Ascha

Jeg har det lidt underligt med ordet fordom, for det bør man jo i virkeligheden kun kunne have hvis man ikke har nogen som helst viden om det man har fordomme imod,.. og hvor tit sker det egentlig herinde at folk taler nedsættende om ting de ingen erfaringer har med?. Jeg tror kun jeg selv kan finde på en enkelt ting (i hvert fald lige nu) og det er en fordom der går på at småhundeejere der er yngre end starten af 20'erne ville have haft en muskelhund hvis vi havde været 5 år tilbage i tiden. Holder den?, det ved jeg ikke men jeg tror det. Ellers oplever jeg stort set kun fordomme som et ord der bliver misbrugt for at lukke munden på andre man ikke er enig med. Taler vi tilgengæld om erfaringer der skaber en eller anden form for forventning ang. en bestemt hundetype/ ejer, så kan jeg sagtens være med. Schæfere der har kun har gået på hvalpe-/ unghunde hold i Schæferhundeklubben har svært ved at omgås andre hunde. Border collies der bruges til hundesport ligeså. Cavalier'er er ovenud venlige hunde der ikke siger fra, men desværre ofte har ejere der ikke støtter dem særlig meget i møder med andre hunde. Bassets og beagler har ejere der ligner dem af sind, lidt "nåeh jaeh" -agtige, meget sociale og venlige. Jægere (af den ældre generation) er barske ved deres hunde. Selv dem der træner med "bløde" metoder slår over i noget andet hvis de får problemer. Hanhundeejere kan kun sætte sig ind i problematikken ved at have en tæve indtil de selv skal have hænderne op af lommen og omvendt. Det samme gælder stor hund kontra lille hund. Hvad er det dog for noget vrøvl. Måske ser almindelige voksne mennesker bare ikke helt på tingene som du gør. Men tak til HC Andersen for at have skrevet Kejserens nye klæder, det giver i den grad mening når man læser indlæg som dit.

Ja, man fristes til at tro at Admin har fået andre interesser, men burde han så ikke overlade siden til andre eller lukke den?.

Om jeg fatter at man lader en hund leve sine første 4 år i et internat. Personligt sponsorerer jeg gerne en aflivning.

Jeg har da vist fået trådt dig over tæerne, det beklager jeg. Hvis det var ment som fortsættelsen på den tråd vi diskuterede, så er det jeg ser jo ikke det jeg fik indtryk af. Jeg ser f.eks. en af dine hunde forsøge tage kontakt til en fremmed og følger med når snoren ikke er længere, men det er jo ikke at hunden ikke reagerer på nye ting den synes er spændende. Dér hvor jeg synes man har for meget kontrol over sin hund er, når den ikke reagerer fordi den på forhånd tror det er forbudt (og det var det billede jeg så i mit hoved da vi talte om køer).

Det lyser altså godt nok ikke ud af det man læser i dit link. Til gengæld synes jeg det lægger op til meget socialisering, også på andre hunde. Nå, det var jo ikke DKK`s træningsprogram tråden handlede om.

Jeg skal ærligt indrømme at jeg trak en smule på smilebåndet da jeg læste dit indlæg, men hvis man er vant til at færdes hvor der er stømførende hegn tager man det nok lidt mere oppefra og ned. Helt ærligt tror jeg ikke hønseejeren har tænkt over at advare pyldrede hundeejere mod sit elhegn og mener faktisk heller ikke at der burde være behov for det. Men han bør måske klippe græsset lidt hvis han ikke vil have at Mikkel skal løbe med hønsene.

Der synes jeg bare det rækker med at lære ejeren at gøre sig interessant, for der er jo rigelig af andre ting (imo vigtigere ting) at tage fat på i det ret korte forløb et hvalpehold kører.

