Shii

Held og lykke fremover, og håber at de nye vil sørge for at holde forum lige så godt som det er nu

Alle vores gør det bare Måske det er en Lowchen ting? Victor er 5 måneder og han er lige begyndt på det, men mangler stadig at lære at afstandsbedømme. Den bedste vi har er Amy, hvis man bøjer sig for at tage sine sko af, hopper hun endda op på ens ryg Hvordan vi har lært hende det aner jeg ikke, så jeg er desværre ingen hjælp!

Jeg synes det er vigtigt at du spørger dig selv hvorfor de er interesseret i din hund? Der er ingen tests lavet på ham (endnu), ingen bedømmelser af en dommer osv. Hvad er det egentlig der gør din hund tiltrækkende for dem, når det som man normalt bedømmer en kommende avlshan på, slet ikke er lavet(endnu) ? Udstillinger kommer hele tiden, at sige der er lukket for tilmeldinger betyder blot at du ønsker at gøre det NU. Der er masser af tid, din hund er ET år gammel, han er stadig bare en stor hvalp! Jeg ville personligt, medmindre jeg virkelig kendte linierne godt, vente til han er helt færdigudviklet, minimum som 2 årig, før jeg ville begynde at bruge ham i avlen.

Jeg synes at lømmelalder er sådan et forkert begreb, der på en eller anden måde retfærdiggøre at ens hund er ulydig eller problematisk. Det er den alder hvor hunden bliver kønsmoden, og det handler om at der sker forandringer i kroppen på hunden; Derfor skal hunden behandles på en anden måde end da den var en hvalp. Fuldstændig ligesom at hvis du taler til en teenager som om de var 5 år, ville du også få en oprørsk opførsel fra dem. Jeg tror jo bedre ejeren er til at tilpasse sig hundens forandring, jo mindre vil man bemærke denne såkaldte "lømmelalder". Derudover mener jeg at ting som at tisse indenfor og at hunden ødelægger ting, mere virker som stress/frustration, end lømmelalder. Måske pga. tidlig sterilisering, at der er nogle hormon problemer, eller måske den simpelthen har lidt for meget energi fordi den har været holdt i ro?

men vi kan godt blive enige om at forskellen er at hunden er pænt ligeglad, det er en "neger" nødvendigvis ikke? Men en Akita er lige så meget kamphund som en Amstaff, de er begge oprindeligt avlet til kamp.

Meld dig ind i en trænings klub, der kan de tage alle de forholds regler det er nødvendigt, for at hjælpe dig med at træne din hund. Bare det at man f.eks. får trænet kontakt, og får en god kemi og sammenhold med hunden, gør at det hurtigere bliver hyggeligere at blive hos dig

Men det er jo hvad DU lægger i ordet, ikke hvad jeg gør. Jeg synes på ingen måde at det henviser til hvordan hunden ER, men hvor hunden kommer fra. Og hvorfor er det SÅ forfærdeligt at en hund nu engang er blevet brugt til et specifikt formål? Jeg synes det må være forfærdeligt at have en race hvor man er flov over fortiden, og føler man skal forsvarer hvad folk benyttede racen til mange år tilbage... Det er da ikke værre end at Dansk/Svensk gårdhunde betegnes som rottehunde, fordi de knækker nakken på rotter, det gør dem jo på ingen måde til hverken farlige eller dårlige hunde, lige så vel bliver en kamp hund, altså ikke en farlig hund der æder folk og fæ, bare fordi man kalder det en kamp hund... Det betyder bare at den nu engang var lavet til at kæmpe, og det er da noget som gør hunden netop så smuk og unik som den er i dag, så det skal man da bare være glad for? Racerne er jo fantastiske, og jeg tror ikke, uden at ane det, at de laver flere bidskader end andre racer gør, hverken på mennesker eller dyr. Det er synd du tillægger et ord en masse, som det nødvendigvis ikke bør tillægges.

Med den rigtige træning kan man nå langt. Vi oplevede f.eks. at vores husky var fantastisk til at samarbejde, kom når man kaldte osv. Jeg kender en som dyrker agility med sin husky, og går til konkurrencer osv. Så selvom der er udfordring ved træningen, så mener jeg bestemt at man ikke skal sætte sig ned og tænke at det nødvendigvis er racen der gør dem ulydige. De fleste jagthunde har jo et stort instinkt for at rende af også, men de kan sagtens trænes, lige så vel som en husky, eller anden type spidshund kan, men det kræver at man sætter ind stærkt, og tidligt. I det hele taget er det at de render væk/ikke kommer når man kalder, det sværeste at træne væk, når først de har haft success.

Jeg tror bare vi ikke kan blive enige. I mine øjne er det som at beskrive en vogtende race f.eks. Hvis man skulle gøre det negativt, synes jeg det er værre at kalde hunde for tæppetissere f.eks.

Men de kommer jo derfra (Ligesom så mange andre racer). Men vi lader den være der. Så fordi man mener kamphund er en okay betegnelse for en type hunde, så hader man dem? Det må jeg huske at fortælle den opdrætter vi skal besøge om fire uger, for at møde små dejlige Amstaff hvalpe, da min mands næste hund måske bliver noget i den retning! Kan godt være hun så ikke ønsker vi kommer på besøg

Det synes jeg lidt er noget pjat at sige. Der er jo rigtig mange hunde som ikke længere opfylder deres oprindelige formål, er det så fair stadig at kalde dem hvad de nu engang er? Det er klart betegnelsen måske ikke er passende, men den er beskrivende. Det dækker over en gruppe af hunde, som har samme baggrundsmæssige egenskaber. Og så vil jeg vove at påstå at man på 100 år, ikke lige kan pille et egenskab ud af en race, som har avlet med et specifikt formål i over 2000 år (Som de typer hunde der blev brugt i kamp mod løver osv.).

Jeg synes det lyder som en stor opgave, som ikke vil gøre dig mere sikker på dit valg om hund nummer to. Jeg tror du i stedet for skal tage stilling til om du er villig til at de skal være alene. Hvor mange timer er der tale om? Opvej det mod de positive ting I vil få ud af at have en hund nummer to, og tag beslutningen. Man kan aldrig vide på forhånd på hundene kan sammen, og i langt de fleste tilfælde vil en hvalp jo tilpasse sig så godt at det nok skal gå! Spørgsmålet er om alenetiden er det værd.

Jeg kan ikke udtale mig om hvilke racer der ville passe ind, men f.eks. er der jo også vogtende racer som ville passe ind på hyrdende eller lignende. Der vil altid være racer som passer i forskellige betegnelser. Og jeg mener også at kamphund er en misvisende betegnelse, mest fordi det er blevet pålagt noget negativt. Det sagt så handler det jo ikke om at det er et nyt begreb. Begrebet kamphund er jo flere 100 år gammelt. Hunde blev brugt i kamp mod mange forskellige vilde dyr for underholdning mange, mange år tilbage i tiden, og det er jo herfra betegnelsen og opfattelsen af hundekamp kommer. At det i nyere tid er blevet synonymt med at nogle idioter bruger deres hunde til hundekamp er jo blot uheldigt, det ændre jo igen ikke på hvad hunden oprindeligt var lavet til (Kamp for underholdningens skyld).

Det synes jeg nu egentlig ikke. Det er jo hunde som er avlet til et bestemt formål, ligesom vogtende eller hyrdehunde. De fleste hunde kan jo trænes, det handler jo bare om hvad deres oprindelige formål egentlig var... Og jeg kan ikke se noget forkert i at nogle hunde har været avlet med formål at f.eks. kunne kæmpe, eller til at have mange muskler. Det handler jo blot om hvad hunden oprindeligt er opdrættet til, og jeg synes bestemt ikke man skal se det som noget negativt. Tværtimod synes jeg at det er en anelse fornærmende at afvise hvor en race stammer fra... Det svarer til at sige at alle hunde kan grave... Ergo er alle hunde gravhunde?

Dexter fik sprut diarré af Orijen, som jeg ellers også synes er et super godt mærke, men han fungerede slet, slet ikke på det. Det eneste foder han kunne på var Bosch, som er et helt fint og rigtig billigt foder. Men Dexter havde også en sart mave, og skulle f.eks. altid ganske langsomt vænnes til et nyt foder. Vores Lowchen fungere på alt, og når vi f.eks. har vundet en pose foder, eller lignende så har vi aldrig skiftet dem langsomt, de får bare. Jeg har aldrig oplevet dem få dårlig mave, eller endda for blød bæ af foderskift. Lige nu får de Royal Canin, blandet med diverse gevinster (Overvejer at skifte til Happy Dog alene fordi det altid er det vi vinder )

Jeg kan slet ikke bevæge mig fordi jeg har hunde på alle sider Burde forsøge at lave en tegning af det

Vi har aldrig trænet, og har aldrig haft problemer! Sidste år gik vi ud i haven, og min far glemte at lukke døren, og hundene rendte rundt ude i haven ved midnat da der var mest fyrværkeri... De sniffede bare rundt Jeg tror også det kommer meget an på om ejeren er bange for fyrværkeri, og om hunden selvfølgelig er lydfølsom. Så prøv at mærke efter om din hund er bange for høje lyde, og hvis den er det, så træn løs (Ja det kan vel aldrig skade at træne!)

Jeg mener helt ny, som i at der ikke har været mulighed for at der er mere end 1 sæson. Jeg mener også det er to-tre måneder siden vi så den.

Den er helt ny, men så vidt jeg ved er der planlagt en sæson 2.

Den fangede slet ikke mig :hmm:Men min mand elskede den, og han hader normalt også gysere! Jeg synes den var god, men ikke sådan en jeg gider se mere end en gang

Det tror jeg du har ret i. Det er klart at der findes hunde f.eks. med sarte maver, eller andre sygdomme eller tilstande der gør at de kræver et special foder. Men hvis et foder er et godt foder, burde alle raske hunde kunne fungere på det, det er jeg helt enig i. Derudover tror jeg også at man skal kigge mere på hyppigheden af lorten, end konsistensen(Uden at der selvfølgelig skal være hård mave eller diarre)

Vi har samme problem med Ellie, hun er fire år og er simpelthen forfærdelig til at gø af andre hunde. Vi har trænet det i fire år, og hun er skam blevet bedre, men det er som om det bare sidder så dybt i hende Nu stopper hun dog når hun bliver bedt om det, men hun starter altid!

Ahhh..... De spiser jo ikke for flere 1000 kr mere i de to måneder! (Hvis vi siger at jeg tager 7000 kr for en hvalp, og har 5 hvalpe som er et stort kuld for min race, og en der får 10 labrador hvalpe sælger sine for 7000 kr, så siger du altså at de hvalpe spiser for det mere? de 5 hvalpe koster? Altså 5*7000 kr på 2 måneders tid ) Selvfølgelig er det dyrerer at fodre 10 hvalpe end 5 hvalpe, men det er altså måske 1000 kr mere der er tale om i alt. Der hvor jeg vil mene man kunne "dække sig ind" ville tværtimod være at man skal socialisere alle hvalpe, og hver hvalp kræver nu engang alene socialisering, og har du 10 hvalpe imod 5 hvalpe, så har du jo de 5 mere du skal bruge tid på. Jeg er dog helt enig, og jeg synes også at man kan se at Danmark er et land hvor priserne virkelig er presset i top. Jeg har givet ca. 11.500 kr for de hvalpe jeg har købt i Danmark, og det har ikke været udstillings hunde.... Jeg har købt en hvalp her i NL, til udstilling og avl; 7000 kr. Hernede koster en hund uden tavle, uanset race, imellem 2500-5000 kr. En tavle hund koster typisk 7000-10000 kr. Det sagt skal man huske at i NL er der krav om DNA tests på forældre og hvalpe, DNA testen skal laves af kennel klubben, desuden skal kennelklubben chippe hvalpene, så prisen er ens for alle opdrættere (Man kan ikke lave en god deal med sin dyrlæge). Jeg er blevet tilbudt en hanhund fra Frankrig på 10 måneder, han kostede 26.000 kr, med begrundelsen at han havde været udstillet, og at han havde fået lavet øjn og knæ test med godt resultat. Det synes jeg er sindsygt, mest af alt fordi en 10 måneders hund ærligt ikke kan have vist sit værd på en udstilling (Den er jo ikke færdigudviklet), samt at øjn og knæ tests ikke er gyldige, hvis hunden er under 12 måneder... Så hun forsøgte simpelthen at sælge mig en hund med begrundelser der på ingen måde gør hunden mere værd; Men tænk sig nogle helt nye opdrættere ville faktisk betale den pris!

Jeg har en han i tankerne jeg skal bruge til en parring, prisen er 25.000 kr bare for parringen... Det synes jeg er vildt meget, men det handler jo også om, om man er villig til at betale for det... Jeg har ikke lavet et kuld på tæven før, og derfor har jeg besluttet at lave et kuld først, for at se hvor mange hvalpe hun får. Får hun kun en, så ønsker jeg virkelig ikke at have betalt 25.000 kr for den parring