Dina

Jeg ved intet om hyrdning, så der tier jeg pænt stille og slår ørerne ud. Men inden for redningshunde er det totalt ligegyldigt, hvilke linier en hund kommer af eller om det er underlige blandinger, der er tale om. Har hundene det drev, der får dem til aldrig at give op, uanset hvor svær en eftersøgning kan være - så er de egnede til det "job". Resten er - igen uanset linier - bare ikke egnede. Jeg tror bestemt, at langt flere hunde via træning kan komme fint igennem både i lydighed og i nordisk, for der har de føreren til at støtte sig og dirigere.

Jeg mente, at hvis en hund har "det", så skal man ikke arbejde for at få det frem. Så ryger det op til overfladen ved førstkommende lejlighed. Jeg ved, at man - hvis man er bare lidt erfaren - øjeblikkelig kan afgøre, om en hund egner sig til redningshundearbejde. Man ser det tydelig allerede første gang, den bliver præsenteret for ruinen. Og i de mange år, jeg trænede i Beredskabet, er det faktisk aldrig bare en eneste gang slået fejl. Hunde, der egner sig, "griner" over problemet med at finde figuranten og disse hunde giver simpelthen ikke op, før manden er fundet. Hunde, der skal opmuntres og som søger tilbage til føreren, bliver aldrig gode til eftersøgning. Det var fuldstændig uafhængigt af race (eller blanding). Man kunne straks se, om hunden havde "det" i sig. Og der skulle efterfølgende kun arbejdes med halsgivning og dirigering.

Men hvis en BC af showlinier "har det i sig", så burde der vel ikke være forskel på den hund og en af arbejdslinier? Hverken hvad angår talent eller mentalitet?

hvis jeg var dig, ville jeg ikke vente, til Bruno nappede. Hvis folk drillede min hund, ville jeg omgående stoppe det, om nødvendigt med store ord.

Aldrig i evighed, amen! Jeg ville blive stiktosset. Giv aldrig disse mennesker en nøgle igen, før den lille hvalp er blevet til en stor fornuftig hund!

Sådan bør enhver hundefødselsdag fejres. Til STORT lykke med den voksne lille dreng.

Men må vi mennesker også bide....hvis hunden nu ikke lige er hjemme?:slem:

Selvfølgelig skal snoren slippes. Ellers er ens egen hund lidt handicappet, og det kan vi ikke have. Men jeg træder ikke så meget som et kvart skridt tilbage, men vil altid prøve, om jeg kan få fat i den anden hanhunds bagben. Det er bare så hammersvært, fordi alting går så hurtigt. Men min hensigt er god nok.

Siri, der er ikke noget at gøre - du og Spot må starte hos redningshundene i Ålborg. I vil begge elske det. Og tro mig - det ER langt, langt sjovere for begge parter end lp (uden at forklejne lp, altså)!

Nemlig! Rigtig, rigtig go' vind med projektet. Jeg bliver helt misundelig.

Det lyder som en kombination af en bombehund og en redningshund, men den kombination har jeg aldrig hørt om før? Det er korrekt, at det er hårdt for hunden at være ude i den virkelige verden til fx jordskælvsområder. Liglugten deprimerer åbenbart hunde, så førerne er nødt til at holde pauser og lege med hunden. Det kan provokere de stakkels mennesker i området, der ikke kan forstå, hvad fanden man leger med hunden for i stedet for non-stop at lede efter netop deres familier. Først når de får forklaringen, accepterer de legen. Der var for år tilbage nogle episoder med endog temmelig vrede mennesker, der nærmest overfaldt en redningshundefører, men det endte med forståelse på begge sider. Men jobbet som rednignshund SKAL generelt være en leg for hunden og ER normalt også en dejlig leg for hunden, og jeg har aldrig hørt om, at en hund finder selve eftersøgningen i fx ruinen spor hårdt. Sådanne hunde er uegnede til jobbet og er forlængst sorteret fra inden redningshundeprøven. Tværtimod elsker en redningshund disse eftersøgninger og lever nærmest for dem.

Øh....tror du ikke, at du forveksler noget her? Redningshunde uddannes i Beredskabet af civile hundeførere. Vi skal sgutte ud i nogen krig, nej vi skal ej. Gerne jordskælvsområder, men ikke med kuglerne fløjtende om ørerne. De kunne jo ramme hunden, tsk tsk. Og så lige - hvorfor pensionere en ung redningshund? Jeg er ganz verwiert her.

Jamen....SKAL man nu også dét? :slem:

Jeg har været medlem af DKK siden 1990.

Jeg har personligt aldrig mødt en eneste med den holdning irl?

Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat. Det er endt i pjank, tror jeg, så jeg takker af.

Ja. En opdrætter har et opdræt af racerene hunde, hvor en avler har hunde, der ikke nødvendigvis er racerene. Jeg er nogenlunde sikker på at en opdrætter skal have en eller anden form for kennelmærke. Jeg kender dog ikke definItionen mere præcist. Det var nu nok noget hurtigere, om du berettede om deres målsætning, eftersom det er dig, der har anbefalet linket?

Det er bestemt ikke alderen, men bentøjet, der evt. kan være i vejen for anskaffelse af en hund, for luftes....dét skal den jo. Men måske kunne din ex-mand slå 2 fluer med ét smæk, for den megen luftning kan måske gøre hans ben og hofter stærkere? Det har man jo hørt før. Måske det var en idé for ham at smække en seddel op i det lokale supermarked med tilbud om at have en "dagplejehund"? Så er ulykken ikke så stor, hvis det alligevel viser sig at være for meget for ham. Vi krydser fingre for projektet. :5up:

Gad vide, hvordan man egentlig så forestiller sig, at alle verdens anerkendte hunderacer så er frembragt i sin tid? :slem:

Men hvad ER deres mål med deres blandingsavl, når det ikke er at frembringe en helt ny race? Det er meget vanskeligt at forstå for mig.

Kristina - helt ærligt.....alene den kendsgerning, at disse avlere (for de kan umuligt kaldes opdrættere, når der kun er tale om blandingshunde) ikke har det mål at frembringe en ny race.....undrer det dig ikke?

Gad vide, hvorfor det ikke kan lykkes at komme ud over 1. generation? Det er jo lykkedes med flere hundrede andre "kontrollerede blandinger = racehunde"?

Slettet gr. misforståelse fra min side.

Jeg forestiller mig, at formålet med at blande to racer må være at skabe en ny race? Og for at kunne kalde det en ny race så må man kunne identificere hvalpene som hørende til denne nye race.....altså kunne SE det ud fra hvalpenes udseende. Ved du, om nogen af "opdrætterne, som opdrætter disse varianter seriøst" er kommet så langt? Jeg holder dig naturligvis ikke ansvarlig for deres avlsarbejde....jeg er blot nysgerrig.

Mener du, at der er opdrættere, der har parret labradoodles og at afkommet gennem flere generationer "ligner hinanden"? Altså ligesom hvis man parrer en hvilken som helst labrador med en hvilken som helst (anden) labrador, så får man hvalpe, som enhver kan se er - labradorhvalpe?