Okay, så ved jeg vist ikke helt hvad du mener med at arbejde med byttedrift. Jeg er med på at det ikke drejer sig om at kaste bold med sin hund, dog. I min verden har de fleste mere brug for at finde slukknappen end tændknappen og der er mad nu en god og harmløs løsning. En hund der ikke har lært at lege med sin ejer?. Jeg forstår vist heller ikke her præcist hvad du mener. Men hvordan skal folk så lære hvad de skal se efter og være obs på, når de støder ind i det når de står alene med hvalpen?.

Er det ikke et almindeligt hvalpehold vi taler om?.

Det er ikke for at være på tværs, men det er egentlig morsomt hvor uenig man kan være. Det du beskriver ville jeg løbe væk fra så hurtigt som muligt. For mig er det vigtigt at hvalpene får lov til at lege sammen, da man selvom man bor hvor jeg gør hvor der er tonsvis af hunde, kan have svært ved at finde ligeværdige hvalpe ens hvalp kan lege med. Legen skal styres så ingen får ubehagelige oplevelser og ejerne skal lære at se hvor de skal gribe ind og hvor de skal lade hvalpene selv finde ud af det. Personligt kan jeg også godt lide at man træner indkald i frikvarteret (det skal selvfølgelig være når hvalpen ikke er fuldstændig opslugt af legen) så ejeren får en fornemmelse af hvornår de ikke skal kalde. At lære boldmotivation kan være godt, men jeg synes ikke det hører hjemme på et hvalpehold med mindre andre midler ikke har den ønskede effekt. Balancen mellem interesseret og stresset kan være svær at ramme og når man ikke kender sin hvalp så godt endnu skulle jeg personligt ikke nyde noget af det.

Regn lige med at hvalpen godt nok arver 50% af generne fra din hund, men bliver præget og opdraget af tæven. Hvor stor chance tror du så du har for at hvalpen kommer til at opføre sig som din hanhund?. Jeg synes du skulle se dig om efter en af de blandingshvalpe markedet bugner af (der er VIRKELIG ikke brug for flere), for langt hen ad vejen er det jo dig der har formet din hund så han passer godt til dig. Og det kan du vel gøre en gang til, hva`?.

Okay. Vores måde at holde hund på er vist ret forskellig. Det kan godt være at det ikke ville være det hvis jeg også havde et par håndfulde hunde, men indtil da bryder jeg mig ikke om at have så meget kontrol over min hund at den vælger at følge efter mig uanset hvad den måtte støde ind i. Hvis en hund ikke forsøger at undersøge hvad det er den møder når den ser en hest eller en ko første gang, men bare går med sin ejer, synes jeg den kommer til at virke temmelig uselvstændig. Jeg kunne heller aldrig finde på ikke at give den tiden til at undres over det, men det er bare sådan jeg har det. Det er måske lidt mere besværligt at have en hund der er vant til at have en egen mening og ikke skal have lov før den reagerer selvstændigt, men sådan vil jeg helst have det og det fungerer i min verden. Det er vel egentlig ikke det tråden går på. Fordi en fremmed kommer til at hilse på min hund behøver det jo ikke at betyde at jeg lader min hund hilse på alt og alle. Mennesker er mine hunde altid blevet vænnet til at ignorere med mindre de er blevet kontaktet af dem (sådan har Shandie det allerede) og hunde har de kigget på indtil jeg har sagt "hilse" (den sidder ikke helt i skabet endnu, men det skal nok komme). Jeg bor et sted hvor det vrimler med mennesker og hunde og jeg orker simpelthen ikke at rende rundt og kalde ind hele tiden, derfor træner jeg på det jeg har beskrevet oven over, men min verden ramler ikke sammen hvis der er nogle der kalder min hund hen for at snakke med hende uden at have spurgt mig først. Kan kun hente en enkelt oplevelse frem fra hukommelsen hvor jeg blev gal på en dame der tog fat i halsbåndet på Ascha fordi hun ikke ville andet end at snuse til damen. Lad os bare sige at hun slap igen ret hurtigt. :slem: Ja selvfølgelig må folk da selv om det, jeg synes da også at folk bare har forsøgt at fortælle at det ikke nødvendigvis går ud over hvalpen at den bliver kontaktet af fremmede.

