Dina

Familieholdet? Det lyder - uden at ville nedgøre nogen - sådan lidt ælle-bælle, hvor kravene er meget små? For år tilbage gik der på vores hold (konkurrenceholdet) en hundefører med en meget dygtig hund. Manden var et rystede espeløv til konkurrencer og han syntes slet, slet ikke, at de var spor morsomme. Han havde udholdt to konkurrencer og fået oprykning begge gange og røg så over hos os. Hans hund var blandt de dygtigste på holdet og han tilførte i den daglige træning en masse godt til holdet. Udover at være idérig var han en god figurant og altid villig til at lægge fremmedspor, hvis nogen på forhånd vidste, at de næste gang ville komme senere (gr. arbejde). Skulle han følge dine regler, så røg han på familieholdet, men ville det mon være helt rimeligt? Man skal nok ikke lave alt for bogholderstive regler, tror jeg.

Ved du, hvilken slags brugshundearbejde, der er tale om? Er det noget PH-lignende? Vi er nu på airedale nummer tre og ingen af dem har været spor i tvivl, når de så mus, rotter eller katte. Oddere har vi endnu ikke mødt.

Det er desværre ikke altid nok at se sig godt for og at undersøge alting på kryds og tværs inden et hvalpekøb. Der skal også lidt held med i spillet - eller måske rettere sagt: fravær af uheld. Fx kan spondylose opstå puf tilsyneladende ud af det blå uden at det har været at se i linierne tidligere.

Ingen kommentarer om totter overhovedet. Jeg går stensikkert ud fra, at sådan noget slet ikke var aktuelt. Men svaret på dit spørgsmål er et rungende JA fra mig. Du gjorde da det helt rigtige. Arme gamle hund, hvis han ikke engang kunne bestemme over sit eget kødben. Det er enhver hunds ret. At unge hunde så bruger tonsvis af tid på at forsøge at snige sig til at hugge det, er lige så naturligt. Men de skal omgående respektere ejermandens snerrende afvisning. Så - fint fra din side! :5up: (Og også fra hundenes!)

Ikke altid. Med en aggressiv hund er der kun ét at gøre: sparke den ad h... til. Desværre.

Ikke, hvis man er meget omhyggelig. Jeg er normalt temmelig fummelfingret, men jeg har med stort held først sparket og sekundet efter sprayet en dum schæfer, der overfaldt Sofus på stranden, da han var 3 måneder. Det virkede perfekt! Sjovt nok tog Sofus dette overfald stenroligt og hilste med glad løftet hale på en sød golden, han mødte 5 minutter efter på p-pladsen?! Og i modsætning til overfaldet i egen have en lille måneds tid før, så resulterede schæfermødet faktisk i en flænge i lysken. Det påvirkede ham overhovedet ikke. Lidt mystisk.

Tjah, det kan jeg faktisk godt give dig ret i. K.h. Den sippede mokke :slem:

Jeg ved godt, at jeg har fortalt historien før, men skidt, for den passer s'gu egentlig meget godt her. Da Sofus var præcis 8 uger og 3 dage gammel, blev han "overfaldet" af en arrig tæve - i vores egen have. Skylden var min. Jeg havde kendt tæven i 5 år, og hun havde fungeret upåklageligt sammen med Sofus' forgænger, der var noget ældre end tæven. Men jeg burde naturligvis have spurgt ejeren, hvordan tæven i grunden havde det med hvalpe. Det tænkte jeg så slet ikke på. Der skete tilsyneladende ikke en skid ved det overfald. Han blev godt nok kørt skrigende af rædsel hen over græsset af den brølende tæve, men jeg fik stoppet hende i løbet af et par sekunder. Ingen skrammer på den lille fyr overhovedet. MEN MEN MEN.....da tæveejeren vovede sig på uanmeldt besøg et halvt år efter (hun turde ikke før, for jeg havde skældt hende noget så læsterligt ud og smidt hende og hendes hund ud for fuld musik) og bare åbnede havelågen, så sprang Sofus hende glad i møde, lige indtil han var et par meter fra hende. Så ændrede han totalt opførsel og begyndte at knurre højt, mens han langsomt trak sig tilbage til terrassen, hvor vi sad med nogle venner. Så ingen tvivl om, at hendes første besøg havde gjort et kæmpestort indtryk på ham, skønt han på det tidspunkt var så bette. Og den dag i dag skal hun smiske godt for ham, før han kommer hen til hende og hilser på. Og han går værdigt derfra igen straks efter. Så jeg forstår godt Ascha, der ønsker at beskytte sin store hvalp. Personligt ville jeg have truet den unge pige med, at jeg formentlig ville pande hendes hund ned, næste gang den kom mig eller min hvalp nær. Ikke nogen forklaringer, kun trusler. Og de ville faktisk slet ikke have været specielt tomme.

Enten må du skifte træningssted eller også må du tage fat i (her mener jeg FYSISK tage fat i armen og brøle folk ind i fjæset) de knallerter, der tror, at de skal træne din hund. De skal træne DIG. Kun DU skal træne DIN hund. Du bliver s'gu nødt til at forsvare ham mod andre menneskers mere eller mindre hjemmestrikkede hårde metoder. Simpelthen!

Består de såkaldte arbejdslinier ikke af "lettere" (mere spinkle) hunde i forhold til de ofte noget kraftigere og måske højere udstillingshunde? Eller har jeg misforstået noget?

Normalt vil en hund under indlæring af stillingsskift være yderst tilbøjelig til at træde et lille skridt fremad, når den skifter fra fx dæk til stå. Det bliver en dårlig vane, det dersens med at flytte sig. Dommere holder af folde-sammen / folde-ud bevægelser, dvs. at alle fire poter befinder sig samme sted på gulvet, uanset om hunden ligger ned eller rejser sig op. Dette tiltalende træk kan uden større besvær fremelskes, ved at hunden står hævet lidt over jorden. Hunden vil af sig selv være lidt småforsigtig for ikke at skvatte ned (selvom faren slet ikke er overhængende) og de eftertragtede folde-sammen/-ud-bevægelser vil fremkomme. Er det sort snak?

Da jeg var ung og smuk og sirlig - tilbage i kridttiden - havde jeg en - én - skolekammerat, der led af astma, og det var en megastor københavnsk kommuneskole. Jeg er også overbevist om, at alle former for allergi er miljøskabte og skyldes det lortemad, vi giver os selv og vores afkom. Hende, der fik astma, fik det samme dag, som hun var kommet hjem fra skole, hvor hun fandt sin far, der havde hængt sig i hjemmet. Meget betænksomt.

Border terrier. :hjerte:

Finsk hyrdehund er vist en sund én....har jeg ladet mig fortælle....af en ejer af sådan én.

Hedder det det? Jeg har altid bare brugt et gammelt træhavebord eller - om vinteren - et trimmebord. Det er utroligt, som det virker. Faktisk også, når hunden så er kommet ned. Det kommer til at sidde i benene.

Prøv - det plejer at virke som en drøm. Men måske hellere to paller, for de skal stå godt FAST, når hunden springer op. Så kan du også ende med at stå i 10 meter fra pallerne, kommandere Fremad-Op. Og så lave stillingsskift, når de er kommet derop. Eller finde dig en tømrerkæreste (bare for en uge eller to), som kan snedkerere et eller andet fancy. Jooooo, gode idéer har vi skam nok af.

Sædvanligvis sætter man en hund (af normalstørrelse ) op på fx et trimmebord, når den skal lære stillingsskift. Jeg kan ikke helt forestille mig en GD på et bord, men måske du har noget stort bord-noget til dem? Når de står deroppe, har de nemlig også travlt med at sikre sig, at de ikke skvatter ned og så er de underligt nok langt mere opmærksomme og tilbøjelige til af sig selv at lave folde-øvelser helt korrekt og meget præcist. Men måske DU kunne springe op på et bord og dirigere dem derfra? Det ville under alle omstændigheder sætte hundene i gevaldigt godt humør, tror jeg. :5up:

Og dog - uden stamtavle er man på herrens mark, hvis der skulle opstå problemer med hvalpens sundhed. Med en stamtavle burde man kunne få lidt hjælp fra DKK....eller?

Enig. Jeg har trænet sammen med hele 4 dober-mænner i Beredskabet. De tre var hamrende gode (den fjerde var desværre iført en tosse-hundefører, så det tæller ikke). De viste stor glæde ved arbejdet. Og de var meget præcise i lydighedsdelen. Og skuffes ens forventninger så - af den ene eller den anden grund -, så er det altid hundens skyld, så ..... ud med den og ind med den næste.

Jaja, jeg tror nu stadig, at du er skabs-terriermenneske. Og det er i min terminologi nu ikke det værste, man kan være, din sprit-ananas. :slem:

Jamen SIRI dog - du er jo i virkeligheden et terrier-menneske? Dem ville du med garanti også elske at træne. Og sikkert komme langt med. Det vil være som en fræk blanding af Super Carla og Spot tilsat et stænk vanvid. Du ville elske det. Og du har helt ret....LP er virkelig den kedeligste hundesport i verden, medmindre man ser en glad og tændt hund udføre øvelserne. Så kan man godt "holde ud" at se på. :5up: Rigtig, rigtig, RIGTIG god idé! Også at huje "FRANSKBRØD" i ny og næ. Og det vækker de andre hundeførere.

Dejligt, at dine hunde viser så tydelig glæde over træningen. Og lidt skægt at se Spot, der ind imellem prøver at gætte, hvad din næste kommando er. Kvik dreng.

Kæft, hvor er hun dejlig, som hun tripper med småbitte skridt ved siden af dig og kigger gudhengivent op på dig. Man smelter helt. Det er en fornøjelse at se hendes glæde ved at lave noget sammen med dig. :5up:

Hvor er det dejligt at høre og hvor HAR du ret. Rigtig go' vind fremover. :5up: