Hop til indhold

Umulia

Members
  • Antal indlæg

    13.112
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    31

Alt der er opslået af Umulia

  1. Umulia

    En anden vinkel....

    Åh jeg be'r Ja, men der vil jo være færre ansatte i fremtiden. SoSu'erne kan vi helt stryge, der vil kun være et lille udrykningshold tilbage til de opgaver, robotterne ikke kan klare. Resten bliver administrativt personale. Eller de bliver totalt kolde i røven - undskyld udtrykket. Jeg erindrer noget af det tætteste jeg har været på at få en ordentlig kioskbasker i min tid på en lille provinsavis. Jeg intervievede en plejehjemsleder i anledning af en større ombygning af et af byens plejehjem, hvor beboere måtte flyttes rundt og stuves sammen på meget lidt plads, medens byggeriet stod på. Jeg spurgte så damen hvordan beboerne trivedes med de forhold, hvortil hun smilende svarede at hun kalkulerede med 3 - 4 dødsfald som direkte følge af ombygningen, men at de fleste tog det pænt. Tænk lige at være pårørende til en beboer, og læse det i avisen... Ekstra Bladet havde nok fået mere ud af det end jeg gjorde
  2. Umulia

    En anden vinkel....

    Jamen vi kunne ikke være mere enige! Dog tror jeg på at vi kan gøre det bedre, så vi får det bedste fra det amerikanske system og kombinerer det med det bedste fra det danske. Jeg er ikke i tvivl om at din og min hverdag som folkepensionister bliver noget med nogle robotter i vores hjem, og onlinekontakt med kommunalt personale, hvis vi har problemer. Menneskelig kontakt, foruden vores familie, vil vi kun få i form af frivillige besøgsvenner - hvis de kan finde nogen der kan holde os ud For mit eget vedkommende vil jeg sige hellere det end plejehjem.
  3. Umulia

    En anden vinkel....

    Jeg tror bare at flere danskere ville være villige til at melde dårlige hundeejere, hvis de vidste at hundene i det mindste fik en chance for at leve videre, i stedet for bare at blive sendt direkte til slagtning, medens ejeren ikke får nogen straf. Samtidig tror jeg også at flere ville være villige til at betale til en dyreværnsorganisation, der påtog sig det arbejde. Mht. frivilligt arbejde som sådan, og danskernes villighed til det, så bliver det noget vi kommer til at vænne os til, for det er et meget hot emne på den poliske dagsorden lige nu, både i stat og kommune. Politikerne ved udmærket at de kan spare millioner ved at udnytte foreningslivet. Og hvordan ved jeg så det? Jo mit nye arbejde handler om at koordinere frivilligt arbejde for en kommune... Jeg synes nu også at vi har meget at lære af amerikanerne på det område. Danskere er generelt ikke særligt empatiske eller engagerede i hinanden. Jeg tror det vil være sundt for os i længden, at få et mere "hands-on" forhold til sociale opgaver. Men det var OT - sorry
  4. Også her :5up: Og så er der jo altid den situation man kan ryge ind i som tæveejer, at hunden sætter sig, og straks kommer en fortørnet bedsteborger farende og spørger om man ikke skal samle op. Øh, det er tis! Men du må da gerne holde en kop under
  5. Umulia

    En anden vinkel....

    Nu er USA et meget stort land, og Danmark et meget lille land. Det er rigtigt at hvis vi sammenligner land til land, så har hunde det generelt værre i USA end de har i Danmark. Men der er områder i USA - områder, der er større end Danmark - hvor dette system fungerer. Og det er ikke kun med frivilligt arbejde. F.eks. SPCA kører dels på bidrag fra offentligheden, ligesom Dyrenes Beskyttelse, og dels på at kommuner køber sig til en ydelse hos dem. Det gør det muligt for dem at ansætte uddannede adfærdsbehandlere. De har i øvrigt også deres eget dyrepoliti, som samarbejder med det "rigtige" politi. Det har de bl.a. i England og flere stater i USA. Det jeg mente var ikke private rescue-organisationer, men der bliver sommetider formidlet hunde videre til dem. Og det kan ikke kun køre på frivillig basis, hvis der skal være et seriøst samarbejde med myndighederne. Her i Danmark arbejder f.eks. kommunerne allerede sammen med frivillige når det gælder ret alvorlige ting som ældrepleje og integration. Der skulle ikke være den helt store psykiske barriere mod også at samarbejde om dyr. Men specialisterne - altså adfærdsbehandlere og dyrlæger, skal være lønnede for at sikre en konsekvent sagsbehandling.
  6. Jeg er typen der altid siger noget. Garanteret en rigtig irriterende gammel kælling. Jeg var flejnet totalt ud over sådan et fjols!
  7. Umulia

    En anden vinkel....

