Dina

Det er det sædvanlige. Folk melder sig ind, stiller et spørgsmål og......så høre ikke mere fra dem. Mærkeligt.

Hvis hunden lærer at gå tur helt uden at snuse, så må den næsten have haft "strubehalsbånd" på. Det er s'gu ikke en normal form for gåtur for en hund.

Kæft, han ser salig ud, den "lille". Stort tillykke med begge jubilæer.

Næ, desværre. Ikke når hun er 7 år og helt voksen. Men er problemet lige så stort, hvis du holder en god afstand til de andre hunde? Du skal ikke gøre noget. Det er din kæreste, der skal gøre noget. Han skal i en periode være den, der fodrer hende og leger med hende. Det plejer at fremme et godt forhold, for et sådant kommer jo ikke af sig selv.

Jeg har brugt flexiline med tynd line (og et kort, bredt stykke helt nede ved karabinhagen) i snart 25 år og aldrig haft et eneste uheld, hverken med overbidte snore eller knækkede ditto. Og jeg kender personligt ingen, der har klaget over, at en sådan snor går i stykker?

Ingen spørgsmål er dumme, men nogle gange kan svar lyde lidt kontante. Det skal du endelig ikke tage dig af.

Det lyder en kende småfarligt for ham. Hvis flexilinen kører hurtigt ud eller ind, så brænder han sig i munden. En hund skal under alle omstændigheder slet, slet, SLET ikke have snoren i munden På NOGET tidspunkt. Det er irriterende for ejeren og det kan være farligt for hundetænder.

:banan: Generelt skal Sofus ikke hilse på andre hunde, når han er i snor. Medmindre det er en meget glad tæve eller en lille hvalp, men det er lidt bøvlet eller rettere sagt, det KAN være bøvlet, for ikke alle er lige behændige med deres snore og så har vi - måske - balladen. Jeg kunne fx ikke drømme om at lade ham hilse, hvis begge hunde er i løse flexliner. Det er født til at gå galt, er jeg bange for. Så nej - Sofus må kun lege med andre hunde, når alle er løse. Men faktisk gider han kun at løbelege lidt med tæver, for hans lidt mere brutale hanhunde-body-slamming-leg er forbeholdt nabohundene. De kender hinanden ud og ind og misforstår aldrig hinandens hensigter.

Jamen, sådan noget kan man jo aldrig forudse. Men hvis man ikke føler sig sikker på at kunne håndtere en flexline, så skal man selvfølgelig da heller ikke bruge en sådan. Men hvordan ruller du din sporline op, hvis din hund har glemt hjernen en dag - og der kommer hunde, mennesker, heste......? Det ville jeg selv synes måtte være lidt besværligt?

Jeps, da han var en lille fræk hvalp, men det er et overstået stadium. En ting er, hvordan hvalpe opfører sig, men en voksen airedale er faktisk uhyre forsigtig med netop hvalpe. For kort tid siden mødte vi på Frilandsmuseet en lille forskræmt hvalp. Den var helt ny og ejerne var så kede af, at den ikke følte sig tryg over for andre hunde. Derfor spurgte de pænt, om Sofus var sød ved hvalpe og om han ikke godt ville hilse lidt på deres hvalp. Det var da fint med os. Den lille skiftevis knurrede ad Sofus, og skiftevis gemte den sig mellem ejernes ben. Vi blev roligt stående og sludrede med ejerne, og Sofus ignorerede hvalpen totalt. Der gik adskillige minutter, før hvalpen af sig selv sneg sig hen til Sofus (og fes tilbage til ejernes ben) og først efter endnu nogle minutter blev den så modig, at den turde stikke snuden helt hen til Sofus. Det endte med, at de sniffede pænt til hinanden, men Sofus gik ikke i legebuk. Jeg tror faktisk, at han kunne mærke, at det ville være for meget for hvalpen. Ejerne var glade og den lille hvalp havde bestemt haft en god oplevelse. Sofus så mest ud, som om han kedede sig. Naturligvis er hvalpe forskellige....nogle er kække, andre er sagtmodige. Men det er nu ikke meget nemt, hvis en hvalp er alt for bange for alting. Det er hammer-synd. Og det må være en stor og vanskelig opgave at lære en sådan hvalp, at verden egentlig er god nok.

