KimC

Det er meget op til den enkelte Falck station, deres personale og hvad de har af biler. Jeg har prøvet at bære en bedøvet 60 kilos hund ind i en bus fordi Falck ikke kom, og jeg havde ventet forgæves i 2½ time, på en dag hvor biler burde kunne starte. Udturen til dene dyrlæge foregik også med falck, med en stor hund der måtte stå totalt indeklemt mellem forsæde og bagsæde i et "fejeblad". Og prøv lige at få en 60 kilos hund op i en bil hvor gulvet er ca i øjenhøjde. Jeg har også prøvet at en hund blev syg på en rejse med tog, og jeg måtte afbryde rejsen og tage til nærmeste dyrlæge. Der kom de inden der var gået en time og kørte mig de 170 km hjem. De dækker jo ikke transpprot til dyrlægen hvis det bare er rutnemæssig tjek og vaccination. Men hvis man har en tid til noget der ikke er akut kan de nok bruges,man skal bare sørge for at være i god tid. Men man skal have noget i baghånden hvis der opstår noget akut. Hvis en hund får en mavevending har man ikke tid til at vente en time på at Falck måske kommer.

Man skal tage udgangspunkt i at det kan hun. Der kan være nogen på hendes side der har hørt samtalen - eller påstår at de har. Eller hun kan have haft en eller anden gadget til at optage samtalen. I grunden ligegyldigt nu, da TS tilsyneladende er stået af, og næppe er så interesseret i sin tæves og hendes hvalpes velbefindende at afleveringen af en hvalp til den oprindelige ejer kan ses som et stort problem hvis den mundtlige aftale kan gennemtvinges.

Der er af og til nogen overskrifter af den slags. Og en enkelt HJÆÆÆÆLP. Det kan jo være alt. Det kan være nogen der er kravlet ind i en tørretubler fordi noget sidder fast, og køteren har fået smækket lågen og startet maskinen. En eller anden HF'er kom og åbn lugen.. OK, det kan jo godt være svært at finde en passende overskrift når man er lukket inde i en tumbler der kører. Den situation synes jeg skal være straffri. - men det er også set at overskriften er brugt af nogen der ikke selv kunne finde på et navn til deres hund. - eller racespcifikke sygdomme på en bestemt race, placeret under sygdomme. osv.. Prøv selv at lave en søgning på HJÆLP og søg kun i overskrifter. Der kommer lidt af hvert!

Nej ikke denne tråd med for meget kritik. Men der er blevet startet en ny.. http://www.hunde-forum.dk/diverse/35613-min-hund-blev-taesket-af-tidligere-ejer.html

En mundtlig aftale ER en aftale. Den kan være svær elle rumulig at dokumentere i en konfliktsituation, derfor skal man holde sig fra mundtlige aftaler ifb køb og salg. Men det ér en aftale.

Det er allerede blevet sagt hvorfor du bør tage hensyn til din tæve og lade være. Eftersom det tilsyneladende ikke gør det store indtryk på dig: Hvad så med hvalpene? Du vil jo givetvist selv beholde en, kan jeg næsten gætte. Men der kommer jo nok lidt flere end den ene. Lad os sige der kommer 8. I hundeverdenen går sladderen lige så hurtigt som internettet kan flytte information fra Skagen til Gedser. Den tidligere ejer har lovning på en hvalp, selvom du ikke siger noget får vedkommende besked, så er der 6 hvalpe tilbage. Det kan jo også vøære at du vil beholde en mere hvis nu din tæve ikke kan klare fødslen og dør. Så er der kun 5 tilbage. Nu synes du jo sikkert at din hund er verdens dejligste, og at alle må kunne se det same og stå i kø for at få de hvalpe. Sådan er det mange der har det, og DBA og G&G er funde af annoncer med uoverlagte hvalpe efter verdens dejligste tæve (deres egen). Problemet er bare at der ikke er ret meget salg i hunde for tiden. Standardsvaret der plejer at følge her er at "så beholder vi dem da bare". Og ups, så en dag parrer søskende sig, eler parrer deres mor. Eller der opstår konflikt i flokken, det sker nemmere i en flok hvor alle er lige gamle. Nu har du fået tilkendegivelser på dit projekt. Hvis du alligevel går videre med det var du i det mindste advaret, og kan stille dig op i køen af hvalpekuldejere der heller ikke kan sælge dere hvalpe efter verdens dejligste tæve.

Jeg besvarer bare fordommme med fordomme.

Der er to sider af den sag. Mynder er i reglen signalfølsomme. Ligesom mange små hunde er elendigt opdraget og får lov til at bestemme alt. Når en sådan lille hund kommer vraltende hen mod en signalfølsom mynde, og er lige ved at gå bagover, øjnene ved at falde ud af øjenhulerne, blikket låst direkte på den anden hund, børsterne rejst, og halen dirrende hen ad ryggen, så ser mynder det som en ualmindelig provokation, hvad det jo i grunden også er. Hvis den lille hund så lige lægger et skin (eller rigtigt) angreb oveni, synes jeg som myndeejer at den sætter sit helbred på spil. Men hvis Fadbamsen kommer til magten igen, efter at Enhedslisten har sendt regeringen til tælling, vel vidende at oppositionen vil vinde et evt valg, forventer Lars Barfoed sikkert en betydende ministerpost til sig selv, Makkelsen, Espersen og Kjær (sidstnævnte dog kun indtil hendes bedre halvdel igen ender på forsiden af skandalebladene). Naturligvis forudsat at de Konservative lige klarer spærregrænsen med en stemmeandel på 2,00½% Så vil Barofed sikkert udvide listen med endnu nogen racer, ja det kunne endda blive et valgkamptema, for meget andet har han jo ikke at byde på..

I de sidste år har jeg arbejdet meget med angsthunde. Jeg mener at det altid må være angstens årsag der skal findes og kontrabetinges, fremfor symptombehandling, som enhver medicinering må være. Men der kan komme situationer hvor man må ty til medicin for at overstå et eller andet der ikke kan undgås, nytårsaften, dyrlægebesøg, etc. Det har jeg også måttet gøre, men jeg synes at det aligevel ender med et lille tilbageskridt bagefter. Hvad lykkepiller angår er der jo kendte problemer blandt mennesker når man skal ud af behandlingen med dem. Jeg har forsøgt at give nogen af mine angsthunde en kvart øl, først hjemme bare for at se virkningen. De kan sådan set godt lide det når bare brusen er ude af det. På en hund virkede det angstdæmpende, på en anden hund negativt. Jeg prøvede derpå at give den hund hvor det virkede en kvart øl før vi skulle til træning. Han kunne også meget mere end normalt og var ikke så begrænset i sin angst, men han fik alligevel overskredet sine grænser, hviket resulterede i et lille tibageskridt, så der var intet vundet ved det. Man skal være klar over at når man går i gang med en angsthund, er det en proces der tager en hel masse tid. Og der er ingen nemme genveje; hvis man alligevel tror man kan se en genvej skal man holde sig fra den! Medicinalindustrien tilbyder produkter der kan dæmpe angsten, dem kan man bruge til enkeltstående tilfælde hvor noget bare skal gøres fordi det skal det, og man bliver nødt til at overskride hundens grænser. Man skal acceptere at det kan, og ofte vil resultere i et tilbageskridt bagefter. En mere varig indsats end til blot et forbigående formål (nytårsaften, dyrlæge etc.) vil efter min mening blot være syptombehandlig - der kan give en tilsyneladende her-og-nu succes, men ikke løse det egentlige problem.

Var det sket i Danmark, ville der være gået uger hvor diverse offentlige institutioner havde tovtrækket (eller skubbet) sorteper videre til andre afdelinger, fordi ingen har penge på budgettet her sidst på året, og de dyre EDB systemer kan jo alligevel ikke kommunikere. De pårørende havde ingen hjælp fået, for det er jo samfundets skyld, og samfndets opgave. Der må være "nogen", et eller andet "offentligt "væsen" til at tage sig af det her...? I USA er der mere tradition for frivilligt socialt arbejde, og måske kan nogen mene at en trøstegruppe er lidt overdrevet. Men i og med at man i USA mangler et "væsen" der har mod til at gå mod våbenlobbyens ønkser, og begrænse adgangen til skydevåben, vil der alt andet lige være mere brug for sådanne grupper derovre. Det næste skoleskyderi kommer helt sikkert. Godt der er nogen til at tage sig af de pårørende så.

