Ascha

Selvfølgelig er det ikke noget man bare lige skal gøre, men når der er udsigt til at forældrene ikke kommer til at kunne tage sig af deres børn, så er det imo bedre at man giver barnet en kortvarig stressperiode, end at man trækker det i langdrag over hele individets barne-/ og ungdomsår. Dels synes jeg også at der må være en forskel på følelserne mellem børn og voksne i en plejefamilie kontra en adoptionsfamilie. Jeg tror ikke manglende ressourcer er det primære problem, for der hvor det går galt virker det jo til, at det har været pengene der har været den store motivationsfaktor for plejeforældrene. Desuden kan man kun se folk til tænderne og det kan intet beløb ændre på. Alligevel hører man jo at forældrene er blevet lovet ting (bl.a. økonomisk bistand) for at give deres børn fra sig, så de danske adoptionsmyndigheder er jo ikke mere reelle end hvad de udenlandske tillader dem at være. Det kan jeg da også godt forstå når det nu kosten røven af en jetjager at adoptere, for jeg tror da aldrig man kan få de samme følelser for et barn man har plejet og passet fra spædbarn af og så en færdiglavet teenager med div. adfærds issues. Hvilket bl.a. også er grunden til at jeg synes man skal snuppe ungerne fra små af.

Jeg synes man skulle kunne konfiskere børn og adoptere dem væk, allerede når man kan se at forældrene ikke kan klare det indenfor det første år. Dels ville flere børn havne i familier der gav dem optimale forhold, samfundet ville spare penge på plejefamilier og der skulle ikke adopteres så mange børn fra udlandet (det er også sommetider noget skummelt noget) og frem for alt ville børnene ikke blive kastebold mellem plejefamilier, bioforældre og hvad har vi.

Nej, jeg skrev min kommentar fordi du fik det til at lyde som om racen/ generne er underordnet og det udelukkende handler om miljøets påvirkning. Og det mente du ikke jeg sådan lige kunne gennemskue?. :blink:

Jeg har simpelthen ikke tal på hvor mange gange folk har spurgt om Thailo var en cocker spaniel. Men det der var så besynderligt var, at det efterfølgende spørgsmål så ofte lød: er han så ikke ret stor?. En Cocker er da mindre end en springer og jeg har forsøgt at korrigere ved at spørge om de ikke mente lille,.. det gjorde de ikke. Det værste jeg har oplevet var dog en dame der truede med at melde mig til dyreværnet fordi jeg sultede min labradorhvalp. Jeg kunne ikke rigtig trænge igennem med at min labrador faktisk var en flatcoat.

Ahr, lidt har det vel med racerne at gøre. Der skal i hvert fald væsentligt færre fejl til med en rottweiler, end med en cavalier, for at hunden bliver aggressiv overfor eget køn.

Nå okay, jeg har aldrig været i et indhegnet fritløbsområde og forestiller mig bare ting og sager, men synes da det er trist at man spiser hundeejere af med noget der ikke er større end en parcelhushave (det er så det billede jeg får nu). Så kan man da ligeså godt lade være, for det er jo næsten at gøre grin med folk.

Den første ejer er en narrøv, men det synes jeg da egentlig også at den anden er. Det er da klart at hun spørger om dine hundes køn, for sin egen skyld, men hvad laver en løbsk tæve i en indhegning til løse hunde?.

Så tror jeg ikke jeg har misforstået noget, så er vi bare uenige. I loven står der at man er forpligtet til at sørge for at hunden ikke volder andre skade og så er jeg sådan set ligeglad om politiet har ressourcer til at tage sig af det. Indenfor det offentlige synes jeg faktisk kun det er politiet og lægerne der bliver undskyldt af at de mangler ressourcer,.. vi andre må bare få fingeren ud og skynde os lidt, for indenfor mange grupper er der ikke noget der kan sorteres fra som noget "man ikke har tid til". Lidt mærkeligt når man tænker over hvorfor :hmm:og jeg kan godt blive lidt midlertidig rødstrømpe af det. Nå, men det var vist et lille sidespring.

