KimC

Min første hund, Bento var ved at slå mig ihjel..! Han elskede at ligge i arm i sengen, og lå for det meste gerne op langs min mave, med hovedet ind over min hals. Det var da meget hyggeligt, indtil en dag hvor jeg kunne mærke at jeg var ved at glide ind i evigheden. Han havde trykket min halspulsåre til. Jeg nåede åbenbart at få hans hoved skubbet væk. Den oplevelse skræmte mig noget, og jeg anskaffede faktisk et pighalsbånd som var stort nok til at jeg selv kunne have det på - med piggene udad. Det kom dog aldrig i brug, i stedet fik jeg Bento fortalt at det var rarere at ligge op langs min ryg.

Min erfaring er at hvis folk spørger om min hund er det ene eller det andet, svarer jeg bare ja hvis det er helt hen i vejret. Det sparer en masse forklaring der alligevel er spildt. Hvis derimod der virker til at være lidt sagkundskab bag spørgsmålet går jeg mere i dybden.

Det vi trænede var 99.5% lineføring, hvor vi blev kommanderet rundt som et regiment soldater til parade. Det var kedeligt.

Om hunden gider træningen kommer meget an på træningen. Jeg har gået til træning med hunde der ganske enkelt lagde sig ned og nægtede at træne videre. Det var til DKK's LP1, og ja, det var virkeligt jammerkedeligt. I andre sammenhænge når jeg trænede på egen hånd med de samme hunde var motivationen absolut tilstede. I nyere tid har jeg trænet racer der normalt opfattes som svære at træne, og oplevet at med moderne motiverende træning, (ikke Cesar..) kan det lykkes at holde dem "på" gennem hele lektionen. Der har været en undtagelse, og det var fordi det regnede i tove, ved 2 graders varme. Der gad hunden ikke længere. Det gjorde jeg forresten heller ikke.

Min første hund blev født hos naboen, og af det kuld valgte en bestemt hvalp ganske enkelt at flytte ind her. Det var ja eller nej, og det blev ja. Den eneste "overlagte" hvalpeanskaffelse jeg har gjort er Lille P. der stammer fra en rigtig god opdrætter i Tyskland. Der er normalt lang ventetid på en hvalp derfra, men hun havde fået et stort kuld, og der var mange hanner, men flet ville have tæver. Der var to hanner tilbage, og til sidst kun en. Jeg snakkede med opdrætteren, og vi fant frem til at de kom og blev her en weekend over, både for at se om hvalpen passede ind og for at lære hinanden at kende. Det gik jo meget fint. De andre hunde jeg har eller har haft er anskaffet som voksne hunde, i et tilfælde anede jeg kun lige akkurat hvordan racen så ud, før jeg selv var ejer af et eksemplar. Ind imellem har tilfælde og skæbne spillet meget kraftigt med og jeg har ganske enkelt accepteret udfaldet. I et andet tilfælde lå der lidt strategiske overvejelser bag, bl.a netop noget med en stald..

Hunde kan kopiere adfærd, også fra andre arter. Jeg har haft en hund der kopierede adfærd fra grise. Den adfærd du beskriver virker meget menneskelig, og kan være kopieret fra menneskeadfærd, elle rhun har simplet hen oplevet at få det hun ville - leg - ved at opføre sig sådan. Hvis en sådan hund omflyttes kan det give problemer ift de der ikke kender hunden, og jo adfærden kan misforstås. Efterhånden vil selv en gammel hund begynde at rette adfærden ind efter de nye omgivelser, men hvis flytningen kun er midlertidig vil det næppe ske i den alder. Det førte ejerne skal gøre er ikke at belønne den dårlige adfærd. Knurren giver ikke leg som belønning, men ignoreres. Dernæst kan man belønne hunden med leg hvis opfordringen fra hunden består i en acceptabel tagen kontakt til et menneske. Hvis der er flere om at håndtere den hund skal de alle være enige om fremgangsmåden, ellers kommer man ingen vegne.

Det ligner mindre humoristisk sans, og mere en hund der ser en svaghed hos nogen, og udnytter det. For de mennesker det går ud over er det heller ikke sjovt, så det er vel nærmest humor på DR niveau. I stedet for at more dig over hvad du muligvis synes er sjovt, burde du give det en tanke at din hund kan være på vej til at udvikle en adfærd der en dag havner på forsiden af B.T.

Zipp, min nye projekthund er stadig meget nervøs. Desuden har han vist tegn på at kroppen ikke rigtigt vil være med. Han er meget muskuløs, men de store muskler yder ikke ret meget. Dyrlægen har undersøgt hans hjerte, uden at dér var tegn på noget unormalt. Fordi han er så nervøs har jeg tøvetmed at lade ham løbe frit. Men nogen greyhoundfolk jeg kender mente at han skulle ud at løbe, og løbe stærkt. Så tog vi til stranden klokken 5 en søndag morgen, der har man det for sig selv. Men der kan være kaniner, derfor fik han en væddeløbsmundkurv på. En meget dyb indåndig, og så sipper man ham af linen. Jaroff gad ikke stå op kl 4.30 en såndag morgen, og blev hjemme.. Men Malou og Lille P. gad godt. Sidstnævnte dog med lidt forbehold. Kl 5 en søndag morgen... Ja, han kan løbe... Malou er god til at pace de andre til at løbe. Men det kunne være gået galt. Malou og Lille P besluttede at udforske hvad der var for enden af en stejl skråning, de fløj let og elegant op ad en 60° stigning. Zipp ville med, men hans store muskler kunne kun lige slæbe ham op. Så kaldte jeg hundene ned, og her glemte jeg at Zipps ineffektive muskler heller ikke ville kunne bremse ham. Han kom ned, og det gik stærkt, men ved et mirakel blev han på benene. Zipps værste fjende ser ud til at være tyngdekraften. Han er en bangehund, og noget klodset. Han er meget god til at sætte kædereaktioner i gang der slutter med at noget falder ned i hovedet på ham. Eller noget der har hængt/stået et sted i mange år beslutter sig til at adlyde tyngdekraften, og falde ned - lige når Zipps stakkels hoved passerer. I fredags fik han et maleri i knolden, det havde hængt der siden 1962, men snoren sprang efter mere end 50 år i netop det sekund Zipp gik forbi og havde hovedet inden for rækkevidde af billedet. Zipp kørte træt efter løbeturen, men vi kom da hjem. En senre løbetur gik lid tbedre, og han holdt lidt bedre ud. Mentalt har løbeturene gjort ham godt.

Du bliver sur over at folk ikke viser hensyn over for dig. Din andel i at sørge for at løse problemerne burde være at stoppe bideriet efter poserne.

I dag er det ikke vigtigt at man er god til sit fag. Det der er vigtigt er at polere på sin fremtoning, og fremstå som man er den eneste ene der bare kan det der, at man er helt unik, og være dristig nok til at tage en horribel pris for det man laver. En meget kendt fashionavbel restaurant fik kedelig omtale da en del gæster blev syge. Årsagen: I en så "velanskrevet" restaurant havde køkkenet ikke adgang til varmt vand til at vaske hænder, eller til opvasken. Med de priser denne restaurant tager, burde der ellers være råd til varmt vand. For at få succes skal man være god til at sælge en gang opskruet PR-gas. Man skal ikke være god til sit fag, medmindre faget er PR. Hundehviskeren her skal såmænd nok klare sig, vent og se. Også selv om hundene bliver ødelagte.

For mange år siden var jeg til lydighedsprøve med Bento i DRU i forbindelse med en udstilling. Dommeren var lånt fra DcH og det var også "deres måde at gøre det på" i visse øvelser. Jeg hafvde trænet Bento i DKK, og der gjorde man visse øvelser på en anden måde. Jeg havde heller ikke været længe i ringen med Bento før dommeren kommenterede at jeg da garanteret havde trænet i DKK. Men de accepterede nu også DKK versionen, når blot denne blev udført rigtigt.

Nogen af mine hanhunde er meget usikre, og de har tisset indenfor. Fordi de er bange for at "vise hvor de er", undlader de at besørge når vi er ude at gå. Efterhånden som usikkerheden er aftaget og de får selvtillid nok til at tisse ud epå tur er tisseriet indenfor tilsvarende aftaget. Spørgsmålet er om Lugo ikke tisser ude på tur for så kunne det være angst eller usikkerhed. Hvis han tisser ligeså meget ude på tur er det snarere et stort ego der er problemet. Selvom jeg normalt ikke er tilhænger af kastration, ville det nok være det jeg greb til i den situation.

Min holdning til DKK er i ret høj grad baseret på en persons ageren, og det er DKKs formand. Han må jo nok sigest at tegne DKK ret markant. Jeg meldte mig ud af DKK straks efter hans optræden på flimmeren i 1992 hvor han frådede af raseri over halekuperingsforbuddet - et forbud som DKK atter og atter prøvede at åle sig uden om, mens foreninger som DRU DDH, og DHL selv indførte udstillingsforbud inden udstillingsforbuddet blev lovbestemt. Dengang hed han Madsen, i dag kalder han sig Hindse, men manden er den samme. Og hans holdnng til dyrevelfærd har ikke ændret sig siden dengang, hvilket jeg beror på egne erfaringer med en vis DKK kenel som jeg gennem flere år har forsøgt at få lukket, men som tydeligvis har en skytsengel inden for murene. Faktisk synes jeg at DKK på mange måder står i stampe netop fordi deres formand, der optræder meget dominant, men efter min mening ikke kan tilføre klubben noget nyt, fordi hans evne til at forny er brændt ud for årtier siden. Men nu har han jo 40 års jubilæum som formand i 2017, så bliver han nok hængende lidt endnu så han kan fejre sig selv til den tid. Og så kan det jo også være at han lige tager 50 års jubilæet med i år 2027.

DRU har tidligere - som den eneste landsdækkende klub - hold nogen hyggelige udstillinger her i landsdelen. DRU er tilknyttet en organisation der så vidt jeg husker hedder ACE. FCI som DKK er tilknyttet anerkender kun en stambogsførende forening pr land, dog er Tyskland en undtagelse idet visse specialklubber selv foretager stambogsføring. FCI består af repræsentanter for de enkelte landes klubber, så der er vi tilbage ved hønen og ægget, hvem kom først? DKK har altid klandret DRU for misforhold som man også sagtens kan finde i DKK, uden at DKK nogensinde har fundet anledning til at ændre på egen praksis. DKK's fremgang over for DRU og andre stambogsførende klubber har til tider været perfid. Således har man på DRU udstillinger kunnet se folk der listede rundt med en chipscanner i en mulepose og spionerede hvem der var der, eller hvis hundene var øretatoverede, gøre som om de vile nulre med hundens øre.. Når de rørte ved hunden gjorde det det på en måde som var hunden radioaktiv eller smurt ind i afføring. Måske endda radioaktiv afføring. Det var bare så tydeligt at se at Stasi-typerne var ude at lede efter bortløbne får, der var taget til den "forkerte" udstilling. Da Dansk Hunderegister blev oprettet var der diverse små mærkværdige dyreværnsforeninger der kom med, men DRU mfl gjorde ikke. De kunne ikke engang oprette hunde i DHR, hvorimod DKK brugte DHR som deres ejendom. DKK påstår naturligvis at deres hunde er bedre end de andres. Mine vrag har da også allesammen DKK stambog, så "de andres" hunde må være virkeligt dårlige.. Eller også tager DKK fejl. DKK påtager sig gerne rollen som rådgiver ved hvalpekøb, hvilket jeg synes svarer til at spørge en forhandler af Ford hvilket bilmærke man skal købe. DKK er en opdrætsorganisation, og i tvivlstilfælde hoder de altid med opdrætterne. Hvis man virkelig kunne få DKK til også at varetage hundeejernes interesser, så kunne man også fusionere LO og DA. Den kombination er der vist ingen der tror på. Eller kommer det hele i sidste ende ned på at bruge sine egne sandser, og se på hvad en given opdrætter foretager i sit avlsarbejde? Og give pokker i papir der i sidste ende er værdiløst, uanset hvem der har udstedt det.

