KimC

Der er nogen der ikke kan finde ud af at opføre sig. Derfor skal alle... Naturligvis er der ikke rewssourcer til at påse at loven overholdes, derfor bliver det de lovlydige der kommer til at tage besværet, mens dem der i forvejen skider på reglerne bare kan fortsætte med at gøre det. Og naturligvis kan de slippe for besværet med hundekørekort og deslige skud med spredehagl fra afmægtige politikere. Da jeg gik i folkeskole i 1970'erne blev vi opdraget af en sindssyg dansklærer efter den eneste salige tro, kommunismen. Alt var kollektivt, også straf. Havde nogen gjort noget galt var det eftersidning til hele klassen. Den eneste virkning det havde var at vi alle skred på reglerne når vi nu alligevel skulle straffes allesammen. Og mht til at man ikke må kunne registrere en hund før man har fået kørekort.. De værste eksemplarer af hundeejere har i forvejen ikke deres hunde registreret. Sker der noget lort kan de bare løbe deres vej, og hunden kan ikke spores til dem. Igen rammer man alle andre med administrativt besvær. Og så må man heller ikke glemme at begrænsninger i at registrere i DHR ødelægger dette registers allervigtigste funktion: At være et markedsanalysereskab for DKK. Med DHR kan DKK nemt sammenlige antallet af en bestemt race med deres egen stambogsregister og få et billed af markedsandelen - og de gør det. Hvis man derimod står med en herreløs hund der ikke er synligt mærket (øretatovering eler navneskilt) gider politiet som oftest slet ikke tage sig af det, fordi det er besværligt at den først skal scannes før man overhovedet kan slå op i DHR. Åh jo, DKK vil hellere end gerne tilbyde kørekort til hund, og støtte en lovgivning der sikrer dem en indtægt ved at ordningen bliver obligatorisk. Med den anden hånd har de fjernet adskillige avlsrestriktioner for at bevare markedsandele, herunde rogså frasortering af uheldige adfærdsegenskaber, hvor er de dog troværdige!

Sjovt nok er det Kat.1 jeg oftest oplever bøvl med. Ignoranter der kommer med en lille hys hund i en laaang flexi gående rund om et hjørne. De kan ikke se hvad deres hund laver. Ellers som jeg skrev i mit forrige indlæg. Man burde tænke før man trykker på en knap - eller lade være. Netop det synes svært for mange kat.1 hundeejere hvis bemeldte knap sidder på håndtaget af en flexiline.

Et eller andet sted i landet er der en hund der fører et kummerligt liv. Nogen mente at der var behov for at gøre noget. Ja, der er jo blevet skrevet meget i denne tråd uden at vi tilsyneladende er kommet nærmere en løsning. Der var en troll der kævede at få opmærksomhed i stedet, og det lykkedes jo meget godt. Selv om der ikke er lovgivning der hjælper den schæfer, har man jo sin sunde fornuft og talens brug. Men det kræver meget forberedelse og modet til at gøre noget. Og en ting er helt sikkert, man står fandens alene i den slags sager. Er der endelig nogen der synes at de også skal gøre noget aktivt, er det oftest at sabotere, hvilket er en meget god grund til at de få mennesker der har vilje og mod til at gå ind i sagen som privatperson gør bedst i at holde sig væk. Man påtager sig en vis risiko, og så er det ikke meget ved hvis nogen har sladret og muligvis løjet om ens reelle hensigter. Men det kan vel være meget underholdende med lidt mere drama for dem der bare kan nøjes med at se med bag den sikkerhed en internetforbindelse giver. Også her blandt brugerne synes jeg der er mange mærkelige reaktioner på dyr der ikke har det godt. Hvis ikke det lige er "min" race, eller det ikke foregår i et bestemt land, betyder det altså mindre, eller det er nemmere at skyde ud af tankerne. Og hvis man ligefrem ikke bryder sig om den pågældende race/blanding, er elendigheden da heller ikke så slem at den ikke er godt for noget?

I Tyskland har de et godt ordsprog. Det hedder: Erst denken, dann drücken. Der findes ikke nogen tilsvarende dansk udgave, men det kan oversættes til: Tanke før handling. Det er jo desværre ikke noget politikere er gode til. Og deri afspejler de jo befolkningen ret godt.

Min erfaring er at man står fandens alene med dyreværnssager - endda sager hvor der er indlysende beviser. Der er nok desværre ved at blive skabt en tendens til at nogen anskaffer sig en hund til at supplere tyverialarmen, velvidende at alarmen er værdiløs når der kan gå 45 minutter fra alarmen går, til der kommer nogen forbi. Jo, man har indrettet et "hjem" som ligner et billed fra et møbelkatalog, eller et af de slagskibe der fortrinsvist præsenteres i Hammerslag. Det har kostet en masse, og det skal jo sikres. Hunden er naturligvis nødt til at leve udendørs, for der er hverken hund eller hundehår at se på billederne i møbelkataloget eller i Hammerslag.

