Dina

Helt enig. Og også på sæt og vis enig i, at hunde tænker i "størrelse". Blot er det ikke den fysiske størrelse, der er afgørende for, hvem der (til en vis grænse) styrer showet, men derimod den mentale udstråling. Har fx en lille hund en uforfærdet og selvsikker udstråling, kan den slippe afsted med de mest utrolige ting over for en større og fysisk langt stærkere hund. Og er en stor hund selvsikker, er den ofte overbærende et langt stykke af vejen med en lille hidsigprop. Du har ret i, at aggressiv adfærd som regel er knyttet til usikkerhed, for det er meget sjældent, at man møder en hund med medfødt knald i låget. Men desværre er vi mennesker ikke altid lige velegnede som hundeejere.

Tjah, hvad kan jeg sige, andet end at jeg er fuldkommen enig? Jeg har endda fornylig på dette forum citeret Mark Twains berømte ord: It's not the dog in the fight - it's the fight in the dog. Så naturligvis kan en lille hund styre en langt større hund, hvis dens sind er stærkt nok og den store hund fatter budskabet. Det er der intet nyt i. Mht, om Pluto kan provokere en stor hund til at "forsvare sig" - det er sådanne udtalelser jeg slet ikke kan tage alvorligt. En stor selvsikker hund behøver ikke at dræbe Pluto, simpelthen fordi den ved, at den kan - om nødvendigt. Den ved, at den kan nøjes med at lægge Pluto ned med en ildevarslende brølen - og vel at mærke holde Pluto nede, til Pluto kommer til fornuft. En selvsikker hund bruger faktisk aldrig stærkere midler end nødvendigt. Men vi talte helt konkret om et tilfælde, hvor en stor hund rev sig løs (mener jeg da?) og dræbte en lille hund. Her kan jeg slet ikke forstå, at der straks kommer indlæg om, at små hunde også er nogle hidsige nogen, så det må være den lille hunds egen skyld (eller moderens eller den 2-åriges eller.....), fordi den store hund nok er blevet forskrækket. Det kan man vist da godt kalde at bruge stærkere midler end nødvendigt?

Naturligvis gør hunde ikke det. Det gør kun mennesker, og netop derfor kan vi forudse, hvilken hund der umiddelbart kan gøre størst skade på en anden - en chihuahua eller en labrador. For vi kan trods alt vel nok blive enige om, at en lille hund skal være yderst "heldig" for at være i stand til at slå en stor hund ihjel? Og ud fra sådan en til vished grænsende viden er vi - i mine øjne - forpligtet til at tage vores forholdsregler.

Jeg krydser fingre for, at det ikke bliver for slemt for jer alle. Måske du skulle sætte dyrlægens telefonnummer på speed call? Bare for alle tilfældets skyld. Men det har du nok allerede. Gode tanker. :hjerte:

Prøv lige at læse dit eget indlæg igen. Du beskriver en anspændt listehund, som du slipper i skoven?! Uden at nævne det mindste om en mundkurv. Mon ikke det giver associationer til en, der snildt kunne tænkes ikke at følge loven? Når det er sagt, så vil jeg da gerne beklage, at jeg opfattede dig som en, der brød hundeloven. At du så alligevel slipper hende "i en stor skov, hvor der stort set ingen kommer" kan faktisk ikke genere mig, hvis hun er iført mundkurv. Men det er stadig ikke at følge loven. Og prøv så en anden gang at holde kammertonen. Man beder ikke hinanden om at holde sig væk, blot fordi man ikke kan lidt ordlyden.

