Dina

Mystisk?! Når jeg klikker, så kommer siden op?

I it-verdenen siger man ofte: I gamle dage = for to år siden, så jeg vil sige: I forhistorisk tid - for 15 år siden - ledte jeg på nettet efter en hjemmeside om danske airedales eller bare om hundearbejde i DK. Der var ikke rigtigt noget, så jeg besluttede at lave en selv. Jeg anskaffede mig en html-manual (der var ingen hjælpeprogrammer til at lave hjemmesider på det tidspunkt), hyggede mig i en måneds tid og smed så siden op hos en gratis amerikansk webudbyder. For nogle år siden stoppede denne udbyder, og min hjemmeside røg ud i glemslen et sted i cyber space, men i går mailede en hundeven til mig, at man stadig kunne se "Kalle's Corner". Så hvis nogen kunne tænke sig at se, hvordan en airedale tænker, så er chancen her: Kalle's Corner Siden virker naturligvis umådelig gammeldags i dag og ydermere er den skæmmet af oplysningen om, at This page is outdated, men menupunkterne er stadig klikbare, så.... Enjoy!

Det gør mig frygteligt ondt for jer. :ae:

Med den slags hunde jeg vil have, så er 1 nok max - siden man nu ikke kan få ½.

Min har en lomme, der dækker hele min bagdel - med lynlås i begge ender (altså ikke i min). Der ligger apportbukken fint.

Jeg købte min Arrak for to år siden og jeg elsker den. Jeg købte den på tilbud og sparede flere hundrede kroner. Men jeg fik vrøvl med netop lynlåsen efter kun små to uger. Arrak tilbød at sy en ny lynlås i kvit og frit, men jeg skulle selv betale for fragten, som viste sig at koste over 400 kr. (det er jo en tung jakke). Jeg er ikke ganske tryg ved den nye lynlås, som jeg skal være meget, meget forsigtig med at lukke, så selvom jeg som sagt elsker jakken og selvom den er superdejlig-varm, så bliver det nu alligevel min sidste Arrak-jakke. Ærgerligt.

Det forstår jeg godt, men jeg mener, at det er noget skatteteknisk. Hvis manden fx lever sammen med en anden mand i et andet land, så kan han ikke samtidig hævde, at han har et almindeligt familieforhold i DK. Jeg indrømmer, at jeg ikke har gidet undersøge det, men jeg brød mig bestemt ikke om at få sådanne private ting at vide.

:sjov::sjov::sjov::sjov::sjov: Det må vist siges at være Årets Indlæg.

Jeg tror, at man skal nøjes med at svare på folks spørgsmål og ikke mindst altid huske at nævne de mere besværlige ting, der kan være ved racen - og i det hele taget ved det at have hund.

Så havde du skiftevis tudet og grinet ned pelsen på ham, mens du fortalte ham om hans dejlige "far", der havde fødselsdag.Vi glemmer aldrig de hunde, vi har elsket, men vi kan godt elske flere alligevel. Heldigvis. Så når du i morgen tager ud og hilser på lille Shiafu, så forbered dig på at komme til at - GRINE.

Uden at høre til de kloge så mener jeg, at man stadig skal have to oprykninger inden for samme sæson.

Nåååå, men så er der jo lang tid til......ups. Go' vind med det. :5up:

Hvordan får du ham til at gø tidligt om morgenen? Hvis han der ikke sætter lyd på, kan du fange adfærden. Vores første airedale var bestemt ingen morgenhund. Når jeg vækkede ham kl. 5, så vi kunne komme ud på morgenturen, så lå han slattent hen i sin kurv. Undertiden måtte jeg næsten hælde ham ud af den. Så vaklede han med hængende hoved ned fra soveværelset og ind imellem slog han hovedet ind i væggen - uden at vågne. En morgen ville jeg prøve, om en halse-kommando måske kunne vække ham. Han halsede lystigt en enkelt gang eller to, men totalt tavst, dvs. at han "vovvov-ede" med de korrekte mundbevægelser, men uden en lyd. Det lavede jeg så om til: Hvad siger katten? Men adfærden var altså fanget dér i de tidlige morgentimer, hvor han var for træt til at sætte lyd på. Kan det hjælpe?

Selvfølgelig kan man (være nødt til at) være væk fra hunden i otte timer, MEN så skal stort set resten af tiden mere eller mindre være helliget hunden, både i form af gåture og ikke mindst en eller anden form for træning. Ellers bliver det en meget trist hund. Jeg forstår slet, slet ikke, at du mener, at mange ikke er særlig søde ved TS. Det kan vel ikke undre, at hundeejere kommenterer, når en kommende "kollega" allerede inden anskaffelsen kækt melder ud, at hun måske kan misse en gåtur?! Der var jo ligesom ikke for mange af dem i forvejen, lød det til. Det kan man vel godt kommentere uden at blive kaldt ikke-sød? Jeg er sikker på, at TS en dag bliver en god hundeejer, for hun ønsker sig virkelig en hund. Men i mine øjne ligger den dag altså ikke lige inden for synsvidde.

