Dina

Faktisk var det kun TS, der ønskede hunden aflivet, hvilket i grunden kun beviser, at folk i følelsesmæssigt oprør (helt forståeligt i denne sag) aldrig skal have indflydelse på nogen som helst lovgivning. Der var intet afliv-afliv-hylekor i denne omgang, så dine evt. fordomme må du selv slås med, ligesom alle vi andre naturligvis også lejlighedsvis må prøve at bearbejde vores. Tværtimod gav stort set alle udelukkende udtryk for, at det var en sørgelig sag og umådeligt skræmmende for en lille pige at opleve på nærmeste hold.

Tjah, det lyder da, som om du heller ikke skal bruger overvældende megen tid på at sætte fantasien i sving. En hund, der står bundet af alene uden for en forretning, reagerer anderledes, end hvis den er løs eller sammen med sin ejer, men så voldsom en reaktion er nu alligevel under alle omstændigheder lidt tankevækkende. Stakkels lille pige.

Jeg ved, at det kan være svært at fange politiets opmærksomhed, når det gælder dyr. For år tilbage kørte jeg på Hillerødmotorvejen, hvor der efter Birkerød er opsat store og lange dyrehegn for at holde hjorte og andet godtfolk væk fra vejen. Pludselig så jeg to hjorte, der fredelig græssede langs vejen, uden for hegnet og kun ganske få meter fra myldretidstrafikken. Jeg ringede til politiet, som ikke var meget interesseret. Betjenten forsøgte at berolige mig med, at hjortene nok skulle overleve, fordi de heeeeelt bestemt ville søge tilbage til det hul i hegnet, hvorfra de åbenbart var undsluppet. Jeg blev ærgerlig over at have fået sådan en gyggelyk i røret, så jeg fortalte ham, at jeg faktisk ville sk*de på, om Bambi overlevede eller ej. Jeg var langt mere interesseret i bilisternes liv og helbred, hvis hjortene pludselig skulle få den indskydelse, at græsset måske var grønnere på den anden side af vejen. Jeg ved, at der er mange gode betjente, men der er altså også nogen, der permanent burde gå med hund, simpelthen fordi to tænker bedre end én.

Politiet er folkets tjenere, betalt af skatteyderne. De skal kende den lovgivning, som de med stav i hånd skal arbejde efter. Så enkelt er det faktisk. Men de er for få og for overbebyrdede, desværre.

Det med blå skrift kan du bare tage med lidt humor, men det med rødt - ærlig talt, synes du ikke, at du kunne fornærme folk på en lidt mere elegant måde, hvis du absolut skal fornærme? :slem:

Anne-lise, alle airedaleopdrættere trimmer altså selv deres hunde, så lige den udgift er ikke aktuel.

Hundeloven omfatter altså ikke kun listehunde, så det siger da mere om vidensniveauet hos politiet end om loven - i dette tilfælde?

Eller i hvor høj grad hundeføreren er idérig og energisk.

Kæft, hvor er han da kær, den Nicolai. Alene hans indgangsreplik "NEJ....nå!". I virkeligheden kunne alle lære af den lille drengs "...nå!". Han ved helt klart, at han måske nok ikke lige har været heeeeelt præcis i sine krav og så kommer nå'et. Ikke noget med at give hunden skylden. Dejlig dreng. Tak for synet. :banan::banan:

Du må ikke undervurdere den kendsgerning, at Bella er et lille hundebarn. Det er fint at træne (dog uden vand!), men jeg er faktisk overbevist om, at tingene vil ændre sig til "det bedre" alene i kraft af, at hun hver eneste dag bliver lidt ældre. Tag problemet som en god anledning til at træne, at hun ved et kontaktord søger - og senere fastholder - fokus på dig. Og nyd så ellers bare hvalpetiden med al dens besvær, men også mange grin og glæder. Go' vind med hende! :banan:

Nu har mange sagt meget om de to begreber i forbindelse med hunde, så jeg vil bruge begreberne i forbindelse med mennesker. Ved (det fuldkomne) lederskab motiverer lederen sine ansatte til selv at ønske at udføre nogle arbejdsopgaver så perfekt og hurtigt som muligt. Når opgaverne er udført, er medarbejderne med rette stolte af sig selv. En dominant leder, derimod, lægger med hård hånd sine krav ned over hovedet på sine ansatte. Når opgaverne er udført, er medarbejderne lettede over, at det for fanden endelig er overstået.