Min første airedale slog en fortand løs på mig (voksede heldigvis senere pænt fast igen) + knaldede mit ene brilleglas, altsammen med en begejstret springskalle. Han havde lavet et eller andet flot, og urutineret terrierejer, som jeg var dengang, havde jeg bøjet mod ham for at fortælle ham, at han da godt nok var verdens dejligste hund. SCHMACK, sagde det. Jeg måtte køre hjem fra træning med det ene øje lukket for ikke at forvirre det andet øje, der heldigvis stadig kunne kigge ud gennem brillen. Min anden airedale - man skulle jo tro, at man bliver mere rutineret med årene, men.... - skulle som hvalp lave et feltsøg. Da han havde det med at løbe langt uden for feltet, havde jeg sat min 20 m lange sporline i ham. Desværre havde jeg ikke set, at enden af linen elegant havde snoet sig rundt om min ene støvle. Det resulterede i den smukkeste salto, der garanteret er set på de kanter. Der skete kun skade på min stolthed, så det var da til at overse, og samtidig fik jeg testet, om jeg monstro skulle lide af knogleskørhed. Det gjorde jeg helt sikkert ikke. Sofus har endnu ikke skadet mig.....sådan da. For i går, da vi gik ud af havelågen, sprang han voldsomt fremad for at nakke en uskyldig kat, der havde valgt at passere i det samme. Jeg er lidt stædig og holder altid fast, no matter what, så mit håndled blev smækket ind i stolpen med et smæld. Jeg er nu iført et nydeligt, stort blåt mærke. Men ellers har vi det skam godt allesammen.

Der er en temmelig enkel løsning på jeres problem. Følg loven og hold hende i snor + lad hende bære mundkurv. Så er andre hundeejere også lidt mere trygge, hvis de skulle møde hende i hendes passe-på-humør. Jeg er sikker på, at hun er en dejlig hund - for jer, men personligt ville jeg nødigt møde hende i fri dressur, hvis jeg havde min egen hund med.

Vi er skam helt enige. Små hunde skal heller ikke have lov til at rende rundt og bide. Bestemt ikke.

Sofus er aldrig blevet angrebet af små hunde, men hans to forgængere har flere gange haft et lille tandsæt siddende i låret. Hver og hver eneste gang har min store hund gloet ned på den lille hund, sparket lidt med benet og bums - af røg den lille hund - formentlig også, fordi det var en kende ubehageligt at få et stort grødhoved så tæt på. Nu er der flere, der snakker om små hunde, der angriber store hunde og hvor de store hunde forsvarer sig ved at bide. Jeg begynder da at blive helt bekymret for mine forgængeres temperament. De blev nemlig ikke en skid sure på de små. Eller er det kun airedales, der har så megen overbærenhed og selvsikkerhed, at små hunde overhovedet ikke pisser dem af? :banan::banan: Undskyld, men jeg kan simpelthen ikke tage alvorligt, at små hunde angriber store hunde. Jeg vil da nærmest sammenligne det med en sindsforvirret 7-årig, der angriber en 18-årig. Det er vel stort set det størrelsesforhold, vi taler om. Helt ærligt........

Det ved vi faktisk ikke en snus om. Den kunne principielt lige så godt være hamrende aggressiv og hade andre hunde. Men - det ved vi HELLER intet om.

Så bor det fåtal i Nordsjælland, for hver gang - stort set -, at jeg ser en almindelig schæferhund, så HAR den netop karperyg og mystisk gang.

Næ, men det kan måske blive synd for både Pluto og dig, hvis en eller anden gykkelyk beslutter sig til at bortfjerne ham. Måske det sjældent sker, men skrækken for det ville være nok for mig. Lidt hyler er man vel altid.

Faktisk var det kun TS, der ønskede hunden aflivet, hvilket i grunden kun beviser, at folk i følelsesmæssigt oprør (helt forståeligt i denne sag) aldrig skal have indflydelse på nogen som helst lovgivning. Der var intet afliv-afliv-hylekor i denne omgang, så dine evt. fordomme må du selv slås med, ligesom alle vi andre naturligvis også lejlighedsvis må prøve at bearbejde vores. Tværtimod gav stort set alle udelukkende udtryk for, at det var en sørgelig sag og umådeligt skræmmende for en lille pige at opleve på nærmeste hold.

Tjah, det lyder da, som om du heller ikke skal bruger overvældende megen tid på at sætte fantasien i sving. En hund, der står bundet af alene uden for en forretning, reagerer anderledes, end hvis den er løs eller sammen med sin ejer, men så voldsom en reaktion er nu alligevel under alle omstændigheder lidt tankevækkende. Stakkels lille pige.