Jeg er helt med på, hvad du mener - og det er altså for lidt! Der skal være tid til en hund, og det tager meget længere tid hver eneste dag end man forestiller sig. Jeg synes, at det er dejligt, at du holder så meget af hunde, men alligevel må jeg erklære mig enig med Korvis: Vent, til du har bedre forhold at byde den. Jeg siger det i en god mening. Jeg ved godt, hvor svært det er at vente i flere år på, at forholdene skal blive hundeegnede. Jeg har selv engang været der. Men tro mig - det betaler sig at vente. :5up:

Sådan har jeg også set Sofus, med hovedet på skrå og klart interesseret, indtil han hurtigt taber interessen, letter ben op ad hegnet og går videre.

Jeg går og tæller på knapper, om jeg kan få tid til at deltage i Ninjamors foredrag, men nu kan jeg ikke hitte den tråd, så jeg kan kontrollere tidspunktet? Er det mig, der er blevet senil eller kigger jeg de forkerte steder

Den eneste måde at dæmpe en angst for uprovokerede overfald på hunde vil være, hvis der ingen ER.

Det indlæg var da godt nok lige undgået min opmærksomhed, tsk tsk, men jeg er fuldkommen enig med dig, Irene. I øvrigt er det en skæg tanke, at hvis en dommer som ovennævnte skulle dømme en blodhunds spor, så ville hunden få mange fratræk. Jeg har engang set en blodhund tage et vanskeligt spor, og der var ingen tvivl om, at den fulgte færten. Men eftersom den er en "naturlig støver" og kun smider tuden i kilden, når der er VIRkeligt nødvendigt, så så det lidt legende ud. Men det gik uden svinkeærinder. Gad vide, hvad dressurspor-dommerne ville sige til sådant et spor? :slem:

Det er en fornøjelse at se så glad en hund!!

Rally er en let form for lydighed, hvor man må opmuntre sin hund. Se her Velkommen til Rally Lydighed. En sjov sport for dig og din hund

Alle er velkomne i DcH. Deres valgsprog er: DcH for alle....eller noget i den retning. Træningen er formentlig lidt forskellig afhængig af såvel lokalforening og - ikke mindst - træner, men hvis du er lidt stædig, så styrer du sådanne detaljer helt selv. I gamle dage gik man alenlange lineføringer - på en lang række. Det var stanghamrende kedeligt. Og dengang var det mere end velset, at man stod på række og ventede på, at det blev ens tur ved et spring. Det er gedigent tidsspilde, så der går man naturligvis bare lidt ud til siden og træner noget skægt. I det hele taget er det af yderste vigtighed, at man altid, altid og altid husker sig selv på, at ens hund ikke er trænerens hund, men ens egen hund, og at det derfor er en selv, der suverænt bestemmer, om træningsfif skal følges eller skippes.

Har du overvejet DcH? Hvis du ikke kender programmet, kan du se det her: DcH\\\\\\\\\\\\\\\'s Konkurrenceprogram pr. 22/05 2011 Du kan også gå ind på http://www.dch-danmark.dk og se, hvor de forskellige lokalafdelinger ligger.

Tillykke med din lille hvalp. Hun lyder både sød og dygtig. Du kan træne hende stort set døgnet rundt, bare hver lektion ikke varer ret længe og bare hun VIRkelig ser glad ud imens. Går du en tur, kan du fx lære hende at springe op på en væltet træstamme. Det tager ikke mange øjeblikke og det er også en slags træning, som du senere kan udbygge med dæk, sit, stå, omkring på stammen. Smider du dig på gulvet og løfter hende op på din mave, så er det - udover en social hyggestund - også en slags træning. Men tæsker du apportering i en halv time - SÅ er det for meget. Og måske nok hammerkedeligt for hende. Hvis du kigger grundigt på hende, vil du snart vide med bestemthed, om hun stadig synes, at noget er sjovt eller om du skal gå over til noget andet eller evt. holde en pause.

Halløjsa Anne, mere guf fra dit link: Bryder en tyv ind i et hus, og opstår der herefter eksempelvis overhængende fare for personangreb, fordi der er grund til at tro, at tyven vil angribe husets beboere, vil det kunne være straffrit at anvende sin hund til legemsangreb efter straffelovens regler om nødværge. Det vil også kunne gælde, selv om hundeejeren går for langt i anvendelsen af sin hund for at afværge et indbrud, hvis denne overskridelse af grænsen for nødværge skyldes, at hundeejeren i situationen er bange eller ophidset. Endnu en rimelig ting fra dit link. Tak for det, Anne.