Et forsinket tillykke, det ser ud til at hun har haft en rigtig god dag. Og så bliver jeg altså nødt til at kommentere hendes næse, for det er godt nok sjældent at så lyse retrievere har helt sort næse. Jeg synes det er fantastisk smukt. I det hele taget synes jeg hun er rigtig rigtig smuk, men jeg kan også godt lide lyse goldens, selvom folk synes det er forkert med den nuance.

... det var lige det med miljøet jeg ville frem til. Min hund har heller aldrig set en ko, for det behøver hun ikke have set hvor vi bor. Men tror nu nok det ville blive lidt besværligt for naboernes kvæg (og mig) hvis jeg kom på besøg hos dig og slap min hund løs på en gåtur. Og bortset fra det misforstod du det jeg mente med at lære at læse. Der er visse færdigheder en hvalp ikke lærer uden at den kommer ud blandt andre og prøver ting af, og det lærer den ikke bare fordi den stoler på sin ejer. Den er jeg helt med på, jeg gør også hvad jeg kan for at forhindre voldsomme oplevelser inden hunden bliver i hvert fald kønsmoden, men jeg troede ikke vi diskuterede hvalpe med forskellige "adfærds-issues". Jeg tror ikke der diskuteres den samme ting her i tråden. Startindlægget taler ikke om en hvalp der er utryg, men om en hvalp der bliver kontaktet af fremmede og frivilligt søger kontakt. Tror ikke nogen af os, der ikke kan få øje på det problematiske i den situation, selv står og holder snoren stramt så kræet ikke kan trække sig hvis den skulle havne i en situation hvor en fremmed klapper den uden at være forhåndsgodkendt. Fordi man ikke ser det som det helt vilde at en fremmed rører ved ens hund, behøver det jo ikke at betyde at man lader hvalpen sejle sin egen sø og lukker øjnene mens det hele står på.

Det er min erfaring at hvalpe får en periode hvor de opdager at de kan gø. Jeg ignorerer det bare og afleder hvis det bliver alt for slemt, f.eks. ved at kaste lidt godbidder ud på gulvet. Hvalpen må selvfølgelig ikke kunne komme til at tænke: aha, jeg siger vov vov og hvis jeg bliver ved længe nok, kommer der kiks. Heldigvis skal der bare et par sekunders stilhed til, før man kan være helt sikker på at den indlæring ikke kan finde sted og så har man fået hvalpen på andre tanker helt uden at konflikte med den, og det er en god ting for det koster hver gang på tillidskontoen.

En 8 mdr. gammel hvalp, oven i købet af modsat køn, ville jeg overhovedet ikke være nervøs for. Hun har jo ikke noget at have det i og det kan Kato ret sikkert gennemskue (hvis han ellers ikke har problemer med andre hunde). Mon ikke hun bare ved at kopiere den adfærd de voksne hunde i familien udviser (ergo a lost cause), men ellers turde jeg godt bare slippe dem løs sammen hvis det havde et formål. Hvad er det for hunde de har?.

Det er nu heller ikke det jeg gør mest ud af (min hund så et tog og var inde i en bus for første gang i fredags og hun fylder snart et år) men at lære at omgås andre kræver jo at man er sammen med andre, lidt som at lære at læse ikke kommer af at et barn er tryg ved at komme på skolen. Det der irriterer mig er hvis de ikke reagerer på at jeg tager min hund i snor og det gør jeg altid for Shandie elsker børn og børn er sommetider ikke ret trygge ved hunde selvom de bliver taget med til et sted hvor der er løse hunde. Det er sgu lidt hmm, når man forsøger passere en hund der kommer hen for at hilse og 3 unger der rækker pinde ud til min hund så den lige nøjagtigt ikke kan nå dem. Så får jeg sgu lyst til bare at slippe hende. Selvom jeg ikke bryder mig om børn tager jeg mig også altid tid til dem der viser interesse for min hund, for nogle børn får måske ikke mulighed for at lære hunde at kende (jeg er jo også glad for at børnefamilier gider "låne" mig deres børn, nu når jeg ikke selv har nogen).