Jeg ved, at det kan være svært at fange politiets opmærksomhed, når det gælder dyr. For år tilbage kørte jeg på Hillerødmotorvejen, hvor der efter Birkerød er opsat store og lange dyrehegn for at holde hjorte og andet godtfolk væk fra vejen. Pludselig så jeg to hjorte, der fredelig græssede langs vejen, uden for hegnet og kun ganske få meter fra myldretidstrafikken. Jeg ringede til politiet, som ikke var meget interesseret. Betjenten forsøgte at berolige mig med, at hjortene nok skulle overleve, fordi de heeeeelt bestemt ville søge tilbage til det hul i hegnet, hvorfra de åbenbart var undsluppet. Jeg blev ærgerlig over at have fået sådan en gyggelyk i røret, så jeg fortalte ham, at jeg faktisk ville sk*de på, om Bambi overlevede eller ej. Jeg var langt mere interesseret i bilisternes liv og helbred, hvis hjortene pludselig skulle få den indskydelse, at græsset måske var grønnere på den anden side af vejen. Jeg ved, at der er mange gode betjente, men der er altså også nogen, der permanent burde gå med hund, simpelthen fordi to tænker bedre end én.

Politiet er folkets tjenere, betalt af skatteyderne. De skal kende den lovgivning, som de med stav i hånd skal arbejde efter. Så enkelt er det faktisk. Men de er for få og for overbebyrdede, desværre.

Det med blå skrift kan du bare tage med lidt humor, men det med rødt - ærlig talt, synes du ikke, at du kunne fornærme folk på en lidt mere elegant måde, hvis du absolut skal fornærme? :slem:

Anne-lise, alle airedaleopdrættere trimmer altså selv deres hunde, så lige den udgift er ikke aktuel.

Hundeloven omfatter altså ikke kun listehunde, så det siger da mere om vidensniveauet hos politiet end om loven - i dette tilfælde?

Eller i hvor høj grad hundeføreren er idérig og energisk.

Kæft, hvor er han da kær, den Nicolai. Alene hans indgangsreplik "NEJ....nå!". I virkeligheden kunne alle lære af den lille drengs "...nå!". Han ved helt klart, at han måske nok ikke lige har været heeeeelt præcis i sine krav og så kommer nå'et. Ikke noget med at give hunden skylden. Dejlig dreng. Tak for synet. :banan::banan:

Du må ikke undervurdere den kendsgerning, at Bella er et lille hundebarn. Det er fint at træne (dog uden vand!), men jeg er faktisk overbevist om, at tingene vil ændre sig til "det bedre" alene i kraft af, at hun hver eneste dag bliver lidt ældre. Tag problemet som en god anledning til at træne, at hun ved et kontaktord søger - og senere fastholder - fokus på dig. Og nyd så ellers bare hvalpetiden med al dens besvær, men også mange grin og glæder. Go' vind med hende! :banan:

Nu har mange sagt meget om de to begreber i forbindelse med hunde, så jeg vil bruge begreberne i forbindelse med mennesker. Ved (det fuldkomne) lederskab motiverer lederen sine ansatte til selv at ønske at udføre nogle arbejdsopgaver så perfekt og hurtigt som muligt. Når opgaverne er udført, er medarbejderne med rette stolte af sig selv. En dominant leder, derimod, lægger med hård hånd sine krav ned over hovedet på sine ansatte. Når opgaverne er udført, er medarbejderne lettede over, at det for fanden endelig er overstået.

Lige en lille sidebemærkning - i en af vores to lokale skove møder vi ofte politihunde, der bliver trænet og derfor er løse. Ved synet af folk, med eller uden hund, bliver politihundene ALTID kaldt ind. Denne regel glemte "din" hundeejer vist da lige at nævne.

Nej, det gjorde han faktisk ikke. Han nævnte, at at næste generation blev lidt mindre i størrelse - mener jeg, men det er altså mange år siden, at jeg læste hans "Dus med din hund". Men afkommet bestod af sunde individer, fordi forældredyrene var sunde (så hvor skulle dårligdommene komme fra). Jeg har desværre ikke bøgerne - lånte dem dengang.