Ascha

Dem har jeg også set og specielt Secretariat synes jeg var god. Jeg har set Warhorse og den er skide spændende, men ret barsk (jeg tudede i hvert fald svært over den kan jeg huske). Og så er der jo også Hidalgo, eller hvis man er mere til familiefilm er der Flicka 1-2-3.

Jeg har lige svaret og fik 195 point. De fleste spørgsmål lukker jo helt af for at folk kan have en anden tilgang til hunde end vedkommende der har lavet testen har. Kan i øvrigt ikke se hvad folk skal kunne forskellen mellem positiv/ negativ straf og forstærkning (det har jeg sgu altid syntes var svært at fange) men det er da ikke afgørende for om folk kan opdrage en hund, om de ved hvad hvad er. Og så var der spørgsmålet om en hund kan tvinges til et eller andet, hun burde måske have skrevet bør istedet. Aarh, det er nok ikke lige sådan jeg synes den teoretiske del af et kørekort skal udformes.

Tak for jeres svar, jeg synes det er spændende at høre hvad tanker folk har. Der er dog en enkelt ting jeg vist ikke har fået forklaret godt nok. Selvfølgelig er det genetisk bestemt at hunde ikke bliver 80 år, men jeg tænker mere over hvor stor indflydelse generne har indenfor normalområdet, altså hvor stor indflydelse I tror generne har på, om en hund kan leve 12 eller 15 år kontra miljøets indflydelse. Kan folk fange hvad jeg mener forskellen er?. Er der slet ingen der i dagligdagen tænker over om hunden kan få et længere liv hvis den selv får lov til at have styrepinden sommetider?. Man ved jo at det stresser voldsomt hvis man har følelsen af at man kun kan se passivt til mens omgivelserne styrer slagets ofte uforudsigelige gang. Personligt forsøger jeg at få min hund til at fortælle hvad den gerne vil og reagerer på det (indenfor rimelighedens grænser) for jeg tror at en positiv livsindstilling faktisk gør mere end vi tror og at en hund bliver mere positivt indstillet af at have fornemmelsen af, at den selv har indflydelse på hvad der sker omkring den eller i det mindste bliver informeret om hvad der er i vente. Er det kun mig der tænker sådan?.

Altså, jeg skal indrømme at jeg aldrig har haft indtrykket af at det var en gøende race, før jeg læste med herinde. Men jeg kommer heller aldrig i nærheden af en agilitybane længere for jeg synes de fleste hunde, der er vant til at løbe, virker til at mangle noget jordforbindelse og er sommetider blevet helt irriteret over stressniveauet (også blandt ejerne) de få gange jeg har overværet konkurrencer. De sheltier jeg møder i min dagligdag synes jeg virker lidt generte, men bestemt ikke larmende som så mange andre racer der gerne vil holde lidt afstand til andre, men der er åbenbart forskel på en sheltie der arbejder og en sheltie der holder fri.

I en artikel om hundehandlere er vi kommet ind på hundes livslængde og det synes jeg kunne være interessant at diskutere. Altså hvad er hvad?, er det generne der bestemmer det meste eller er det miljøet?. Jeg tror primært det er miljøet, men selvfølgelig også ejerens grænser for hvornår vedkommende synes at hunden er blevet så dårlig at den bør aflives. Det sidste synes jeg virkelig er MEGET forskelligt, når man møder ældre hunde rundt omkring og taler med deres ejere, men hvad er din opfattelse?. Hvordan foregår tingene hos dig, hvilke kriterier har du for/ hvilke krav stiller du til dig selv og hvad vægter du højest når du tænker over hvordan du får din hund til at blive mindst 100 år?. Og tænker du overhovedet over det i hverdagen hvis du nu har en ung hund?. Og så den svære: hvad er det der afgør hvornår du finder at det er tid til at sige farvel?. Er der nogle kriterier for hvad du mener en hund skal kunne,.. og ellers er det væk, eller mener du at et liv er et liv,.. og værd at leve uanset, bare hunden ikke har smerter?.

Birgitta, jeg diskuterer ikke din hund, men trådstarters. Og han er åbenbart allergisk overfor foder.

Nååårh, den lille mand. Man får jo helt tårer i øjnene når man læser om det. Det er jo en race der tåler meget smerte, så hvis Eddie tydeligt viser at det gør ondt ville jeg nok tage en snak med dyllen om han er smertedækket godt nok. Hos mennesker er det i hvert fald sådan at man heler bedre hvis man er ordentligt smertedækket.

Det er nu ikke fordi jeg ikke tror at de findes derude, jeg gav bare op i min søgen og begyndte at skamfere Thailo selv. Men jeg har da lært at jeg aldrig skal have en race jeg ikke selv kan finde ud af at holde så den er nogenlunde pæn.

Det gør alle de profs jeg har været hos og det blev efterhånden blevet en del, efter at min "gamle" trimmer døde. Og jeg fastholder at jeg aldrig har set en hund gå frivilligt ind på en salon, hvis den ved hvorfor den går derind.

Det gør sgu da også ondt at blive trimmet (i hvert fald hos professionelle trimmere for de har jo ikke en uge at blive færdige i), hunden står bare fastspændt så den ikke kan stritte imod. Jeg kender ingen hunde der går frivilligt ind til nogen trimmer.

Det ville jeg bestemt også gøre.

Selvfølgelig skal man passe på med at afgive dom over hvordan en hund bliver opdraget ud fra et øjebliksbillede, men ærlig talt kan jeg ikke se for mig, en lab der reagerer så voldsomt på at en person kigger efter om den har noget i munden uden at den har en eller anden form for dårlig oplevelse i bagagen. Lige netop apportering er en øvelse hvor farten i tilbageløbet hurtigt kan ødelægges og derfor gør trænerne ret meget ud af at hundene skal synes det er en fest at komme ind til sin fører med apporten.

Jeg kan godt se at det vist er spildte ord, men så du hvordan hendes avlshunde boede og stillede du spørgsmål til om forældredyrene var undersøgt for arvelige sygdomme?. Jeg ved godt at det er svært at have de kritiske briller på når man har forelsket sig i et kuld hvalpe, men please,... vend den lige en gang til oppe i hovedet og med din familie, om der ikke skulle være andre hvalpekuld fra et sted hvor hundene har det bedre og hvor etikken er af lidt højere standart.

En race med et temperament som kerry blue ville jeg aldrig turde købe uden forældrene havde været igennem en mentalbeskrivelse og jeg vil klart anbefale dig at finde en erfaren opdrætter der kan sin race. Det er en dejlig hund at arbejde med, der hurtigt fanger hvad man vil have den til, men det er ikke en nem hund at opfostre så den bliver venlig overfor andre dyr. De kan være ret skarpe og så er de skide lynhurtige. Har du prøvet at ringe til opdrætterne?. Jeg kan ikke forestille mig at der kan være så mange at det bliver uoverskueligt og hvis man starter med at spørge om man ringer ubelejligt, plejer man også at overleve samtalen. :blink: Ej spøg til side, jeg synes personligt at man får mere ud af at tale med folk end at læse på deres hjemmesider. Ofte kan man få ting at vide der ikke står nogen steder fordi opdrættere tit kan tale læææænge om deres hunde. Hvis du ikke kan få fat i en DKK hund, så er det ikke noget problem at få den hjem fra Sverige (har selv hentet 2 hunde derovre).

Slap lige lidt af hva`?. Nej jeg ved selvfølgelig ikke noget om din hund, hvorfra skulle jeg have den viden, men min egen hund var med i et foderforsøg med hypoallergent foder og hun nægtede at så meget som snuse til det. Men jeg mangler altså at se den hund der vælger tørfoder over almindelige råvarer og så må du meget undskylde. Har jeg nævnt barf?. Jeg skrev: noget der lugter og smager af noget, alt tørfoder smager af grisefoder (jeg smager altid på et nyt tørfoder). Men hvad nu hvis hunden slet ikke er allergisk overfor en ingredient, men lagermider istedet?. Altså, jeg spørger jo netop om hvordan man har fundet frem til at det er foderallergi, der som sagt er et forholdsvist sjældent fænomen. Du behøver ikke belære mig om det at have allergihund, jeg har haft to af slagsen. Jeg havde det bare bedre med at finde årsagen til det, så jeg ikke behøvede at frarøve dem den livskvalitet som rigtig mad er.

Jeg er med på at ros og renlighedstræning hænger sammen, men jeg roser altså ikke en hund for hverken at lave bimmelim eller bummelum, udenfor, når det er indlært. Skal man det ene eller det andet er følelsen, af at komme af med det der trykker jo positivt nok, til at være en forstærkning i sig selv. I min verden skal ros betyde noget for hunden og det ødelægger man hvis man roser for småting der er ligegyldige. Nu siger du at din hund har foderallergi, men hvordan ved du det?. Vil bare lige komme med et pip om at dyrlæger har en tendens til at tro at alle hudproblemer er forårsaget af intolerans overfor en ingrediens (som oftest en proteinkilde) i foderet,.. og det er det sjældent. Som regel er det miderne i foderet de ikke kan tåle og det finder man ikke i rent kød. Tænker lidt at allergifoder er noget af det der smager og lugter mindst i en hundenæse og at verden jo ville se anderledes ud for din hund, hvis han tålte noget der virkelig lugtede og smagte af noget.

Jeg har det som Stjernetosse. Næsten hvert år, men kun de der er nødvendige (vaccinerne holder åbenbart ikke lige længe). Når mine hunde er helt unge og når de bliver gamle bliver de også vaccineret mod kennelhoste og den holder kun et år. Jeg har stemt "andet" da jeg får hunden vaccineret hvert år men ikke for det hele.