Vi har været på flere vandringer på det sidste, her er et resume. En af turene gik til Stenholt, hvor der er en smal strand. Der var lige et bord og en bænk til os. Stranden var ekstra smal pga højvandet. Surrealistisk, en trappe der begynde ri ingenting og fører ingen steder hen. Erosion skaber mange mærkelige landskaber. Træer er væltet, men mange formår at forblive i live. De danner nye rødder der svarer til deres nye placering. Her ser man Kegnæs. Halvdelen af beboerne hedder Smidt, og den anden halvdel Jørgensen. De to klaner elsker at føre retssager mod hinanden. Vi holdt os fra Kegnæs. Komplekst rodnetværk. Vandet kan vel finde vej uden GPS. Dette er stedet til et Fata Morgana, og det har vi lige her. En fjern kyst synes at svæve over vandet. Sætter man sig ned er kysten væk, forsvundet under horisonten. Javist, jorden er rund. Videre, gennem skoven. Han savner sin sofa. Vandpause Er vi ikke snart hjemme? Nogen hjemme? Er der en ledig sofa til en træt deerhound? Skyer trak op, så næste stop var Kryb I Ly, et hyggeligt halvtag i skoven Robust og primitivt, men hyggeligt. Udsigten derfra. Skyerne forsvandt, og vi fortsatte. Langs klinterne. Herfra kan man se på fugle. Eller mynder. Igen pause. Mørke skyer trækker op. Men så, i Onsdags var jeg selv på tur, uden hund. Næsten da, eller kun på halvdelen af turen. Det var lykkedes for mig at få ham her fra det sted hvor min Malou og Jaroff stammer fra. Han hedder Zipp, hvilket er en forkortelse af hans oprindelige navn. Han er forresten bror til Malou, og altså 3½ år gamel. Det er jo ikke så nemt for en hund i den alder at skifte hjem, specielt ikke hvis man ikke har oplevet så meget inden. Men han overrasker, og er yderst lærenem. Hvem er du? Han er lidt sky af sig. Frem bag plankeværket. I hel figur.

I den alder vil man kunne lære en hund/hvalp en Ja/Nej øvelse. Det går ud på at lære hunden at ved Ja må den tage og spise noget, ved nej er det forbudt. Jeg ved ikke lige om øvelsen er beskrevet her på HF, men ellers må vi jo have det gjort.

Dette billed er fra November

Hvis din computer er gammel, går jeg ud fra at den bruger Windows XP? Vedr problemet med brugerne vil jeg godt have dig til at gøre følgende: Tryk på "windows" tasten, så startmenuen kommer frem. Klik på kontrolpanel. Når nyt vindue åbner, klik på brugerkonti. Nu får du en oversigt over hvilke brugere der er oprettet på din PC. Du vil se dit eget brugernavn, men er der flere end dig? Der er en brugerkonto der hedder Gæst. Klik evt på den og se om den står som aktiveret. Vedr hastighedsproblemet: Kald igen startmenuen frem. Klik på "Denne computer" Nu kommer der en oversigt frem over hvilke lagermedier der findes på maskinen. Peg på harddisk C: og venstreklik med musen. Nu kommer der en menu frem hvor du vælger Egenskaber. Det kalder en oversigt frem, hvor der bl.a er en "lagkage". Hvis den er helt blå, med intet eller kun meget lidt lilla, er din harddisk fldt op, og Windows har svært ved at finde plads til midlertidige filer. Det gør maskinen langsom. Billedet her viser en maskine der er ved at være fyldt op, og er blevet temmelig langsom. Men den skal holde til januarudsalget starter...

Ja, den bog kan jeg godt huske. Man kunne måske lave noget tilsvarende i en nutidig udgave, eller feks aftale at kigge en adfærdsterapeut over skulderen, naturligvis med klienternes samtykke. En bog der beskriver de forskellige hunderacers adfærd, behov og karakter, frem for udseende kune også være en god ide. Der er for mange der går ombord i en race som er en ivrig arbejdshund, uden at vide hvad de går ind til. Det eneste der ikke er brug for er endnu en bog der gennemgår alle racer fra A til Z med billede, og en sammenfatning af racestandarden.

Der er skrevet mange bøger om hunde, så hvis en ny bog skal finde et plads på et marked skal den være anderledes. Rent underholdningsmæssigt er reality programmer meget populære, det er som at man gerne vil identificere sig med nogen bestemt frem for et mere diffust generelt begreb. Det kunne en slags dagbog jo være et godt svar på. Særligt kunne en dagbog/beretning om de lidt mere komplicerede tilfælde være en god ide. Der er stadig mange hunde der aflives på grund af adfærdsproblemer som i grunden godt kan løses - hvis man ved at de kan det. Ikke fordi at bogen skal vise folk at sådan skal du gøre. Der er ikke to tilfæde der er ens. Men sådanne beretninger kan være med til at vise hvem man kan henvende sig til, og hvor stor ens egen indsats for at nå målet kan forventes at blive. Der er hundeejere der pludselig står med en nervøs hund fra en hundehandler, men de er blevet glade for den hund og har viljen til at yde en indsats. En anden hundeejer har fået en gadehund hjem fra Spaninen, her kræves også en ekstra indsats. En tredie hund er blevet overfaldet og bidt, og efter at sårene er lappet skal man nu til at arbejde med angst eller aggression. Og så videre....

Lidt ironisk kan man vel sige at det er korrekt at de får et bedre etc liv. Især hvis ordet de gælder dyrlægerne. Jeg har en entakt tæve, og har gennem noget tid passet min egen tæves kuldsøster som er steriliseret. Mht til alder race og genetik mener jeg derfor at de er sammenlignelige. Min egen intakte tæve holder sig selv pinligt ren omkring kønsåbningen, mens søsteren som er steriliseret er temmelig uhumsk omkring samme sted, medmindre jeg holder hende ren. Hun har haft urinvejsinfektion, og steriliserede tæver kan faktisk få noget jeg på et engelsksproget forum har læst omtalt som stump pyometra. Pelsen på den steriliserede er håbløs at holde pæn, og adfærdsmæssigt er hun ikke nem med andre hunde. Såe, alt har et aber dabei..

Nøj, det er flotte actionbilleder - men er de brunkulssøer ikke noget man skal omgå med en vis forsigtighed? Jeg har hørt alle mulige beretninger om kviksand og terrænsætninger?

Problemet med min postkasse er løst. Pinlingt at jeg havde overset det.

En jeg kender skal formentligt på et tidspunkt have transporteret en større hund fra Århus området til et sted syd for Kolding. Vedkommende har ikke selv bil. Det er en hund der er utryg ved at køre i tog eller bus. Tidspunktet vil være dagtimer, dato kan tilpasses efter behov. Brug privat besked for nærmere. Hilsen Kim

Den stakkels hund er så grim at man næsten kun kan holde af den af samme grund.

Min erfaring med flere forskellige dyreværnssager er at dyreværnsforeningerne - dem allesemman - kan man roligt se bort fra. Man skal til det selv. Ikke tale til de mennekser der er problemet, men tale med dem. Uanset hvor lidt man bryder sig om dem. Love og paragraffer nytter ikke, selv om de er der og ikke bliver overholdt. Politiet er ligeså ligeglade som dyreværnsforeningerne. Psykologi frem for magt, for magten har mere travlt med at skrive rapproter i tre eksemplarer, eller trykke brocurer med deres kontonummer. Det er ikke altid det lykkes, det kommer også an på en selv, for man skal kunne sætte sig ind i hvem man står over for. Faktisk er det bedst hvis man for et øjeblik kan springe ud af sin egen bevidsthed, og tænke modpartens tanker. Hen ad vejen har jeg opnået noget på den måde. En gang kunne problemet løses på en halv time. En anden gang har det udviklet sig til et årelangt psykologisk spil med trusler, sladder, men også lidt positive resultater. Omend jeg ikke har opnået det jeg ville i den sag, har jeg dog opnået noget, og i al fald mere end de dyreværnsforeninger der end ikke prøvede. Ja, det har da kostet noget, men på årsbasis dog ikke ret meget mere end medlemsskab af to dyreværnsforeniniger ville have kostet, en udgift jeg har valgt at bortspare. Man lærer (bliver nødt til at lære) at omgås mennesker på en ny måde, som jeg synes har kommet mig til gavn i andre sammenhænge.

Mennesker har en indbygget Autocomplete funktion. Hvis man søger en ulv, ser man en ulv. En anden person der søger efter en bortløbet malamut, ser en malamut. Uanset om det de så i sidste ende var det samme. 20% større end en broholmer forekommer mig at være rigeligt stort til at væe en ulv. Mht til ornitologerne og deres evner til artsbestemmelse, så er den uovertruffet når det gælder fugle. De kan deres kram, og bliver de ramt i hovedet af en fugleklat, kan de øjeblikkeligt identificere afsenderens art, alder og køn. Men de er nørdede, bevæger de sig udenfor fugleverdenen mister de hjemmebanefordelen.

