KimC

Min ulvehund der døde i Marts måned startede med lignende symptomer. Han drak en masse, og en blodundersøgelse gav ikke noget svar. Jeg bemærkede en hævet lymfekirtel i lysken, han fik antibiotika, det fik lymfekirtlen til at svinde lidt, men det kom igen. Det var leukæmi, og da først diagnosen var stillet havde sygdommen bredst sig til andre lymfekirtler. Han blev mere trist og mistede muskelmasse. En behandling kunne på det stadie i bedste fald stoppe processen på det stadie hvor den var. Se godt efter hævede lymfekirtler, og held og lykke med det.

Hvis lavt jagtinstinkt og byttedrift er vigtig for dig, så glem ulvehunden. Det er en mynderace som er skabt til at løbe et bytte op. Det er på mange måder en udmærket race, men der er meget der kan gå i stykker i den store krop. Man skal virkelig have en dyrlæge der kan sit kram, hvis man vil have sådan en.

Det må være kommet bag på Dansk Folkeparti, normalt plejer de at have den slags liggende klar i skuffen til rette lejlighed viser sig. Og i Vesten har vi ikke råd til at den slags sker. Forestil dig Hills, Iams, og Eukanuba gå på røven? Gad nok vide om en liderlig hanhund kunne gå hen og misforstå den kommando? Man skal virkelig gøre alting selv nutildags.

Jeg synes det er vildt mærkeligt at folk der ellers ikke forstår et ord tysk, kommanderer deres hund på tysk. Jeg synes ogaå at det er mærkeligt at nogen gider betale i dyre domme for at komme på en hundeudstilling, og alt de får er et lille stykke farvet bånd som man kan købe meget billigere i metermål. Men hvis de synes det er sjovt, intet problem. De behøver ikke engang at dele båndene med mig. Uden at kende nærmere til sagen kan jeg fastslå at der ikke kan være tale om en af den slags hunde der snapper et par fingre med når man giver den en godbid. Ellers havde hun måttet opgive amningen senest efter andet forsøg. Af praktiske grunde er jeg ikke i stand til at gøre forsøget, men flertallet af HF's brugere er kvinder, nogen må vel kunne finde svaret på om det gør ondt eller hvad?

Hvis nogen kan sansynliggøre at hunden lider overlast ved den manøvre, har jeg en holdning til det. Hvis ikke, kan hun for min skyld gøre som hun vil med sin hund. De der kan "få noget ud af det her" er da netop Ekstra Bladet, og måske en eller anden politisk ordfører der vil have indført en lov der forbyder kvinder at amme hunde. Ikke at det kommer til at betyde noget i denne sag der jo ikke foregår i Danmark, men så har man jo i det mindste sikret sig, og fået lidt mediomtale med i købet.

Når jeg sådan læser de svar der er kommet her i tråden, synes jeg slet ikke mine adfærdsvrag er så besværlige længere..

I en naturlig ulvebestand vil der være flere hanner, og enten vil de indordne sig, eller forlade flokken. I naturen er den adfærd uønskelig. Jeg mener ikke at der er tale om naturlig adfærd. Hos vores hunde er nogen racer mere tilbøjelige til egenkønsagression end andre. I nogen racer ses problemet mere i nogen linjer end andre linjer. Derfor tror jeg at fænomenet også er arveligt betinget. Det er lidt træls at færdes med en hund med den slags problemer. Men der kan gøres noget ved det. Ikke at en hund der har problemet bliver skidesocial med alt og alle, men nok til at man kan færdes uden de helt store problemer. Naturligvis er der jo dem der mener at det er OK at deres hund ikke kan lide andre hunde af samme køn, og derfor skælder dem ud, eller farer frem mod dem. Det er dem man sørger for ikke at måde på lufteturene.

Irsk Ulvehund: Af væsen var jeg meget begejstret for racen. Min fik nogle adfærdsproblemer pga nogen bivirkninger ved et utilstrækkeligt afprøvet produkt, men ellers var mit eneste eksemplar af racen meget lærevillig, glad for børn, og godmodig. Helbredsmæssigt går de oftere i stykker end et IC4 tog, og man skal altså have en dyrlæge der kender lidt til de specielle forhold omkring den race. Skotsk Hjortehund: Blid og venlig, men sommetider lidt kedelig, for de er altså meget lade. Skal startes om morgenen. Noget stædig. Helbred: Mere stabil end en ulvehund og et IC4 tog, men kan få nogle mærkværdige problemer som er meget sjældne, og kan fejlfortolkes/overses af mange dyrlæger. Borzoi: Mine eksemplarer er atypiske for racen, derfor ingen kommentarer. Helbredsmæssigt yderst stabile. Spinone: Følsom race, lærevillig, og intelligent, men mangler visse sociale egenskaber som familiehund. Helbredsmæssigt ganske stabil. Ruhåret Hønsehund. Pansret pelsklædt turbolader, masser af energi. Kan have egenkønsaggression, og mangle tålmodighed til opgaver der ikke kan klares i fuld galop. Ruhår mister nogen gange færten fordi de er for hurtige på et spor. Helbred: "indestructable"