Har lige tilladt mig at skære lidt i jeres indlæg for at gøre det mere overskueligt, håber det er okay. Shandie virker også til at kunne tåle en del uden at det går hende synderligt på og Thailo var en hund der hurtigt blev overvældet af indtryk og blev stresset af det, så jeg kunne sagtens købe jeres forklaringer hvis jeg bare ikke lige havde haft Ascha, der ikke passer helt ind i teorien. Hun var godt nok en hund der havde følerne ude i forhold til andre, men tog det meste med ophøjet ro og jeg så hende stort set kun stresset hos dyrlægen eller trimmeren. Og alligevel drømte hun tit. Mht. ulvehyl i drømme, tror jeg det kan have noget at gøre med hvor vigtigt det er for hunden at være sammen med andre hunde. Shandie er helt vildt meget mere socialt anlagt end mine andre to, som jeg også kun hørte hyle som ulve et par gange i deres liv. Shandie ulvehyler ca. en gang om måneden i søvne.

Det er også det billede jeg havde med mine forrige hunde, men jeg kan simpelthen ikke kuske at jeg har set Shandie drømme. Det er det jeg synes er så underligt. Og ja, hvis de ikke piber ulykkeligt (så vækkede jeg dem altid) så er det ret hyggeligt at se på.

Nu ved jeg det selvfølgelig ikke, men den blanding synes jeg lyder meget a´la kennel blanding. Dem har jeg en lille smule kendskab til og vil absolut advare mod at man køber hvalp der. Jeg kender en der har fået en tæve fra denne avler. Tæven var ved en fejl blevet parret i første løbetid, men blev sgu sjovt nok også parret i anden løbetid ved en fejl. For nysgerrighedens skyld ringede jeg til kennel blanding for nogle år siden for at høre hvad de næste kuld ville være blandinger af og om man kunne blive skrevet op til et bestemt kuld. Jeg blev næbbet fuldstændigt af og fik at vide at hun ikke bestemte sådan noget på forhånd og at jeg bare kunne holde øje med hendes hjemmeside. Jeg fik aldrig spurgt om forældredyrene var undersøgt for nogle arvelige sygdomme, men hun bruger jo sine egne hvalpe som avlshunde og jeg ved ikke om hun holder ret meget øje med andet end hvem der er far og mor, så jeg ville være bekymret for indavl. En ting er dog sikkert, hun laver kun hvalpe pga. pengene!!!. For lige at svare på dit spørgsmål, så synes jeg racen har ret meget at sige. Ved meget aktive/ livlige racer (bl.a. en del jagt- og hyrdehunde) ser man oftere sexfikserede hanner end hos f.eks. molosser og andre mere rolige racer, synes jeg. Jeg får nok aldrig en intakt tæve men en hanhund skal man tænke sig godt om før man kastrerer, fordi det indvirker en del på måden andre hunde omgås ham efterfølgende. Så tæve til mig med mindre jeg en dag skal have en grosser schweizer sennenhund.

Jeg syntes jævnligt at jeg har siddet og betragtet/ grinet lidt af mine hunde når de har sovet, for så har man næsten kunnet se hvad de drømte om. Sommetider har de jagtet et bytte i søvne, andre gange har de været sure og knurret og gøet i søvne og et par gange har jeg også hørt dem hyle som ulve. Nu har jeg så fået Shandie og udover at hun sommetider tuder som en ulv (faktisk flere gange end jeg har hørt begge mine forrige hunde tilsammen) ligger hun bom stille når hun sover. Jeg synes det er lidt underligt og tænker om der er andre der har hunde der ikke synligt drømmer og om nogen kunne sidde inde med en forklaring. Jeg har selvfølgelig selv gjort mig nogle tanker men vil helst ikke plante noget i hovederne på jer, så holder det lige tæt ind til kroppen til jeg evt. får nogle forslag.

Nå, jeg troede egentlig at beagle pels opførte sig som labrador pels når hårene var faldet af (og det er da virkelig ad helvede til at have med at gøre). Men så lærte jeg det.

Dem har man da alligevel, de er bare mere vanskelige at få fjernet fra tøj, tæpper osv. end dem der falder af langhårshunde. Og nu mangler jeg en "na nana na" smiley. Men bortset fra det lille sidespring, så så jeg aldrig blyantspidsen på min hanhund, den holdt han pænt nede i lommen.

Han ser godt nok også ud til at have været en fin hund og jeg er ganske sikker på at han er taknemmelig over at have fået et langt liv i en familie der elskede ham,.. det er der mange hunde der ikke får lov til at opleve. Jeg kan godt selv huske hvor frygteligt jeg havde det første gang jeg mistede en hund. Jeg var godt nok forberedt på at det ville blive slemt, men havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at noget kunne gøre så ondt og være så svært at bearbejde. Dels er den kærlighed man har til en hund anderledes end den man har til mennesker (og er derfor vanskelig at finde andre steder) og med en hund er det af en eller anden mærkelig grund ikke tilladt at gå i spåner over tabet, og da slet ikke hvis man er af hankøn som du er. Intet vi kan sige vil få dig til at få det bedre, det kan kun tiden, men du skal vide at vi er mange der forstår dig og bliver berørt over dine indlæg. Og velkommen til for øvrigt.

Min viden er også fra før den engelske cocker kom til at ligne den amerikanske mht. pels. Min springer rørte jeg ikke ved før han selv gik i fældning.