Louisen

Taiki har kun tabt sig lige omkring 100 gram, så selvom min SU ikke er glad for det, må han på RC Satiety nu! Vi fik en prøve med hjem fra dr. dyr, og han synes det er meget lækkert. Det stinker også voldsomt af kylling, puh... :blink: Men jeg er meget forvirret omkring hans vægt. De fleste shibahanner vejer omkring de 14 kilo. Men de er også i højden de passende 40 cm. for en han, +/- 1½ cm. Taiki er i dag blevet målt til 45 cm. og dyrlægen vil kun meget knebent gå med til at han er 44 cm. når jeg presser hende lidt (man har jo udstillingsdrømme og de er begyndt at skærpe reglerne fra selveste Japan af, ups ups). Men er han virkelig 5 cm. højere end idealet, er det jo heller ikke realistisk at han vejer det samme. Så i virkeligheden er der ikke andet at gøre end at starte på diæt og tage den på øjemål - hvilket jeg synes er svært, når man glor på sin hund hver dag. Jeg vil forsøge at tage billeder af ham på den samme træstub, i samme vinkel, så jeg kan sammenligne hver 2.-3. uge og jeg må i gang med målebåndet.

Taiki har lige sneget sig op på 45 centimeter. Men der er jo store forskelle i kuldene, selv imellem hvalpene i samme kuld. Alle Taikis søskende, også de to hanner, er 41 cm (idealet for hanner er 40 cm. +/- 1½ cm.). Jeg overvejer, om der er noget i vandet her på Nørrebro..

Jeg vil være der 100% hvis Taiki skal i narkose. Det giver sig selv, synes jeg, at man ikke skal piske rundt for at finde vand, puder eller diverse til hunden. Man sidder på sin flade numse ved siden af, evt. med en bog, og så er man der bare. Evt. kan man bruge den, i plejesammehænge notorisk kendte, "beroligende hånd", som altså bare er en varm hånd lagt roligt på et egnet sted på hundens krop, så hunden kan mærke at man er der, men ikke forstyrres af bevægelse. Det er ikke anderledes end hvis man er til stede, når et barn eller familiemedlem vågner af narkosen. Der skal man heller ikke piske rundt, men bare sidde og være zen-agtig, uden hverken at pylre, tale til vedkommende eller sådan. Fordelen ved en hund er, at den kan lugte en, så der mærker den hurtigt at man er der.

Og jeg vil bare lige nævne, at selvom jeg gerne vil hygge mig nytårsaften, skal det være det, som er bedst for Taiki. Det kunne være hyggeligt hvis han kunne lege med toller-tæven og hyggeligt at jeg er sammen med min veninde. Og dejlig at slippe for raketterne. Men måske er det bare at udskyde det uundgåelige. Måske bliver det svært for Taiki at sove ude. Og under alle omstændigheder skal vi have fundet ud af, om Taiki og toller-pigen kan sammen. ---- Desværre har jeg lige fået at vide, at toller-pigen skal steriliseres lidt akut, da hun har fået livmoderbetændelse og har risiko for, at få det igen. Så der går snildt en måned inden hun må møde andre hunde /lege /være gang i den, og så synes jeg pludselig at tiden er knap! Jeg tror, at jeg vil håbe på nr. 2, men forberede mig på nr. 1 også for alle tilfældes skyld. Skal have købt mørklægningsgardin til stuen, DAP til stikkontakten og snakket med dyrlægen. Jeg tror dog ikke, at jeg vil køre Taiki for træt, for det bliver sent før han kommer til at kunne sove, hvis vi bliver her på Nørrebro. Så vil jeg hellere have, at han er udhvilet, så han kan klare først at sove kl. 2-3 stykker. Generelt klarer han alting dårligere, når han er træt og jeg tror, at han bedre kan tackle brag m.m., hvis han er kvik i hovedet og kan aflæse os /huske sin træning.

Det er også mine tanker. Altså, det er jo gerne 2. gang hunden er i en presset situation, at den reagerer - så jeg aner ikke, hvad Taiki vil sige til det. Og han skal jo lære det før eller siden. Han tackler dog de små knald som kommer nu, meget fint, samt afbrændinger af knallerter osv. Min veninde kender sine to naboer godt. Den ene er ikke hjemmenytårsaften og de andre har en skudræd hund. Så de har vedtaget, at ingen fyrer af. Hegnet er 3 meter højt, da de har en meget springglad toller og jeg har været med til at male det, så jeg ved, at der er ingen huller eller mulighed for flugt. Det sagt, kommer de ikke til at være alene derude, simpelthen fordi Taiki skal være under opsyn hele tiden. Jeg tænker dog, at det må komme an på en prøve, for hvis vi besøger dem og Taiki ikke laver andet end at lede efter en smutvej, så tager jeg ingen chancer og han kommer i en laaaang line, for skal ikke risikere noget.

Hvad med en nova scotia duck tolling retriever? Opfylder dine krav, hyrder ikke, er lærenem og har krudt i røven, uden at være for selvstændig eller irriterende. Har et vist jagtgen, men det er ikke totalt ustyrligt. Og så er de smukke, de hunde!

Hejsa. Vi har to valgmuligheder nytårsaften: 1) Blive hjemme. Vi bor på Nørrebro og her larmer MEGET, i MANGE timer. Taiki fejrede sin første nytårsaften her, da var han 11 uger gammel og havde været hos os i 3 uger. Dengang havde vi med vilje renlighedstrænet ham på avis indtil da, for at han kunne blive inde hele aftenen uden overhovedet at komme ud da det bragede - kun tre gange, fordi han skulle pølle, hvilket han først gjorde 3. gang, da han var bange for lydene. Men indenfor, var han okay med det hele. Han blev dog meget stresset pga. manglende søvn, men hyggede sig ellers og viste ikke angst. I år vil han være et år og 2 måneder gammel, altså ældre og mere grounded. Har stadig brug for søvn, men bliver ikke lige så presset af det, mest bare en bølle. Han skal dog ud og tisse/skide, da han slet ikke vil det indenfor mere. Men vi har evt. en lukket gård, det kan foregå i, selvom det ikke mindsker lydene og lysene (normalt er det ikke ok at lufte hund i gården, men jeg er ærlig talt parat til at tage en klage på mig, for den ene aften). Han kan få en lang tur inden det går løs for alvor og kan holde sig max 6 timer ad gangen. 2) Min veninde bor med sin mand, sit lille barn og tævehund (toller), ude på landet. Hun har 2 naboer og så en masse marker. De fyrer ikke selv af, så når naboerne har brugt deres krudt, er der fred og ro. De har en stor have, som hundene kan løbe løs i og bor på landet, så der er også mulighed for gode, lange aftenture uden problemer. Taiki er vandt til børn, men ikke i længere tid. Han har brug for sit space. Jeg ville i dette tilfælde købe et bur og lære ham, at det var hans hule og helle, så han kunne gå derind. Og det er kun ét barn vi taler om, på ca. 2 år, som har hundetække pga. deres egen hund, men måske stadig skal have at vide, at man lader hunden være. Til gengæld puttes barnet tidligt, så det er kun et par timer der er tale om, at man skal holde øje, hvor der så også ville blive holdt øje KONSTANT. Taiki har ikke overnattet ude før, men hvis både kæresten og jeg er med, og sover sammen med ham, tror jeg det er ok. Så er han ikke utryg, bare forvirret. Vi er nødt til at overnatte, da det er langt ude på landet og jeg vil ikke tage igennem byen med ham, når der er krudt i gaderne som stadig fyres af. Har ikke været sammen med andre hunde i så lang tid, men forhåbentlig vil de bare more sig og lege. Vi har dem selvf. under opsyn og de skal selvf. møde hinanden inden, så vi sikrer os at de har god kemi. Det er en steriliseret tæve på nogle år, der er tale om, men stadig en ung hund med krudt i. --------------- I version 1 er vi alene, med mindre nogen gider at holde nytår med os. Kærestens venner har deres børn og holder gerne nytårs sammen, men ikke ved os, da børnene skal kunne puttes. Mine venner er unge og partymindede, det duer ikke med Taiki. Der larmes meget, i mange timer. Jeg mener MEGET larm, LÆNGE. Men vi er hjemme i vante omgivelser. I version 2 overnatter vi ude hvilket er ukendt, men vi har selskab og hygger os, og Taiki får også selskab og kan hygge sig. Der er roligt og stille. En stor have, masser af mulighed for gåture uden brag. Dog et barn der skal holdes øje med, men som puttes tidligt. Jeres tanker?

Taiki havde været her 3 uger, da han oplevede nytårsaften første gang og det tog han egentlig meget pænt. Ville dog ikke ud, men skulle pølle, så det fik han lige gjort ude i forhaven LIGE ved trappen og så ind igen. Vi havde dog lagt aviser ud som han kunne tisse på, så da det bragede løs kom han slet ikke ud i den periode. Han reagerer generelt ikke på den slags lyde, men jeg vil alligevel gerne have sådan en dims til stikkontakten som udsender beroligende hormoner. Jeg overvejer dog lidt, om vi skal tage til nytår hos min veninde. Der er mulighed for overnatning og de bor helt ude på landet, med 2 naboer, så der er rimelig roligt. De har en hund, en tæve, som Taiki lige skal møde først, men det kunne være meget hyggeligt. Hun skal dog steriliseres nu, så det bliver ikke nu og her, de kan møde hinanden første gang. Det tænker jeg også på, for der er så meget brag og krudt herinde i byen, at det næsten ikke er til at holde ud.

Hvis man både får ros og belønning når man kommer straks, og når man kommer når man har taget sig sammen til det, hvorfor skulle man så ikke vente? Det kan man jo lige så godt... Jeg ville nok ændre nogle ting i indkaldstræningen...

Ej men hvad HEDDER han? Man sidder her og venter i spænding.

Vi starter med "Vi hilser ikke!" og hvis den ikke trænger ind, går vi videre til "Hvis din hund kommer herhen, sparker vi den". Vi er ved at få et "flot" rygte her i kvarteret, til gengæld er alle vores problemer med dumme hundeejere næsten forsvundet. Efter at Taiki blev overfaldet af en løs hund, er tilliden til andre hundeejere knækket fuldstændig. Vi kan ikke "overleve" her i kvarteret, hvis vi ikke sætter hårdt imod hårdt og fra nu af sørger for, at det kun er de hunde Taiki kan med (tæver og visse hanhundevenner), som kommer hen til os. Hvis hundeejerne ikke forstår en venlig henstilling, har vi det fint med at de tror, vi er psyko. Det er 60% af dem, som bor på Nørrebro, alligevel også.

Taikis indkald er perfekt når han er i lang line, i en lukket have eller indhegning. Hvis han er løs og "fri", vil han skide os og indkaldet et stykke, så skal der findes damer!

Jeg tror, det kommer an på både race og hundens personlighed. For Taiki har det ingen værdi at løbe frit, hvis man ikke kan stikke af og finde sin shibakæreste. Når vi er i hundeindhegninger, selv de kæmpe store, gider han det ikke rigtig. Han vil hellere lave de ting, han/vi (også) laver når han er i snor - spille bold, snuse til tispletter, grave et hul og tisse i det, løbe efter skader, osv. Taiki har aldrig været sådan en "vinden i pelsen"-type hund, han er meget mere til bare at hyggesnuse, småtræne og tulle rundt. Uanset hvilke aktiviteter jeg prøver at finde på, så hvis man placerer ham i en lukket have, så bruger han tiden på at finde et hul i hegnet. Vi gør rigtig meget ud af, at Taiki får lov til at styre turene; hvor vi går hen osv. og hvis han begynder at løbe, så løber vi også osv. På den led bliver han ikke begrænset af snoren. Vi træner indkald som sindssyge, men jeg tror ikke at det er realistisk at han kommer til at kunne rende løs, før han er ældre (ikke teenager) og evt. kastreret (hvilket ikke sker inden for de næste 5 år). Men han har et fedt hundeliv alligevel.

Taiki er kræsen med grøntsager, hvad fodrer I med? Han elsker dog frosne bønner, de der haricot vert. Gulerødder, men ikke for tit for så bliver de kedelige. Hvad kan ellers anbefales? Pastinak gider han kun hvis der er balsamico dressing på, men det er for olieret/fedt.

Taiki er på ingen måde pylret. Det ER jo tæt ved en amputation, hvis et græsstrå sætter sig imellem to tæer. Og hvis bæen ikke kommer hurtigt nok ud af rumpen, kan man også hyle lidt. Og selvom det ikke er fordi man har hverken hård eller tynd mave, men bare har spist sig godt mæt aftenen før. En gang om måneden burde jeg anmeldes for dyremishandling. For der tager jeg ham med til Dr. Dyr for et negleklip. Det er faktisk så slemt, at der går hele fem sekunder fra det er overstået og indtil han allernådigst gider æde de stykker pølse, de forsøger at bestikke ham med. Hun er fæl, den dyrlæge!

Det er også mine tanker, Taikis bedste hundevenner bor her. Det er også vores plan at bruge Niholaen mere, så vi kører over i Fælledparken eller den lille park ved Riget, og sådan. I Fælledparken er der i det mindste så meget plads, at man ofte når at se de løse hunde i god tid.

Iben: Vi bor på en sidegade til Fensmarksgade, så ja... Jeg har egentlig taget en beslutning. Så snart jeg er færdiguddannet og vi alligevel skal flytte til noget større, hvis der skal børn ind i billedet, så gider jeg ikke være her mere. Jeg er født og opvokset på Frederiksberg, det er bare p... dyrt ift. hvad man får. Jeg tænker i stedet i retningen af Amager, der ligger kærestens arbejde også og jeg skal jo være pædagog, så jeg kan jo arbejde lidt over det hele. Vi kan være tæt på strand m.m., det vil jeg faktisk hellere end f.eks. Frederiksberg. Vi har jo god tid til at overveje det i. Jeg kommer til at skulle bruge mine overtalelsesskills på kæresten, men vi kan ikke blive her. Vores børn kan jo ALDRIG komme til at lufte hund her, ikke engang når de er store.

Hvilken slags hund er det? Og tillykke! :blink:

Det lyder som om, at RC Satiety er værd at give et forsøg. Det vil jeg købe her i næste uge, hvor vi alligevel skal træne negleklip m.m. hos Dr. Dyr.

Jeg tror, vi prøver at give det en chance her, men hvor vi virkelig tænker os om mht. hvor vi går i kvarteret. Og så vil jeg begynde at cykle med ham til f.eks. Frb. Have selvom det tager lidt tid at komme derhen, så vi har gode gå-steder hvor de fleste hunde er i snor. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden hund. Jeg kan heller ikke forestille mig et liv uden min kæreste, MEN det tror jeg heller ikke kommer på tale. Om nogle år, når vi alligevel har små børn og skal flytte til noget større, vil jeg nok kræve, at vi så flytter ud af byen. Vi kunne evt. flytte tættere på hans arbejde - som ligger tæt på stranden, hvor min kæreste elsker at kite-surfe. Så jeg har mange gode argumenter for, at vi til den tid finder noget andet. Vi har i al fald lige haft en god snak, nu hvor min kæreste lige kom hjem. Og så må vi se, om vores nye tiltag hjælper noget.

Min kæreste elsker stedet her og han elsker sin lejlighed, jeg ved ikke om han nogensinde vil flytte. I så fald må vi gå fra hinanden, for jeg har påtaget mig ansvaret for dette her liv, for Taiki, og jeg kan ikke bo et sted hvor han er i alvorlig fare for at komme til skade eller blive bidt, uden at vi kan gøre en skid ved det, fordi der ikke er noget VI kan gøre -- vi er overladt til andres handlinger og varetægt, ift. hvordan de har styr (eller ikke har styr) på deres hunde. Jeg er nok stadig påvirket af oplevelsen i går, men jeg kan bare slet ikke se hvordan det her kan fungere. Min kæreste sagde i går, at så var det bare slut med at jeg luftede hund alene om aftenen, men hvad forskel gør det? Hvad havde han kunne gøre anderledes, når to løse hunde kommer rundt om et hjørne på fortovet. Jeg var ikke engang i parken eller hundeindhegningerne, så burde det sgu ikke kunne lade sig gøre. Og hvad så når min kæreste er i møde, skal noget osv. Så er jeg jo alligevel nødt til at lufte Taiki alene? Puh. Så mange tanker.

Jeg er i en midlertidig depressiv tilstand. I går gik jeg den sene aftentur med Taiki. Vi går bare på fortovet og passer os selv. Pludselig kommer to løse hunde imod os, muskelhundetyper. Jeg kan høre ejeren råbe af den forreste. Jeg når lige at råbe "Nej!" så er den på Taiki. Taiki giver igen, men den er meget større end ham. Jeg råber og skriger, "HOLD SÅ OP, LAD HAM VÆRE!". Jeg er i panik. Jeg tænker, "Nu dør min hund, nu mister jeg ham". Med en bjørnemors kræfter får jeg løftet Taiki op i min favn, selvom den anden hund er på ham og nok vejer 38 kilo, jeg får den skubbet af og jeg ved ikke hvordan. Da jeg løfter Taiki napper den ham i låret, men får heldigvis ikke rigtig fat. Normalt har jeg svært ved at løfte Taiki, da han er en lille basse, men nu har jeg løftet ham helt op til min hage, jeg ved ikke hvor kræfterne kommer fra. Jeg løber ind ved en opgang og står, imens får manden fat på sine to hunde og råber undskyld. Han spørger så, da de er i snor, om Taiki er ok. Jeg sætter Taiki ned og får ham til at gå lidt rundt, i starten kan han næsten ikke gå fordi halen er mellem benene og han er forskrækket. Men så finder han modet igen og går fint rundt. Til al held har han ikke en skramme, men sikkert en del blå mærker. Manden undskylder igen og smutter med sine hunde. Vi bliver i området, Taiki og jeg, for jeg vil ikke præge ham negativt. Jeg ryster ukontrolleret og tårerne løber ned af mine kinder, men jeg bevarer fatningen og snakker positivt til Taiki, uden at pylre ham. Vi går lidt rundt, vi træner lidt og så går vi hjem. Da jeg kommer hjem, bryder jeg bare totalt sammen og min kæreste må holde om mig, imens jeg ryster og tuder. Taiki synes det er et værre spetakel, han slikker mine kinder og forstår ikke hvad der sker. Jeg troede VIRKELIG, at jeg skulle miste ham!! Jeg har aldrig været så bange i hele mit liv. Nu græder jeg igen, bare ved tanken om det som skete. Jeg ryster stadig. Jeg elsker Nørrebro, men jeg kan snart ikke mere. Jeg kan snart ikke overskue at blive boende mere, det er bare HVER DAG snart, at vi oplever et eller andet nederen med løse hunde. Det kan man opleve alle steder, men fordi vi er så mange mennesker og dyr, på relativt lidt plads, så er det bare HELE TIDEN føler jeg. Og i går på turen gik jeg bare og tænkte på, at vores børn ALDRIG kan få lov til at lufte hund alene eller med en kammerat, for hvis de står i sådan en situation, hvordan skal det så ikke ende - når andre ejere ikke har en skid styr på deres hunde? Vi er tvunget til at blive boende nogle år, indtil jeg er færdiguddannet. Men jeg kan ikke blive her, det kan jeg simpelthen ikke. Jeg elsker Nørrebro, det er det eneste sted jeg nogensinde har følt mig hjemme, jeg elsker kvarteret og stemningen, men jeg kan IKKE forsvare at have hund her. Hvor galt skal det gå, før vi flytter? Jeg er allerede blevet bidt 3 gange i forbindelse med løse hunde, der ville toppes med Taiki (den ene gang kun meget lidt og var min egen skyld, bør nævnes), Taiki er ikke længere den der starter balladen, men hvad nytter det? Pengene på adfærdsterapeut, hvad nytter det? Jeg troede, at jeg skulle blive gammel her, nu har jeg svært ved at overskue at blive her et par år indtil jeg er færdig på seminariet og vi har råd til at finde noget andet...

Husk lige, at der går lidt tid inden jeres hvalp kan gå rigtige ture, løbe ved siden af cyklen osv. Da en lille hvalp den første tid ikke kan så meget andet end lige at tisse og snuse udenfor, dette kan selvf. variere fra hvalp til hvalp, men sådan en lille en kan hurtigt blive overstimuleret. Tænk også over, om I begge sidder i fuldtidsjobs en dag og om det er stillinger, der i så fald giver råd til at betale en ung pige eller dreng, eller prof. hundelufter, til at tage hunden ud af gå i løbet af de 8-9 timer, I er væk om dagen (der skal også regnes transporttid ind). Og selvom det er en kedelig snak, så aftal allerede nu, hvem der får hunden, hvis I går fra hinanden. Der er sindssyg mange hunde der bliver omplaceret, fordi "forældrene" går fra hinanden og ikke kan finde ud af, hvem der skal have hunden. Oftest gider ingen af parterne, fordi den jo kræver en del, især når man ikke har nogen at dele aktiviteterne med, og så kan det være svært at finde et sted at bo, hvor man må have hund. Og husk endelig at alene-hjemme træne den også selvom I "altid" er hjemme, for pludselig kan der ske noget hvor den skal være alene nogle timer. Det er meget begrænset hvad vores Taiki er alene, men han KAN sagtens være alene hjemme i op til 5 timer, hvis der pludselig sker noget akut. Han er det dog aldrig, det længste han er alene er 1-2 timer et par gange hver anden uge, fra jeg tager i skole om morgenen til min kæreste kommer fra nattevagt, også om morgenen. Jeg er selv studerende med hund, jeg synes det er fantastisk og et dejligt afbræk fra læsningen. Dog har jeg fået ry af "crazy dog lady" hos mine medstuderende, men det er jeg sgu også, så det går nok.

Jeg tror, at jeg vil spørge Dr. Dyr så, hun sælger Royal Canin. Så må jeg bare give køb på mine principper om kornfrit foder i en periode. Vi er ude med Taiki ca. 4 timer om dagen. Han får en tur på en time om morgenen, hvor der både snuses, leges så pulsen er oppe og trænes. Så får han i løbet af dagen 2 x 45/60 minutter også med leg, løb og høj puls, og en sidste kort tissetur inden sengetid. Da han var yngre prøvede vi at begrænse det, fordi vi fik at vide at det også var en vanesag, men han bliver bimmelim hvis han får mindre aktivitet. Nu hvor benet har været i ro, har han været ude 45 minutter om morgenen med fokus på tis/snus og lydighedstræning, og så kun lige ud og tisse m.m. resten af dagen. Og han halter ikke mere og har ikke gjort det længe, så jeg tror benet er blevet ok igen. Jeg har virkelig siddet og talt kalorier, derfor valgte jeg Acana Light and Fit, fordi han så kunne få mere foder for færre kalorier. Jeg har lige sammenlignet og RCs slankefoder har 300 færre kalorier pr. kilo. Gør det den store forskel?

Taiki skal tabe sig og det går alt for langsomt lige nu. Han får Acana Light and Fit og Acana Ranchland. Kun 110-130 g om dagen, udregnet fra deres tabeller om en aktiv hund der skal tabe sig. Derudover får han 1 dentastix og 2 små stykker kallun, som dog fra den 1. bliver skiftet ud med tyggepinde i oksehud, som er mindre fedende. Vi er jo en del aktive med Taiki, alligevel taber han sig bare ikke! Jeg tør ikke løbe for meget med ham da han jo er overvægtig og jeg ikke vil slide på hans led, men vi leger meget, kaster bold, løber lidt, fjoller rundt og han leger/løber med andre hunde. Så det er bestemt ikke fordi at han står stille! Jeg synes bare det går så sindssyg langsomt. Her for 3 uger siden slog han benet slemt, vi var endda på dyrehospitalet, som bare udskrev ro og korte ture. Men det gør jo min bekymring større, for det er jo ikke godt for hans led at vi er så aktive med ham og han så render rundt med den ekstra vægt. Det virker bare som om, at han "sidder fast" på den vægt han har nu. Men ideelt set burde han veje 1½-2 kilo mindre. Jeg overvejer water walking, men det er bare mange penge. Kender nogen en god diætist til hunde, som er relativt billig - KBH? Problemet er, at hvis han får mindre mad end han får nu, så decideret sulter han, altså han er ikke bare lidt sulten, han er mega sulten, flår i sofaen, KASTER sig efter skrald på gaden og kan endda finde på at spise lort hvilket han ellers aldrig gør! Så jeg tør ikke rigtig give ham mindre foder, fordi han bliver så balstyrisk og decideret sultende.