Therese

Jeg har aldrig sagt, at det var fair. Men når de nu melder ud, at de af en eller anden grund ikke vil hjælpe mere, så kan de selvfølgelig ikke blive tvunget til det, når det nu ikke er en del af deres arbejdsopgaver. Jeg ser det ikke som om at man skal finde sig i alt muligt, men det ER jo normalt ikke det hjælperne er ansat til og derfor bør damen måske bare betragte sig selv som heldig, når hun har fået den ekstra hjælp i så mange år. Hvis jeg var ansat et sted, ville jeg selvfølgelig også have nogle opgaver der var "mine" og andre skulle bare være glade, hvis jeg gjorde noget ekstra for dem, som jeg ikke blev betalt for. Sådan ser jeg det alle steder og det handler egentligt ikke om hvorvidt folk er på overførselsindkomst eller ej. Det er bare princippet i det. Man kan ikke få noget gratis og så brokke sig, når man ikke får den ydelse mere. Ikke når folk er ansat til nogle bestemte opgaver.

Hjælperne har tilsyneladende ikke oplevet det som et problem før og det gør de nu. Derfor er det vel meget rimeligt, at der bliver gjort noget ved det, for det er trods alt ikke deres job og det er ikke det de bliver betalt for. Men jeg kan da godt se det fra hendes side. Det er da frustrerende, at der lige pludselig skal vendes op og ned på alting og hun skal til at forholde sig til at finde en anden hundelufter, men sådan må det jo være, når hendes hjælpere ikke længere er interesserede i at gøre det for hende Så skal hun enten kigge sig om efter en privat handicaphjælper, der vil varetage den varetage den opgave eller også skal hun finde en anden hundelufter - de muligheder er der jo trods alt.

Hej Maria Den her tråd er et par år gammel, så hvis du vil finde en hanhund, kunne det være en god ide at lave din egen tråd og fortælle lidt mere om din hund - det er der flere, der ser tror jeg

Jeg tror ikke, det er en fiks ide nogen har fået. Det handler vel bare om, at man ikke kan betale for ét menneskes dyr, hvis man ikke har tænkt sig at betale for andres dyr osse. Jeg synes, det er fair nok, at man siger, at man som kommune ikke kan bruge penge på det, for bare i en enkelt kommune kan det alligevel blive til en del borgere, der så skal have penge for at få lov til at beholde deres dyr. Desuden er der jo ikke snak om, at hun bliver tvunget ud i at aflive sit dyr og dermed bliver hendes grund til at stå op om morgenen heller ikke nødvendigvis revet fra hende. Der ER jo andre muligheder for at hun kan få lov til at beholde sin hund. Og det er ikke fordi at jeg har noget imod at betale til denne ene dame - men hvem bliver den næste så? Lige pludselig vil alle have betalt et eller andet af staten og så bliver det altså til mange penge.

Mon ikke de andre osse gør det så :hmm: Man underviser vel ikke i en klub, hvor man er den eneste, der træner på en bestemt måde... Kunne jeg i hvert fald ikke forestille mig, at man fik så meget ud af

Ja, det er den Her: Danmarks civile Hundeførerforening – Randers

Haha, nej... Jeg går bare ud fra at alle ved hvor jeg bor! Ego-T Det er den i Randers

Nu kaster jeg mig lige midt ind i jeres diskussion her, men fortsæt bare Det er bare fordi jeg har fundet en Dch afdeling 4,5 km fra hvor jeg bor. Det kan jo næsten ikke blive tættere på! Og det betyder i hvert fald, at jeg ikke behøver bekymre mig om transport og sådan noget, hvilket også er ret dejligt Så jeg ville bare lige høre om nogen af jer herinde har et indtryk af hvordan det er at træne der? Vil jo gerne træne et sted, hvor de ikke er sådan nogle kæft, trit og retning folk, men mere sådan ovre mod klikkersiden... Haha.. Anyone?

Og så forstår jeg godt, at man gerne vil have sin hund. Men jeg synes også, at man selv må betale for det så. Hvis alle handikappede eller syge skulle have staten til at betale for deres hund, så ville det blive ret mange penge og det er jo ikke fordi, der er super mange af dem i forvejen. Jeg kan mærke, at Bobo giver mig rigtig meget, men hvis jeg af en eller anden grund ikke kunne gå med ham selv engang, så ville jeg helt klart finde en hundelufter til ham. Det måtte jeg jo så prioritere. Og som Tonks også skriver, så er den eneste løsning jo ikke at aflive hunden.

