Ascha

Ha ha, ja det er sgu noget forskelligt hvad vi oplever du og jeg. Da jeg havde hanhund var det altid sorte store labber der skulle hen og måle sig op mod Thailo og hvis der ikke fandtes labradorhanner i mit område, ville min lille hund sikkert ikke ligge her under mit skrivebord og komme sig over sin narkose. 99% af alle labhanner kommer på tåneglene med halen højt hævet, en piben og klynken og behøver ikke engang snuse til min hund før de forsøger at parre hende. Ingen af de ejere jeg har mødt siden januar (og det er nok omkring 70-80 stk) har kunnet få deres hunde med uden at gøre det fysisk. Er jeg heller ikke stødt ind i. Jeg har dog mødt hunde der har givet deres ejere grå hår i hovedet for at tænde dem, altså hunde der ikke synes det er sjovt at træne.

Hvis alle andre også gjorde det, ville jeg være enig (i hvert fald i tætpakkede områder) men det gør alle andre ikke. Jeg ville tænke mig grundigt om hvilken race jeg skulle have, hvis jeg skulle have hanhund igen, for det ændrer altså intakte hanhundes måde at opføre sig på overfor en kastrat. Tæver har jeg aldrig bemærket noget med.

De eneste stressede goldens jeg har set, har været af jagtlinier og jeg har aldrig nogensinde oplevet en golden være skarp. Sjovt som folk oplever så forskelligt, at en race kan gå fra det ene yderpunkt til det andet i lille bitte DK.

Ikke forstået. Der er da en del hunde der kun bliver brugt til f.eks. LP og ikke andet. Og jeg har da også læst herinde at en border ikke behøver at hyrde for at have det godt (ikke at det lige er dig jeg afkræver svar for den) men det hænger bare ikke sammen i mit hoved.

Nu har jeg før fået på puklen for at give udtryk for at jeg synes borderen virker forkert skruet sammen til de meget tætte (mellem hund og fører) øvelser i LP, og undrer mig så over hvorfor en border ikke ville kunne blive aktiveret ligeså hensigtsmæssigt i en lang line som en jagthund.

Hvis det primært er for at undgå at få hvalpe, ville jeg sterilisere tæven. En kastrat kan godt parre en tæve alligevel, så hvis man ikke er til stede hele tiden kan hundene komme alvorligt til skade.

Tror alligevel ikke helt jeg kan følge dig. En hvalp bliver jo nødt til at lære noget om forbud/ afvisninger og hvordan det ser ud når man er en hund. Det kan mennesker jo ikke lære den og hvis man så forhindrer situationer i at opstå der kan udløse en skideballe,.. så lærer hvalpen det jo heller ikke af den voksne hund. Det var bare det jeg undrede mig over. Der er altså 1 ting du er rigtig dårlig til, Shii,... og det er at huske hvor udmeldingerne kommer fra og hvorfor. Hvis vi lige skruer tiden lidt tilbage skriver jeg følgende: Kort sagt, at jeg ikke bryder mig om den løsning der involverer et bur fordi det ofte bliver en straf for noget hvalpen ikke kan vide er forkert. Det svarer du sådan her på: Du har tydeligvis tolket det som om jeg vil træne mig ud af en ulvetime, fordi jeg ikke lige kan se det fantastiske ved et bur. Du beskriver hvad du har gjort, så naturligvis gør jeg det samme. Hvorfor det er okay at du gør det, men at jeg slår andre i hovedet ved at gøre det samme, det forstår jeg altså ikke. Og ja, så bliver det jo til noget generelt når det er en sludder om hvad vi to har gjort på vores forskellige måder. Men Anne kan jo selv afgøre om hun føler at jeg har slået hende i hovedet med hvor åndsvagt hun tackler sin hvalp. Det er jeg fuldstændig sikker på at hun ikke gør, for hun kan godt huske hvordan tingene opstår og hvorfor.

Ja, jeg taler også generelt fordi jeg helst vil tage problemerne inden de starter. Og at jeg former min hunds aktivitet indendørs og du træner at buret er et godt sted at være, for så at lukke hunden derind hvis der bliver overgearet, det er nok det der gør forskellen på vores oplevelser af situationen.

Jeg arbejder med ro fra den første dag af, ikke først når hvalpen har problemet med at forholde sig i ro. Det er jo egentlig ikke noget hvalpen skal forholde sig til, det er bare noget naturligt der er hjemme i min lejlighed, ude på turen, hjemme hos andre eller hvor vi nu lige er. Sommetider skal der bare ikke ske noget. Det er lidt som med øjenkontakt, at hvis hunden bliver vant til at skulle se på dig inden den får lov til at hoppe ud af bilen, vil den stirre intensivt på dig hvis der er noget spændende på parkeringspladsen, for at få lov til at komme ud. Hvis du synes det virker naivt, så fred være med det. Kammer hvalpen over (det har jeg kun prøvet med en af mine hunde) sætter jeg mig ned og giver snor på, fjerner alt der kan leges med indenfor hvalpens radius og venter stille på at hvalpen giver sig til at hvile. Linen eller hænderne vil så blive det hvalpen fokuserer på og da forhindrer jeg forsigtigt hvalpen i at lege med de objekter og har endnu til gode at skulle have linen på i mere end 4-5 minutter.

Hvis hvalpen bare kan gå ud af buret kan jeg ikke se at det kan bruges til den situation vi diskuterer her, men måske har jeg misforstået noget. Og det er selvfølgelig ikke alle der ikke kan bruge et bur fornuftigt, det har jeg vist heller ikke skrevet nogle steder,.... der er bare fare for at folk i almindelighed tager buret til sig (fordi det er blevet så populært) som et redskab de ikke har viden nok til at bruge, fordi det er en nem løsning. Uha da, jeg skrev det nu ikke for at fornærme dig. Men det var da et ret naturligt spørgsmål ikke?. Når du skriver at en voksen GD er for farlig at lade opdrage en hvalp, så tænker jeg selvfølgelig hvordan de så lærer det.

Ja hvis ikke er fortrolig med hvordan det gøres, men sådan er det jo med alle metoder.

Jeg er modstander af at putte hunde i bur, fordi jeg generelt er modstander af "time out". Brugt rigtigt kan det være en hjælp i situationer hvor man behøver brandslukning, men det tror jeg sjældent det bliver. I stedet bliver det en straf for at være aktiv indendørs, hvor jeg mener man bør lære hunden hvordan den må være aktiv og hvordan den må lege. Ligesom al anden adfærd man styrer/ former er indendørsaktivitet noget som skal læres og det gør man ikke hvis man bare tvinger hunden til at være passiv. Der er også en fare for at hunde der bare er understimulerede bliver lagt i deres bure fordi ejeren ikke får tænkt over hvorfor hunden ikke kan ligge stille mens man ser tv eller lignende. For at buret skal have sin berettigelse skal ejeren med sikkerhed vide hvad der ligger til grund for at hunden får et flip, og det mener jeg personligt at rigtig mange kan have svært ved. Jeg ville nødigt skulle lægge hovedet på blokken, i hvert fald hvis det drejede sig om en lille hvalp som jeg endnu ikke havde lært ordentligt at kende (hvis vi lige skal holde os til tråden). Når det er sagt, er et bur også et dyrt, stort, grimt skrummel at have stående imo, så sådan et får jeg aldrig indenfor dørene men sådan er vi jo alle sammen forskellige.....

Det tænker jeg også. Det er nok mere udbredt blandt livlige racer med et højt stressniveau. Nu er det ikke min tråd, men jeg synes der er forskel på at gå bananas og så på at få episoder som TS beskriver,... men måske skal man selv have oplevet det for at fornemme forskellen. Er ikke sikker på at jeg har opfattet det rigtigt, for hvordan lærer hvalpene så at der er noget der hedder grænser?.

Thailos ulvetime stoppede jeg ved at binde ham til et bordben så han lige nøjagtig ikke kunne nå noget som helst. Shandie lukkede jeg ud i haven eller afledte med et fodersøg, men hun gik heller ikke til angreb på alt og alle, hun blev bare vild.

Jeg ved ikke hvad der ellers kunne være det reelle problem. Min gamle flatter lugtede også godt flere måneder efter, men efter at hun blev steriliseret var det andre tæver hanhundene kastede sig over. Det kan jeg ikke forestille mig at det kan være, da hun har løbet regelmæssigt og helt uden gener af nogen art. Og da det jo er en flatcoat, der i forvejen er disponeret for at få cancer, tør jeg ikke udsætte hende for hormonbehandlinger. Jeg tænkte bare at det måske lige kunne fjerne toppen af lugten,.. men det har så heller ikke virket. Det er heller ikke kun den årsag. Jeg er vildt nervøs over at overlade hende i løbetid, til min mor der ikke husker så godt mere, og for at Shandie skal få cancer både det ene og det andet sted, men det er jo mig der har de problemer. Var det kun pga. det, ville jeg have en lidt dårlig smag i munden fordi der absolut ikke har været nogen tegn på at Shandie har haft det skidt med at være i løbetid eller i tiden hvor de kan blive falsk drægtige. Jeg har en foreløbig aftale på næste onsdag, forudsat at det skrab der skal tages fortæller at Shandie er i hvileperioden rent hormonelt.

Jeg planlagde og tænkte meget da Thailo blev gammel, men det var mest fordi jeg vidste at jeg ville panikke og frygtede at jeg bare ville kaste mig hovedkulds ud i noget jeg senere ville fortryde. Derfor var det vigtigt for mig at vide præcis hvad planen var og være fortrolig med den. Nu har jeg det meget lettere. For det første holder Shandie nok en del år endnu, for det andet er aftalen med mig selv, at jeg ikke skal have hund igen før jeg går på pension om ca. 23-24 år. Det er godt nok lidt surt at tænke på, men det bliver alt for besværligt at ordne med hundesitter når min mor engang ikke kan deltage længere.

Jeg skrev det bare fordi politiet er ligeglade med hvad du stoler på,.. det er dig der har bevisbyrden hvis nogle skulle stille spørgsmål om hvorvidt der evt. er forbudte racer i din hund og undskyld, men det kunne man godt komme til at tænke med de farver.

Jeg er klar over at det kan støde nogle i tråden her, men måske kunne det være en idé at se lidt på sin egen hund og også hvordan man selv agerer, hvis den hele tiden havner i situationer der skræmmer livet af den. Jeg tænker at hunden måske har ondt et eller andet sted eller selv gør et eller andet, der udløser at andre hunde overser dens utryghed. Sommetider møder jeg hunde der let bliver mobbeofre, især hvis der er flere hunde samlet, og havde jeg selv sådan en hund ville jeg forsøge at træne nogle handlinger og signaler der virkede venlige men ikke overdrevent ydmyge. Nogle hunde kan f.eks. ikke hilse stående, men krøller sammen på jorden selvom man kommer med en ekstrem venlig hund der er betydelig yngre. Den slags adfærd kan nemt få en lidt usikker hund til at forsøge at "stive sig af", ved at mule en hund der viser sig svagere end den selv. Desværre har jeg stadig til gode at opleve en ejer gøre noget som helst for at ændre hundens hilsevane. De ved enten ikke hvordan de skal gøre det, eller også synes de det er dejligt nemt at have en hund der aldrig spiller op til andre (for at bruge deres egne ord). At fralægge sig al ansvar og klandre den anden hundeejer for at have en uopdragen hund, synes jeg er en lidt for nem løsning. Dels kræver kommunikation at der er mindst et andet individ at kommunikere med og man kan godt styrke en hund ved f.eks. at vise den at den ikke er alene om tingene (hvis man altså ikke bliver panisk) og øge hunden selvtillid f.eks. gennem kropskontrol, sportræning og problemløsning og ved samtidig at sørge for at hunden får så tilpas mange positive møder at et enkelt dårligt ikke ødelægger det fuldstændigt for hunden. Ja undskyld, men på det seneste synes jeg vi har læst ret mange tråde hvor tilsyneladende legende, voldsomme, store hunde bliver fremstillet som rene dræberhunde og i bund og grund kan meget jo tillægges hundenes forskellige temperamenter, vaner og størrelser. Det er så imo ikke kun op til den ene ejer at forsøge at løse de evt. problemer der opstår når hundene er meget forskellige.

Nu var det egentlig også mere den anden vej rundt jeg undrede mig. At man hører så mange herinde, der mener at man skal have 100% kontrol over sin hund før den bliver sluppet, at man skal aftale med ejeren først hvis to hunde skal hilse, osv.. men hvor går de tur henne, for jeg møder dem aldrig.

Tillykke med hvalpen, han ser virkelig nuttet ud. Nu er det ikke for at være lyseslukker, men hvor sikker er du på at faren er lab, og har du fået en eller anden form for dokumentation på at der ikke er f.eks. amr. bulldog i?.

Den ejer skal da anmeldes!!. Desværre tror nogle at små hunde skal have lov til at opføre sig som de har lyst til, bare fordi de er små. Og jeg er ret enig med PP mht. det med dækning af udgifter til adfærdsbehandling.

Nu fik jeg måske lukket debatten for de brugere der træner med line og virkelig ikke slipper deres hund med mindre deres indkald er helt sikkert, ved at spørge hvad de der ikke bruger lang line gør. Jeg startede egentlig tråden fordi jeg også har det præcis som søster lagkage skriver her: Og fordi jeg også undrer mig utrolig meget over det her: Jeg synes altså godt det kan virke meget underligt.

Det er jeg skam heller ikke uenig i. Ellers er det måske på tide at hundefolket vågner lidt op og kræver lidt respekt og lidt rettigheder omkring vores hobby/ fritidsaktivitet/ sport. Sætte lidt fokus på hvor meget familiehunde faktisk gør for samfundsøkonomien og folkesundheden. Ellers ender det måske med at reglerne for listehundene kommer til at gælde alle hunde.

Læste et eller andet om hvorfor man ikke så hvide hundelorte længere og forklaringen var faktisk at der var færre lorte der fik lov til at blive liggende. Igen vil jeg påpege at et problem kan synes at vokse hvis der kommer større fokus på det. Men hvis du synes folks irritationstærskel overfor hundeejere er den samme som overfor f.eks. forældre, så er det måske derfor vi ikke kan blive enige. Jeg synes da bestemt at indbrud skal straffes, men det prikker da til min retfærdighedssans hvis en tyv får samme straf som en voldsmand.

Synes vi trænger til at få lidt sandheder på bordet, for tingene lyder ofte lidt for herinde, så i denne tråd er det direkte ønsket at folk indrømmer at de ikke har vinger på ryggen. Jeg tager lige de første hug. Nu er der jo så meget debat om fuld kontrol inden man slipper hunden og herinde (hvor tingene ofte er enten helt sort eller helt hvidt) hører man altid "lang line" indtil hjemkaldet sidder lige i skabet. Nu er det så bare sådan at jeg aldrig nogensinde tror jeg har set en lille hvalp (skal vi sige op til 4-5 mdr.) med lang line på og skal da også indrømme at jeg konsekvent har overtrådt hundeloven hver eneste gang jeg har fået ny hund. Med hende jeg har nu er indkaldsprocenten vel ved at ligge på 80- 85%, hvis jeg kaldte når jeg ikke var sikker på at hun vil reagere og kun skulle kalde på hende når jeg syntes der kunne være en grund. Selvfølgelig har jeg et øje på hver finger og hun løber ikke hen til fremmede uden hund, og standser op og stirrer hvis hun ser en hund (så jeg har tid til at gå hen til hende,... for det meste) men skal da indrømme at jeg ikke har meget styr på hende hvis hun først er optaget af at lege, eller ser et egern eller en kat. Når man træner indkald, arbejder man jo med større og større forstyrrelser og det tager da et stykke tid før man er nået hele vejen (med mindre man har en hund der er kodet til at blive hos ejer eller er lidt tøset). Nu ved jeg godt at der sikkert falder brænde ned, men helt ærligt, hvem slipper først deres hund fri når indkaldet er fuldstændigt sikkert?. Og hvordan gør I andre, der ikke bruger metoden med den lange line, for at undgå situationer hvor I skal hen og sige undskyld for jeres hunds opførsel?.