En hvalp dør ikke af at dens grænser bliver overtrådt engang imellem, det gør mine da også for det er en del af at være til. Og jeg vil mene hunden bliver stærkere af det (med mig i baghånden selvfølgelig) når den finder ud af at den selv kan gøre noget for at slippe ud af situationer der virker grænseoverskridende. Men det ene behøver da ikke udelukke det andet. Man møder jo tonsvis af folk der ikke ønsker kontakt til ens hvalp og så kan man jo træne at ignorere fremmede i de situationer. Desuden er det sjældent at man ikke lige kan nå at redde situationen ved at fyre et "hilse!" af, inden der opstår kontakt med den fremmede. Ja, der er mange forskellige måder at tænke på og den ene er nødvendigvis ikke mere rigtig end den anden. Jeg bruger socialiseringsperioden til at få lagt en masse oplevelser "i banken" hvor min hvalp har opnået succes, så det behøver ikke være udelukkende positive oplevelser, bare hvalpen er kommet ud af det med opfattelsen af at vi to kan klare alt sammen. Personligt synes jeg det giver hunde der også har en plan B parat hvis der opstår noget uforudset. Jeg gider heller ikke have en hund der skal hilse både her og der hele tiden, og så kommer træning ind i billedet, ligesom jeg vil have at min hund er høflig og venlig (også i leg med andre hunde), men det anser jeg ikke for at være socialisering. Det er at man via opdragelse og træning styrer hunden til at blive en god samfundsborger. de skal socialiseres så de kender andres kommunikationsformer/ virkemidler og opdrages så de kan lære at interagere fornuftigt med andre levende væsner. Med min hund f.eks. er det tydeligt hvor langt vi er nået i træningen. Møder hun mennesker i skoven reagerer hun ikke på dem (så skal vi rykke ud i rabatten og stå stille til de er forbi), Hvis de "tiltaler" hende hilser hun på alle 4 ben (98 % af tilfældene) men møder vi derimod folk der tiltaler hende når hun er i snor bliver hun som en vildhest der kaster sig frem og tilbage i luften og skraber folks arme, nikker skalder osv.,.. men Rom blev jo ikke bygget på 1 dag. Det har dog imo ikke noget med socialisering at gøre, men opdragelsen der hænger lidt.

Selvfølgelig er der raceforskelle, men som helt små er hvalpe af reserverede racer vel dårlig nok begyndt at udvikle den egenskab og så kan man jo tage den derfra. Shandie er den eneste virkelig sociale hund jeg har haft. Thailo ville skide fremmede et stykke, Ascha skulle folk gøre sig fortjent til at blive hilst på og viste tydeligt at hun var ved at brække sig hvis folk forsøgte røre ved hende (jo, børn ville hun gerne snakke med og opsøgte dem aktivt), men jeg vil da sige at jeg har haft mere lyst til at skærme Shandie fra fremmede fordi hun kører fuldstændigt op, bare der er nogen der ser på hende. Sommetider er det da pi... irriterende at folk får min hund til at reagere sådan, men sådan er verden nu engang og så må man forsøge at få det bedste ud af det.