Jeg er sådan set ligeglad med hvad de skriver om sundhed (men kan sagtens forstå hvorfor de bliver nødt til at berøre emnet på en hjemmeside) men kigger altid efter hvis de har en "hunde vi mindes" side. Personligt synes jeg alt for få opdrættere skilter med hvor gamle deres avlsdyr bliver og det kan jeg godt opfatte meget negativt. Jeg irriteres også over hvis der ligesom står imellem linierne at opdrætteren hellere vil svare på en mail end at tale med mig i telefonen, for som jeg skrev før, ringer jeg hellere så jeg kan få en mere reel opfattelse af vedkommende. Billeder af hundene er også vigtige for mig for baggrunden siger ofte en hel del om opdrættet. Hmmm, måske kommer jeg i tanke om mere senere.

Hmm, den diskussion kan jo fylde 15 sider. Kort sagt mener jeg at et uprovokeret overfald er når en hund reagerer for voldsomt/ aggressivt når den bliver mødt med venlige signaler.

Jeg tænker at internettet er et særdeles godt værktøj til rigtig mange ting, men lige når det drejer sig om hvalpekøb,... så mener jeg klart at telefonen er bedre. .... bare lige en sidebemærkning.

Hvad???. Jeg må have misforstået hvad du skriver. Det er da på ingen måde rimeligt at en hund uprovokeret kaster sig over andre hunde,.. og så er jeg i den forbindelse ligeglad med om der ikke kommer en ridse i huden på den hund det går ud over. Loven skal ikke give plads til at folk kan blive udsat for det chok det er, at deres hund uprovokeret bliver overfaldet, heller ikke på trods af at det er sket på et fritløbsområde. Sådan en hund skal have påbud om at have mundkurv eller snor på imo (det er vel ikke fjernet i den nye hundelov) så andre hunde og hundeejere bliver beskyttet mod at få ar på krop og sjæl.

Måske skal jeg lige huske at læse startindlægget inden jeg trykker send. Undskyld, Aya blev jo bidt.

Jeg synes det virker som om folk tænker: anmeldelse = at hunden bliver aflivet. Hvad er der sket med at blive pålagt line eller mundkurv?. I min verden er det lidt hysterisk at frygte at en hund bliver aflivet når der ikke er gået hul på den anden hund, for så kan der jo ikke være tale om skambidning. Det burde da være muligt at anmelde en hund der ikke er tilpasset at hilse på andre hunde og som skræmmer andre mennesker, men det lyder til at være et par båtnakker du har talt med,.. måske skulle du spørge hvem deres bos er, :slem: det plejer at hjælpe.

Selvrisiko?. Okay, så er det åbenbart også selvrisiko at blive stukket ned lørdag aften hvis man tager en tur i byen. :stupid:

Jeg kan ikke helt forstå hvordan huden kan reagere når den ikke kommer i direkte kontakt med spænderne. Mig bekendt kan et lag neglelak forhindre gener hos mennesker eksempelvis hvis et armbåndsur eller en lynlås indeholder nikkel.

I den virkelige verden ville jeg heller ikke styrte hen og give hånd til en fremmed der træder ind i et selskabslokale og råber: Bandlys Statsministeren (bare for at give et eksempel), men sådan er vi jo så forskellige.

Det kan jeg måske hjælpe med.

Ja, det lyder meget underligt. Men det kan være at der er tørt hvor du bor, de små lømler kræver jo en ret høj fugtighed.

Jeg bor 5 km fra Tokkekøb Hegn, hvor der for et par år siden var en skovarbejder der vist døde af (mener det var TBE). Jeg kommer der kun når det er frostvejr af samme grund (det er ellers en lækker og stor hundeskov) men er ikke vaccineret, hvilket egentlig er lidt dumt da det er så tæt på. Jeg går bare og venter på at flåtplagen bliver så voldsom (læs: at der dør nok mennesker) at man forhåbentlig beslutter at det bliver ulovligt at fodre rådyr om vinteren.

Det var da dejligt for jer. Fik du mandens navn, for man ved jo aldrig om det kan lade sig gøre. Og under alle omstændigheder er det da også rart for den falckmand at få at vide at du har været tilfreds med ham og det ville jo ske hvis du spørger specifikt efter ham næste gang.

