Alt der er opslået af Hopsa
-
Bliver en hanhund for gammel til at lave hvalpe?
Jeg synes det er et rigtig relevant emne, for netop det at bruge de gamle hanhunde burde være noget enhver opdrætte prioriterede højt af sundhedsmæssige årsager. Selvfølgelig skal man have overvejelser ift. defekter der kan ramme hvalpene grundet "gamle sædceller" og veje for og imod. Men helt grundlæggende ser jeg det som en rigtig god ide at anvende gamle hanhunde, eller frostsæd fra hanhunde der måske levede for 20 år siden, netop fordi det giver en fantastisk mulighed for at se et billede af hvad det er denne hanhund vil bidrage med. Det er sandsynligt at sygdomme hos både hanhund og hans afkom er kommet frem hvis der skulle været nogle, og det er lettere at vurdere hvilke brugs- eller eksteriørmæssige kvaliteter han ofte bidrager med. Det kan samtidig vurderes hvilken type tæver han matcher bedst. Jeg har en race med en maxalder der ligger omkring de 10 år og en gennemsnitsalder på omkring 6 år, specielt for den slags racer synes jeg det er helt afgørende ikke at ligge og parre med unge hanhunde som man intet ved om. Hvis langt flere opdrættere helt bevidst satsede på de gamle hunde tror jeg det ville være realistisk at få hævet gennemsnitslevealderen med et par år inden for få generationer. I øvrigt er det jo for langt de fleste muligt at tappe hanhunden inden parring for at tjekke sædkvaliteten, så ikke man bruger unødig tid og energi på parringer der ikke fører til noget.
-
Melina- før og nu
Aaarh nu læste jeg det hele igen..... jeg går tit galt i dine indlæg Ulla, derfor spør jeg altid hvad du mener Emnet handler om Medina og så er der billeder af en filtret hund og det viser sig at det omhandler to hunde og at der ikke er noget billede af hunden der beskrives som filtret? Nå, men anyhoo - cockeren håber jeg er en ældre hund og jeg ville stadig ønske for den at den kunne få lov at tabe sig et par kilo.. Den langbenede er stadig fin og veltrimmet
-
Melina- før og nu
Er det rigtigt forstået at det midterste billede er fra da hunden blev fundet, det første dobbelt-billede er efter den er blevet trimmet og det sidste er som hunden ser ud nu? Var den to år da den blev fundet, for den er vel ikke to år nu? Jeg syns den ser fin ud som trimmet unghund i fornuftig foderstand, men på det sidste billede ser jeg en noget overfodret ældre hund.... er det mine øjne der er noget galt med? Billedet hedder Liselottes Lady så jeg tænker det ikke er den samme hund eller et forkert billede (det sidste)?
-
Min søn er ikke begejstret
Jeg går ud fra at den det er hunden og ikke barnet? Jeg tror generelt man som ny hundeejer skal være meget mere realistist ift. sine forventninger og ikke tro at en ældre hund nødvendigvis er et andet sted end en ny hvalp, for der vil for mange omplaceingshunde være en tavle der skal vaskes ren samtidig med at nye ting skal indlæres. Afkodning tager tid lissom indkodning. Ellers vil jeg bare nøjes med at foreslå at du i stedet for at bruge sætninget "så ta den da" i forbindelse med træning af "bliv, sit, dæk osv" så brug FRI i stedet, for at markere at hunden ikke længere er under den kommando du tidligere gav den.
-
Fodring - morgen og aften?
Der er endnu ingen der har kunne give et helt entydigt svar på hvorfor en mavedrejning opstår, årsagen er ikke ens fra gang til gang, lissom grundlaget for årsagen kan være svær eller umulig at udtale sig om. Man kan se mavedrejninger ifm. tomme maver, fyldte maver, stress, intens aktivitet osv. Man kan udsætte to hunde for det samme og kun den ene reagerer med en mavedrejning. Man kan gisne om at det skyldes en genetisk disponering, f.eks. at mavens ophæng i en bestemt race/linje er svag og derfor ikke kan klare belastning, et generelt dårligt fungerende fordøjelsessystem eller andet. Under alle omstændigheder er det ikke korrekt at store hanhunde konsekvent er designet på en måde der gør at de får en drejning hvis deres mave fyldes. Jeg har i 6-7 år fodret mine hunde råt, fyldt deres maver hver aften og har ikke haft en mavedrejning. Hanhundene vejer gennemsnitligt +80 kilo, de er alle i familie og man kunne derfor godt få den tanke at der er tale om genetik, for modsat ses det jo osse at hunde der "udsættes" for langt mindre reagerer med en drejning og der kan indimellem trækkes familiær forbindelse mellem de individer dette sker for.