    Ja, det er jo selvfølgelig det vi vil - og så skal de selvfølgelig også have et venligt klap på skulderen og en pose gratis hundemad :5up: Det bliver sværere og sværere at tage dig alvorligt i denne debat, og det var ikke for nemt i forvejen. Men til ære for evt. andre, der læser med, og er reelt interesseret i et svar: Naturligvis skal man fjerne hunde fra uegnede ejere, og de pågældende hundeejere skal have en bøde og et forbud mod at anskaffe en ny hund. Men de hunde, der fjernes fra deres ejere skal have en ny chance. I flere andre lande arbejder politiet sammen med dyreværnsorganisationer, som forpligter sig til at modtage tvangsfjernede hunde og lade dem gennemgå en sagkyndig vurdering og evt. rehabilitering før de omplaceres til bedre egnede hjem. Det burde også være muigt at få en lignende løsning herhjemme. Hvis de danske dyreværnsorganisationer ikke kan magte opgaven, kan man invitere SPCA eller Humane Society til Danmark. De har erfaringen i forvejen.
  8. Jeg har lagt billigt parket ovenpå det afhøvlede fyrretræsgulv i min stue. Det kostede vist ca. 60 kr pr m2. Det føles rart at vide at jeg ikke skal betale for en afhøvling og lakering når jeg flytter herfra - når jeg nu skal betale for så meget andet Ellers ville jeg lægge kontorstols-underlag - de der gennemsigtige plasticmåtter - på de steder hvor sliddet er størst. De holder hverken på hår eller støv, og skal bare vaskes engang imellem, ligesom gulvet.
  9. Jeg vasker også tæpper hele tiden. Og stræklagner - alting her er overtrukket med stræklagner For det meste fortryder jeg intet. Dog er jeg lidt ked af at jeg måtte sige nej til et smukt antikt skab, som jeg kunne arve efter min mormor. Jeg vidste at det ville blive ødelagt, hvis det kom til at stå i mit hjem. Nu er det forhåbentlig hos nogen, der passer på det og værdsætter det.
  10. Umulia

    En anden vinkel....

    Ja fordi en hund er nøjagtig ligesom en Grizzlybjørn
  11. 100% Vi har ingen pæne ting, færdig I entreen er hele knagerækken fyldt med hundeting. Der er kun et lille søm i en stolpe til mennesketøj. Væggene er strukturtapet med hundesavlsmønster. Møblerne - de få der er - er gamle, grimme og delvis skamtrampede. Og der står en drømmeseng midt i stuen, fordi en almindelig hundeseng jo ikke er god nok til damen. Gulvene - don't even go there Det er så en af grundene til at jeg nok ikke skal have Grand Danois igen - det bør overlades til folk, der er mere glade for at gøre rent end jeg er
  12. Umulia

    En anden vinkel....

    Det plejer jo nok at kunne lade sig gøre med anden lovgivning. Du føler dig formentlig ikke påvirket af Straffeloven i din dagligdag, fordi den håndhæves så man skal have gjort noget forkert før man bliver straffet. Det er et spørgsmål om ressourcer, og der er ikke politisk vilje til at afsætte ressourcer til håndhævelse af en fornuftig hundelov. Det er meget billigere at sætte nogle enkle kriterier op, som politiet skal rette sig efter: Hvis din næse ser ud på en bestemt måde, er du skyldig.
  13. Det synes jeg er en fornuftig holdning :5up: Selv har jeg med alderen fundet ud af hvilken type hund, der passer bedst til mig. Jeg har også fundet ud af hvilken af de racer jeg har ejet og kendt, jeg holder mest af: Grand Danois. Men samtidig må jeg konstatere at jeg nok aldrig får en igen. Men der er mange dejlige hunde. Hvis man tidligt i livet lukker sig om én enkelt race, synes jeg at man snyder sig selv for oplevelser, men nogle mennesker har det bedst sådan, og det kan jeg da godt respektere. Personligt glæder jeg mig til at møde flere hundepersonligheder med tiden.
  14. Umulia

    En anden vinkel....

    Der er problemer man kan leve med. Livet er ikke problemfrit for de fleste af os. Jeg tror nok at den glæde, man har af sin hund i de fleste af døgnets timer, opvejer de få minutter, hvor hundens opførsel er problematisk. Hvis kun de perfekte fik lov til at leve, ville der blive god plads på gaderne. Jeg kunne sagtens leve med det hele. Man kunne f.eks. etablere særlige fritløbszoner (svarende til de hundeskove vi har idag, men gerne flere og større), og så have snoretvang alle andre steder. Til gengæld skulle det være på eget ansvar, hvis man gik ind i et fritløbsområde.
  15. Umulia

    En anden vinkel....

    Men den hollandske kennelklub er vel også medlem af FCI? Hvad med alle de racer, som FCI ikke stambogsfører - eller andre kennelklubber, som bare ikke er enige i FCIs politik - eller blandingshunde. Skal de være helt retsløse? Godt nok har jeg aldrig hørt om at politiet har konfiskeret og aflivet en hund fordi den er hvid, sort og langpelset, og ligner en Tornjak. Eller en langbenet Schæfer/Lab-blanding fordi den ligner en Kangal. Men loven giver mulighed for det. At politiet så kun vælger at gå ensididigt efter Amstaff og Ambull-lignende hunde, er vel kun held for alle andre hundeejere. I princippet er de lige så retsløse som "muskelhunde"-ejerne. Hvordan definerer man så hvad der er "en eller anden tilfældig klub"? Er det alt, der ikke er FCI? Oluf er f.eks. stambogsført i IOEBA. Vil politiet godkende hans stambog eller ej? Jeg ved det ikke, og håber at jeg aldrig finder ud af det Men bortset fra det er jeg meget enig i dit indlæg.
  16. Umulia

    En anden vinkel....

    Jeg går ikke ind for at man på nogen måde skal kunne begrænse folks ret til at købe lige netop den hund, de vil have. Det lugter af monopol og politistat. Der er allerede givet helt ekstremt gode fordele til hundeejere med en DKK eller anden FCI stambog i skuffen. I Justitsministeriets vejledning til Hundeloven anbefales endda at man sørger for at købe hund med stambog. Og en sag om to hunde, der nu er aflivet, viser at politiet ikke godkender udenlandske stambøger. Jeg ved at foreningen FairDog fører sag mod regeringen på grundlag af at Hundeloven skulle være i strid med både Grundlov og menneskerettigheder. Det tror jeg nu ikke de får noget ud af - de skulle hellere gå efter Konkurrenceloven.
  17. Virkelighed: https://www.ritzauinfo.dk/release?0&releaseId=127503 Jeg har ikke kendskab til detaljerne ved ret mange enkeltsager. Men lovteksten gør ikke forskel på om hunden er i snor eller ej, så jeg tvivler på at det vil have nogen relevans. Virkeligheden, som du jo godt kan lide, viser at politiet i meget høj grad bygger deres afgørelser på hundens udseende.. Hvad der er "almindeligt" afhænger af hundens race, alder, køn mm. At du har dannet dig et fastlåst billede af at Disneydyr er "almindelige", kan ikke komme andre hundeejere ved. Det er sjældent at detaljer fra efterforkningen i enkeltsager bliver offentliggjort, så det kan ingen andre end politiet vide. Men i lovteksten nævnes det ikke som en formildende omstændighed. Er de fleste ikke det? Jeg er godt klar over at du har en forestilling om at nogle hunde ifører sig mental elefanthue og knojern, før de lister sig ind på en anden hund bagfra og blodtørstigt "overfalder" den. Men i virkeligheden (som pludselig ikke er så nødvendig mere, eller hvad?) starter de fleste bidepisoder med en konflikt, som begge hunde er 100% med på. Kun en meget lille promille handler om hunde, der pga. jagtinstinkt, har betragtet en mindre hund som bytte. Dine fortolkninger bliver mere og mere absurde, jo svagere dine argumenter bliver. Tror du virkelig selv at nogen synes det er ok (selv i de ekstremt sjældne tilfælde hvor det rent faktisk sker "ud af det blå...)? Ja Ascha, det er forkert! Men du har tydeligt vist, i gentagne debatter om dette emne, at du ikke ejer empati nok til at indse dette. Du sætter lighedstegn mellem "bryd loven" og "dø", som det mest naturlige, men det lighedstegn findes kun i hovedet på mennesker som dig, der går rundt med en stædig trang til hævn over alle, der ikke er som du synes, de skal være. Jeg indrømmer gerne at du ikke er alene. Men det gør ikke din holdning mere rigtig, eller moralsk forsvarlig. Døden bør ikke være en logisk konklusion på at et dyr opfører sig som et dyr, hvad enten det er "normalt" eller ej. Der er masser af andre sanktionsmuligheder, som kunne være både mere effektive i forhold til at forebygge gentagelser, og navnlig mere retfærdige. En dødsdom over hunden er nemlig ikke retfærdig, når det er ejeren, der har svigtet sit ansvar. Det var meget tydeligt at den tidligere regering formulerede denne lov netop med henblik på mennesker som dig, for at give jer tilfredsstillelsen ved at få hævn. Det gør jer trygge at vide, at dem, der forbryder sig mod fællesskabet, bliver straffet hårdt. Og i får noget at hænge jeres irrationelle frygt op på, nemlig et klart skel mellem "farlige" hunde og "normale" hunde. At det skel ikke eksisterer i virkeligheden (som pludselig er blevet helt irrelevant nu...) betyder intet. Det er trøstfølelsen det handler om. Jeg forstår ikke helt din formulering her, men jeg vil nu nærmere synes at det ikke kan være i nogens interesse at man skal kunne støde på den slags hundeejere. Og der er jo intet, der forhindrer dem i at være lige så ansvarsløse med deres næste hund.
  18. Samme her. Og så kan tilhængerne jo sige at det kun er godt, og viser at loven virker. Men efter min opfattelse skal en lov begrænse Ulovlig adfærd, ikke fuldt lovlige ting som at gå tur med sin hund. Det er mit indtryk at en hel del hunde i Danmark, mine egne inklusive, får færre gåture nu end de gjorde før loven. Det ville svare til at lave trafikloven om, så bilister fik deres bil konfiskeret på stedet og uden retslig vurdering, ved enhver forseelse. Nogle ville blive så bange for at køre, at de ville nøjes med det mest nødvendige, og trafikken i byerne blev mindre. Fin effekt, men er det en rimelig måde at opnå den på?
  19. Jeg er meget utryg! Er netop kommet tilbage fra gåtur som et nervevrag. I vores område render der 100 sorte Labber rundt uden snor, og hvis en af dem løber hen til en af mine, er der slet ingen tvivl om at det er den farligt udseende tigerstribede hund, der bliver aflivet, i tilfælde af at der bliver udvekslet bid. Så gåture er absolut ingen fornøjelse. Vi plejede at liste os afsted af en markvej, som aldrig bliver brugt, men det har jeg nu fået forbud mod. Heldigvis flytter vi snart! Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at spørge om det modsatte, nemlig er trygheden, som nogle åbenbart føler ved loven, reel? Er der ingen hunde, der bider mere? Eller kommer det bare ikke i avisen...
  20. Det har du muligvis ret i, men vi er nu alligevel nogle stykker uden det guldrandede papir. Det er jeg da personligt glad for :5up: Men det kan nu også være andre årsager end lige prisen, der får folk til at fravælge stambog. Jeg ved ikke hvem det er lige nøjagtigt, der har skrevet de ting, men husk at vedkommende ikke taler på hele hunde-forums vegne. Vi er enkeltpersoner, der sidder og skriver herinde, og hver udtrykker sig udfra sin egen erfaring, mening og evne. Det beviser jo bare at du ikke kender hunde-forum, for den diskussion bliver taget jævnligt. Desværre er vi dog tit kun de samme to kværulanter til at sætte spørgsmålstegn ved DKKs ufejlbarlighed
  21. Hej Kim Jeg tror bestemt ikke der er nogen her, der kan finde på at glæde sig over din ulykkelige oplevelse. Men frustrationerne kommer nogle gange op til overfladen når der skrives. Jeg så for nylig dette program: http://www.dr.dk/tv/se/penge/penge-62 Her påstås det at danskerne er blandt verdens mest oplyste forbrugere, og der fortælles hvordan folk tjekker både pris og kvalitet på nettet og andre steder, før de køber. Så ja, det er lidt frustrerende, at kun et fåtal er lige så grundige når det gælder anskaffelsen af et levende væsen, man (forhåbentlig!) skal have hos sig i 10 år eller mere. Det skal dog også siges at udbuddet af rådgivning er ekstremt snævert og ensidigt.
  22. Umulia

    Rednings hund.

    Jeg synes der er meget info her: http://www.hundelivet.dk/redningshund/info.html Held og lykke med projektet
  23. Nogle synes det er "uhyggeligt". De fleste siger ingenting. Mange synes sikkert det er noget pjat. Jeg er ret ligeglad. Jeg har det meste af min familie i USA, og derovre er det forholdsvis almindeligt at have urner af afdøde familiemedlemmer stående på kaminhylden, sikkert fordi gravpladser er så dyre. Jeg er i øvrigt troende, og vil gerne bevare et forhold til mine døde. Det kan man selvfølgelig have uanset, men for mig er urnerne en slags symbol på dem, og rart at have, ligesom når vores bedsteforældre eller forældre har en gravsten, vi kan lægge blomster ved.
  24. Jeg satser på så få urner som muligt - ikke fordi jeg gerne vil leve kort, men fordi mine hunde helst skal leve længe Men mere eller mindre er det vel sådan det foregår. De står i et vitrineskab under min stensamling.
  25. Min plan er at blive drysset ud i havet sammen med mine hunde. Derfor har jeg deres urner stående hjemme. Begraves sammen ville også være ok. De gamle egyptere blev ofte begravet sammen med deres kæledyr - hvorfor ikke?
×
×
  • Tilføj...