Så tror jeg ikke, at jeg vil spørge dig. :slem: Jeg bruger flexlinen (vi kalder den fjollesnoren) hver evig eneste dag, når vi går i skoven. Det er ulige meget skæggere for en hund at have mange meter til at undersøge skovbunden i fremfor en relativt kort snor. Men jeg er meget opmærksom, for der kommer ind imellem andre skovgæster med hunde - og også ryttere. Så bruges stopknappen hurtigt og effektivt og jeg har 7-9-13 aldrig haft et eneste uheld med den. Så jeg ELSKER min fjollesnor.:hjerte::hjerte::hjerte:

Jamen, det gør de skam....hører hjemme altså Og kan man bruge stopknappen ordentligt, så er det en fint-fint værktøj på strand og i skov. Helt bestemt.

So du fremstiller det, så er der tale om løse hunde. Det er et helt andet kapitel. Dem møder vi fx på stranden og dér klarer hundene selv møderne. Det foregår ret fredeligt og da begge parter er løse, er der ikke så pres på hundene. Jeg snakkede om de hunde i snor, som man møder på gader og stræder og der har jeg aldrig haft problemer med at sige høfligt fra. Det er altid blevet respekteret.

Det gør vel lang de fleste hundeejere? Altså forsøger at have kontrol med, hvilke fremmede hunde de står overfor? Dog har jeg aldrig spurgt om vaccination, må jeg sige. Det foresvæver mig, at man "i gamle dage" helst så, at en hvalp ikke hilste på andre hunde den første månedstid efter anskaffelsen, men det har jeg bevidst aldrig overholdt. Jeg har altid ment, at det var vigtigere for hvalpen at bruge og dermed vedligeholde det hundesprog, som den lærte hos sin mor. Her kunne jeg godt have lyst til at udstøde et lille "Gud, sikke da noget gedigent vr***", men jeg vil i stedet indskrænke mig til at sige: "Det tror jeg nu ikke". Det er da lige så vigtigt for en familiehund at blive ordentligt socialiseret og undgå grimme hundemøder. Jeg har en sjælden gang afvist at lade min hvalp hilse på en anden hund, simpelthen fordi jeg ikke brød mig om dennes udtryk og holdning, og det er høfligt blevet respekteret. Hvad den anden hundeejer har tænkt om mig i den forbindelse, kan jeg af gode grunde ikke sige, men respekteret er det da blevet?!

Jeg bestemt også være meget ked af at få en bange lille hvalp. Sofus var godt nok lidt småbeklemt de første 5 minutter, da han 8 uger gammel mødte nabo-Nikolaj....... men så blev han kæk og fræk - og har været det lige siden. Stakkels Nikolaj. :hjerte:

Siri, Fluffykins, Korvis - hvordan I takler fremmede hunde er en helt anden ting. Jeg talte om hvalpe, der virkelig ER bange for andre hunde. Og dét er og bliver trist og tragisk, synes jeg.

En airedalehvalp kan faktisk godt virke noget småsindssyg på folk, der ikke selv har en eller anden slags terrier. Jeg har selv prøvet at stå med en hoppende, glad hvalp, hvor en lille dreng mistroisk spurgte mig: Er den....tam? Så måske manden har haft en tilsvarende tanke, da han så en glad-hoppende Ollie? Men det er i mine øjne næsten en tragedie, hvis en lille hvalp er "meget bange". Så hellere en småsindssyg airedale.

Nej, man har i dag intet middel imod TBE og den kan være særdeles grum. Der er kun vaccinen, som heldigvis ikke er overvældende dyr. Og jæs, den er kun for mennesker, desværre.

