Umulia

Nårh den lille stakkel Håber SÅ meget at han kommer sig og at alt det slemme er væk!

Kunne vi ikke godt droppe det der passiv-aggressiv fis? Jeg har ikke tal på hvor meget vi er enige eller det modsatte. Hver diskussion for sig, tak. Næh, hvis man ved hvor hunden kommer fra, og hvordan den er blever trænet, er det jo ikke nødvendigt. Men det er stadig muligt.

Så er der kommet en reaktion fra dyrlægerne: Hundeejere sparer tusindvis af kroner på vaccine | Nyheder | DR

Helt sikkert :5up:

Beklager, igen uenig For en hund er et navn ikke en del af dens identitet, som det er for os. Det er bare en lyd, der betyder at nu skal jeg være opmærksom. Det er nemt for dem at lære at regere på en ny lyd.

Ikke enig. Jo mere forskelligt jo bedre. Eksempel: Cicero har uden problemer skiftet navn til Oluf.

Man ikke alene kan, man bør (ofte) give en omplaceringshund et nyt navn. Der kan være dårlige associationer knyttet til det gamle navn, fordi tidligere ejer måske ikke har haft helt tjek på det der med at belønne for indkald osv. Så det er en god idé at skifte navn. Jeg gjorde det ikke selv med to af mine omplaceringer, og begge havde/har helt klart et dårligt forhold til deres navn. Til min nuværende, Vinnie, har jeg simpelthen valgt et kælenavn til indkald, og det virker perfekt.

Samme her. Et godt hegn er et absolut must når man har hund!

jeg har indtil for et par år siden holdt mig til hvert andet år, men min dyrlæge mener at man kan nøjes med hvert tredie, og en hund på Vinnies alder behøver slet ikke at blive vaccineret, siger han.

I anledning af denne artikel: Dyrlæge: Hunde og katte overvaccineres | Nyheder | DR Hvad tror I selv på, og hvor ofte bliver jeres hunde vaccineret?

Det var heller ikke rettet mod hende. Det skal man jo huske at gøre opmærksom på - undskyld!

Hvad de fleste gør kommer ikke diskussionen ved. De fleste avler uetisk. Selvfølgelig avler man ikke for tævens eller hanhundens skyld. Men man kunne godt gøre det for racens, for brugsegenskabernes skyld. Det er en diskussion om etik. Eksteriør har intet med sagen at gøre. Rent etisk set er det bedøvende ligegyldigt hvad en hund ligner, så længe den ikke er deform. De fleste af de brugsracer, vi har i dag, ser ud som de gør, fordi de før tiden er blevet brugt til meget specifikke arbejdsopgaver, og derfor har udviklet et ensartet udseende. En Labrador holder ikke op med at ligne en Labrador, fordi man stopper med at avle efter eksteriør. De fleste af de eksteriørkrav, der stilles i dag, er kommet til efter at udstillingsavlen tog overhånd, og brugsegenskaberne blev nedprioriteret. Det ville kun være sundt at afskaffe dem. Før man opnår en god linie, skal man avle alt "skidtet" ud af den. Det betyder en masse "affaldshunde", nogle med en meget uheldig kombination af gener. Hvad er der sket med disse hunde, før linien nåede så vidt som til at producere den "perfekte" tæve? De er også liv. Der er en dokumenteret risiko ved indavl. Hvad med de individer, der taber i gen-lotteriet? Så lad være med at avle Hvad opdrætterne har af økonomiske, logistiske og andre problemer er da sagen uvedkommende. Hvis man ikke kan leve op til kravene for ordentlig etisk avl, må man lade være med at avle. Ikke hvis racen har en ordentlig genpulje. Men ja, de racer, der ikke er så mange individer af, og hvor opdrætterne i årevis har avlet på sygelighed, har et problem. Måske er de bedst tjent med at uddø. Som en anden også har nævnt - hvis man parrer en bære med en ikke-bærer, sender man stadig det syge gen videre til kommende generationer. Nye sygdomme kommer ind i racerne pga. indavl og ensidig avl på eksteriør. Så det er man selv herre over.

Det er måske bare mig, der er naiv, men jeg tager det som en selvfølge, at hvis et barn er i gang med noget, det ikke må, griber man ind og fortæller på en utvetydig måde, at nu stopper vi. Et "kan du SÅ holde op!", efterfulgt af en forklaring på hvorfor det ikke er ok, plejer at være nok. Om man tager fysisk fat i barnet eller ej, afhænger af hvor kritisk situationen er. Hvis barnet sparker en hund eller et andet barn, ja selvfølgelig! Man behøver ikke rive armen af ungen, men adfærden skal stoppes omgående.

Vil det ikke kun bekræfte hende i at alt det sjove kun sker når hunden ikke er der? :hmm:

Nu er det her bare en generel betragtning, og har ikke noget med trådstarter at gøre! Men personligt vil jeg hellere have et barn med et ar, end vide at jeg har opdraget en hensynsløs egoist. Det er ikke de fysiske knubs, der er de værste. Man skal også lige tænke på hvad det bliver for en slags voksen, man sender ud i verden.

