Therese

Hvor er han skøn

Ja, for hvis en hund angriber min, så hiver jeg da lige klikkeren frem og shaper den anden hund til at hoppe af. Det er da det jeg gør

Jeg har skam også slået på hunde, der var kommet op at slås, men det virkede da ikke. Enten registrerede de det ikke eller også gjorde det dem bare endnu mere hidsige, så de fortsatte. Så derfor har jeg da overvejet en anden fremgangsmåde, hvis jeg skulle være så uheldig at opleve det igen. Om jeg så rent faktisk reagerer anderledes, når jeg står i det er jo svært at sige, men jeg håber det da. Hvis det betyder, at min hund "slipper" med bidsår i stedet for lange flænger, så er det da at foretrække. Det betyder ikke, at jeg vil pussenusse hunden eller stå klar med en skål frikadeller til at stoppe i gabet på den, men bare at jeg ikke giver mig til at prøve at flå hunden af med endnu værre skader til følge. Det har ikke noget som helst med hverken klikker eller dikkedikke at gøre. Overhovedet.

Det er simpelthen utroligt hvordan man bliver nedgjort i den her tråd, fordi man tillader sig at have en anden holdning end visse andre. Jeg lærer sgu aldrig at forstå hvorfor det er nødvendigt at blive så nedladende overfor andre mennesker.

Det er jo svært at vide og kan jo altid kun blive gætterier fra vores side.

Uden at tage stilling til hvem der kalder hinanden hvad, så tænker jeg faktisk også, at det kunne have været en fordel at gå til hunden på en anden, mere rolig måde, end ved at tæske den. Det kan da sagtens have hidset den mere op. Ikke fordi den lille hund skal dø, men netop fordi den gerne skulle overleve - og også for måske at minimere skaderne lidt.

Det ved jeg sgu ærlig talt ikke. Måske blev hunden mere ophidset af at den blev slået på den og dermed mindre tilbøjelig til at give slip, men betjentene skulle træffe et valg i løbet af få sekunder og der er jo ikke tid til at stå og overveje sådan noget. Og det er jo heller ikke sikkert den ville have sluppet hurtigere, hvis de var gået roligere til den - svært at have en mening om, når man ikke så det. Dog kan jeg godt få lidt ondt i maven over, at den skulle have tæsk, for et eller andet sted er det sgu aldrig hundens skyld, at den ender med at være aggressiv

En ny seng, oksepenisser (og det tog altså lidt overvindelse! ) og forhåbentligt er der snart en ny flexline på vej

Tillykke med det, flot klaret :5up:

Og nu ser jeg lige, at du ikke har noget bestemt i tankerne, så se bort fra mit sidste forslag

Hvor spændende! Hvad hedder han? Hvad du skal træne ved jeg ikke, men medmindre du har et godt kendskab til hunden, ville jeg nok starte med at vurdere hvor lydig hunden er; kommer han, når du kalder, sitter han, når du beder ham om det osv. Og så selvfølgelig træne det, hvis det kniber lidt. Og det forestiller jeg mig, at det godt kunne gøre, hvis ejeren har været meget syg hele hundens liv Hvis det viser sig at det bare sidder lige i skabet, ville jeg nok bare begynde at træne det, som du har planer om at bruge ham til. Og du har sikkert selv tænkt på mine forslag :blink:

Internatarbejde er vist oftest frivilligt, så der ville jeg nok bare kontakte nogle og spørger om de kunne bruge lidt ekstra hjælp Men ift. hundepensioner kan du måske tjekke nogle hjemmesider for pensioner i nærheden af hvor du bor og se om de søger. Ellers ville jeg nok bare aflevere nogle ansøgninger til dem

Hundelufter eller hundepension er min første tanke. Det er godt nok ikke uddannelser, men man kan godt ende med at kunne leve af det, tror jeg. Det er måske værd at undersøge i hvert fald

Jeg synes faktisk det er virkelig underligt at tage ting man ikke forstår/ikke er enig i, putte det i en kasse og kalde det menneskeliggørelse. Menneskeliggørelse er vel at tillægge hunden menneskelige tanker/følelser/hensigter og ikke at man gør ting, som hunden synes er sjove og dejlige. Og jeg oplever ikke, at det er et stigende problem. Jeg oplever meget misforståelse af hundene, men ikke noget jeg vil kalde menneskeliggørelse.