Jeg ville gerne læse artiklen og fandt den her og vil lige smide linket herinde, når nu artiklen blev slettet af en eller anden grund... Handicappet kan blive tvunget til at aflive hund - TV 2 Nyhederne

Jeg synes vi skal have en præmis til 2. pladsen osse - I er sgu seje allesammen! Så jeg smider en pose pebernødder og lidt hundeguffer i puljen

Uh, det er godt nok tæt mellem Jeanette og CBK... Nu bliver det spændende :slem:

Hvis jeg havde bil, ville jeg nok godt kunne køre en times tid eller sådan noget deromkring... Men når jeg er afhængig af at få et lift af mine forældre eller at tage offentligt transport, så vil jeg helst finde noget her i byen.. Men det er ærgerligt, for der ligger åbenbart en masse gode steder et stykke herfra

Suk... Jeg glemmer at tælle... Men I er sgu seje :5up:

Jeg tror altså osse det var et engangstilfælde med den ulv dengang...

Jeg beklager Tulle, det er ikke for at være på tværs i alle dine tråde, men jeg må igen sige, at jeg ikke forstår det. Den hund kan jo ikke leve et ordentligt hundeliv og gøre de ting, som alle hunde bør få lov til engang imellem. Den kan ikke løbe og lege med andre hunde eller løbe efter en bold, den kan ikke gå et spor eller få fodersøg, den kan ikke lege med et aktivitetsspil... Jeg synes altså, det er synd, sorry

Jeg har altså også været frygtelig glad for at have haft hunde derhjemme, når en af mine blev aflivede - ellers er der sgu så tomt

Man får i hvert fald en fornemmelse af at der har været gang i den

Jeg er helt enig!

Årh, hun er fin Hvad hedder hun?

Jeg har måtte aflive en hund med kræft, som først blev diagnosticeret med forstørret prostata... Kræftknuden opdagede de først, da den blev så stor, at den prikkede hul på tarmen. Og jeg kunne sikkert have haft min hund i flere år, hvis jeg var gået til en anden dyrlæge, men det overvejede jeg bare ikke, når jeg fik at vide, at det var noget så simpelt, som kunne behandles med kastration og penicillin mod den blærebetændelse, han også havde fået sig. Og jeg er ikke sikker på, at jeg ville gøre det anderledes i dag. Hvis jeg går til dyrlægen med Bobo og får at vide, at han fejler et eller andet harmløst, vil jeg nok ikke få en anden dyrlæges vurdering. Det vil virke fjollet på mig. Hvis jeg fik at vide, at min hund havde en mave/tarm-infektion og blev sat i behandling for dette, ville jeg nok heller ikke opsøge en anden dyrlæge, for jeg er ikke sikker på, at jeg ville vide hvad jeg skulle bede dem om at undersøge hunden for Hvad tror du, at hunden fejlede, siden du ikke tror, at det var en infektion? Og er det ikke muligt, at hunden "bare" var gammel og svækket i forvejen? Jeg ved godt, at det sidste kan lyde kynisk, for som ejer er man selvfølgelig vildt ked af det, men objektivt set er en 10-årig hund en gammel hund og måske havde den bare gået for længe med sygdommen til at medicinen kunne nå at virke. Og så har en gammel hund jo ikke samme modstandskraft som en yngre hund, tænker jeg.

Jeg ville ikke have lyst til det. I sådan en situation ville jeg sikkert bare gerne være i fred og bearbejde det der var sket uden at skulle forholde mig til en masse andre mennesker og fremmede hunde. Det ville ikke fungere særlig godt for mig. Hvis jeg skulle "finde trøst" i/ved en hund, så skulle det være min egen. Men hvis det fungerer for andre, er det selvfølgelig fint Jeg ville bare føle, at det ville være at udskyde en proces, som man alligevel skal igennem, når man har set sine klassekammerater blive skudt. Jeg tror, det er en super god ide at bruge hunde, men jeg ville nok have valgt at bruge dem på en anden måde end her.

Det er spændende, sådan noget Og det må være sjovt at kunne se de små forskelle, der er på dem allerede nu - så kan man virkelig også se hvor meget "arven" betyder ift. miljøet.

Det er jeg ked af at høre :ae: :ae:

Arj, hun er da for kær