- Fodring - morgen og aften?
-
Hvor mange kuld om året er ok?
Jeg må indrømme jeg ikke følger andre brugere i en sådan grad at jeg kan vurdere om deres debatindlæg hovedsageligt er af positiv eller negativ karakter. Så om jeg i dine øjne fremstår mere negativ end andre brugere skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige. Generelt deltager jeg med råd og erfaring når der bliver spurgt til noget jeg kan bidrage med og ellers så ytrer jeg min holdning i de emner jeg har en holdning til. Du skal være velkommen til at springe mine indlæg over hvis de gør dig i dårligt humør.
-
Hvor mange kuld om året er ok?
Jeg skyder sørme ikke negative kommentarer på må og få, de er som alle mine kommentarer målrettet til emnet der debatteres. Og JA mine udtalelser bunder i min generelle holdning til et emne, hvad skulle de ellers bunde i? Du vælger at inddrage et menneske du kender og beskriver en fremgangsmåde, hvis du mener der hører mere til historien for at jeg skal kunne have en holdning, så må du tilføje dette. Du kan ikke både anvende konkrete eksempler og forlange at man ikke må have en holdning til dem med mindre man ved ting som du ikke oplyser om.
-
Hvor mange kuld om året er ok?
Det er da langt fra alle opdrættere der prioriterer udstilling først. Men der findes opdrættere der grundet højt kvantum har bedre chance for at udbrede navnet og osse samle så mange udstillingspoint at kvaliteten kan syne højere på papiret end i praksis. Igen understreger jeg blot at formålet er forskelligt fra den ene opdrætter til den anden... det er min holdning at jeg foretrækker småt men godt, andre har en anden holdning.
-
Hvor mange kuld om året er ok?
For det første vidste jeg ikke at en af de hunde var din, for det andet er jeg ikke den første og sikkert ikke den sidste, der synes at de labrador man ser i en udstillingsring fremstår overvægtige. Du viste et billede og fremsagde din kritik af den ene hund, jeg fremsagde min kritik generelt om racen når den udstilles. I øvrigt er det klædeligt om man på et debatforum kan lade et emne blive hvor det hører til og ikke trække sin antiparti for andre brugere med til andre tråde. Jeg bidrager i denne tråd med min generelle holdning til emnet og du vælger helt målrettet at pille det ud af teksten som du kan tolke negativt og nøjes herefter at forholde dig udelukkende til dette. Jeg har svært ved at se det brugbare i denne fremgangsmåde og ville mene det var mere interessant om du kunne forholde dig til hele indlægget.
-
Hvor mange kuld om året er ok?
Ej det er så ikke det jeg mener.... "Jeg kan godt lide at et opdræt er så småt at det ikke fungerer som "varelager" for alle andre opdrættere og udstillere, men i stedet har til formål at udvikle egen kvalitet. Det skulle gerne være sådan at hvert eneste kuld der frembringes, er så interessant for en opdrætter at denne brænder efter at beholde et afkom." Faktisk er det min holdning at hvis du kan købe dig til en hvalp der er bedre end det du kan lave ud fra dit eget materiale, så spring dit eget kuld over og køb hvalpen. Der er hunde nok i verden.
-
Hvor mange kuld om året er ok?
Først giver du mig ret, bagefter afkræver du mig baggrundsviden om en tilfældig opdrætter.... Jeg kender intet til din opdrætter og ved ikke hvem din hund er, jeg udtaler mig generelt ud fra min holdning og debatterer ud fra de oplysninger der gives i denne tråd. Så hold du bare din opdrætter ude af denne debat hvis du tager mine kommentarer personligt, det er de ikke.
-
Hvor mange kuld om året er ok?