På et af de billeder der vises som dokumentation synes jeg det ser ud til at "ulven" har et halsbånd på. Hvis en ulv virkelig har et halsbånd på er der sansynligvis en radiosender i halsbåndet, og så skulle den sag hurtigt være afklaret. Malamutter er hårdføre hunde, jeg tror det er den malamut der er bortløbet. Hvis ulve virkelig indvandrer til Danmark vil det ske sydfra. Selv om en ulv kan svømme over Limfjorden, skal der noget til at den gør det. Der hvor Limfjorden er smallest er der bebyggelse, der ville den ikke svømme over. Derfor mener jeg at Nordjylland, bortset fra en række øer (strengt taget er Vendsyssel jo en ø...) nok ville være et af de sidste steder ulve bosætter sig, og under alle omstændigheder ville chancen for en observation undervejs dertil være meget stor.

Den meget omtalte dyrlæge Jens Breth Hansen er medejer af en klinik på Silkeborgkanten, men jeg ved ikke hvilken. Rygter vil vide at JBH i dag bruger et andet navn, tjek lige klinikkens referencer. Er kliniken medlem af Den Danske Dyrlægeforening burde den være OK.

Jeg synes det er OK at omtale negativer sider af en race, hvis man har noget at have det i. For ofte synes jeg at opdrættersiden har det med at der er unævnelige sygdomme, og når nogen nævner disse sygdomme ved navn er det "ondsindet sladder", som man faktisk godt kan opleve at blive smit ud af en specialklub for at nævne - vel vidende at der i samme specialklub er "seriøse" opdrættere der avler på linjer de ved er belastet med feks hjertefejl.

Den her sag virker lidt efter mønsteret: Jeg er for dum til selv at tænke, derfor må politikerne gøre det for mig. Med deres manglende evne til at tænke - eller medieliderlighed - kan det kun blive til kaos.

Netop. Hvis ulvene indvandrer naturligt vil det ske over land. Ingen ulv kan svømme over til Nordjylland fra Norge eller Sverige! Men de rkan naturligvis også være tale om en piratudsætning af et enkeltindivid, eller et kæledyr der enten er et ulvehybrid, eller ikke har mere lighed med ulve end en malamut.. Langs med grænsen til Tyskland står der ganske mange vildtkameraer der er sat op for at holde øje med mårhunde. De ville have spottet en ulv hvis den var på vej.

Jeg fik opereret Lille P. der for nogen år siden, efter henvisning fra egen dyrlæge. Jeg ville hellerere have været til Varde Dyrehospital, fordi de ikke ahve problemer med at jeg var hos hunden indtil bedøvelsen var virksom. Det måtte jeg ikke i Århus. Men Århus havde en CT scanner, hvilket Varde ikke havde dengang. Så det blev Århus. Og en regning på 8500. Arbejdet de udførte var upåklageligt.

Der er jo efterhånden flere der tilbyder kurser i hundemassage, kurser der er rettet mod almindelige hundeejere. Jeg har selv deltaget i nogen stykker efterhånden. Det man får lært er først og fremmest de ting man skal holde sig fra, og overlade til profferne. Men man får også lært lidt om hundens kropssopbygning, og hvad man faktisk selv kan gøre, og hvad man skal skåne sin hund for. Hven tænkte feks lige på at når en hund står stille, eller går i luftetempo, bærer forbenene 70% af hundens vægt? I modsætning til menneskers opbygning, har forbenene hos hunde ikke nogen fast forbindelse til resten af kroppens skelet, idet skulderbladene "svæver", kun fastholdt af muskler og lidt brusk.

Aj hvor er du bare egoistisk! Dengang min hund var smurt ind i sirup sørgede jeg for dokumentation før (også mens) dyret blev vasket. Man må tænke på sine medmennesker!

Det var godt der ikke skete noget alvorligt, men hvor er billederne?