Lige en lille sidebemærkning - i en af vores to lokale skove møder vi ofte politihunde, der bliver trænet og derfor er løse. Ved synet af folk, med eller uden hund, bliver politihundene ALTID kaldt ind. Denne regel glemte "din" hundeejer vist da lige at nævne.

Nej, det gjorde han faktisk ikke. Han nævnte, at at næste generation blev lidt mindre i størrelse - mener jeg, men det er altså mange år siden, at jeg læste hans "Dus med din hund". Men afkommet bestod af sunde individer, fordi forældredyrene var sunde (så hvor skulle dårligdommene komme fra). Jeg har desværre ikke bøgerne - lånte dem dengang.

Med de stærkere krav så BURDE de jo være sundere, men.... Man skal nok altid have et øje på hver finger og så i øvrigt bare håbe på fravær af uheld.

Tonks, jeg tror, at du ubevidst tænker på menneske-incest-nogt. Her ville jeg være totalt enig med dig. Skydning ved daggry forekommer mig at være for mild en straf. Men med fx hunde er det ganske anderledes og helt uden skam for dem.

Usmageligt er det vel kun, hvis der er tale om mennesker? Hunde - og sikkert også marsvin - er fløjtende ligeglade, fordi det jo for dem ikke er tabubelagt. Jeg kan godt se dit argument med, at skjulte fejl (altså recessive gener) pludselig kommer frem i lyset, men man kunne måske også vælge at se netop dette som en fordel? Forstået på den måde, at så vidste man med 100% sikkerhed, at det sunde avlsdyr, man troede, at man gik rundt og havde, faktisk slet ikke var så sundt endda. Og så havde man sikkert glad og fro parret sådan en tæve med hanhunde, der måske ikke havde bemeldte fejl, og man ville aldrig have anet uråd. Men afkommet ville have været bærere af et eller andet dårligt, som ville slå ud, når der blev parret med en hund med samme dårlige gen. Og så ville alle tænke: Hovsa - hvor fa'en kom nu dét fra? Jeg siger lige straks, at jeg ikke er opdrætter og at min viden om genetik og arvegang er mæææææædet gammel, så hvis ovennævnte er noget gedigent sludder, så modtager jeg da gerne et par småhug for ulejligheden.

Det gør de nok begge. De er verdens bedste venner - og naboer, så de har leget sammen hver eneste dag, siden Sofus kom til os.

Jeg har mødt adskillige danske airedales, som desværre har lidt af HD, og iflg. min dyrlæge, der er yderst gammel i gårde, så fortalte han os tilbage i 1990, at HD heldigvis ikke "løb i racen". I 2002 fortalte han, at der desværre havde sneget sig en del HD ind, og at det vist var meget godt, at vi havde hentet vores nr. to airedale i Finland. Det var vi ikke specielt overraskede over at høre, for grunden til, at vi valgte Finland, var jo netop, at vi i årenes løb var rendt ind i for mange danske airedales, der havde fået konstateret HD. Jeg ved, at en hanhund oppe fra La Preta blev lydighedschampion, men ellers kender jeg ingen danske airedales, der har opnået det???? Og mig bekendt er der ikke kåret mere end to danske airedales i Beredskabet (Trold og Kalle)????? Men selvfølgelig kan airedales trænes. De er endog yderst nemme at træne. Problemet er blot, at de til konkurrencer ikke altid er i stødet til at vise deres færdigheder udi ren lydighed. Der sker jo så meget andet mere spændende. Der er vi så uenige. Jeg ville simpelthen ikke turde løbe risikoen i dag. Jeg har intet haft nogen indvendinger imod temperamentet hos de danske airedales overhovedet, men sundheden er jeg ikke helt tryg ved. Jeg er ikke helt med.....ikke via nettet?

Her er et par stykker af dem alle tre. Håber ikke, at det bliver for rodet.

Man skal som bekendt vælge sine kampe, så jeg tror, jeg lige så stille smutter ud af tråden igen.

