Dina

Ja, og hurtigt gik det. Sikke da noget loooo....

Enig - helt og aldeles. Hunde skal ikke bide, slut-prut. Personligt ønsker jeg bestemt ikke at forklejne et gravhundebid. Jeg ville da selv blive stikstjernetosset, hvis jeg fik et. Men når emnet hedder "Farlige hunde", så synes jeg ikke, at fx en gravhund hører hjemme dér. Snot for sig og overskæg for sig.

Bestemt ikke mere legitimt. Det tror jeg faktisk heller ikke, at nogen har givet udtryk for? Eller også har jeg overset det.

Dødelig udgang er kun én (omend noget fatal) indikation. En anden er skambidning. Men du får mig nu aldrig til at mene, at en gravhund skal på listen over farlige hunde alligevel. Personligt opfatter jeg nu ingen af ovennævnte racer som "store og farlige". Jeg har trænet i mange år med alle 6 slags og det er da gået udmærket og ganske fredeligt til. Det ville nu nok være at overdrive tingene en smule, medmindre du da lå ned i græsset og blev skambidt i halsen? :slem: For et bid i sig selv er altså ikke aflivningsgrund. Der skal lidt mere til, såsom skambidning eller drab.

Det har du bestemt ikke uret i. Det er derfor, at det er så vigtigt at avle på individer med "lang lunte". Det er desværre ikke alle opdrættere, der har fokus på lige den vigtige detalje, og i længden vil det formentlig kunne ødelægge en races ry.

Sikke meget, du har problemer med at forstå i dag. Er det vejret? For du tror vel ikke selv, at et stort, selvstændigt jagtinstinkt giver mere bidende hunde......eller?

Tja, man kan jo spørge sig selv, hvilken af disse racer man nødigst ville i karambolage med? Mon det er gravhunden? :banan::banan:

Ups - du plejer da ellers altid at hævde, at ingen racer er genetisk disponerede for at bide? At det altid, altid og altid er fjolset i den anden ende af snore, der er den "skyldige"? Nå, du har sikkert bare haft for travlt til at tænke dig rigtigt om. Det var forøvrigt det, jeg mente i går med, at det normalt er fint, at ordene kommer fra hjertet, men at de ingen skade tog af at tage turen gennem hovedet på vej ud. Det var ikke specielt møntet på dig - i går! Jeg prøvede på lidt humoristisk vis at antyde, at det var tåbeligt at sætte gravhunden på listen over farlige hunde, alene af den grund at selv den blide og godmodige greyhound også kan være farlig for små børn, såfremt den vælger at sætte sig på dem. Men det gør dem jo ikke til farlige hunde. Det viser blot, at alle hunde altid - dog på hver sin vis - kan udgøre en risiko for småbørn. En gravhund, derimod, kan nok næppe udgøre den helt store fare for langt den største del af befolkningen, eftersom den gr. sin ringe størrelse kan sparkes væk. Det kan en stor aggressiv hund ikke på samme lette måde.

Nej Lonny, jeg snakkede ikke om din mentalitet i særdeleshed. Jeg snakkede om en velkendt tendens, som du tilsyneladende aldrig har hørt om. Lidt påfaldende, at du sådan misforstår helt almindelige ord eller vendinger og tror, at de er specielt møntet på dig. Så interessante er enkeltpersoner normalt ikke.

Man skal bare, både som stor hund og som menneske, huske at blive stående på samme plet i temmelig lang tid, før man bliver bidt til døde af en gravhund. Her kan man da virkelig tale om at starte fra bunden. :slem:

Jeg opfatter dig bestemt ikke som spor rebelsk, men uden at ønske at fornærme dig må jeg rent ud sige, at det faktisk ikke optager mig så meget. Jeg er på denne liste for at snakke hunde.

Jamen, så lyder dine oldgamle svigerforældre da helt fornuftige. :slem: Nej, naturligvis er det ingen naturlov. Det er blot en generel udvikling, som nogen så er så heldige at slippe (helt) for.

Lonny - har du virkelig aldrig hørt, at man rykker mere til højre med alderen? Altså at man bliver mindre rebelsk og kanhænde også fokuserer noget mere på, hvad der tjener egne interesser, end man gjorde i ungdommens vår, hvor man var frisk for nye indtryk og havde livet og alle dets uanede muligheder foran sig? Det må du da have hørt tale om før?! Hvordan dit liv i øvrigt vil forme sig i fremtiden, kan INGEN svare dig på. Det afhænger helt af dine egne valg fremover - og så som sagt en smule held i sprøjten, hvis du skulle komme til at kvaje dig undervejs.

Dette er vist et spørgsmål, som end ikke ti vise mænd kan svare på. :slem: Mere racistisk? Jeg havde da ikke opfattelsen af, at du ligefrem var racistisk?

Jeg talte om mentalitet, ikke om kapital. Om du ender som storkapitalist iført høj hat med dollartegn - det vil nok afhænge en del af såvel dit uddannelsesniveau som af din (job)energi - samt af en smule held ligesom ved alt andet her i livet.

Hov hov - den enlige svale kombineres nu traditionelt med længsel efter sommeren. Næh?! Jeg er her da stadig? Jeg bruger bare næsten ingen tid mere på den slags ensformige tråde.

Det vil komme til dig, Sweetie - glidende og upåagtet, lige som rynker og gråt hår.

Det er så nok derfor, at så få efterhånden gider oplade deres røst, når talen falder på hundeloven. Nemlig. Det er derfor, at det er så vigtigt at starte et godt stykke ude til venstre. :banan::banan::banan:

Alle vores tre airedales har græsset som køer, og på alle tre er det kommet ufordøjet ud igen. Jeg er engang blevet fortalt, at det var folinsyren i græsset, som de søgte, men om der er noget om snakken, aner jeg ikke.

Nej, der er ikke i DK forbud mod nazister som der er i fx Tyskland. Her foretrækker vi at have tumperne fremme i det åbne, så vi kan se, hvad dælen de render rundt og laver. Kun hvis det er en lovligt anmeldt demonstration. De kaldes demonstranter og flere andre ting, men ikke bøller og pøbel. Men hvorfor snakker vi egentlig pludselig om nazister?

Nu er sterilisation af tæven jo også en nærliggende mulighed, til trods for at operationen er væsentlig større. Til gengæld beholder hanhunden sit hanhundepræg og jeg mangler endnu at høre, at tæven har ændret sig ved at sige farvel til sin fertilitet. Ydermere er der den fordel, at livmoderbetændelse ikke længere er mulig.

Det var da liggåt psatans?! Det har jeg ikke læst. I hvilket indlæg har du set den holdning? Jeg er faktisk en af dem, der nægter at lade min hanhund kastrere, men jeg håber s'gu da ikke, at nogen kan få den tanke, at jeg kunne billige parring i flæng? Nu er jeg på intakt hanhund nr. 3 og kun den første var avlshund (helt legitimt og samtlige kuld blev solgt via DKK). Hans to - ligeledes intakte - efterfølgere har måttet (og må stadig for Sofus' vedkommende) leve uden ringeste mulighed for selv det mindste lille put. Jeg håber, at jeg har misforstået dit indlæg.

Jarmen jarmen - det er ski' da lidt småsvært, det hersens. Jeg stemte, at begge dele var lige vigtigt, og at jeg tilpassede træningen efter racen. Det sidste er lidt overdrevent, måske, for det er faktisk temmelig nemt at lære en airedale noget. Problemet opstår først, når man be'r den udføre øvelserne (hvis det vel at mærke er stuedressur) fx til en konkurrence. En terrier tænder ikke af sig selv på at gøre sin frue & herskerinde tilpas. En terrier skal først og fremmest gøre sig selv tilpas. Ikke alle mennesker finder dette karaktertræk specielt rosværdigt, men det er ikke altid lige nemt at komme udenom det. Kunsten er så at lokke kræet til at tro, at den skam selv har lyst til at være lydig lige her og nu. De hænger ikke automatisk sammen, mener jeg. Men der kan sikkert komme indlæg med den modsatte holdning, hvor jeg må sige: "Nååå ja, på dén måde...jo, så hænger de to ting jo sammen" og således ændre min opfattelse. For mange år siden mente jeg, at hvis blot lydigheden blev trænet igen og igen, så skulle alting nok gå. Efterhånden har jeg ændret mening til at synes, at hvis blot jeg under træningen sørger for at have en glad hund, så skal alting nok gå. Sofus er egentlig både lydig og selvstændig. En selvstændig hund tør træffe beslutninger uden først at have konfereret med ejeren. Noget man måske kunne kalde intelligent ulydighed som fx hvis man uafvidende kalder sin hund til sig, når den har fundet en figurant. Jeg synes ikke, at selvstændigheden gør det svært at håndtere hunden. Man skal bare undertiden være lidt på stikkerne for at være på forkant med en situation. Men det er vel derfor, at folk vælger fx en terrier. De er nemlig samtidig skideskægge at bo sammen med. :banan::banan::banan:

Selvom jeg ikke længere er en sprælsk vårhare, så er jeg stadig kvik nok til at undgå, at liner bliver "indviklede". Jeg er mistroisk anlagt og holder afstand, hvis det skønnes nødvendigt. Og er ikke bleg for omgående at bede en anden hundeejer være omhyggelig med linen, hvis hundene skal hilse. I øvrigt er det ikke kun arrige små bæster, der er iført fjollesnor. Også mit store bæst på over 30 kg er iført en sådan i mange situationer. Arrig er han dog ikke. :slem:

Nej. En toy dværgpuddel eller en chihuahua kan trods alt fjernes med nærmest tommel- og pegefinger, såfremt deres tandsæt har sat sig fast et uønsket sted.