Jeg er helt enig med TrineK her :5up: Hunde er fantastiske til at lære børn empati, men det kræver selvfølgelig at forældrene er aktive medspillere. Her er hvad der har virket for mig: Tag en snak med barnet, spørg f.eks. "Er der nogensinde nogen, der går rundt og sparker dig?" Svaret er (forhåbentlig) "nej". Spørg så: "Hvordan ville du have det hvis der var en der sparkede dig? Tror du ikke du ville blive ked af det? "Jo". Og så lidt om hvorfor vi ikke kan lide at være kede af det, og derfor skal vi være søde ved hinanden osv. Ofte mangler barnet at kunne forholde sig direkte til "hvad nu hvis det var mig selv"-problematikken, men det kan man tale sig til, stille og roligt, uden at være fordømmende. Man kan inddrage erfaringer fra børnehaven - "der var en der skubbede mig så jeg faldt" - "Blev du ked af det? Hunden bliver også ked af det". O.lign. Kombinér det med at være mere inddragende i forhold til hunden, som TrineK beskriver, så datteren får flere gode oplevelser sammen med hunden, i stedet for at føle at samvær med hunden er en "voksenting", som hun er udelukket fra (fremkalder jalousi). Jeg synes ærligt talt det vil være en taberstrategi, både i forhold til hund og barn, at omplacere hunden. Så vinder den lille hustyran jo, og det bliver hendes adfærd bestemt ikke bedre af i fremtiden! Kom på banen som aktive forældre, og løs problemerne uden at lade konflikterne eskalere. Det er en god ballast at give sit barn med i livet :5up:

Se lige hvad en tegner har lavet til mig - spot on :5up:

Jeg har samme problem, og binder simpelthen dørhåndtaget fast udvendig (til et nedløbsrør ), så døren ikke kan åbnes. Det har hjulpet - han er holdt op med at låse døren op, men jeg ved jo at han stadig kan, den slambert

Hun er cute

På vegne af os, der ikke har timer nok i døgnet til at følge med i A&I, tak :5up: Og hjertelig tillykke med hvalpedrengen. Jeg kan vildt godt lide hans brune sokker

Det er desværre umuligt for mig at medvirke i denne diskussion, da jeg har opbrugt min idiot-kvote for dette kvartal. Jeg tillader mig bare lige at minde om, at Garmin producerer el-halsbånd, så det er endnu et elektronikmærke, man bør overveje at boycotte.

Eller at tråden blev startet medens de fleste af os sov At man ikke avler flere hunde end man kan finde kvalificerede ejere til. At man ikke udelukkende avler for egen vindings skyld (økonomisk, for konkurrence el. lign.) At man ikke bevidst avler på dyr, der er syge, eller er bærere af sygdomsgener. At man ikke bevidst anvender indavl eller "linieavl". At man ikke avler på dyr, der ikke kan parre eller føde naturligt. At man ikke overbelaster sine avlsdyr, dvs. trækker for mange kuld på samme tæve el. lign. At man ikke anvender tvangsparring, planlagt kejsersnit eller andre metoder, der forårsager angst, smerte og ubehag hos avlsdyrene. At man ikke medvirker til aflivning af sunde dyr (kuldreduktion, overproduktion el. lign). At man avler med sundhed, godt temperament og brugsegenskaber som de primære kriterier. At man tænker fremad, og ikke kun ser på de kortsigtede konsekvenser af sin avl. At man giver sine hvalpe den bedst mulige start i livet. At man tager ansvar for sit opdræt, også når hvalpene er voksne. Stort set det modsatte af ovenstående. Så længe de to sygdomme er et stort og stigende problem i mange racer, er det ikke ok, nej.

Jeg har altid brugt halsbånd, og de to sidste hvalpe har jeg ikke haft træk-problemer med, fordi jeg er blevet klogere med tiden. Træning er kodeordet :5up:

Der har været en "ny lov der siger at hunde skal være spændt fast" de sidste 10 år, hvis man skal tro hvad man hører alle vegne. Men det er der altså ikke Der er stadig kun færdselslovens bekendtgørelse om godstransport, som siger at gods ikke må være til fare eller gene for chaufføren: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143400#Kap13

Det er måske et spørgsmål om formulering Jeg synes at hvis man siger "Jeg forstår ikke at nogen vil have en X", har man udtrykt en noget stærkere negativ holdning til X, end hvis man bare siger "Jeg ville ikke selv have en X". Jeg ville aldrig have f.eks. en Collie, men det betyder da ikke at jeg fordømmer hele Collie-slægten og ikke synes at nogen burde have den. Din formulering lyder for mig som at Bandogges, i dine øjne, slet ikke burde eksistere. Og ja, jeg har nok opfattet det sådan, i forbindelse med flere diskussioner, som at du nærer et had til alle "kamphunde" o.lign. Det kan jo aldrig blive en hunds skyld, at den har været så uheldig at få en idiot som ejer. Det siger intet om hundens egenskaber som sådan. Korrekt, sundhed og temperament. Altså f.eks. er jeg vild med Mastiffens temperament og adfærd, men jeg ville simpelthen ikke turde at have en, pga. de enorme dyrlægeregninger, jeg kunne risikere at få. Derudover er det selvfølgelig synd for hunden. Det er af samme årsag, jeg har en OEB og ikke en EB.