Sidste år var der nogle arabere der skød solsorte i deres koloniave med et 5,5mm luftgevær. Haglene strøg om ørerne på mig, og på intet sted i den kolonihave var der mere end 50 m til min grund. Jeg kontaktede den lokale jagtforenings formand, som hjalp mig med at finde diverse paragraffer frem som var overtrådt (der var en hel del) - og tilføjede: Men du skal ikke forvente at politiet overhovedet gider røre ved den sag. Han fik ret.

Undskyld, men jeg synes den artikel er tåget. Man lægger ud med nogle kritisable forhold i Bulgarien med indavl etc. Og får det til at ligne noget der sker i Danmark? Er det her et mediestunt fra Dyrenes Beskyttelse, meget passende op til juletiden hvor dankortet ofte sidder lidt mere løst? Jeg har mange gange prøvet at henvende mig til DB i dyreværnssager, og fundet ud af at det ikke er der man skal hen. Hvor man så skal hen har jeg aldrig rigtigt fundet ud af.

Ja, jeg har også nogen gange oplevet at det tykkeste lag salt i hele byen lå foran en dyrlægeklinik.

Jeg har stadig svært ved at forstå hvordan én enkelt ulv kan finde vej til Nordjylland. Der er ulve i Norge og Sverige, men den kan ikke være svømmet over derfra, og så være havnet i Nordjylland. Der er også ulve i Tyskland, men kun set sporadisik i Schlesvig-Holstein. Men antager vi at den er kommet over land fra Tyskland, hvordan kan en enkelt ulv der tilmed er syg klare den lange tur og af alle steder ende i Nordjylland? Der er plantager i Westjylland, skovene ved Silkeborg hvor den lige så godt kunne have slået sig ned - hvad et ensomt ældre dyr højst sansynligt vile have gjort, hvis den kom sydfra. Den ved jo ikke at der er de store naturområder i Nordjyland. Det er ganske vist forekommet at mindre vilde dyr har været blinde passagerer på transportmidler, men jeg tror det kan udelukkes at en ulv tager et lift på den måde. Den ville skulle i nærheden af mennesker for at det kunne lade sig gøre, og lastbiler og skibe læsser ikke sig selv. For mig virker det som det kan have været en ulv der har været holdt ulovligt i fangenskab, og er undsluppet og derved havnet i Nordjylland. Dengang der angiveligt var en los på færde i skovene omkring Kolding, var jeg i kontakt med Cat Specialist Group, og var i skovene for at prøve at finde loshår. Med DNA teknologi som dengang var noget helt nyt, som kun ganske få i Europa kunne udføre - hvoraf en var medlem af CSG... ville man kunne finde lossens afstamning, og derved kunne finde frem til om den var indvandret, eller ulovlig indført, idet de forskellige populationers DNA allerede var kortlagt. Man burde kunne gøre noget tilsvarende her. Hvis denne ulvs DNA har flest ligheder med ulve i Tyskland, ja så kommer den derfra - på en eller anden måde. Har den derimod gener der hører hjemme f.eks. på de russiske sletter er der meget der taler for ulovlig import og hold.

Alle siger at det er... Men inden nogen køber løbetidsbukser af hærdet stål, prøv nu lige at se efter om alting er i orden i de regioner. Ja, man er lige nødt til at åbne lidt og kigge ind om noget er hævet, eller lugter mærkeligt. Det behøver ikke at være løbetid eller moralsk forfald, men noget så enkelt som hår der vokser lidt den forkerte vej.

Men man har ikke fundet det ulejligheden værd at pille annoncerne ned igen, trods det at der er gået næsten en uge siden han blev omplaceret. Måden det skete på iflg G&G debatten lyder lidt underlig. I grunden kunne jeg godt have lyst til at byde ind med én krone. Derved indgås jo en forpligtende handel som sælger ikke kan gennemføre, bare så de kan lære det... Gad vide hvad sælger så ville gøre?

Ifølge denne her: Hvem vil give mig et godt hjem? - Grand danois - GulogGratis.dk Er hunden tilsyneladende blevet omplaceret - alt tyder på at det må være den samme hund.

Det er bare det ved det at uanset om det er auktion eller ej, så kan man med et par museklik indgå en forpligtende handel. Hvorimod man ved DBA og G&G skal henvende sig til sælger først.

Hvis ikke at der lige var flyttet en ny hund ind her... Hvis ikke jeg hadede at køre i tog... Hvis han boede tættere på... Hvis ikke det var komplet umuligt at finde en hundesitter... Hvis jeg ikke var imod at købe hund på en internetauktion... Men jeg håber der findes nogen der ikke lider af mine hæmninger!

Ofte synes jeg at empatien for dyr der er i nød begrænses til empati for sin egen race, og til nød farvevarianter af denne. Se nu nævnte jeg jo at jeg selv har en hund der har mistet en masse tænder på den bekostning. Men det er bare som at det ikke betyder noget, fordi det er en race som de fleste slet ikke kan fortå nogen gider at have, og så er det jo så nemt at skubbe empatien til side. Meget anderledes er jeg vel ikke selv, for jeg kan ikke døje labrador. Det hænger givetvist sammen med at mine egne hunde ofte angribes af ustyrlige eksemplarer af denne fantastiske familiehund, der måske slet ikke er så fantastisk endda. Hvis nogen fandt mit første indlæg provokerende i den henseende, var det absolut også meningen. Forøvrigt er blindehunden også en labrador. Det eneste mentalt normale eksemplar af racen jeg kender..

Se nu har jeg jo selv en hund der har fået sparket rigtigt mange tænder ud. Så jeg ved at det gør et vist indtryk på en hund. Og dog har både dyreværnsforeninger og opdrætsforening travlt med at bagatellisere den sag, så kan det vel heller ikke være så slemt, vel? Jeg antager at ord er virkningsløse på et eksemplar som damen her, og så må der andre midler til. Formålet med at sparke labben var jo primært at få den væk, sekundært at give damen en lærestreg, men jeg ramte ikke så godt at hunden skulle til dyrlæge. I skolen var der ingen der ville have mig med på fodboldholdet, og der kan jeg langt om længe ærgre mig over min manglende træfsikkerhed nu. Den blinde mand tog det med en vis ironi, og mente at han nok hellere måtte se sig bedre for når han luftede sin hund. Han er en flink mand, og har tidligere frivilligt tilbudt sig som figurant da jeg havde en hund i pleje der var slem til at fare hen til hækken og gø. Han var ellers den sidste jeg ville have bedt om den slags.

I dag var jeg på indkøb til Weekenden. Foran Aldi stod en meget aggresiv labrador som var løs, intet spor af ejeren. Men jeg kom da derind og fik det jeg skulle. Da jeg skulle til kassen var der ikke lige nogen ekspedient, men de kommer når man begynder at lægge varer på båndet. I Aldi har de et meget langt bånd. Men foran mig var en lidt ældre dame som havde lagt sine varer helt bagerst på båndet, så jeg og de der stod bag mig kunne ikke få lagt noget op. Hun havde en pose sukker med som hun opdagede var ganske lidt utæt. Det lykkedes hende naturligvis at få posen til at gå helt i stykker, og få indholdet spredt over hele båndet og kasseapparatet. Nå, men hun blev da ekspederet. I Aldi har de ingen bånd efter kassen, der er bare et lille bord. Man forventes at pakke sine varer ned mens ekspedienten skanner. Men damen her lod det hele stå på det lille bord, og begynde en forelæsning til ekspedienten om alle de tåber hun møder i sin hverdag. Da det blev min tur, var der ingen steder ekspedienten kune lægge varerne hen, så de blev rakt ud mellem dankortterminalen og skærmen enkeltvis, mens forelæsningen stod på. Damen havde ingen sans for at hun blokerede hele kasselinjen, som stadig knaste eftertrykkeligt af sukker. Naturligvis var den tossede lab udenfor hendes. Hun steg på sin cykel og kørte af sted med hunden løbende løst, ikke ved sin side, men sådan ca. i nærheden, hvis man kan kalde 15-20 meter sådan. Biler måtte bremse op for ikke at ramme labben, trods det at verden ville have været et bedre sted hvis de havde.. Damen cyklede over for rødt i et fodgængerfelt, og vinkede de biler der ville over for grønt til at stoppe. Det var hun nødt til, for labben var alllerede halvt ovre. På den måde kom hun til at køre mod trafikken på cykelstien. Jeg skulle samme vej et stykke, men ved normal højrekørsel. Der er en blind mand her som har en førerhund. Han kom gående på den kombinerede cykel og gangsti, med sin hund, som altså var på arbejde. Den løse lab gik i kødet på førerhunden som blev trængt ud på vejen. Jeg lod cykel være cykel, og løb ud på vejen og greb førerhunden, og fik sparket labben væk(hold kæft det gjorde godt..). Damen var bare fortsat. Manden, som jeg i øvrigt kender fik sin førerhund igen. Han tog det heldigvis nogenlunde, og bemærkede at damen havde bebrejdet ham at han ikke trak ind til siden når han nu kunne se hun kom med sin hund. Jeg er ikke i tvivl om at ekspedienten i Aldi snart vil få fortalt om de ignoranter hun har mødt siden sidst. Det lader nemlig til at hun møder en hel del. Gad vide hvad kassebåndet skal smøres ind i den dag.