Man kan læse følgende på Cockys hjemmeside: 29. maj - Så kom det næste svar fra Tyskland. Cocky er positiv for TBE. Flåtbårne sygdomme er rædselsfulde, og mange hunde har fået uoprettelige skader, fordi nogle dyrlæger insisterer på at tage evindelige lorteprøver, som alligevel ikke altid viser det sande billede, før det er for sent. Jeg vil i hvert fald se grundigt på det, hvis der kommer en vaccine til hunde. I forvejen får både jeg og min mand TBE-vaccinationer, fordi der er så helvedes mange flåter her i Nordsjælland - og i Skåne, hvor vi med mellemrum opholder os.

Næ, det kan du godt ha' ret i. Dens pels er tottet og småsjusket.....men har du set dens ØJNE?! De mest pragtfulde og venlige øjne. Jeg forelskede mig i en for mange år siden. Kæft, han var lige så sød som han var høj, og sikke nogle kæmpespring han kunne sætte af i. Imponerende. Så pyt med det elegante, den skulle jo også gerne passe til mig.

Spørg endelig! Selvfølgelig giver han da hunden leverpostej med ske. Hvem dælen vil rode med smattede leverpostejsfingre på sporet?

En afghaner er utrolig smuk på en dejlig hovmodig måde, men....jeg tror, at jeg foretrækker (hvis jeg ikke kunne få en airedale terrier): en irsk ulvehund.

HAM her kunne jeg snildt forelske mig i. Og så har han oven i købet Sofus' (ureglementerede) ørestilling. Kæft, han ser dejlig fræk ud. :hjerte::hjerte::hjerte:

Han lyder som en, der er dygtig til at lege sammen med sin hund - og derigennem leger øvelserne ind i den. Han må jo gøre noget rigtigt, siden hans hund "bare kan det hele", for jeg går ud fra, at den også viser det til konkurrencerne? Sådan en hundefører hænger ikke på træerne og ham kan de fleste af os vist lære meget af. Måske man skulle leje ham for en kvik sommerferie?

Det er rigtigt, rigtigt skægt at iagttage hunde, der bor - eller på det nærmeste bor - sammen. Sofus bliver snart 4 år og har hver dag i sit liv leget med nabo-labrador Nikolaj. De har et ganske specielt og meget inderligt venskab, og selvom Nikolaj for 2 år siden fik en "rigtig" lillebror, rottweiler-/ruhåret hønsehunde-blanding Rasmus, så er hans forhold til Sofus langt mere inderligt. Begge store hunde elsker dog også lille (kæmpestore) Rasmus, men venskabet er tydeligt af en lidt mindre soulmate-agtig art. Nikolaj finder sig i stort set alt fra de andres side. Sofus har altid storgnasket overalt i Nikolaj, selvom det nu er på en lidt mere åndsfraværende måde. Han går fx hen til Nikolaj, griber ham i øret....og så går de en lille fredelig tur side om side, hvorefter Sofus slipper øret. Det minder mest om noget gammelt hyggeligt vane-noget. Rasmus er ekspert i netop at bide Nikolaj i benene, konstant og hele tiden, og Nikolaj siger sjældent fra. Men når han brummer, adlyder Rasmus og slipper omgående. Når Rasmus derimod bider Sofus i benene, er der kontant afregning, hvilket er ret uretfærdigt, eftersom Sofus voksede op siddende overalt i Nikolajs ben og pels. Men det anfægter ikke Sofus. Han vil ikke selv bides i benene, slut-prut. Vi andre har aldrig grebet ind og hundene ser fint ud til at finde ud af det sammen. Hverken Sofus eller Rasmus har nogensinde behandlet fremmede hunde på den måde, hvorpå de behandler hinanden og Nikolaj. Vi lufter dem ofte sammen på stranden eller - lidt sjældnere - i hundeskove, og alle tres opførsel er upåklagelig og høflig over for andre hunde. Jeg tænker, at medmindre der er tale om hvalpe, der kører på hvalpelicens, eller voksne hunde, der er skidehamrende uopdragne/uvante med andre hunde - så vil en voksen hunds instinktive adfærdsmønster træde kraftigt frem ved mødet med fremmede hunde?!