Jep. Den kristne kirke ser skam så strengt på blebørn....skyldige som bare pokker er de, de små slamberter, der tumler rundt dér og ser så uskyldige ud. Men andre religioner har et mere lyst syn på nyfødte. :slem:

Lonny, det er lige præcis et indlæg som dit, der gør ellers besindige folk eddikesure. "ofret" ikke fået så meget som en skramme.."....nej, det kan s'gu godt være, at der engang imellem er blandet noget grundløst frygt (som du så vælger at kalde hysteri) ind over. Men hvorfor vælger du så bevidst at nævne netop ovennævnte to så indlysende tumbesager, mens du elegant undlader at omtale de mange tilfælde, hvor hunde faktisk blev skambidt eller ligefrem dræbt af kamphunde? Har du da slet ingen medlidenhed med de ejere? Jeg forstår, at du (selvfølgelig) elsker din race, men det her er altså en ommer, hvis du vil vinde forståelse for en ændring af hundeloven.

Først og fremmest - JA, der er de seneste mange år kommet et stort HD-problem hos danske opdrættere, og det er noget gedigent schwineri, i mine øjne, for man har i avlen alt for ofte brugt hunde med elendige hofter, og så skal det s'gu da gå galt. Jeg må sige, at jeg ikke vidste, at det stod helt så galt til med de svenske linier mht skudrædsel. Det er jeg personligt overbevist om er arveligt, så også det skal man prøve at holde sig langt væk fra. I det hele taget ville jeg holde mig langt væk fra danske opdrættere. Man kan sikkert få nogle gode hunde, men risikoen for bl. a. HD og skudrædsel er i mine øjne for stor. Sofus, som vi har nu, har vi godt nok købt hos en dansk opdrætter, som jeg havde mødt et par gange til konkurrencer i DcH. Men begge hans forældre er af tjekkiske linier, indkøbt af en tysk opdrætter (von der schwartzen Kuhle eller noget i den retning). Forældrene er HD-fri og jeg har valgt at tro, at det er han også. Han er helt ligeglad med skud, fyrværkeri og torden. Han er lidt reserveret af natur i modsætning til sine to forgængere, der elskede alt og alle, men hvis folk ellers kan lade være med at pille-rode-rage og i stedet lade ham komme til dem, så er alt okay med ham. Hvis ikke de kan lade være, glor han surt på dem og skrider. Han ville være perfekt som redningshund og PH ville formentlig passe ham mindst lige så godt, så hvis din veninde skal bruge hunden til noget rent brugs-noget, så ville jeg nok anbefale hende at søge efter tyske/polske/tjekkiske linier på nettet. Men der er en del skarphed i nogle af dem, har jeg ladet mig fortælle, så også det er lidt af en lotterispil. Faktisk kan jeg også anbefale at kigge til Finland. Der er der meget store krav til forældredyrene, der skal være HD-/AD-fri, gennemlyses for PRA, være "skønhedschampions", samt have en eller anden arbejdstitel. Vores forrige airedales finske mor var AG-champion og hans far tysk "bidemester". Vi havde søgt grundigt og havde haft formanden for den finske airedaleklub med indover, og alligevel gik det galt. Han fik spondylose og måtte aflives kort før sin 7-års fødselsdag. Han var en skøn, glad og arbejdsivrig hund. Mht "Rigtig god legeinteresse mht trækkeleg"....der findes næsten ikke det, der tænder en airedale mere end en god trækkeleg. Det skulle lige være et ledt spor eller en eftersøgning. Men hvis din veninde OGSÅ ønsker at dyrke alt for megen lydighed, så er en anden race måske nok noget nemmere. Skønt - det kan lade sig gøre, bare se her:

Jeg har haft airedales siden 1990 og også arbejdet med dem (specielt den ene, der blev redningshund). Jeg skal til rally-afslutning om et blikøje, men jeg vender frygteligt tilbage.

BRAVO! Man kan ligefrem se, hvordan han sidder og funderer over, hvordan han skal træne dig til at give det skide klik/godbid og endelig fandt han så fidusen: Han skulle da bare lægge sig. Kæft, hvor er mennesker da nemme, når en lille hund bare tænker lidt over tingene!!!!! :banan::banan: Der er intet at kritisere, men hvis jeg var dig, ville jeg nok flytte træningspasset ned på gulvet næste gang. Så kan du bedre kaste godbidden væk fra ham, så han kan se, hvor den lander. Men derudover - fantastisk dejligt at se!