Jeg gør mange ting, som udelukkende er for min egen skyld, når det kommer til Bobo. Han har f.eks. et halsbånd og en snor i samme mønster, fordi jeg synes, det var flot og pænere end hans gamle halsbånd og næste gang han skal have en ny sele, må den også gerne være flot at kigge på. Da jeg skulle købe en kølevest til ham, valgte jeg en i blå, fordi han er en hanhund og det passede bedst. Bobo er fuldstændig ligeglad med om hans snor er blå, grøn eller gul eller om jeg havde købt en kølevest i pink til ham, men JEG synes det er rart at hans udstyr er pænt. På samme måde synes jeg, det er rart at fejre hans fødselsdag ved at gøre noget sammen med ham, som han elsker. Det kan være en tur i skoven, et svært fodersøg eller en tur på stranden. Bagefter kan det være at han får et lækkert kødben i stedet for kedeligt tørfoder eller måske får han et nyt stykke legetøj. Og det kan jeg slet ikke se noget forkert i. Det er jo ikke noget der skader hunden, tværtimod. Også selvom han slet ikke aner at han fylder år eller at det er jul.

Men skrev PBC ikke om hunde, der aldrig måtte hilse på andre hunde og altså ikke kun fremmede? Det var i hvert fald sådan jeg læste det og der er lidt forskel på om man undgår fremmede hunde og kun mødes med de faste, kendte hundevenner eller om man undgår al kontakt med alle hunde, synes jeg. Så måske skal den lige uddybes?

Jeg må ikke like fra telefonen, men jeg er helt enig.

Men som det er blevet nævnt tidligere, handler det vel ikke om hvilke ord man bruger, når man omtaler sin hund, men om hvordan man opfører sig sammen med sin hund og dermed også signalerer til andre mennesker, hvad man mener et optimalt hundeliv består af. Jeg kan sagtens omtale Bobo som "min dreng," jeg kalder ham skat og skattebasse, han har kælenavne og han spiser hans mad - han æder det ikke. Men han får stadig lov til at bade i søen, han bliver luftet i alt slags vejr, haglvejr undtaget, han får meget af hans foder serveret på en græsplæne som fodersøg, i forbindelse med træning eller som anden aktivering. Så hvis nogen spørger eller lægger mærke til det af sig selv, kan de jo se, at jeg gør mit bedste for at give min hund et dejligt hundeliv. Det ene udelukker ikke det andet og jeg tror ikke, at jeg er den eneste hundeejer - hverken herinde eller ude i det virkelige liv - som betragter hunden som et familiemedlem og stadig ser den som en hund, der skal have dækket dens hundebehov. For nogle mennesker kan det selvfølgelig kamme over og der kan ordene man bruger og dermed måden man ser hunden på sikkert godt have en betydning, men jeg tror ikke, at det er så sort/hvidt, at man kan løse sådan nogle problemer ved blot at ændre de ord man bruger. Der er sikkert andre ting, der spiller ind som f.eks. ensomhed eller at man projekterer ens egne behov over på hunden.

God bedring til ham :ae:

Årh :lun:

Dejligt med en positiv opdatering :5up:

Er der en grund til at I ikke får luftet Eddie så meget? Er han træls at gå med? Er tiden et problem? Eller hvad er det?

Ja, min kan heller ikke tåle det i maven. Men det er rigtigt, at det er lidt forskelligt hvad hunden trives på Det er jeg glad for

Ja, der ville jeg nok også have svært ved at skjule min frustration, men prøv, for det gavner bestemt ikke noget at skælde ud.

Jeg kan se, at der er korn i foderet. Det er der nogle hunde der optager ret dårligt = de skider mere. Så jeg ville i første omgang prøve et kornfrit foder.