Dina

Dette er vist et spørgsmål, som end ikke ti vise mænd kan svare på. :slem: Mere racistisk? Jeg havde da ikke opfattelsen af, at du ligefrem var racistisk?

Jeg talte om mentalitet, ikke om kapital. Om du ender som storkapitalist iført høj hat med dollartegn - det vil nok afhænge en del af såvel dit uddannelsesniveau som af din (job)energi - samt af en smule held ligesom ved alt andet her i livet.

Hov hov - den enlige svale kombineres nu traditionelt med længsel efter sommeren. Næh?! Jeg er her da stadig? Jeg bruger bare næsten ingen tid mere på den slags ensformige tråde.

Det vil komme til dig, Sweetie - glidende og upåagtet, lige som rynker og gråt hår.

Det er så nok derfor, at så få efterhånden gider oplade deres røst, når talen falder på hundeloven. Nemlig. Det er derfor, at det er så vigtigt at starte et godt stykke ude til venstre. :banan::banan::banan:

Alle vores tre airedales har græsset som køer, og på alle tre er det kommet ufordøjet ud igen. Jeg er engang blevet fortalt, at det var folinsyren i græsset, som de søgte, men om der er noget om snakken, aner jeg ikke.

Nej, der er ikke i DK forbud mod nazister som der er i fx Tyskland. Her foretrækker vi at have tumperne fremme i det åbne, så vi kan se, hvad dælen de render rundt og laver. Kun hvis det er en lovligt anmeldt demonstration. De kaldes demonstranter og flere andre ting, men ikke bøller og pøbel. Men hvorfor snakker vi egentlig pludselig om nazister?

Nu er sterilisation af tæven jo også en nærliggende mulighed, til trods for at operationen er væsentlig større. Til gengæld beholder hanhunden sit hanhundepræg og jeg mangler endnu at høre, at tæven har ændret sig ved at sige farvel til sin fertilitet. Ydermere er der den fordel, at livmoderbetændelse ikke længere er mulig.

Det var da liggåt psatans?! Det har jeg ikke læst. I hvilket indlæg har du set den holdning? Jeg er faktisk en af dem, der nægter at lade min hanhund kastrere, men jeg håber s'gu da ikke, at nogen kan få den tanke, at jeg kunne billige parring i flæng? Nu er jeg på intakt hanhund nr. 3 og kun den første var avlshund (helt legitimt og samtlige kuld blev solgt via DKK). Hans to - ligeledes intakte - efterfølgere har måttet (og må stadig for Sofus' vedkommende) leve uden ringeste mulighed for selv det mindste lille put. Jeg håber, at jeg har misforstået dit indlæg.

Jarmen jarmen - det er ski' da lidt småsvært, det hersens. Jeg stemte, at begge dele var lige vigtigt, og at jeg tilpassede træningen efter racen. Det sidste er lidt overdrevent, måske, for det er faktisk temmelig nemt at lære en airedale noget. Problemet opstår først, når man be'r den udføre øvelserne (hvis det vel at mærke er stuedressur) fx til en konkurrence. En terrier tænder ikke af sig selv på at gøre sin frue & herskerinde tilpas. En terrier skal først og fremmest gøre sig selv tilpas. Ikke alle mennesker finder dette karaktertræk specielt rosværdigt, men det er ikke altid lige nemt at komme udenom det. Kunsten er så at lokke kræet til at tro, at den skam selv har lyst til at være lydig lige her og nu. De hænger ikke automatisk sammen, mener jeg. Men der kan sikkert komme indlæg med den modsatte holdning, hvor jeg må sige: "Nååå ja, på dén måde...jo, så hænger de to ting jo sammen" og således ændre min opfattelse. For mange år siden mente jeg, at hvis blot lydigheden blev trænet igen og igen, så skulle alting nok gå. Efterhånden har jeg ændret mening til at synes, at hvis blot jeg under træningen sørger for at have en glad hund, så skal alting nok gå. Sofus er egentlig både lydig og selvstændig. En selvstændig hund tør træffe beslutninger uden først at have konfereret med ejeren. Noget man måske kunne kalde intelligent ulydighed som fx hvis man uafvidende kalder sin hund til sig, når den har fundet en figurant. Jeg synes ikke, at selvstændigheden gør det svært at håndtere hunden. Man skal bare undertiden være lidt på stikkerne for at være på forkant med en situation. Men det er vel derfor, at folk vælger fx en terrier. De er nemlig samtidig skideskægge at bo sammen med. :banan::banan::banan:

Selvom jeg ikke længere er en sprælsk vårhare, så er jeg stadig kvik nok til at undgå, at liner bliver "indviklede". Jeg er mistroisk anlagt og holder afstand, hvis det skønnes nødvendigt. Og er ikke bleg for omgående at bede en anden hundeejer være omhyggelig med linen, hvis hundene skal hilse. I øvrigt er det ikke kun arrige små bæster, der er iført fjollesnor. Også mit store bæst på over 30 kg er iført en sådan i mange situationer. Arrig er han dog ikke. :slem:

Nej. En toy dværgpuddel eller en chihuahua kan trods alt fjernes med nærmest tommel- og pegefinger, såfremt deres tandsæt har sat sig fast et uønsket sted.

Man kunne også starte med at tænke sig lidt om? Det er fint, når ordene kommer fra hjertet, men de tager nu generelt ikke skade af en tur gennem hovedet på vej ud. Men det er da bestemt underholdende at læse om din holdning, der kommer ud mellem sidebenene omkring katte og ældre menneskers enfoldige liv, så .... tak for grinet. :slem:

Jeps, det er kun dig (I hope?!).

Jamen Petrine dog.... og jeg, som troede, at du var sådan en pæn pige. :banan: Dine forældres hanhund lyder godt nok, som om der har været tungtvejende grunde til at få ham kastreret. Men det må jo ikke sætte normen for alle hanhunde i landet. Langt de fleste kan da sagtens leve et u-aggressivt liv som intakte hanhunde. Jeg er bestemt ikke enig med dig i, at man skal kastrere for at undgå, at hanhunden laver hvalpe. Det er et spørgsmål om at passe på, hvilket er rimeligt let, hvis man kun har én hund i hjemmet. Man forbyder jo heller ikke biler, bare fordi nogen kører hasarderet. :slem: Selvfølgelig bliver normale hanhunde hormonforstyrrede, hvis der hørmer af dejlige damer i kvarteret, men det er en periode, man skal igennem. Jeg kan jo ikke forlange, at tæveejere skal sterilisere deres tæver, blot for at min hanhund ikke bliver forelsket.

Jamen, jeg vil da gerne prøve, selvom jeg hverken har kat eller hest. Med fare for at blive alvorlig korrekset af katteelskere, så vil jeg tro, at hankatte er nogle schwiin indendørs, eftersom alle klager over, at de strinter. Det gør en hanhund ikke. Mine har i hvert fald aldrig gjort det og heller ikke vores venners hanhunde har nogensinde haft den uvane. Jeg tror egentlig ikke, at jeg vil prøve at gøre mig klog på heste. Der må hestefolket vist på banen. Det med videregivelse af evt. dårlige gener er en lidt uigennemtænkt begrundelse, for selvom en hanhund er intakt, så kan den sagtens leve et langt liv uden at få lejlighed til at parre en tæve. Ergo kommer der så heller ingen hvalpe. Min personlige holdning er, at har man valgt at få en hanhund fremfor en tæve, så har man valgt hele pakken. Der kan så senere komme tungtvejende grunde for at kastrere hunden, men generelt er der ingen grund dertil. Men igen - hvad folk vælger, er helt deres egen sag. En kastreret hanhund "mangler" den intakte hanhunds vitalitet og arbejdsudholdenhed, synes jeg ofte. Det kan sikkert være grunden?!

Søde Petrine - det er altså noget gedigent prut (pardon my French). Man kan sagtens undgå, at ens hanhund daldrer rundt i land og by og laver hvalpe bag ens ryg. Det er jo sådan set bare et spørgsmål om at hegne sin have forsvarligt ind. Og på ture, hvor de må være løse, er man som ejer STRAKS klar over, at en laber dulle er i farvandet. Det kan man slet, slet ikke undgå at se på sin hanhund. Og vupti - så kommer han i snor.

Hvis en hanhund kastreres allerede som lille hvalp, bliver det vel lidt i stil med de stakkels drengesangere før i tiden, der blev kastrerede for at bevare den rene drengeklang. De udviklede så aldrig deciderede "mandetræk". Det samme må vel gøre sig gældende for en hanhund? Ikke at det sikkert vil genere hunden, men var det så meningen med at vælge netop en hanhvalp?

Det kunne nok godt tænkes, at der ingen forskel har været på psyken, fordi de først er blevet kastreret i 10-11 års alderen? Jeg har før i tiden trænet sammen med hanhunde, der blev kastrerede og jeg skal da nok lige love for, at man kunne mærke forskel. Pludselig var fx eftersøgninger ikke så spændende mere. Lidt ubelejligt for en redningshund. :slem: Vores hanhunde er aldrig blevet kastrerede og vi har aldrig haft problemer med, at de løb hjemmefra. Muligvis fordi de ikke kunne, hæ. Det skal jeg jo ikke kunne sige. Der kan sagtens være gode grunde til at kastrere, men personligt er jeg imod, at man gør det uden en sådan. Men folk må jo da gøre, som de har lyst til. Det er et frit land.

Nu er det godt nok ikke henvendt til mig, men helt ærligt Therese - hvad forventer du egentlig af svar på sådant et spørgsmål? Jeg sidder og bliver helt nysgerrig.

Tak, men det er nu ikke tilfældet. Jeg får det måske bare til at lyde sådan, hoho. Skråt op med alzheimer-kort. Jeg glemmer dem jo alligevel med det samme.

Ja, det er sgutte nemt at være menneske.

Ja, det opdagede jeg. Jaja, den, der ager med stude, kommer også med....det tager bare en helvedes tid. :banan::banan:

Jeg er jo noget ældre end du og dermed også noget langsommere, så jeg var ikke helt nået til næste situation, men måske i morgen......jeg skal da nok nå det....hæ :banan::banan:

Det vil desværre nok aldrig være tilfældet. Men udviklingen over de seneste 20 år er ikke meget opmuntrende, synes jeg. Heldigvis er de fleste hunde, man møder, da fine nok, men der ser nu alligevel ud til at være langt flere "nervøse" og angste hunde i dag i forhold til dengang. Det er muligvis ikke tilfældet, men det virker nu ofte sådan.