Dina

Første betingelse for at kunne hævde, at man har skabt en ny race, må i hvert fald være, at afkommet altid og altid ser ret ens ud og utvetydigt kan udpeges som netop "den" race. Racehunde er jo egentlig også blot kontrollerede blandinger, der oprindeligt var - blandinger, så selvfølgelig er det muligt at lave en helt ny race. Men når man tænker på, hvor mange racer der egentlig eksisterer, så er behovet for nye racer vel til at overse?

Nå for fa'en - så er jeg blevet snydt igen. Opdrætteren sagde ellers helt bestemt, at det var en terrier....oven i købet med fornavnet airedale. Kæft, hvor snyd!

Arlzå - hvis den ikke er underskrevet, så gælder den ikke.

Ups, så tør jeg da slet ikke indrømme, at også jeg er på den "liste". Nå, men der kom flux en mail lige efter, der sagde, at jeg ikke skulle foretage mig noget, for det var en fejl. Hmmmm - måske jeg så slet ikke er et røvhul alligevel?

Jarmen, hvor har du da ret.

Jo, det ved da Gud, der er....airedale terrieren. Så think dig da lige a little about, tsk tsk.

Skidegodt! Så er det jo slet ikke noget problem.

De to sidste gange, vi har fået hvalp, har det maget sig så fjoget, at vi allerede havde bestilt og betalt for en hel teatersæson. Det kom gevaldigt på tværs af hvalpekøbet, så vi forærede venner teaterbilletterne. I alt har det nok beløbet sig til 6-7.000 kr. alt i alt, eftersom vi har nået den alder, hvor vi vil sidde tæt (ved scenen altså) og godt. Bare surt. Men ikke på vilkår om jeg ville gå fra en ny lille hvalp bare for at gå i teatret. Penge er kun penge....liv er noget ganske andet. Men jeg er også en hyler.

Blæs på, hvad damen sagde. Hvis hun går rundt og mener, at toget er kørt, fordi en hund er blevet 4 år, så er hun alligevel for langt ude. Den allerbedste (arbejds)tid for en hund er, fra den er 3 - 7 år, begge inkl. Så der er flere gode år i din hund. Hvis du ved, hvor holdet træner, så mød op med din hund i snor og sæt dig "på sidelinien". Det er offentligt område og du har lov til at kigge på. Kig grundigt på, hvad hundene laver og gå hjem og træn på samme måde. Mød så op næste gang og spørg instruktøren, om du ikke kan få lov til at være med på holdet, for din hund kan faktisk øvelserne så nogenlunde. Frækhed og godt humør betaler sig som oftest.

Sig ja, sig ja, sig ja....... Hvis du havde snydt dig og fået kommunen til at bevilge dig køretøjet, så havde det været noget ganske andet. Men hvis du kan låne køretøjet, så sig dog JA. Du bliver en glad hundeejer og Pelle en glad hund. Derfor.

Nej, det er bestemt ikke bare dig, der er for blød. Det er hårdt for dig at se ham blive tilbage og skideskægt for ham er det jo heller ikke. Kunne du skrabe sammen til at melde dig ind i DcH? Der kan du træne med en masse andre og det er helt normalt, at man mødes "ekstra" en gang eller to om ugen. Og de gange kunne du jo tage Tot med og træne ham? Eller du kunne måske finde privat sammen med en anden hundefører, og så kunne I træne sammen. Også der kan du have begge hunde med.

Helst ikke, for hvis vi alle tillægger ord vores egen værdi, så bliver det umuligt at snakke sammen. For en sikkerheds skyld slog jeg "bide" op i Den Danske Ordbog. Her stod: "trykke tænderne hårdt ned i eller sammen om noget, fx for at dele det, spise det eller dræbe det". Det var ikke det billede, jeg fik i hovedet, af den lille piges kind. Jeg er skam helt sikker på, at du har fint styr på forskellen mellem at markere og bide, men hvis det for TS betyder noget andet, så var det da egentlig godt, at vi var flere, der påpegede, at vi ikke mente, at hunden havde bidt. (Faktisk tænkte jeg selv, at hunden måske havde lavet det lille kindmærke med kløerne, men det er rent gætværk.) Nå, men under alle omstændigheder er TS blevet stødt på manchetterne og vi hører måske ikke mere fra hende. Ærgerligt nok, for jeg er bange for, at hun er alt for vred på hunden og ikke helt stoler på den igen. Hvis hun skrev nogle flere indlæg, ville hun måske blive beroliget lidt?!

Jeg har kun et enkelt af slagsen, og det bliver gemt for tid og evighed. Det giver dejlige minder. Hvis ikke jeg havde været så uheldig at få en dum fod, da jeg skulle starte med hund nr. 2, ville jeg nu være på redningshund nr. 3. Men sådan kan det gå.