Ja, og hvor det ser ud til at "ulven" har halsbånd på. Jeg ville godt se nogen af de "ulvejægere" deltage i en test, hvor man stiller en schæfer, en husky, en malamut, en tjekkisk ulvehund, en grønlandsk slædehund, (suppler selv listen med flere hunderacer/blandinger) og en ulv. Find ulven! Forfatteren Jack London formåede jo at få en tam ulv med en af de der berømte lagkagelignende floddampere ved villigt at fortælle alle og enhver at det var en schæfer.

Dette er sydkysten på Als. Denne klint er ikke særlig lang, men det er tilstrækkeligt til en god gåtur. Jaroffs øjne har noget hypnotiserende. Det blik har magt over en. Her lidt øjne.... Jaroff, hypnotisøren.. Penticton ligner en der lige er vågnet, hvilket også passer meget godt. Malous øjne ser altid lidt sørgmodigt ud

Til lykke med dagen. Flotte billeder af en flot hund. Især det sidste billed i fuld spring er flot, det er desværre bare lidt lille.

Det der ryger på flimmeren er altid de ekstreme tilfælde. Dem er der mest underholdningsværdi i, og knapt så meget viden at hente. De mange småproblemer som mange hundeejere døjer med i det daglige gør sig ikke godt nok til TV, ærgerligt eftersom det ville være viden der kunne komme mange til gode.

Et par GD tegninger. Jeg har aldrig set de hunde, de bor i USA. Hunden med slipset døde sidste år, og der opstod problemer mellem de to andre. Ejeren dropped eind i vores ulvehundeforum, og det lykkedes at få hende talt fra Cesar Millan metorderne. Problemerne mindede om nogen jeg selv havde haft, og vi fandt en løsning. Jeg kom til at holde af de to kæmper. Den tigerstribede måler 98 cm i stang. Kothårede hunde er lidt sværere at tegne, og da især med tigerstriber. Godt træningsobjekt. Den afdøde flokfører, her med slips... Han var gul uden tigerstriber, men med sort maske. Den tigerstribede. Tigerstriberne gik endda, men jeg er ikke helt tilfreds med hovedet (på hunden) Den sorte. Rynkerne i panden skal stadigt bearbejdes lidt. På billedet havde han snuden dyppet i sne. Det kunne jeg ikke få til at se ordentligt ud, så han har lånt en snude fra min afdøde ulvehund. Den sorte i fuld figur.

Her er lidt billeder fra efteråret, og nogen af vores vandreture. Lille P har fundet en bold som han ikke kan få bidt hul på. Irriterende, men et problem der skal løses. Ellers af sted på vandretur. Vandstop "Lille Professor" med sit russiske portefølje. I skoven findes der klinter med flot udsigt, men om hundene værdsætter det, eller hellere den medbragte madpakke? Havudsigt En ensom bænk til en ny vandpause Lange skygger på vej hjem. Men, ny tur, nye glæder. Ny skovtur. På vej, en regnbyge truer pelsværket... Liv fra en fremmed planet? man iagttager hinanden. Forskellige størrelser og former, men farverne passer helt godt. Pause i en gallel lade, tid til lidt vand og en madpakke, og skåne pelsene for en regnbyge. Vand er godt nok, men ikke i pelsen Åh, jeg er så fin! Op ad trapper Ad små broer, Lille P går forrest. Lineknuder. Ny tur, nye glæder... Denne gang var en spætte det første væsen vi mødte fra en fremmed planet. Vandpause. Det her var fra i Lørdags, det var lunt og efterårsferie, og mange skovgæster. Noget opmærksomhed på hundene. Mange spørgsmål. Bor de inde i huset? Ja. Ødelægger de ike alting? Nej. Jeg sparede dem detaljerne om hvor hundene sover. Ud til klinterne, flot udsigt, men en tågebanke er ved at samle sig ude over havet. Hundene tøjret til et træ der ikke er lige ved at smutte i afgrunden. Træerne her fældes ikke længere, men tager turen i havet når der kommer en heftig storm. Vi havde vindstille. Tågen kommet nærmere, havet ville ellers have været synlig i baggrunden. Pause ved en bænk, Malou fandt et sted med god udsigt, højt til bords. Hun gør ikke den slags hjemme! Vejen hjem gid ad denne lidt eventyrlige sti der ligger på en tange som er 10-20 neter bred. Den skiller havet fra en ferskvandssø. Storme mishandler træerne, de brækker nogengange men går ike ud. I stedet vokser de i en ny retning, og det giver en lidt magisk virkning.

Fordi der findes mere end en race der har egenskaber jeg værdsætter.