Det kan man jo anskue fra flere vinkler. Ejerne der er i Tyrkiet kan intet foretage sig, og bliver højst urolige. Måske var det ikke engang muligt at komme i kontakt med dem. Afhængigt af hvor man befinder sig i Tyrkiet kan tilgængeligheden elektronisk kommunikation godt "variere lidt i kvaliteten". Der er jo ikke tale om at de har prøvet at fortie sagen. Spørgsmålet er bare hvilket tidspunkt de har anset for mest passende til at fortælle hvad der er sket. Man kan være uenige i deres valg, men jeg kan i grunden godt følge den tankegang der ligger til grund for det valg de traf.

Men hvorfor ser en hund rødt når den møder en anden hund? Mine hunde reagerer negativt på labrador, alene af den grund at de jævnligt har et eksemplar af slagsen siddende i synet. Et udfald tager kun nogle sekunder, men det tager måneder at kontrabetinge mine hunde ud af det igen. Sæt terrier i stedet for lab og situationen er ofte den samme, dog bliver terrierne normalt bremset i flexien 0,1 cm før de kan få fat. Labberne plejer at være løse. Terrierejerne har åbenbart fuld tillid til at jeg kan holde mine hunde. Så skal vi til at kontrabetinge på terriere, som regel når vi ikke at blive færdige før næste episode. Vil nogen forvente at mine hunde skal aflives af den grund? For sådan en søøøøød lalleglad labber kan da umuligt skulle aflives, ligeså den lille uskadelige terrier.. Selv gider jeg ikke være social med alle og enhver, men foretrækker stort set at passe mig selv, hvis jeg kan få lov. Nogen af mine hunde har det på samme måde. Er der plads til det i Danmark? Danmark er alt for lille et land til at spørge, om det har "relevans om denne hund ikke er en del af bybilledet", medmindre folk da har købt en lille privat ø. Så nej - det har ingen relevans, om hunden bor langt ude på landet på en gård. Der kommer med garanti folk forbi af og til, nogle iført en hund. Utænkeligt er det i al fald ikke. Er vi ikke ude i noget flueknepperi her? Min klare holdning er, at er en hund aggressiv, så skal den aflives. Hvis du er uenig, er det fuldt lovligt.

De eneste komplikationer der har været er at der to gange har været en slags "lukket" infektion, hvor han har haft feber, og en lymfekirtel i området har været hævet. Det skete 1 og 1 3/4 år efter operationen. Han var meget sløj, nærmest apatisk og kunne ikke støtte på det opererede ben. Til dyrlægen, hvor jeg den ene gang måtte bære ham ind. Han fik antibiotika, og kom sig begge gange så hurtigt at han kunne gå de 2 km hjem på egne ben. Ellers har der været lidt ømhed, og træthed når jeg ikke har været god nok til at begrænse ham, eller vi har gået for lange ture.

Ja, han er bare så dejlig. Men altså, han er ikke særligt glad fo rmænd, og kan have problemer med andre store hanhunde. Begge dele forefindes her på stedet, og det taler for end ikke at forsøge, selv om interessen og viljen er der. Men det kunne jo være at andre havde muligheden. (skub;-))

Der er flere eksempler på at myndighederne intet har foretaget sig selv om de vidste besked. Både hvad angår mennesker og dyr. Jeg kender en sag med en hundekennel hvor forholdene er meget dårlige. Der er mange regler der er overtrådt. Myndighederne foretager sig intet, fordi ejeren af kennelen er gode venner med landbetjenten. Dyreværnsforenigerne foretager sig intet, fordi der ikke findes nogen happy-end for de dyr der er på stedet, det kommer bare til at koste penge og giver ikke god medieomtale. Det er dansk ineffektivitet når det er bedst, og det må vi vel lære at leve med.

Lyder som en dejlg Grand dreng, men tør ikke rigtig sætte ham ind i min flok. Sidste chance....!!! - Grand danois - GulogGratis.dk Men ville da lige nævne fristelsen, måske andre kunne falde for den.

En af mine tidligere hunde fik også problemer med synet på sine gamle dage. Dog mest på det ene øje, hvis jeg sørgede for at han fik frit udsyn til den side hvor tingene skete havde han det bedst. Hans adfærd når noget nærmede sig fra den side hvor han ikke kunne se mindede om det du beskiver. Prøv om din hund evt ser bedre med det ene øje, end med det andet. Og ellers hold god afstand til andre hunde. Din hund har oplevet verden, og har ikke længere det store behov, samt mangler lysten til at hilse på andre hunde.

Der var engang en der indsamlede (ikke købte) pels fra hunde af bestemte racer. Det blev brugt til at lave julepynt, som blev solgt til at hjælpe organisationer der tager sig af disse racer. Sålænge det kun er de løse hår, og ikke lidt mere ala 101 dalmatiner tror jeg ikke der er penge i det.