Shii

Dexter er 16 mdr, og leger med ALLE der gider lege med ham! Store, små, gamle og unge! Han har haft en kort periode hvor hans hjerne var sådan lidt for kortsluttet, og han havde en tendens til at falde over de mindre hunde, derfor fravælger jeg at han skal lege med fremmede små hunde, simpelthen fordi jeg vil ikke risikere at give dem traumer... De hunde han kender får han lov at lege med, fordi jeg ved at der skal det nok gå, og der skal mere til at skræmme dem end at han lige falder over dem... Han er dog vokset og har fået styr på sine lange lemmer, og falder yderst sjældent nu

Hold da op en debat der køre her! Jeg er en af de totalt dårlige hundeejere, der slipper min hund i en hundeskov og lader ham møde alle de hunde han har lyst til, og som har lyst til at møde ham... han har også mødt hunde vi troede ville hilse, men som så var sure... Jeg er måske heldig at have en hund der opfanger andre hundes signaler super godt, jeg har kun EN gang oplevet at måtte tage ham i snor fordi hans opførsel var uacceptabel.. Han humpede en fransk bulldog kastrat, som bare lod ham gøre det, og første gang jeg forsøgte at fjerne ham sagde ejeren "Nej nej bare rolig han skal nok sige fra hvis det bliver for meget"... tre sekunder senere tog jeg min hund, for den franske bulldog sagde sgu ikke fra, og det gider jeg simpelthen ikke se på, totalt dårlig opførsel fra Dexters side! (og dermed min, og derfor stoppede jeg det!).... Nå men det sagt så får han jo lov at snakke med alle, og derfor møde han også disse hunde som tromler ham.. ja faktisk er Dexter vidst en blid hund, de eneste hunde han tromler er gerne ved et uheld hvis de er meget små f.eks... (Derfor får han ALDRIG lov at LEGE med små hunde eller hvalpe)... Men har oplevet at en ejer lod deres hund tromle henover Dexter og uden Dexter havde gjort noget smed den ham om på ryggen, og Dexter lå med halen imellem benene med det samme, ejeren sagde straks "bare rolig han gør ikke noget, han skulle bare lige vise han bestemte"... Og der må jeg ærlig indrømme at jeg gik imellem, uanset hvad havde Dexter IKKE gjort noget der udviste at den anden hunds adfærd var okay, og så skal han ikke sættes i sådan en situation... Jeg kan jo se på holdningerne i denne tråd at de fleste er dybt uenige.. Og egentlig er jeg også uenig med MIGSELV Jeg gider ikke komme i en hundeskov hvor der er disse hunde der hopper hen og ligger de andre hunde ned, eller bare tromler løs og skader de andre hunde (Dexter er en stor hund, og han har været kommet til skade fordi en labrador agtig blanding løb lige ind i fjæset på ham imens han tussede stille rundt)... Men jeg har intet imod at folk ikke lige kan kalde deres hund til sig, så længe den ikke render og genere andre(Her snakker vi indhegnede hundeskove, hvor den ikke kan være til farer for trafik osv)... Men det er jo klart jeg har den holdning, for sådan er Dexter... Men ja... det genere altså ikke mig at folk ikke kan styrer deres hunde, hvis hundene er ORDENTLIGE! Desværre vil jeg så også indrømme at man må jo lave en regel, og der bliver en hund som Dexter som direkte fravælger hunde som ikke viser interesse for ham, jo ramt, men det er nu også okay...

Altså det er ikke synd at hunden skal passes, synes faktisk for 3 uger at det er fint at finde en privat til at passe den... Men jeg skal da nægte at BETALE for at passe en andens hund

Men så er vi jo også bare ude i et tilfælde af at vi er enige, vi kalder det bare forskellige ting. Ens fremgangsmåde og opdragelse er jo helt ekstremt individuel, og super personlig fordi det handle rom hvordan vi er som mennesker. Jeg kan sagtens se hvad du mener, og er helt enig.. Jeg kalder det bare noget andet! Ja hanner har generelt, næsten uanset race mere pels end hunner.. I hvertfald i alle tilfælde jeg kan komme i tanke om på stående fod... Og jo.. I sidste ende handler det om at følge sit hjerte... Men HUSK at være kritisk betaler sig: Er hunden sød og dejlig fordi det er en hundehvalp og fordi du kan få den nu? Eller ER den bare hunden? Husk alle hvalpe er søde og dejlige, og ALLE hvalpe vil få ens hjerte til at sige ja... Så selvom du skal følge hjertet, så husk fornuften skal også have lidt at sige!

Hvor er de bare fine hunde Totalt dejlige!

Altså min tanke efter første indlæg er: Men det ved vi jo allerede? Grunden til de fleste får deres han kastreret er jo at fjerne sexlysten, nogle får ham kastreret for at få hunden til at blive roligere osv. Det er brugt som et middel mod at fjerne aggression, men det er jo også velkendt at det kan have den modsatte effekt... Med hensyn til vægt er det jo også et normalt fænomen at en kastrat kan tage på, hvis man ikke passer på og holder øje med vægten... Med hensyn til om hunden skulle blive øm, eller få svagere knogler er det jo noget som er op til ejeren at holde øje med... Dexter er kemisk kastreret, og udfra min opfattelse af hvordan det har påvirket ham.. Ja så har det ikke... Faktisk har vi flere gange talt om, OM det rent faktisk har virke? Der ville det ligesom have været nemmere hvis han var "rigtig" kastreret, så havde vi jo kunne se det... Eller hvis han havde haft bivirkninger... Dertil sagt er jeg enig i at man ikke bare skal kastrere sin han "bare fordi", men jeg mener ikke at det udelukkende er negativt at gøre det, og jeg mener bestemt ikke at det ikke er velkendte bivirkninger du nævner der... Jeg synes faktisk det er pudsigt at bivirkningerne hos mand og hund er "så ens" (Lidt skræmmende også, ikke?)...

Tjae.. bum bum bum... Jeg ved intet om det fysisk skader hunden, men jeg tror faktisk ikke at det psykisk skader hunden... Jeg tror hvis jeg vidste at jeg 100% sikkert ville kastrere hunden, at så ville jeg nok faktisk sagtens mene at det ville være bedst at gøre så tidligt som muligt... Men jeg går ikke ind for at kastrere bare for at kastrere, så jeg ville aldrig vælge det... MEN dertil sagt jeg ved ikke om det har en indflydelse på væksten og den slags, har det det er det jo klart ikke smart at gøre... Men jeg ved ikke om der ligger nogle undersøgelser indenfor området? Men ja, jeg er enig med KimC.. Jeg tror desuden ikke at det er et problem med hensyn til om andre hanner tror det er en tæve, det vil man ret ofte opleve med kastreret hanner, uanset hvor gamle de har været når de blev kastreret.. Det kommer vidst an på den enkelte hund...

Dexter ville have ædt den for længst Hvor er det et fantastisk billede

Men vi kan vel godt blive enige om at ingen af os KAN vide hvad en hund tænker, derfor er det jo lige så godt et bud som noget andet hvorfor en hund gør som den gør.. Jeg er 99% sikker på at Dexter forsøger fordi han ved at der er en chance, og at han ikke forsøger fordi han ved at "der er ingen chance"... Det du siger er i mine øjne også grænser, hvis hunden ikke MÅ så er der en grænse... Hvis din hund gerne må hoppe op, men ikke gør det fordi den aldrig har gjort det og aldrig har forsøgt, jamen så er det jo bare heldigt... Men så snart du træner en adfærd væk fra din hund, så har du sat en grænse (eller en regel om man vil) for hvad du vil acceptere. Alle mennesker (og hunde) har grænser... Verden er jo ikke sort/hvid, og vi ser alle forskellige på hvad man må og ikke må... F.eks. må hunden nogle steder IKKE tigge overhovedet, nogen steder må hunden ikke være i køkkenet når der spises osv... Vi har alle forskellige grænser, og det er dem vi lærer vores hund, og det er der vi lader hunden gå til... Når hunden er opdraget så vil den jo aldrig krydse de grænser, og den ved hvor grænserne er, behøves den netop ikke søge grænser... Derfor kan det betale sig at være konsekvent med hensyn til grænser (F.eks. hunden må aldrig være i sofaen, hunden må være i sofaen når den bliver tilbudt det eller den må altid være i sofaen.. Ikke noget med at I dag må den gerne, men i morgen må den ikke). Det har intet at gøre med hvor hård man er, men blot at hunden skal vide hvad den må og hvad den ikke må...

Nu var det jo sådan set fordi jeg kunne se Retrieveren og jeg ikke havde samme holdning... Som hun selv skriver så mener hun netop IKKE at hunde prøver grænser af, og det er der jeg siger at det mener jeg de gør. F.eks. ved Dexter at han ikke må tage mad fra bordet, og nogen dage kan man se hvordan hovedet bevæger sig tættere og tættere på bordkanten, for tilsidst at ligge på bordet.. "Nej" og hovedet er løftet fra bordet, der var grænsen... Så prøver han lige eeeen gang til at ligge hovedet på bordet lige så stille "Nej"... Okay okay så ved han det... Han forsøger at skuppe en grænse, netop fordi "belønningen" (maden) er værd at forsøge at skuppe en grænse han allerede ved er der... Jeg tror hunde tænker "går den så går den". Hvordan skal hunden vide hvor grænsen er, hvis de ikke finder den? De kan jo ikke per automatik vide at DER er grænsen, de bliver nød til at krydse den før de ved hvor den er... Når det er sagt så har jeg ALDRIG skældt Dexter ud, sådan viser vi ikke grænser herhjemme, det foregår ved et Roligt men fast "nej" eller "stop". Selvfølgelig prøver hunden grænser af for at opnå noget, det er klart, Dexter forsøger at få maden på bordet; Hvor går grænsen? KAN han få det på en måde? Det er jo netop det der kan udnyttes i træningen, hunden gør hvad vi beder den om i håb om at få en godbid... Hunden forsøger sig frem til at finde ud af hvad det er vi vil have ud af den... Det er træningsformen, opdragelses formen har vi en tendens til at være anderledes, fordi det er vores "hjem", og vi derfor ikke alle steder har definerbare regler... F.eks. må Dexter gerne være i sofaen, men han bliver da stoppet når han er våd og mudret, ergo må han nogen gange være i sofaen andre gange ikke... Jeg er helt enig med dig Menelli, at der er en tendens til at folk farer op når man siger "leder", fordi det skal være negativt... Nu er jeg bare sådan en person der ikke gider pålægges holdninger fordi andre ikke kan se neutralt på et ord... I min verden hænger dominans og leder absolut ikke sammen, og man bliver IKKE en god leder fordi man går først ud af døren, eller hunden skal spise sidst... Man er en god leder når man sørger for ens hund har faste rammer, et stabilt hverdag, og ikke mindst når hunden ved hvad den kan forvente af sin ejer. Er der ingen grænser ved hunden aldrig hvornår "nej'et" kommer, og denne uvished er ikke specielt godt for en hund... Jeg skrev forresten flere gange i mit indlæg at man kunne kalde det guide hvis man ville fremfor leder, så det er jo ikke fordi jeg ikke gjorde opmærksom på mit valg af ordet leder:mrgreen:

Det kommer jo stadig an på hvordan man ser tingene, en leder er en der LEDER (guider om man vil), og det har en hund brug for.. ergo er "lederskabpjat" jo ikke noget pjat, det er yderst vigtigt, en hund skal jo netop have en til at fortælle dem hvordan de skal fungere i "vores verden"... Det var såmænd bare det der var min pointe! At mene at en hund ikke kan være grænsesøgende, eller udfordrende synes JEG er noget pjat, for det kan den sagtens og det VIL den være hvis den ikke får grænser, men jeg er helt enig i som jeg skriver flere steder at det INTET har med magt at gøre. Hunden forsøger blot at fremprovokere os til at sætte grænser for den... Den forsøger ikke at overtage, det er nogle menneskers tolkning af hundens adfærd, som desværre stadig er en holdning mange mennesker vælger at tro på. Men jeg tror stadig at en hund vil få et bedre liv af at få for stramme grænser, fremfor ingen grænser at få... En dårlig leder er stadig bedre end kaos. (min holdning) Og Ascha, det er jo igen set ud fra en generel tolkning... Bare fordi man er "højst ansat" betyder det ikke per automatik at man er lederen; Ligesom at bare fordi JEG er mennesket betyder det ikke at jeg er "lederen" i forhold til min hund... En leder-rolle er en man skal PÅTAGE sig, du kan ikke pådutte nogen til at være en leder, nogle mennesker er bare ikke egnet til det, fordi de netop fremfor at vælge at guide, vælger at diktere. At man vælger at definere en chef som en ting og en leder som en anden kommer igen også an på sammenhængen... Men i en ideel verden bør en chef være en god leder. Ligeså bør en hunde ejer være en god leder.

Jeg synes faktisk lidt det er noget.. ja.. pjat du siger... Jeg synes du skulle komme og møde Dexter, jeg ved turen er lang, men så skal du se en hund der helt sikkert "udfordre" og prøver grænser af... Du har helt ret i at han ikke gør det for at få "magt" og overtage et lederskab, men du kan tro det er helt normalt indenfor hunde at prøve grænser af (specielt hvis man ikke er konsekvent nok i sin opdragelse). Og så kan jeg fortælle dig en generel ting om lederskab... Faktisk hvis du kigger i de fleste firmaer vil du se at lederen har ansat folk til at "gøre ting"... Som du siger vaske tøj, handle ind og gøre rent... Hvor mange direktører ser du render rundt og gøre rent efter lukketid? Nej en leder er den der dirigere og "bestemmer", det er den der skal guide hunden, og fortælle hvilke opgaver hunden skal have. Det har intet at gøre med at lederen er den som laver ALT og sørger for alt de praktiske, tværtimod (Tror du forveksler leder og MOR)! Det har INTET med lederskab at gøre i mine øjne! Tilgengæld bestemmer DU at din hund må ligge i sofaen, DU bestemmer at hunden må fodres ved bordet osv. Hvis du havde besluttet at din hund IKKE måtte ligge i sofaen, men den selv besluttede at det måtte den godt og var ligeglad med hvad du sagde, så er det jo netop at hunden, groft sagt, går ind og tager "leder rollen", og bestemmer at den da gerne må ligge her... Det handler ikke om "magt", og du vil se ufatteligt få hunde fra en opdrætter der kan finde ud af at guide og lede sin hund på en god måde, have en hund der direkte går imod ejerens ønske.... Og alle folk der mener en hund ikke har brug for at der er en der sætter regler og grænser, tror jeg seriøst ikke kan have en velfungerende hund... Og ja det kan lyde hårdt at sige men mennesket SKAL sætte grænser: Må hunden bide fremmede når de går forbi? Må hunden løbe rundt ude på vejen? Må den æde vores hus når den er alene? Må den skide i vores sofa? Nej.. det bestemmer vi... for det er OS der bestemmer... Vi bestemmer selvfølgelig selv hvor meget vi vil bestemme, men det er yderst vigtigt for en hund at der ER grænser... Det betyder ikke at fordi at hunden bliver fodret ved bordet at så ødelægger man den.... Hvis hunden gerne må få mad ved bordet så er det jo okay... Men hvis hunden ikke har nogen grænser, så kan man jo ikke styrer den... Og det er altid lederen der sætter de overordnet grænser... Hvis hunden hopper op og hive maden ned fra din tallerken, så er det jo ikke acceptabelt, og det ER der faktisk hunde der gør, og der må sættes en grænse: DU må sidde og tigge, men du må IKKE tage maden fra min tallerken selv, altså har vi sat en grænse, nogen folks grænse går allerede før tiggeriet, men der vil altid være en grænse hvor vi siger til hunden "hertil og ikke længere"... Og lige for at få det sat på plads: Det har intet med magt at gøre, men opdragelse, og mennesket SKAL nu engang opdrage deres hund, simpelt guidening til at få en velfungerende hund, som kan fungere i vores samfund udenfor husets 4 vægge! Dertil sagt er jeg HELT enig i at det i mange tilfælde kan være helt underordnet om det er en han eller en tæve, du kan få blide hanner og skarpe tæver, og omvendt... I nogle racer kommer det typisk an på kønnet, men der vil altid findes hunde der falder udenfor det, så altid kig på den individuelle hvalp og se hvordan den er... De fleste hvalpe kan man se det på allerede fra starten, men husk man også selv spiller en stor rolle for at give hunden en god og harmonisk hvalpetid, som vil gøre den mere "velbalanceret" som voksen.

De bruges nemlig som hundepension "desværre" betyder det at mange hunde bliver fravalgt, som PP også siger bliver der valgt til og fra udfra hvad der er "nemmest" at videre formidle... Og det er netop der i "sorte labrador blandinger" ofte fremfor at komme på internat, bliver aflivet, fordi internatet ikke vil have dem, fordi de generelt set tager længere tid at "omsætte"... Det er jo en forretning uanset hvad, og jeg kan da godt forstå de også fravælger nogle hunde engang imellem, netop fordi det ER jo heller ikke sundt for hunden at risikere at skulle sidde 7 mdr. på et internat for så at ende ud med at have "taget skade" af det, og nok alligevel ende med at blive aflivet... Folk skulle tage ansvar... Uanset om det er en kat eller en hund, eller hvilket dyr de anskaffer sig....

Min smukke ulve-wannabe

Det koster ca. det samme.. mellem 500-1000 kr... (Nogen steder er det dog endnu dyrere at få den aflivet)... Men sagen er jo netop den at når folk vælger at aflive deres "problem hund" så mener de jo at den ikke kan omplaceres... De gør det jo ikke for at spare penge (Oftest er det dyrest at aflive den), men fordi de virkelig tror at den hund er "ødelagt"... Den fejler noget på den ene eller anden måde.... De tænker ikke at det måske kan reddes, eller de tænker at måske er det et så stort problem at det mener de ikke der er nogen der vil gide at bruge tid på... Jeg har desværre også oplevet internater afvise at tage imod hunde... Specielt den typiske "sorte labrador blanding", som bare er i overtal desværre.... Og ja, hvad kan folk så gøre...

Det har jeg hørt om dyrlæger der gør... Hvis det blev gratis at aflevere sin hund på et internat tror jeg også at folk ville bruge det mere, fremfor en aflivning... Men jeg tror faktisk at de fleste tænker at hunden jo ER umulig, at den ER aggressiv at den ER for voldsom osv... De tænker ikke over at det er DEM der er noget i vejen med (Ellers ville de jo netop ikke gå ud og få sig en ny hund), derfor vælger de en aflivning... De aner jo intet om hvad der gør hunden måske er lidt voldsom, eller at INGEN hunde bryder sig om at blive sat på, og hevet i ørene hver dag, og at det faktisk er okay at sige fra ved f.eks. at knurre fordi barnet bliver ved at hive og jagte hunden... Nej så er den aggressiv og den skal finde sig i ALT.... Måske er jeg naiv... Men jeg tror faktisk de fleste af dem der får aflivet deres "vilde unghund", fordi den er for vild eller trækker for meget, får den aflivet fordi de ikke tror der er andre udveje... Hvis man vælger at aflive en hund, fordi man ikke har overskud til den og ved hvordan man skal behandle den, og derefter med den viden anskaffer sig en ny hund, så vil jeg mene man er direkte retarderet... Undskyld mig, men det er der jo ingen der gør... Det er jo fordi de ikke VED hvad det kræver, og fordi der er en tendens til at "En labrador er bare en så super familie hund den passer til ALLE"... Nej.. Det gør den ikke... Og alle de labrador blandings look-alike passer HELLER IKKE til alle! Jeg har på en eller anden måde ondt af de folk, fordi de render i uvidenhed (deres egen skyld dog), og tror at de får en syg hund eller en hund med alvorlige problemer fordi den ikke bare vupti blev en perfekt hund... Og ville vi ikke alle aflive en hund hvis vi vidste at den var for syg til at have et godt liv? Eller vi vidste dens livskvalitet var alt alt for ringe af forskellige grunde?... Det ville vi vel... Jeg tror rigtig mange har måtte tage beslutninger om forholdsvis unge hundens liv, og det er en hård beslutning... Og Jeg kunne sagtens forstille mig at mange af de folk som "ikke aner en skid", føler helt det samme, at de har måtte tage en hård beslutning, fordi deres hund var "syg" eller "aggressiv".... Jeg vil vove at påstå at alle herinde kan skrive under på at der har været et eller andet der skulle "arbejdes med" ved deres hund, nogen gange ikke store ting, men det er jo netop hele pointen... Hvis man ikke arbejde MED hunden, så arbejder man MOD hunden... Og i sidste ende ender det aldrig godt...

JA, Dexter stjaeler.. Alt! Intet er sikkert her i huset Og det skal gerne draebes naar det er blevet nedlagt!

Dexter elsker ogsaa banan Det bedste han ved er banan og clementiner... Jeg kan ikke faa taget et godt billede af ham, bare ene hund... Ser ikke frem til naar vi faar flere

Tror det skal vaere en tidlig foedselsdagsgave til migselv Faar naeppe Olivier med ind og se den

Jeg er helt enig, til dels! Vi kan vel alle blive enige om en ting: En omplacering er en omplacering, og hunde har brug for stabilitet! hunden er jo "ligeglad" med HVORFOR den flyttes, den oplever blot skiftet. Jeg mener saa ogsaa at omplacering i mange tilfaelde er positivt, folk goer det jo trods alt fordi hunden er uoensket, og det kan den altsaa maerke... Om det saa er fordi den ikke kan bruges i avl mere, eller fordi man vil have en baby i stedet for, er jo ligegyldigt... Alle kan komme ud for en situation hvor de er noedsaget til at omplacere en hund, det som pisser mig af er dem som ikke laere af det!! De koeber en labrador hvalp og den bliver lige for aktiv og savler for meget... Saa koeber vi da bare en Cavalier King Charles i stedet for! Nej fat det makker, du skal saette dig ind i tingene foer du overhovedet skal begynde at overveje at faa hund igen!

Dexter er hmm... 15 mdr nu og har ikke vaeret teenager endnu.. Han er bare ufattelig uopdragen Og det er i en eller anden grad hvad jeg ser teenagealderen som.. Hunden faar lige lidt mere selvtillid, og det kraevere lidt mere traening... En lille hvalp foelger jo med, hvor en teenager har sin egen mening i stoerre eller mindre grad... Men at hunden er "umulig" er i mine oejne fordi man ikke har formaaet at tilpasse sin traening til hundens aendrede alder... Omkring emnet her synes jeg at det er taabeligt... Altsaa at folk ikke taenker sig om... Men ganske faa gange kan jeg godt forstaa en omplacering bliver valgt... Hvis min kaereste gik fra mig nu, og efterlod mig med Dexter ville jeg vaere tvunget til at komme af med ham... Der ville ikke vaere nogen maade jeg kunne passe ham alene, jeg arbejder 40 timer om ugen og har 4 timers transport om dagen... Vi havde da planlagt at denne sommer skulle vi have hund nummer to... Og hvor meget det end piner mig, saa bliver vi noed til at vaere realistiske og med alt der har aendret sig skal vi vente til foerst paa naeste aar maaske... For vi ved ikke hvad min kaerestes skole kommer til at kraeve af tid, og i stedet for at haabe der er tid til en dejlig ny hvaps, maa vi vente og se om der ER tid... Men det goer folk sjaeldent... "Det skal nok gaa", og jeg tror de fleste blev chokeret foerste gang de fik en hvalp over HVOR meget det kraever... Jeg har haft hund hele mit liv, og synes stadigvaek de foerste 6 mdr specielt er FORFAERDELIGE! Men ja.. Jeg synes som minimum man skal spoerge sig selv "Hvordan ser mit liv ud om 10 aar" foer man anskaffer sig en hund!!

Ja Dexter er jo desvaerre ogsaa lidt for ung til at kunne vaere med, men han er da i hvertfald smuk og en lille smule ulveagtig!

Jeg ville personligt blive tosset hvis nogen gik bag min ryg til mine foraeldre... De kan i det mindste have snakket med mig foerst og spurgt... Hvis man ikke har spurgt om hjaelp, saa faar man den heller ikke... Du kan tale med kvinden om du skal tale med hendes foraeldre, men jeg ville aldrig gaa bag om ryggen paa en, og slet ikke et voksent menneske... (havde det vaeret et barn der havde haft problemer med sine foraeldre er det noget andet)... Saa mit raad ville vaere snak med kvinden foerst!

Jeg er enig i hvad de fleste skriver. Min første tanke var faktisk at det du beskriver ER jo en hund der skal omplaceres... Men jeg vil gerne påpege at det altså handler om træning! Hun ændre sig jo ikke bare fordi hun skifter hjem, og den uacceptable opførsel vil være at finde hos hende, til det trænes væk. Har I ikke overskuddet til træningen, så er det i mine øjne helt klart bedst at omplacere hende og vente med at anskaffe sig en hund til jeres børn måske er noget ældre, og ikke så krævende mere. Jeg synes I tager den rigtige beslutning at omplacere hende, men jeg synes det er super vigtigt at I ikke anskaffer jer en hund igen (lige nu), alle hunde kræver aktivering og motion, de fleste skal altså have omkring 2-3 timers "1-1 kontakt" om dagen, ment på den måde at det er der hunden er 100% i fokus... Gåturer, træning osv... Så er der derudover en masse nussen, hyggen osv... Og det er jo noget alle hunde kræver. (gåture kan man jo så sagtens "snyde med", for der kan man jo f.eks. sagtens have børnene med også, de kan skam også hjælpe til med træningen, men det er "hundens tid",) Det der sker når hunden netop ikke får opfyldt disse behov er at den får en "generende adfærd", den vil jo bare så super gerne være social og være "med til alt", derfor synes jeg det er godt I tager beslutningen og overvejer at hun måske får det bedre et andet sted. Det gør jer netop til ansvarlige hundeejere at I kan se udover at hun er sød og dejlig, og kigge på hendes behov. Lad være at tage jer af folk der siger at det er "synd" at omplacere hunde, og "Når man først har anskaffet sig den så må man altså beholde den" det er noget pjat! Tænk på jeres hund, og vær ærlige overfor jer selv. Kan i finde et bedre hjem til hende... Så gør det! Brug tid på at finde den rigtige ejer, giv det tid, og ikke bare smid hende på guloggratis, og tag den første og bedste der ringer.

Jeg synes heller ikke det er en god idé... Jeg synes også det er hele "hoppe over hegn for at slippe væk"- princippet der nok er det jeg mindst bryder mig om at lære hunden... Vi har børnegitter og bruger det så Dexter ikke forsøger at kravle på trappen... (Ja han kravler på den!), og selvom at han helt sikkert kan hoppe over så gør han det ikke...