En ikke uvæsentlig del af de børn der er tale om, er "etniske" børn. Her taler vi om et meget lukket parallelsamfund, hvor man er meget villige til at dække over hinanden, idet det - set ud fra dette parallelsamfunds synspunkt, er kommunen/myndighederne der ikke skal blande sig i deres interne anliggender (men bare skal fortsætte med at udbetale de sociale ydelser) I dyreverdenen møder man igså interesseforeninger. Du vil finde rideforeninger og arrangeementer hvor ingen hæver et øjenbryn over at en rygger bruger rullekur alt det hestens halshvirvler kan klare, og lidt til. Blander nogen sig, er det ikke individet, men hele foreningen man får på nakken, så kan man selv få lidt rullekur. For mit eget vedkommende har jeg i en del år kæmpet mod en opdrætter som driver et korribelt opdræt. Men foretagendet er medlem af landets største opdrætsforening, omend pt. suspenderet pga en papirkalamitet - ikke dyreværnsforhold. Kritiserer man et sådant opdræt vil du undre dig over hvor mange loyalister der kommer på banen, selv om de under ingen omstændigheder selv ville have hund derfra, og langt mindre overlade eders egen hund til dette sted. Det grundlæggende er at det er ikke individet jeg angriber ved at kritisere dette opdræt, men opdrætsforeningen og dennes gode pengemaskine. Dyrepoliti, hvad hjælper det? Der er jo allerede dyreværnsforeninger der påstår at de tager sig af dyreværnssager. Det gør de også, men kun hvis disse kan afsluttes med kommerciel og mediesucces. Nogen søde hundehvalpe af en letsælgelig race, det kan man nemt lave noget positivt spin på. Men derimod nogen havlgamle, psykisk nedbrudte hunde af en race der ikke er hvermandseje, selv i psykisk intakt stand - de kan ikke sælges, en del må sansynligvis aflives. Det koster penge, og man risikerer dårlig medieomtale, for det er jo ikke nogen happy-end. Den slags vil man ikke røre ved. Kommercialiseringen har også nået dyreværnsarbejdet.

Men hvordan er den komme ttil Vendsyssel? Det er for langt at svømme, og jeg tvivler på at den har taget Stena Line. Medmindre... hvis der er tale om en ulv, bør man ikke være blind for at der kan være tale om et dyr der har levet ulovligt i fangenskab. Der er jo nogen der er til eksotiske kæledyr.

Ud fra alle de forslag der har været oppe her, ser det ud til at mange hellere vil have lovgivning der fortæller hvad man må, end lovgivning der fortæller hvad man ikke må. Vi (eller i..) er åbenbart blevet hjernevasket til at statslig kontrol med alt er vejen frem. Hvis vi lige spoler tiden lidt tilbage, ca et par hundelove tilbage, var der rimelige regler som alle ville kunne leve med. Problemet med den daværende lov - og alle efterfølende halvhjertede tiltag - er at der ikke har været nogen til at følge op på om de blev overholdt. Ved at opbygge en hel masse ny lovgivning som naturligvis kun ramer dem der forsøger at overholde reglerne, får man bare flere lovbrydere. Eller totalt kaos den dag reglerne pludselig bliver overholdt. I SAS har man jo set hvordan ansatte kan lamme virksomheden ved at arbejde præcist efter reglerne. Hvilket bare indikerer at virksomheden har en masse bureaukrati og nytteløse forretningsgange som personalet i det daglige er nødt til at overliste for at få driften til at fungere. Det grundlæggende i et demokrati er at man bør have lov til at gøre hvad man vil, sålænge det ikke skader andre. Den der stil med "normeret acceptabel adfærd" er noget naziagtigt, som dog ser ud til at være i stigende kurs. "Gør som 10 ud af 9".