Jeg vil vælge udstillingslinie indtil den dag de mentalt bliver ændret for meget (det mener jeg faktisk allerede er ved at ske for labben nu). Den dag skal jeg nok til at have blandingshunde. En hund af arbejdslinier får jeg aldrig brug for og jeg gider ikke den intensitet der er i dem (ofte synes jeg de kommer til at virke lidt halvdumme og lidt indadvendte). Thailo havde det faktisk som ung og jeg knoklede som en hest for at få det væk og er nærmest blevet allergisk overfor det. Derfor undrer det mig meget at nogle ligefrem beder om det. Jeg synes der er gået lidt mode i at have "racerbils-hunde" (især herinde) og sjovt nok virker det som om hunde af udstillingslinier ikke længere har udholdenheden, energien, lysten, eller hvad det nu er man mener der gør, at de ikke kan følge med deres ejere længere. For det må jo være ejernes krav/ evner de ikke kan leve op til, eller?. På mig virker det i hvert fald som om træningsmetoderne, det sociale samspil osv. ligesom er taget ud af ligningen. ....... Og i det hele taget er det ret svært at beskrive hvorfor man foretrækker det ene fremfor det andet uden at få trådt folk over tæerne (kan jeg godt se når jeg læser hvad jeg selv har skrevet).

Jeg vil vælge udstillingslinie indtil den dag de mentalt bliver ændret for meget (det mener jeg faktisk allerede er ved at ske for labben nu). Den dag skal jeg nok til at have blandingshunde. En hund af arbejdslinier får jeg aldrig brug for og jeg gider ikke den intensitet der er i dem (ofte synes jeg de kommer til at virke lidt halvdumme og lidt indadvendte). Thailo havde det faktisk som ung og jeg knoklede som en hest for at få det væk og er nærmest blevet allergisk overfor det. Derfor undrer det mig meget at nogle ligefrem beder om det. Jeg synes der er gået lidt mode i at have "racerbils-hunde" (især herinde) og sjovt nok virker det som om hunde af udstillingslinier ikke længere har udholdenheden, energien, lysten, eller hvad det nu er man mener der gør, at de ikke kan følge med deres ejere længere. For det må jo være ejernes krav/ evner de ikke kan leve op til, eller?. På mig virker det i hvert fald som om træningsmetoderne, det sociale samspil osv. lidt er taget ud af ligningen. ....... Og i det hele taget er det ret svært at beskrive hvorfor man foretrækker det ene fremfor det andet uden at få trådt folk over tæerne (kan jeg godt se når jeg læser hvad jeg selv har skrevet).

Jeg synes det er lidt sent, hvalpene var tæt på seks uger. Men de tog det fint, sad lige et øjeblik lidt lamslåede og så var der fuld knald på dem. Det var også en sjusket formulering. Jeg var nr. 2 på ventelisten over tæver og fik at vide af opdrætteren at jeg nok skulle få en hvalp men at hun ville matche hvalp og ejer. Personen der stod som nr. 1 var opdrætter og ville have en hund der ikke blev for stresset i et kennelmiljø og fik den lille dovne. Om det var gr. at hun stod som nr. 1 ved jeg selvfølgelig ikke noget om.

Jeg måtte sluge en del kameler da jeg købte Shandie og en del ting fortalte jeg ikke om herinde fordi jeg ikke gad høre alt det mundlort der tit bliver lukket ud hvis man ikke har lavet en CIA undersøgelse af opdrætters arbejde først, men nu når der direkte spørges... Jeg fik ikke lov selv at vælge hvalp (det kunnejeg have forsvoret at jeg aldrig ville være gået med til) men den hvalp jeg ville have valgt (de andre smeltede sammen for mig) tog første vælgeren. Jeg går ud fra at begge forældredyr er undersøgt for div. sygdomme men jeg har aldrig spurgt og ved det reelt ikke. Jeg troede ikke jeg kunne finde på at købe hund hvor avlshundene stod i hundegårde,.. det gjorde jeg. Jeg troede heller ikke at jeg ville turde købe en hvalp der i en alder af 5 uger kom ud for første gang nogensinde,.. det gjorde jeg også. Opdrætteren havde kun 3 avlstæver hjemme og jeg spurgte ikke hvor dem hun ikke havde i avl var henne, fordi jeg havde det bedre med ikke at vide noget om det. Grunden til at jeg bare kastede mig hovedkulds ud i det var, at jeg altså simpelthen måtte have en hvalp efter den tæve jeg forelskede mig i for 15 år siden og at jeg var sikker på at opdrætteren havde styr på tingene (har jo set en hel del af deres opdræt igennem årene). Jeg har ikke fortrudt et sekund, for selvom jeg ikke altid har helt styr på Shandie og hun bestemt er den mest uopdragne af mine hunde til dato, så virker hun til at blive en hund der passer endnu bedre til mig end Ascha gjorde og det siger faktisk ikke så lidt. Men jo, egoismen har vist været kraftigt inde over mit hundekøb.