Ascha

En dag passerede en udlænding forbi vores have med en lille dreng på ca. 2-3 år. Min hund er monster nysgerrig og hopper selvfølgelig op ad lågen for bedre at kunne se ud på menneskehvalpen. Drengen får øje på Shandie og kommer hen til lågen for at kigge på hende. Jeg går også derhen for lige at være der hvis der skulle ske noget og drengens far kommer nærmere og siger så: det er vel nok en flot hund,... er det en politihund?. Jeg får bare svaret nej, men ærgrer mig idag lidt over at jeg ikke fik spurgt ham om hvorfor han troede det (synes jo ikke lige hun ligner en schæfer). Ellers går de fleste kommentarer på at min hund er alt for tynd og om jeg har sprayet hendes pels med noget.

Selvfølgelig kan der skabes en forventning i hunden om mere eller mindre konstant aktivitet, især hvis ejeren går meget ind for afledning og ingen korrektion, men ellers er jeg absolut ikke enig med TS. En hund der bare passer sig selv sover jo og kan man det 23 timer i døgnet?. Hunden er kodet til at være i hvile når der ikke sker noget så derfor gør den det, men det betyder jo ikke at den har det fint med det. Jeg går minimum 2 timer med min hund dagligt hvor hun løber løs (med mindre vi har været på hundeudstilling eller lignende) både for at hun ikke skal ligge og sove hele tiden men da også fordi kroppen har brug for alsidig bevægelse og hjernen har behov for at kunne udfolde sig naturligt. Jeg varierer tidspunkterne for gåtur, ligesom for fodring, fordi jeg ikke gider en hund der stresser mig når "tiden" nærmer sig og på den måde forventer hun jo ikke noget. Kan ikke sige hvad der ville ske hvis jeg en dag trak stikket ud og hun kun kom på korte wc ture, for det har jeg aldrig prøvet, men skulle det ske, er jeg sikker på at hun nok skulle kunne klare det også.

Hvis man ikke får sin spaniel strippet på kroppen så fælder den fuldstændig vanvittigt. Min standard springer havde faktisk ikke ret meget pels, men trods at jeg havde en sort flatcoat og vel 80 % af min springer var sort, havde jeg sindsygt mange små hvide hår som det var umuligt at få bugt med (de havde en helt anderledes konstruktion) og her 2 år efter hans død finder jeg stadig jævnligt Thailohår. Da han var ung fældede han ca. to gange årligt men da han blev gammel var det non stop og i store mængder. Hvad angår stopknappen, så tænder en standard ikke så voldsomt som en ft'er, men slukker da ikke mindre ned, imo. Spaniels er heller ikke gode begynderhunde efter min mening.

Jeg synes Ninjamors metode med at generelt gøre sig spændende på turen virker rigtig godt, altså at det hele ikke bare bliver indkald og at hunden ellers passer sig selv, men også at man f.eks. "opdager" en bunke lækre godbidder i skovbunden eller et træ hvor der "gror" godbidder i sprækker på barken osv.. Den første hund jeg havde var født med at reagere positivt på indkald (måske fordi hun var en lidt usikker hvalp) og da var godbidder nok, men for de andre har leg eller tilbud om andre aktiviteter slået godbidderne med flere meter og været nødvendigt for mig at benytte mig af, for at de ikke skulle sortere mig fra. Selvom det har været samarbejdende jagthunde har både Thailo og Shandie været ret selvbevidste hvalpe med indstillingen: Jeg kan selv. Min hund kender mange signaler for indkald. Der er "så går vi" = afslut det du er i gang med og følg med, "Shandie" = kig på mig (og fordi min mor også passer hunden= kom hen og få en godbid), "kom" = stop hvad du laver umiddelbart og kom direkte og ikke kun i trav. Den sidste bruger jeg kun hvis jeg er 99% sikker på at hunden nu også gør hvad jeg kræver, men skulle det smutte at jeg skal kalde mere en 2 gange, ryger hun i en timeout på ca. 10 sekunder når hun kommer hen, hvor vi lige kigger hinanden i øjnene og jeg fortæller hende at jeg altså ikke er imponeret. Jeg skælder ikke ud eller trykker hende, men kan altså ikke få mig selv til at rose en hund i sådan en situation. Så laver jeg en lille let øvelse og hun får fri igen. Hvis jeg laver et indkald og hun nærmest vender i luften og kommer styrtende, leger jeg jubelidiot og kaster godbidder hist og pist og evt. noget lejetøj. Ved at variere hvor positivt man roser og hvor længe (alt efter hvilken respons man ser) tror jeg man tydeliggør for hunden hvad der ønskes af den.

Jeg har ingen hvalpeplaner, har hænderne fulde med hende jeg har nu. Men det lyder spændende, skal den nye også være en vizsla?.

Hvis jeg var på udkig efter en blanding ville jeg holde mig fra kuld der kunne indeholde forbudte racer,.. ellers synes jeg man selv beder om problemer. Hvis jeg så fandt en blanding hvor jeg var rimelig sikker på hvad der var i, tog jeg den med ned til dyrlægen med det samme og bad denne skrive et papir hvor det fremgik hvad hunden var blandet af,.. det mener jeg at have hørt, er bevis nok. Desuden har det alle dage været lovpligtigt at have en ansvarsforsikring samt et hundetegn på hunden og jeg kender ingen der nogensinde er blevet checket. Så hvis en hund ellers ikke kommer i politiets søgelys af en eller anden anden grund, er det nok de færreste der reelt løber en risiko for at skulle fremlægge bevis for hundens ophav. Og jeg tror næppe folk finder det i orden at hunde jagter andre dyr på egen hånd, de er nok mere uenige i den gamle løsningsmodel.

Jeg beklager at jeg ikke fik sat spørgsmålstegn i enden af sætningen, synes dog godt at man alligevel burde kunne høre at det var sådan et det drejede sig om.

Men skyldes din indstilling ikke at du er uenig i Dyrenes Beskyttelses anbefalinger om max. 6 timer alene og derfor regner med at andre også gennemskuer denne "fejl". Jeg er hverken pensionist eller studerende og ingen af mine hunde har nogensinde været alene i mere end 5-6 timer for det mener jeg ikke de bør og synes egentlig at det er lidt mærkeligt at lige netop den del af at have hund, kun drejer sig om at se på hvad flertallet gør,.. ikke på hvad der er godt for hunden. Hunde er ekstremt dygtige til at tilpasse sig, men er det fair at forlange når det drejer sig om noget så unaturligt?. Jeg synes det er godt at testen får det fremstillet som et potentielt problem at hunde lades alene hjemme i mere end 4 timer,... for det er det hvis man ikke lige er virkelig dedikeret og sætter alt andet til side for hunden, når man så har fri,... og sådan er en gennemsnits-hundekøber ikke skruet sammen. Trods alt er det problemer med at være alene hjemme og mangel på tid der er en af de store årsager til aflivning og omplacering, så det ville da være underligt hvis der var udeladt i sådan en test.

Min springer var ikke begejstret for små børn (op til 5-årsalderen) men selvfølgelig passerede jeg altid børn med mig imellem dem og hunden. Og en hund der ikke kan lide børn opsøger dem jo sjældent selv. Nu tror jeg altså heller ikke der er nogen der mener at hunde bare skal bide til både til højre og venstre, men at de ikke skal kasseres fordi de kommer til at reagere på nogle tilfælde hvor de f.eks. forskrækkes. Jeg ser det egentlig også som forældres pligt at forklare børn hvordan man omgås dyr og især hunde da man ikke kan undgå at støde på dem. Mine to flatcoats har været børnehunde om en hals (så det smitter altså ikke den race) men jeg kender ikke mange børn der kan lide hunde, hvis forældre ikke har brudt sig om hunde. Folk er jo så tåbelige at de holder på deres ret når andre har hovedansvaret ifølge loven, om det så kan koste dem livet (bare se på højresvingsulykker). Og der står at hunden skal være under kontrol, ergo er man selv fritaget for at tænke sig om. Jeg ser det med skovbørnehaven der ligger i min hundeskov. Når de går tur er børnene langt foran og møder altså hundene helt alene,... det er ikke supersmart, men ville pædagogerne dele ansvaret med hundeejeren hvis der skete noget?. Jeg tror det næppe. Det er blandt andet den urimelighed/ ulighed der gør, at jeg er kommet til at irriteres sådan over børn.

Og det betyder ikke noget for dig at børn (det er som regel dem der bliver bidt i ansigtet) har ekstrem tynd hud i forhold til en hund (som hundens bidehæmning er tilpasset) og at en hund derfor godt kan få revet hul uden at bide for alvor. En tand kan faktisk slå hul på huden uden at hunden forsøger tage fat med tænderne,.. og så bliver stort set alle skader i ansigtet syet, ikke fordi det er nødvendigt for helingsprocessen men for at undgå synlige ar. Men jeg vil give dig ret i at vi bruger begreberne forkert. Når jeg læser indlæg synes jeg bare man bliver nødt til at forholde sig til at en markering ofte bliver kaldt et bid, ligesom med så mange andre begreber der også har flere former af betydning.

Jeg ville nok gå i tænkeboks og overveje hvad der havde gjort hunden så jumpy og hvordan jeg kunne ændre på det. Og jeg kan godt få indtrykket af at nogle ikke ser forskel på om man har et beskyttende pelslag på huden eller ej. Ja, hunden er integreret i familien men man kan vel næppe forlange af den skal vide hvor sarte vi mennesker er skruet sammen,.. det er i hvert fald at menneskeliggøre den. Jeg læste ikke noget om at der gik hul på Lonny,.. hvilket jeg så heller ikke tog med i min betragtning. Og selv om der var gået hul, så er det ikke sikkert at der var gået hul på en hund, som jo er det hunden er programmeret til at skulle forholde sig til. Hvis man ikke er villig til at bære det øgede ansvar det medfører, hvordan vil du så få ordet fornuft til at passe ind i sammenhænge?. Folk vil have det hele men har hverken overskud eller tid til det, så måske er det en holdningsændring vi burde efterstræbe så folk koncentrerede sig om lidt færre ting som de så bedre kunne overskue. Det sidste deler vi åbenbart.

Jeg føler med jer, det er så hårdt at skulle sige farvel. Hvil i fred lille, smukke Molly.

Jeg har nu også oplevet det en gang at Ascha satte sig og sked med "røven i vandskorpen". Jeg havde ikke lige forventet at en hund ville sætte sig på så dybt vand og kunne sgu ikke finde lorten (jeg kunne jo ikke se havbunden) og måtte til sidst samle en sten op og lade som om. Det var ret så pinligt.

Det er jo de valg man tager. Jeg mener egentlig ikke at hunde og helt små børn er en skide god kombination og at man, hvis man vælger begge dele samtidig må leve med det øgede ansvar det medfører. Hvis en hund er lidt hurtig på aftrækkeren og man ikke stoler på den kan man jo bruge børnegitter osv., i stedet for at den skal lade livet fordi man har villet det hele samtidig. Jeg kender flere børnefamilier der har katte, som ikke lige finder sig i hvad som helst, og sjovt nok bliver der ikke trådt på haler osv. i de hjem.

Det minder mig om den regel der lige er blevet indført på det plejecenter hvor jeg arbejder. Nu må hunde ikke opholde sig i spise/ opholdsstuen af hensyn til hygiejnen, men gad vide om de der har bestemt det tror at demente mennesker altid husker at vaske deres fingre når de har været på toilettet eller at holde sig for munden når de nyser.

Nåeh ja, for det kunne mennesker jo aldrig finde på vel?. Og ænder, måger osv. de holder sig selvfølgelig også, hvis de er på vores badestrande om sommeren. :stupid:

Okay, så misforstod jeg hvad du skrev. Ja, det er nemlig meget nemt at tilfredsstille den jagtinteresse som retrieveren har, at jeg nærmest synes det burde være en selvfølgelighed at folk ikke havde en retriever uden at tilbyde hunden den aktivitet. Hvad vidste jeg,.. jeg havde en flatter og tænkte flatcoat- springer bum-bum= same, same. Desværre lærte min hvalp at det var hyggeligt at jagte solsorte den allerførste gang vi gik tur. Faktisk blev han væk fra mig, hvilket jeg aldrig havde overvejet kunne ske da små hvalpe jo altid er bange for at blive væk og at jeg ydermere havde en voksen hund der var lidt af en hvalpemagnet. Men sådan bliver man klogere,.... Advarslen om at spaniels er lidt for sig selv når det drejer sig om at jage på egen pote blev jeg desværre først bekendt med da jeg havde fået hunden hjem og skaden var sket. Også derfor jeg gerne advarer om at der er forskel på om en hund får lært at gå selv, eller om en spaniel får lært det. Som du siger: det må ikke ske, for det er et heste arbejde at få det ændret fordi man jo ikke kan hamle op med den belønning det er, at opleve en udløsning for en drift, af den kaliber. Jeg tænkte også at når jeg havde kunne lære min flatter at lade være med at jage selv, hvor svært kunne det så være. Det er ikke for at spille klog, men du vil opleve at der er en forskel hvis du kommer til at opleve det,.. hvilket jeg selvfølgelig håber du undgår. Og lige endnu en omgang "nu-håber-jeg-ikke-jeg-lyder-belærende", men stopfløjt er lydighed for en spaniel og apportering er ikke nær så forprogrammeret som hos retrieverne= heller ikke samme tilfredsstillelse. Det virkelig sjove for en spaniel er at søge og bringe fugl hjem. Og det er når man begynder at rode med dét, at man for alvor lærer noget om hunden og får mulighed for at få noget nyttig viden med sig hjem til al den anden træning man også laver (hvis man gør dét altså). Og ja, det er faktisk skide sjovt når man først prøver det, for hunden tænder jo heeeelt anderledes på det. Det kan klart anbefales selvom man lige skal vænne sig til at have døde dyr i hænderne.

Nej, så er det nok ikke det der er problemet. Men nu du siger snart to år, så er min altså også inde i en periode hvor hun virker lidt mere vagtsom (hun bliver 2 til August) så måske kan det være så simpelt at det har noget med deres alder at gøre.

Stanger geden, sparker hesten, river katten, bider kaninen,.. så lyder det: så må barnet jo lære det kan være farligt hvis...osv., men bider hunden skal den slås ihjel. Jeg fatter simpelthen ikke den logik, men det går jo meget godt i hånd med hvor travlt vores samfund har med at hunden hverken må ses eller høres. Jeg ville ikke drømme om at aflive en hund pga. sådan en uheldig episode. Hvordan er det dog gået til at mennesket har fået det indtryk, at hunden (som det eneste dyr på jordkloden) kan/ bør kontrolleres så den er fuldstændig idiot-/fejlsikret?. Personligt finder jeg det særdeles naivt.

Jeg ville i hvert fald ønske at jeg havde vidst i hvilken rækkefølge man skal tage tingene hvis man støder på vanskelligheder. Thailo lærte i en alder af 8 uger at gå på jagt alene (hvilket ikke kan anbefales lige præcis vedr. spaniels for det er næsten umuligt at ændre på igen) og jeg tærskede lydighed og for sjov øvelser som en i helvede. Det hjalp først da vi kom til træning i spanielklubben (da han var ca. 10 mdr.) hvor han pludselig fattede at jeg faktisk kunne bruges til noget,... vil jeg tro. Han blev i hvert fald lidt mere mentalt tilgængelig af det.

Med en retriever (i hvert fald flatten) i huset kommer du ikke udenom apporteringstræning. Hvis du ikke selv tager fat på det, gør hunden,... og det ikke sikkert at du bryder dig om når den tager en æresrunde med dine snavsede underbukser, ude i haven foran naboerne. Og nej, de tager aldrig det tøj der er rent og pænt. Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv. :5up: Min gamle springer var sindssyg glad for at kratre og springe og nød da også at gå til AG, men det kunne da ikke måle sig med når han fik lov til at lave et frit søg på duer.

Hvor gammel er hun?. Når en hund begynder at miste hørelsen kan den nemlig godt begynde at høre spøgelser og bjørne alle vegne og hun er jo en spaniel. Spaniels har åbenbart en svaghed hvor det indre øre forkalker, har min dyrlæge fortalt mig. Tænkte at det jo ret nemt kan måles og evt. udelukkes i hvert fald, hvis man leder efter en årsag.

Som race er flatten højere men lettere end golden. Flatten er som sådan ikke opdelt som mange andre brugshunderacer er blevet, men der er opdrættere der satser mere på det ene end det andet og generelt er de jagtinteresseredes hunde mindre og lettere bygget med mere power på batterierne. En del flatcoats er blevet ekstremt store og jeg har set hanhunde på over 70 cm over ryggen vinde på udstillinger, så man skal se sig om hvis man ikke vil have en kæmpehund (jo altså ikke hvis man køber hos en opdrætter af jagthunde, for så er de ofte på størrelse med en udstillingsspringer).

Tror bare de racer der er "dedikeret til næsearbejde" enten besidder en del jagtinteresse og-/ eller en ret stor portion selvstændighed. Det fik i hvert fald mig til at tænke spaniels og støvere.

En hund vil jo ikke kunne vise at den er utilfreds med de aktiviteter ejeren vælger, forudsat at den ikke er forkert stimuleret, men personligt synes jeg det er underligt at vælge en race af arbejdslinje, for så slet ikke at lade hunden få lov til at opleve det den er skabt til. Nu lægger jeg op til øretæver, men jeg synes det er lidt egocentreret og respektløst i forhold til de egenskaber man netop ser som vigtige for en selv, at hunden har, at man så vil skide det et stykke at den kun får lov til at bruge dem til det man selv finder interessant. Nu er det jo også let for mig at have den indstilling fordi jeg ikke dyrker en hundesport, men gerne vil lidt af hvert og derfor selvfølgelig også har trænet mine hunde til det de har været skabt til. Dog synes jeg at fælles for dem alle har været (selv med den dovenkrop jeg havde først) at de har udvist en større interesse og glæde når vi har trænet jagtrelateret træning (har kun haft jagthunde) og at jeg ikke har kendt hunden rigtigt før vi har prøvet at træne "specialiteterne".