Der er en mening OGSÅ for hundene og det er det, der er så dejligt. Men det er bestemt ikke alle hunde, der egner sig til den træningsform og så er det godt, hvis man kan finde noget andet til sin hund, som den mere tænder på. Tro mig, alle der træner redningshunde, er ambitiøse ellers ville de simpelthen ikke gide det kæmpearbejde, det er, at lave en god redningshund. Der er tusind ting omkring og udover selve hundearbejde, og er man det mindste u-ambitiøs, så burde man ikke have lov at træne sådan et sted. Hmmm, og dog - man kan jo altid bruge figuanter. :slem: Næ, det er sgutte "heldigvis", for det er alles drøm. Men jeg forstår godt, hvad du mener. I øvrigt er det slet ikke alle hundeFØRERE, der egner sig til at stå i en katastrofesituation. Det kan give grimme hak i sjælen at se så megen ulykke, og begravede, omkomne ofre kommer fælt hurtigt til at lugte, så både hunde og førere bliver lidt deprimerede i almindelighed.

Ska vi ikke blive enige om, at hunden IKKE har bidt? Den har markeret og dermed er der kommet en bette skramme. Havde den ønsket at bide, ville barnet have været på skadestuen for at blive syet sammen. Det skete ikke. Og selv den lille pige har jo "tilgivet" hunden, så nu kan familien koncentrere sig om, hvordan deres hundehold skal se ud fremover - stille og roligt.

Slap af. Du gjorde en fejl ved at lade en helt ny hund være alene med et lille barn. Det blev påpeget. Men den reaktion vil du formentlig få af alle hundefolk, så du er slet ikke kommet et forkert sted hen. Du skal bare ikke tage tingene så tung, hverken at din datter fik en lille skramme eller at folk herinde siger deres mening - når du nu selv spørger. Du kan lære meget af rigtig mange herinde, så hæng på. Vi laver alle fejl.

Ikk' af mig, for jeg er helt enig med dig, æh bæ. :slem:

Øv. Godt, at det ikke var en hjørnetand. Kys den bette på snudeskaftet fra mig.

Du kunne jo evt. sætte hende i snor, INDEN du fandt kam og børste frem. Der er nok ingen anden vej frem end at børste hende hver eneste dag, mens du synger en lille sang for hende. Din vedholdenhed er det vigtigste, og når hun bliver børstet igennem hver dag, så er der hurtigt ingenting, der gør ondt på hende. Og så må hun faktisk "bare" vænne sig til tingenes tilstand, uanset om hun i begyndelsen giver udtryk for, at det da er den rene tortur. Det bliver hurtigt bedre, hvis du roligt bliver ved - hver dag. Den samme procedure har jeg selv anvendt med mine tre airedales, som helt og ganske bestemt mente, at NU kom jeg godt nok for nær. Så de både bed og knurrede i starten. Men jeg er lige så stædig som en airedale, så meget hurtigt vænnede de sig til både kam og trimmekniv. Der er nemlig nogle få ting, der bare SKAL gøres og som hunden overhovedet ingen indflydelse skal have på. Lidt ligesom hvis et barn nægter at bære cykelhjelm eller at spænde sikkerhedsselen. Disse ting skal heller ikke børn bestemme, eftersom de ikke kan overskue konsekvenserne ved at få deres vilje.

Det kan man, såfremt faderen til kuldet har noget lidt "specielt" OG han intet har haft med hvalpene at gøre OG hvor hvalpene arver det "specielle".. Det værste eksempel, jeg har kendt, var en skrupskidesplitterskør hanhund (vi kaldte ham ikke uden grund for Hurtighakkeren), som var resultat af en planlagt (ikke raceren) forbindelse mellem en skarp hanhund og en "glashund". Begge ejere mente, at det ville være en ritti ritti god kombination. Samtlige i kuldet pånær Hurtighakkeren blev aflivet, inden de var fyldt 1-2 år - og med god grund. Hurtighakkeren fik lov at leve, fordi han var så heldig at havne hos en lige så skrupskidesplitterskør hundeejer. Som hund, så herre.

Jeg har et par gange oplevet at møde det, man kalder en boldtosset hund og jeg blev godt nok lidt småskræmt. Derfor har jeg for mange år siden lavet den regel, at en bold - eller yndlingslegetøjet, som er et flyveegern fra Hund % Træning - kun kastes 5 gange. Og jeg tæller højt og omhyggeligt, så hunden også er klar over, hvor vi er kommet til.

Se, NU vågnede jeg. Men om Sofus ville synes, at vores - trods alt - sociale hyggestunder med trimmeknive skulle erstattes af en robot, er så en anden sag. Og på den anden side så får man meget foræret som hundeejer ved selv at stå og pille-rode-rage. Hunden vænner sig til de særeste ting på den konto.

Helt enig!

Feeeedt!! Kæft, hvorfor har jeg dog aldrig anskaffet mig alt det udstyr? Det må jeg vist kigge nærmere på. :slem: