Dina

Jeg fik engang på et kursus et skidegodt fif til at lære stort set enhver hund at gå med fuld fokus på føreren. Det er jo nemlig lizzåm ikke alle racer, der føler, at øjenkontakt med fører er mægtigt selvbelønnende. Men dette fif tager fusen selv på en ellers uopmærksom airedale terrier. Bevæbn dig med en MASSE små godbidder og en klikker og stil dig i grundstilling, dvs. rank som en soldat med blikket rettet fast ligeud - og venstre øje skævende ned på hunden, der sidder mere eller mindre perfekt ved din side. SIG INTET. Måske kigger din hund alle andre vegne hen, men bare vent. På et tidspunkt vil selv den mest uopmærksomme hund lægge mærke til, at der intet sker og hvad dælen er det da for noget - og så vil den med statsgaranti og ganske af sig selv kigge op på dig. Det er lige, hvad du har ventet på, så du klikker øjeblikkelig og belønner. Fortsæt på denne hjernedøde måde og i total tavshed (du må dog godt smile til hunden), indtil hunden kigger ufravendt op på dig. Så er det tid til at tage det første skridt. Stik venstre fod frem. Kigger hunden stadig op, er det flot, så klik og beløn. Kigger hunden hurtigt på din venstre fod, MEN kigger straks efter af sig selv op på dig, så er det også godt, så klik og beløn. Kigger hunden væk, så bliv stående. Hunden har ikke fattet "systemet" endnu. Gentag grundstillings-stuntet og det ene lille skridt frem, og går det stadig godt, snupper du et skridt til. Måske skal du i flere omgange kun tage et enkelt eller to skridt fremad, men det er en fornemmelsessag. Det vigtige er, at hunden kigger op på dig konstant. Kigger den væk, så bliv i grundstillingen, til hundens øjne er limet fast til dine. Du skal ikke være for hurtig her, men nøjes med at sætte skridtantallet +1 op i starten. Hold evt. en pause og leg lidt bold med hunden og prøv så igen. Inden du ser dig om, kan din hund gå 8-10 skridt i både langsom og hurtig gang (ikke løb lige nu, så bliver det for muntert) med fuld fokus på dig helt fra start. Det er en skæppeskæg oplevelse og det eneste BC-fif, som jeg kunne bruge på hele det kursus. Men det var til gengæld guld værd og jeg giver det gladelig videre.

Jo, det kan passe. Og jeg ville til enhver tid stå på hovedet for at få afklaret afstamningen, hvis jeg skulle have en blandingshund. Hvis noget KAN gå galt, så VIL det gå galt - på et tidspunkt. Og så vil jeg s'gu gerne være så velforberedt som muligt. Det med at være "uskyldige til det modsatte var bevist" er ikke blevet ændret. Det har altid kun omfattet mennesker, ikke "ejendele" såsom sofacykler og hunde - desværre. Derfor er det kun sund fornuft at gardere sig på forhånd, så godt man nu kan, hvis man absolut vil have en blandingshund, der ligner en listehund. Sådan er det jo, som lille Margrethe siger.

En umanerlig tåbelig afgørelse så. Thor viste jo netop, at han ikke agtede at æde en anden hund, tsk tsk. Man skal i den grad passe på, hvis politiet udover at være den udøvende også skal være den dømmende magt. Det er de ikke klædt på til. Men når det er sagt, så vil jeg også påpege, at Thors ejere har været utilgiveligt tumbede, siden de ikke i tide har fået fastslået Thors afstamning - med dyrlægeattest. De ved jo, at med det udseende, så ringer klokken hos alle og en sådan hund er i langt større fare for - det, som Thor nu er ude for.

Det minder mig om, at jeg også holdt små fine taler, når vores unger havde været uartige. Måske mine taler ikke var heeeelt så små som dine, for da vores yngste datter var omkring 5-6 år, opdagede jeg under et sådant opbyggeligt foredrag, at hun stod og kiggede på sine hænder, som virrede lidt foran hende. Da jeg spurgte hende, hvad hun stod og lavede og om hun slet ikke hørte efter, kiggede hun glad op på mig og sagde: Nej, jeg tæller! Jeg: TÆLLER??? Hende: Ja. Jeg skal se, hvor langt jeg kan tælle, før du er færdig. Det viste sig, at hun og hendes storesøster havde aftalt, at de skulle se om, hvem der kunne tælle længst, inden jeg holdt bøtte. Efterfølgende havde jeg svært ved ikke selv at afbryde mine foredrag og spørge: Hvor langt er du kommet? Sorry for OT. Jeg er sikker på, at dine hunde er langt artigere end mine unger var.

Jeg ville smide mig på jorden af grin og ikke et øjeblik drømme om at træne denne skægge junglefugle-sang væk. NYD DEN.

Hvad med sporprøver (SPH1 OG SPH2)? Sidder der ikke en god tud på sådan en GD?

Det må godt nok have været en ret stor udfordring for hende at træne en blodhund i lydighed. Respekt!

Jeg har nu læst tråden, men seniliteten må have slået til, for det havde jeg overset. Et lidt uhyggeligt perspektiv, som man desværre ikke kan undgå at give dig ret i. Forhåbentlig ER det "kun" dyremishandling og at Janni Privat har ret i sit indlæg ovenfor.

Det undrer mig lidt, hvor din søster har al den modbydelige information fra.....kigger hun over hegnet eller er naboen så følelseskold, at han beretter en sådan hændelse for naboerne? I stedet for at være helt fra den skulle hun nu kontakte såvel dyreværnsforeninger som politiet. Mere kan hun ikke gøre, skønt der nok ikke sker alverden ved det, selvom avl på listehunde er ulovligt. Men politiet har vist ikke megen lyst til at blande sig i disse sager, skønt de hører til under dem. Det er meget sørgeligt.

Hvor skægt det end kunne se ud, når man altså kender årsagen til skrigeriet og ved, at det skyldes filter-hysteri og ikke mishandling, så har du nok ret: Det vil give anledning til rynker i dommerpanderne. Det gik nu bedre og bedre, efterhånden som videoen skred frem. Men hvis jeg var dig, ville jeg nok undlade at berøre hans venstre side, for det får ham nemt til at læne sig kærligt op ad dig. Jeg ville nøjes med at fumle med halsbånd og nusse hans højre side. Men det var dejligt at se den kærlighed, der så tydeligt er mellem jer. :5up:

Hellere lidt skidt i krogene end et rent helvede!

Måske ikke lige en "fandens i voldsk eftersøgning", men så en baby-eftersøgning. Og større areal og flere genstande i feltsøg. Og sporet burde man også starte på i C-klassen. Og markering af død genstand eller det tomme skjul kan også sagtens leges ind i en hvalp, hvis man gør det let og skægt. Nej, jeg forstår overhovedet ikke holdningen. Der er for stor forskel på at gå fra C- til B-klassen, klager mange over. Ja, det kan jeg s'gu da godt forstå. :slem:

Det tror jeg nu heller ikke, at man gør mange steder, men selvfølgelig - jeg kan have været heldig. Jeg har i hvert fald altid været vant til selv at bestemme, hvad jeg ville træne og også altid været så heldig, at når jeg startede med en ny hvalp, så trænede jeg sammen med A- og E-hundeførere. De stod gerne figurant for det lille myr og jeg gjorde naturligvis gengæld. Vi blev også "inviteret" med på spor som en helt naturlig ting, også selvom det var en 3 måneder gammel hvalp. Jeg lagde jo selv sporet og bestemte helt selv, hvornår og hvordan det skulle tages, og ønskede jeg et fremmedspor, så lagde de også gerne det til mig (jeg gjorde naturligvis gengæld for dem). Så jeg kender slet ikke til problemet med, at man kun må træne programmet i den klasse, man går i.

Den holdning? Altså at man altid bør træne med højeste mål for øje eller at man udelukkende skal træne programmet for den klasse, man tilhører? De elitehundeførere, jeg kender, træner i hvert fald deres nye hunde (som jo starter i B-klassen) med E-klassen for øje.

I dag kan man heldigvis få en masse hjælp fra både internettet og gode bøger. Men det bedste er at alliere sig med dygtige hundefolk, og jeg tror ikke, at nogen ville sige nej til at få tilskuere (og evt. også figuranter), så det er også en mulighed, såfremt man er så uheldig at havne i en klub, der kun fokuserer på den klasse, man p.t. træner i.

Det er præcis den tankegang, der får mig til at tænke, at det nok ikke lige er formuleret af erfarne hundefolk. Faktisk bør man altid træne med højeste mål for øje - sådan i det små.

Aaaarrh, det kommer s'gu godt nok også an på hunden og dens fornemmelse for humor på dagen. Man kan sagtens få oprykning til A-klassen, men det er flot at gøre det på kun to konkurrencer - også selvom man har ventet, til hunden blev moden. Eller måske har jeg bare været velsignet med uwartige airedales, som sagtens kunne lydighedsøvelserne, men ikke altid liiiige var tilsinds at vise dem på dagen. Eller måske bare vise dem på en anden og helt ny måde, som ikke altid harmonerede med dommerens opfattelse af reglerne.

Men på den anden side - når man er kommet så langt, at man starter træning af nordisk program, hvor meget behov har man så for hjælp til begynderspor? Eller har jeg misforstået problemet?

Ualmindelig flot!!! :5up:

Hvilke klubber er det dog? Men eftersom spor er en noget "ensom" affære, hvor man går i tide og utide og helt for sig selv og træner, så kan ingen nok så fjollet beslutning alligevel have nogen indflydelse på folks træning. Det er så kun i klubregi, at træneren "forbyder" sporsøg. Små hvalpe lærer hurtigt at gå spor, så det er dumt ikke at lege det ind i dem allerede i barndommen. Men det viser meget godt, at det ikke altid er hundekyndige folk, der sidder og udstikker reglerne i klubbrene.

Du skal smække a) og b) sammen forstået på den måde, at en velfungerende voksen hund aldrig vil bide i en 9 uger gammel hvalp OG at man som hvalpeejer skal bruge øjnene godt og ikke skal stole på særligt meget. Man ved nemlig aldrig, hvornår man møder en ikke-velfungerende voksen hund.

Helt enig. Helt uenig. Den voksne hund må aldrig i livet skade en 9 uger gammel hvalp. Der er intet, der kan undskylde det. Intet. Voksne hunde kan brøle op, så hvalpen smider sig af skræk - men der er kun lyd involveret, absolut ingen tænder.

Det var den allerbedste nyhed for alle. Rigtigt godt nytår - og jeg håber, at du fortsætter her på listen. :5up:

Jeg har kendt et par stykker og de var pragtfulde. Den ene trænede jeg rally sammen med, og jeg faldt totalt for hendes selvsikre gåpåmod og venlige væsen. Men hendes menneskemor var blevet afvist et andet sted med begrundelsen, at hendes hund da var ulovlig. Det gik hende meget på, så hun var lykkelig for at komme på vores hold, hvor vi alle endda rigtig godt kunne lide hendes hund. Folks reaktioner ville bestemt afholde mig fra at få en staffi eller en bullterrier, som jeg også synes er pragtfuld. Men det er en stærk lille hund med helt sin egen mening om tingene. Hende, som vi trænede med, havde forelsket sig i Sofus og det var i den grad gengældt. Jeg tror, at de så gykkelykken i hinanden. Så når hun så os stige ud af bilen, spurtede hun hen til os, og stod der andre hunde i vejen, så bragede hun lige ind i dem, så de røg til siden som kegler på en bowlingbane. Hun SÅ dem ikke.

God idé - eller du kunne starte med at møde op og overvære træningen og dermed inden tilmelding finde ud af, hvilke muligheder der er for almindelig træning, når der er tale om en listehund. Men måske er det slet ikke noget problem. Jeg kan sagtens følge dig i dine betragtninger. Man kan udmærket være en god træner uden selv at have opnået noget målbart med egne hunde. Men hvis man selv ønsker at gå ud i konkurrencer, så duer det ikke rigtigt, at træneren er uerfaren. Til gengæld er gode konkurrenceresultater ingen garanti for, om vedkommende træner også er en god træner for "sine" hundeejere. For det er nu engang ikke hundene, som træneren skal træne, men hundeejerne, der skal lære at træne deres hunde.