Nej hvem snakker om kun DK? Formålet er forskelligt fra opdrætter til opdrætter, men for mig har det en betydning at det ikke er udstillingsresultater og titler der kommer i første række og på den måde tilsidesætter vores firbenede venners ve og vel. Har man ikke plads til flere hunde i hjemmet eller mulighed for udstationering, så kan man jo altså bare undlade at producere flere hvalpe. Jeg kan godt lide at et opdræt er så småt at det ikke fungerer som "varelager" for alle andre opdrættere og udstillere, men i stedet har til formål at udvikle egen kvalitet. Det skulle gerne være sådan at hvert eneste kuld der frembringes, er så interessant for en opdrætter at denne brænder efter at beholde et afkom.
-
Hvor mange kuld om året er ok?
Som sagt - producent
-
Hvor mange kuld om året er ok?
Jeg har det egentlig lidt stramt med de tæver der år efter år ligger med hvalpe, osse selvom der er en løbetid imellem. For mindre racer kan det jo sagtens betyde at en tæve har hvalpe 5 år i træk. At trække to kuld i træk er for mig helt i hegnet og man ser jo indimellem opdrættere der trækker to kuld, springer et løb over og trækker to kuld mere. Man ser opdrættere der trækker 3 kuld i træk på en tæve der har sit første kuld når den er 4 år. Jeg forstår ikke behovet og har meget svært ved at finde etikken i den tankegang. Ift. at det er acceptabelt at trække et kuld hvalpe i løbetiden efter et lille kuld - jamen hvad hvis efterfølgende kuld er stort? Så er der det rent opdrætsmæssige formål. Hvis en tæve har leveret et kuld hvalpe, er det så ikke relevant at lade disse hvalpe få en alder hvor deres kvalitet rent faktisk kan vurderes inden man parrer tæven igen. Hvalpene bør jo bruges som rettesnor for hvilken type hanhund der vælges og OM tæven har produceret en kvalitet der er høj nok til at hun skal sætte flere hvalpe i verden. Til sidst vil jeg sige at når en opdrætter vælger at trække kuld på sine tæver uden selv at beholde afkom, så bliver vedkommende i mine øjne til producent og burde revurdere sit formål.
-
Udstillingsspørgsmål
Men det er i virkeligheden meget naturligt, en given adfærd vinder indpas og kopieres af andre, hovedsageligt nye udstillere. Derfor ses der hos forskellige racer ofte forskellig handlerstil. Det er desværre for sjældent at nye folk stiller spørgsmålstegn ved de gamles fremgangsmåde, og derfor vil man faktisk indimellem opleve at folk ikke er helt klar over hvorfor de gør som de gør - "det er bare sådan man gør".
-
Udstillingsspørgsmål
Det er helt normalt at man på en del racer tager linen af mens hunden f.eks står på bordet, mest på pelsracer men jeg har set det på andre osse. Det giver et uforstyret billede af hunden. At tage et øre foran øjnene har jeg aldrig set, men ja, det er da sikkert en afledningsmanøvre. Min holdning er så at det ville give mere mening at bruge tid på at arbejde med hunden så ikke den er utryg ved at blive gået gennem af en fremmed, fremfor at bruge tiden på at udtænke afledningsmanøvrer så ikke man bliver trukket på præmieringen. Men det er jo et prioriteringsspørgsmål, ikke alle beskæftiger sig med hvad hunden måtte mene om at være redskab i sin ejers hobby...
-
Alle hunde elsker kødben...
For nogle hunde er der osse forskel på hvilket type ben de præsenteres for, ofte kan de store bærende knogler som vi hundeejere forestiller os må være fantastiske for en hund, en lidt for uoverkommelig opgave for hunden. I stedet kan det være en ide at købe suppeben eller bedre endnu, nøgleben. De kan købes i de fleste supermarkeder. Et nøgleben er ikke så stort og selve knoglen er en tynd skal med marv i, hvilket er lettere for hunden at gå til og ofte kan de spise det hele.
