Alt der er opslået af Missing
-
Cauda equina/Lumbo sacral stenose/schæferlammelse
Tak, ja jeg håber, at den måske kan hjælpe andre, hvis de står samme situation. Der var ikke meget hjælp at hente på nettet. En norsk side var ret informativ, men der var ikke mange personlige beretninger.
-
Begynderhund?
Jeg synes, at det er ret relevant, at de hunde, den skal omgås er store. Jeg ville ikke udelukkende vælge hund ud fra, hvilke hunde min omgangskreds har, men hunde med et måske voldsomt legemønster (bodyslam og lign.) er ikke rart for hunde, der helst leger løbeleg uden kropskontakt. Tænk på, hvis de store hunde i omgangskredsen leger vildt, så er det ikke rart at være den lille hund. Omvendt kan store rolige hunde, der ikke leger vildt, sagtens gå med små hunde. Lab og golden er ofte ret voldsomme for f.eks en storpuddel, der godt nok er høj, men ikke vejer meget. Så skal det være lab/golden, der forstår, at det ikke er en sjov leg for den anden part. Pudlen bliver hos sin ejer og er nem at træne. Den er tilfreds med selskab, hyggeligt ture og hyggetræning. Men der er en del pelspleje/nedklipning/ørepluk m.m. De leger ikke altid godt med voldsomme hunde, da de er "pind på ben" (62 cm til skulderen og vejer 21 kg er ikke unormalt, så høj og tynd) Jeg tænker, at en labrador eller golden vil passe godt ind i det selskab af hunde, der er i omgangskredsen. Jeg ville tænke over, hvilke køn de er, hvis der er tendens til egetkønsaggression. Men det er nok mest fordi, jeg ville være ked af ikke at kunne gå tur med omgangskredsen, fordi hundene var ved at æde hinanden.
-
Cauda equina/Lumbo sacral stenose/schæferlammelse
Som lovet opretter jeg nu en tråd om de erfaringer jeg har gjort mig, men denne lidelse, da min hund fik den konstateret i september 2015. Det er en degenerativ ryglidelse, hvor ledet mellem korsbenet og s7 lændehvirvlen er ustabil. Det kan bl.a. skyldes et meget stejl korsben (hvilket ofte er årsagen til, det ses hos schæfere) Det giver øget knoglevækst på ledet, og hver gang hunden tager et spring, gallopspring eller lign så borer knoglen direkte ned i nerverne. På længere sigt forårsager det tab af blærefunktion og lammelse af bagparti. Vi har opdaget det tidligt, så prognosen er god. Worst case er, at han bliver som før operationen, men hvor det ikke videreudvikler sig. B har haft en masse små ting, men eftersom han har en c hofte, blev alt fejet ind under denne. Det til trods for, at C hoften "bare" er lidt løs og ikke forventes nogensinde at give problemer iflg dyrlægerne dengang røntgen blev undersøgt i forbindelse med DKK vurdering. Det mest iøjenfaldende var, at B fremførte sit højre ben lidt underligt. Ikke meget, men nok til at jeg, og de, der kender ham godt, havde bemærket det. Derudover fravalgte han aktiviteter, som han ellers ikke ville. F.eks blev han meget glad for at se en hundelegekammerat, men efter meget kort tid, fravalgte han legen og gik bare stille og roligt i skridt ved siden af mig. Han ville ligeledes gerne starte en gåtur med et par glædesspring i gallop, men hurtigt bare trille stille ved min side. Ikke trist, bare ikke aktivt. Han ville ikke springe ind og ud af bilen, men gav jeg kommando til at springe op på en sten/balance, så gjorde han det med glæde. Han ignorerede smerter, når der var vand eller bolde i nærheden. Symptomerne ligner meget de, der er ved hofteproblemer og derfor kan det godt snyde. Selv tænkte jeg faktisk knæet, og det var baggrunden for, at jeg gik videre med undersøgelser. Ved de kliniske undersøgelser hos specialisten havde B tydeligt ondt i det påvirkede led (S7/korsbenet) Der var let neurologisk forstyrrelse i højre bagben. Han blev MR scannet, og det viste en afklemning af nerven. Dog fortsat så let, at der ikke var de store neurologiske skader. Hvis man ikke opererer, vil sygdommen udvikle sig, og hunden vil blive lam. Man kan forhindre videreudvikling, men så må hunden udelukkende skridte og trave resten af livet. Ingen leg, ingen bold, ingen vand, ingen op og ned af ting m.m. Hvis det bliver fundet tidligt, er prognosen rigtig god. Så vil worst case være status quo, hvilket er helt fint for B. B blev opereret d. 29 september og skal efterfølgende holdes i ro i 8 uger. Ingen hop op eller ned, ingen løb og ingen leg. Snor på i haven og snor på på tur. Ved operationen fjernede de en disk samt det ekstra knogle. Disken var helt sort pga blødninger og dødt væv, så den har fået mange bank, hver gang han hoppede/galloperede. Det har gjort ondt. I de første 2,5 uge var han på prednisolon for at forhindre hævelser og blødninger omkring nerverne. De første dage fik han også morfin for smerterne. Han har hele tiden fået tilskud af fiskeolie, glucosamin/msm og hybenpulver. De første 14 dage måtte vi gå MAX 10 min 3x dagligt. Efter 14 dage blev stingene fjernet og der blev sagt ok for at øge motionen til at være 15 min 3x dagligt (alt i snor og uden hop/spring) Efter 21 dage blev motionen øget til 20 min 3x dagligt. Motionen øges også for langsomt at bygge muskulatur op på den svage bagpart. Sofaen var fyldt med stole på hovedet og værelsesdørene var lukkede, så han ikke gik i sengene. Jeg har sovet i stuen på en madras med ham de sidste 4 uger, så vi var sikre på, at han ikke gjorde noget, han ikke skulle. Vi startede til fysioterapi efter 13 dage. Første omgang var massage og ultralyd, samt hjælp til øvelser, som vi dog først måtte starte senere. Jeg har selv masseret ham 2x dagligt i hele forløbet. 2. fysioterapi var ligeledes massage, men med go for enkelte øvelser. (bl.a. dreje hovedet til siderne, så der kommer let sidesvaj i ryggen. Skubbe på forparten for at øge muskelspænding. Skubbe til siderne, for at øge spænding. Cavalettiøvelser, for at strække forbenene. Udstræk af alle 4 ben på skift) Vi har d.d. været til 4 ugers kontrol ved opererende dyrlæge, og alt går efter planen. Han har samme svage neurologiske forstyrrelse på højre bagben. Det kan være, det er permanent, men det bliver ikke værre. I dagligdagen betyder det, at han engang imellem kan misse et skridt på det bagben. Det sker ikke særlig tit dog. Hans hale holdes let mod venstre, ligesom før operationen. Han har ondt midt på ryggen, hvilket ikke er relateret til operationen. Det skal måske undersøges nærmere, men det afventer vi med. Vi må fra i dag øge motionen til 3x25 min dagligt. Vi må meget gerne gå på bakker, så der kommer øget pres på muskulaturen. Han må GÅ på trapper (ikke springe/løbe) og GÅ i sofaen. Der er det heldigt at have en hund med lange ben. Ellers var der gået yderligere 4 uger før han måtte. Snoren skal stadig blive på og han må ikke løbe eller hoppe. Næste kontrol er om 4 uger.
-
ondt i lænden
En god måde at lave statiske øvelser er også, at hunden står med forbenene på noget (f.eks en balje ligesom til elefanten) og du så skubber på hendes bringe/forpart. Så vil hun spænde op i musklerne bagpå, mens der er øget vægt på. Du kan også skubbe hende lidt til siderne, så hun skal spænde imod. Det kan både gøres på jorden og med forparten oppe. Det øger stabiliteten.
-
Til minde om; Dexter <3
:ae: det gør mig ondt
-
Gysere/skræmmende film
Alle gyserfilm Jeg må slet ikke se dem længere (for mig selv) Jeg så min sidste gyser i 2005, tror jeg det var. Mit liv er blevet så meget bedre siden Men nogle af dem, jeg nåede at se, var the ring (indrømmet, jeg så kun starten indtil det der ansigt kommer helt hen i skærmen....så 3 min? ) Jeg kan faktisk ikke huske flere :hmm: Altså jo de gamle klassikere, men dem holder jeg mig også fra.
-
Dkks hvalpeliste - søg race - fyldt med fejl
Jeg stemmer desuden i, at en labrador er en stor hund, også selvom den er mindre end en grande. Ligesom en storpudel er det. Jeg synes da ikke , min er synderligt stor, men jeg får ofte kommentarer om, hvor STOR han er fra folk, der er vant til mindre hunde. Jeg tror let, at man bliver vant til størrelsen, og derfor ikke selv tænker den som stor.
-
Dkks hvalpeliste - søg race - fyldt med fejl
Storpudlen passer meget godt
-
Mål 2015
Hyggeligt har det været :hjerte: Vi kom aldrig rigtig i gang med svømmehallen. Han svømmer dog lidt bedre år efter år Sund og rask er det ikke gået så godt med. Hvad vi troede var en dårlig hofte eller knæ, var en degenerativ ryglidelse, så han blev opereret for 2.5 uge siden. Så den står på ro og derefter genoptræning resten af året. Rally startede vi ikke til. Vi havde alt for travlt med at prøve ro og smertestillende og langsom genoptræning/muskelopbyggende, fordi vi troede det var hoften, der drillede
-
Oktober måneds billedetråd
Ja - det er i hvert tilfælde ikke hos mig. Men de gange billeder har været "hjemløse", er det vist som regel MAC, Ipad og Iphone det sker for. Aner ikke hvorfor
-
Labrador han eller tæve?
Helt enig. Vi fravælger ofte at møde lab hanner, da de ofte er enten voldsomt glade og derved får most min hund, eller voldsomt aggressive/udadreagerende og derved ikke bidrager med noget postitivt. Lab tæver kan være i den voldsomme mosende kategori, men der møder vi langt flere behagelige/afbalancerede.
-
Gør jeres hunde også det?
Næh, min er meget påpasselig med ikke at træde på andre, sådan ret generelt. Han har virkelig god kontrol og det har han haft siden han var hvalp. Han tørrer til gengæld mule og gnubber hele hovedet mod os. Når han gør det ved børnene, så skubber han dem lidt, så meget kraft er der bag. Men aldrig så nogen falder.
-
Sådan skal det være! Eller skal det?
Jeg tror ikke, vi har ændret noget. Han må ikke være i sengen om natten. Han ligger der tit om dagen når vi ikke er hjemme. Jeg tror, at de regler vi havde sat fra starten har været meget realistiske.
-
Mød Arthur....
:hjerte: stort tillykke Hvor ser de ud til at nyde hinanden
-
Skal vi vente eller ej?
Jeg ville ikke gøre det, men jeg ville heller ikke kunne overskue spædbarn+hvalp uden at føle, at jeg skulle gå på kompromis med en af dem hele tiden. men, det er ikke mig, og for nogen fungerer det fint. Jeg ville dog også mærke efter, om det er det I virkelig vil. Ikke kun for Martha, men jer alle.
-
Oktober måneds billedetråd
Bubben har en rigtig god sygepasser (udover mig)
-
Øjenbetændelse/øjensnask?
Eller de er begge allergiske overfor det samme? B får øjenbetændelse lidt som du beskriver af barf faktisk. Men for dine kan det være tørkosten jo.
-
Hundejakke - hvornår bruger i?
Vi har nogle dækkener. Et vinterdækken til når det er hård frost eller det sner meget. Sneen smelter på hans ryg grundet manglende underuld og fryser så til is igen, og så står jeg med en isklumphund. Han virker ikke generet af dækkenet overhovedet. Jeg har to tyndere dækkener, som min mor har lavet til ham. Det er til kraftig efterårs/forårsregn. Det er som sådan ikke vandtæt, men vandtæt nok til at han ikke bliver våd. Det er lavet af gamle menneskejakker På den ene er der syet sådan en gul refleksvest på, så man kan tydeligt se ham i mørke. Det er ret rart i mørke stunder med en mørk hund. Vi ligner gerne juletræer, når vi går tur med lamper og reflekser på. Jeg har ikke brugt dækkenerne siden foråret startede og er endnu ikke begyndt at bruge igen. Vi har et BoT netdækken og det bruges en gang eller to om dagen, men det er for lindring indenfor og har ikke noget med varme/kulde/regn at gøre. Jeg tørrer min hund grundigt, når han kommer ind, så der er minimum at støvsuge. Men eftersom det er manden, der støvsuger herhjemme, så synes jeg også, at jeg skylder ham det.
-
Kat sammen med katte-uvante hunde?
- Diskusprolaps - Ideer til at holde kræet i ro?
Kaia :banan:- Virker loppefælde (MyFleaTrap)?
Jeg kender ikke til my flea trap, men hvilket loppemiddel bruger de til katten? Der er en del, der har erfaring med, at frontline ikke virker optimalt. Derimod skulle det hjælpe at skifte til advantage.- Hvid Schweizisk Hyrdehund om måneden?
- Hvid Schweizisk Hyrdehund om måneden?
Når folk interesserer sig for mere end en race, er det vist meget normalt, at brugere spørger ind til, hvad man vil med hunden og hvad man kan tilbyde den, så man kan spore sig ind på, hvilken race der passer bedst ind til netop det liv. Vibe: jeg har ikke læst noget andet sted, men det er bestemt en god idé at tænke på, hvad du gerne vil med hunden, så du kan spore dig nærmere ind på, hvilken passer til dig. Rigtig mange vælger hund alene på udseendet og nogle gange er det et godt match, men ofte går det desværre ikke så godt. F.eks ville jeg blive bims af at bo med en samojede, men de er bestemt smukke. De jeg kender er også vildt søde, men eftersom jeg er lydfølsom, går det ikke med en hund, der godt kan lide lyden af sin egen stemme og det er de lidt kendt for.- Hotspot
- Hotspot
- Diskusprolaps - Ideer til at holde kræet i ro?