Jeg synes heller ikke det har været et problem for mig at folk har gramset på mine hvalpe uden at have spurgt først og når de bliver voksne synes jeg det er en fordel at hunden har været vant til at folk pludselig kan finde på at tage fat i dens hale, klappe den hårdt på hoved eller lave et schæferklap (klappe hårdt på ribbenene), for jeg kan jo ikke altid styre hvad der sker og har ikke øjne i nakken. Er ens hund vant til sådan en lidt mærkelig behandling fra ung af, klarer den det også bedre som voksen og så må den også lære at søge mig hvis den bliver utryg. Generelt tror jeg at folk er blevet mere projektorienterede i deres hundehold og vil planlægge alt for meget efter skemaer de har lavet i deres hoveder. Går det så ikke helt efter planen (og det gør det jo sjældent for man ikke kan styre fremmede mennesker) har de ikke en plan B og så kan det gå galt, med sure hundeejere til følge, der føler deres egne grænser overskredet. Skal man træne uden forstyrrelser fra mennesker må man altså finde et sted hvor man kan overskue området. Det ser jeg som ejerens ansvar for at sætte hvalpen op til at få succes. Nu er det selvfølgelig ikke sådan at jeg har stået med hænderne i siden og ladet mine hvalpe få det ene chok efter det andet, men jeg venter altid lige og ser hvordan den tackler en uvant, måske skræmmende situation, før jeg bryder ind og skærmer af. Der er imo ingen grund til at skærme af før hvalpen føler sig utryg,.. det skaber bare usikre og hjælpeløse hunde der ikke lærer at forholde sig til omverdenen.

Jeg er helt uenig med de andre. Nu ved jeg ikke hvor TS bor, men er det nord for Kbh. er hundeskovene mere sikre end villavejene. Og vælger man en regnvejrsdag øger man chancerne yderligere for at møde velstimulerede hunde med gode sprogfærdigheder.

Nøglen til problemet tror jeg ligger i det jeg har markeret med rødt. Kan du ikke finde ud af hvorfor, kan du heller ikke finde en løsning. Personligt tror jeg ikke på den med forsvar af dig når du får sådan en reaktion men prøv det igen og læg mærke til hvordan din voksne hund ser ud når hun siger nej tak til kiksen. Få evt. en anden til at observere din hund fra en anden vinkel og gå detaljerne igennem: hvordan er vægten fordelt på benene, hvordan bevæger halen sig/ hvor højt er den båret, hvordan sidder ørerne, mundvigene og hvor åbne er øjnene osv.. Det burde hurtigt give et billede af om din voksne hund er utryg eller bare pisse irriteret på din hvalp.

Jeg ville nok investere i en mundkurv. Det behøver bare være en af de billige der lukker munden helt sammen, da det jo ikke skal være noget den voksne hund skal have på i ret lang tid eller ved stor fysisk udfoldelse. Med en mundkurv kan hunden jo ikke signalere frit, men den kan fritage ejeren fra at være nervøs for at der sker hvalpen noget og nervøsitet tror jeg kan være udslagsgivende for om det går godt eller skidt. .... men ellers vil jeg da sige: go for it, hvis I da vælger at købe en ven til hvalpen når den voksne hund ikke er der mere, for personligt synes jeg det er synd at holde hunde uden at de har mulighed for at omgås andre hunde. Alternativt må man jo søge kontakt til andre mennesker på landet der også holder ene hunde.

Hvis der havde været børnepasning på skoleskemaet dengang jeg gik i skole, så havde der da været et fag jeg kunne have pjækket fra helt uden konsekvenser.

I min verden er der heller ikke den store forskel. Det er små uskyldige individer der ikke må få lov til at vokse op uden at have nogen der elsker dem og vil dem det bedste. Det er nu også af hensyn til børnene der så ikke behøver at knytte sig til nogle dårlige forældre der ikke magter opgaven alligevel og så skal kastes rundt blandt voksne der ikke elsker dem som et barn fortjener og har brug for. Så kan de jo ligeså godt få et par forældre der opfostrer dem som deres egne, også mht. følelserne. Men ja, det koster sindsygt mange penge med alle de fosterfamilier som man kunne undgå at betale til hvis børnene blev fjernet inden 2-3 års alderen og den holdning står jeg gerne ved at jeg har. Spørgsmålet er jo hvad man skal bruge penge til af velfærdsydelser når der nu er begrænsede midler i kassen og min model tror jeg ville spytte en hel del flere "mentalt sunde" individer ud i samfundet.