-
DKK udstilling i Fredericia d. 11.-12. feb. 2012
Om jeg begriber hvorfor de hunde skal være så fede
-
Westminster belønner uetisk opdræt
Fuldstændig enig! Det aller mest hovedrystende vil for mig altid være når inkompetente (i avlssammenhæng) hundeejere begiver sig ud i opdræt med afsæt i titler, fordi de tror titlerne er adgangsgivende til at indgå i avl og et signal om avlsmæssig kvalitet. Lige denne historie fortæller så om et andet forholdsvist generelt problem i enhver form for opdræt (heste/hunde/katte/marsvin - med/uden tavle) hvilket er farveavl. Når formålet med en produktion er at frembringe specielle farver (gerne særlige og sjældne) er det i mange tilfælde på bekostning af konstruktion og sundhed. Igen kan vi så opfordre en meget stor del hvalpekunder til at gå meget dybere i deres udvalg af race, opdrætter, kombination og individ.
-
Har fået hvalp - hun gider ikke sit gamle foder?
Zoolac smager glimrende synes hundene, pro-kolin er ikke helt så sødt og lækkert, men det er afgjort mere effektivt. Der er en lerart i pro-kolin der meget hurtigt får stoppet den tynde mave og der ud over er der samme virkemidel i som i zoolac. Personligt interesserer det mig ikke om hunden kan li' det, den skal ha' det den har behov for, længere er den egentlig ikke her i huset. Og eftersom det blir trykket ud aller bagerst på tungen er det kort proces. At have foderet stående giver meget sjældens en småtspisende hund ædelyst, var det mig ville jeg ændre på det og tilbyde hunden foder en eller to gange i døgnet.
-
Spørgsmål
Om der er tavle eller ej gjorde kun en forskel inden den "nye" lov. Os der stambogsfører vores afkom har altid skulle mærke hvalpene inden salg, så der er intet nyt under solen for os. Nu er der så samme regler for alle hvilket er ganske glimrende. Der er masser af nye hundeejere der ikke tænker over at hunden skal registreres i deres navn, og har de tilmed en dyrlæge der ikke tjekker om der er chip i hvalpen og de måske selv har glemt det, ja så kan du jo selv se at hunden ingen chip får. Hvis ikke den hvalp som tråden drejer sig om skulle have skiftet hjem, så havde den da sikkert aldrig fået indsat chip. Og jeg blir simpelthen nødt til at sige at din dyrlæge er en idiot, både ved at undlade at sætte sig ind i lovgivningen så han ikke kan rådgive sine kunder og osse ved at sige det gør en forskel for hvalpen om den er 8 eller 12 eller 16 uger. At få indsat en chip er ikke en stor fornøjelse for hvalpen, men så er det altså heller ikke værre. Hvor ubehageligt det er for hvalpen kan osse have at gøre med hvor rutineret vedkommende er der indsætter den. Nu ved jeg ikke om det er retriverhvalpe du har produceret, men det er jo ikke ligefrem en lille hvalp med stram hud.
- Har fået hvalp - hun gider ikke sit gamle foder?
-
Spørgsmål
Hvad er længe, længe siden? Som det er nu, så er lovgivningen nu engang bare sådan at der skal sidde en chip i hver eneste hvalp når den er 8 uger, det er hverken op til opdrætter eller dyrlæger at vurdere fra gang til gang. Men er det 5 år siden og er det hvalpe uden tavle, ja så er det selvfølgelig en anden historie. Dog har jeg ikke forståelse for hvorfor man ikke afleverer en "færdig pakke" til sine hvalpekøbere. Dvs. en hvalp der er chippet, vaccineret, ormebehandlet og udstyret med pas og sundhedsoplysninger. Så skal de nye hundeejere udelukkende beskæftige sig med at hygge sig med deres hvalp til den skal revaccineres.
-
Har fået hvalp - hun gider ikke sit gamle foder?
Hvis hunden er 6 måneder og ellers i normal foderstand, skal den bare have mad morgen og aften. Jeg ville osse bare fjerne skodfoderet og lade den komme over på et ordentligt foder. Giv den evt. en sjat god olie over foderet, det kan indimellem øge spiselysten. Jeg ville ikke begynde at blande alverdens ris og kylling i foderet hvis ikke det er nødvendigt, jeg ville i stedet have en tube pro-kolin liggende i skabet så en omgang tynd mave kan stoppes med det samme.