Der er noget mystik om formålet med denne transport, der formentlig har været illegal, eftersom burene slet ikke var egnet til formålet. Den tyske statsadvokat har taget sagen, og indtil videre har man valgt ikke at udtale sig om noget overhovedet. De overlevende hunde er nu anbragt i et internat der har særligt kendskab til mynderacer. Umiddelbart ser de ud til at have det godt nok, men eftervirkningerne fra sådanne strabadser kan godt vise sig først efter en uges tid. Hvis der har været tale om væddeløbshunde vil de være øretatoverede. Man kan proppe alle de chip i en væddeløbshund man vil, løbsarrangørerne i England og Irland vil se øretatovering. Disse øretatoveringer er registreret i en international database, og så finde rman deres ophav den vej. Det internat der har hundene nu siger at de vil komme med odateringer på undenes tilstand når der er noget at berette, og de vil opdatere på sagen hvis/når de får nyt fra statsadvokaten som må offentliggøres.

På en rasteplads ved en motorvej i Tyskland har man fundet en varebil hvor der viste sig at være 11 greyhound. Bilen stod i direkte sol, og hundene havde ingen vand. Af de 11 hunde var 5 døde. De stod i bure der kun var 30 cm brede. De resterende hunde bliver formentligt snarest bragt til en organisation der kender til greyhound. Indtil videre er det uklart hvad hundene skulle i Danmark, men det ligger åbenbart fast at DK var destinationen. Her et link til den tyske organisation som jeg har informationerne fra. (tysk) Greytransport England-Dänemark 5 Exracer verenden | Neues aus der Tieroase Birkenschold Det kan have været tale om ex-racere der skulle omplaceres, eller noget helt andet. Er der nogen her der kender til at der skulle have været 11 greyhound på vej til DK fra England?

Så skulle du alligevel have taget det sygesikringsbevis med.

Nu har mange fortalt at de skulle til Vejen, men ingen har fortalt hvordan det gik. Måske ikke noget at skrive hjem om? For mit vedkommende var deltagelsen i udstillingen en pagt med djævlen, og resultatet var ikke virkelig vigtigt. Jeg havde det desuden lidt dårligt ved at tage en bangehund med til udstilling, men den lille tøs klarede turen fint. Vi tog til Vejen med DSB, kørte endda to gange med IC4 tog uden nogen problemer. I starten var Malou ikke begejstret for toget, men hun falt til ro da vi forlod sidebanen til Sønderborg. Der er en del skarpe skurver og togets hjul hviner i skinnerne, det var det Malou ikke kunne lide. Hun var ikke så glad i ringen, også fordi regnen silede ned, og så er der det med mennesker og opmærksomhed... Dommeren Liliane de Ridder-Onghena fra Belgien skrev om Malou: 4yaers, scissorbite, this bitch is difficult to approach, nice head, good bone and feet. Well developed body, siufficiently angulated in front nice rear angulation, unfortunately out of coat, much happpier when she can move around and offer a nice movement. Det gav Very Good og plads 2 ud af 2 i klassen. Meen, så spurgte hun hvorfor jeg var der. Jeg skitserede meget kort min aftale om at være der. Så sagde hun også at jeg endelig ikke måtte avle på en så ængstelig hund, fordi der var stor risiko for at hun ville overføre sin angst til hvalpene, og det var uønsket. Malou burde have været bedre socialiseret mens hun var yngre. Vi tog hjem igen, og på hjemturen var Malou begyndt at blive modig. Hun tog frivilligt kontakt til passagerer der giste interesse i hende, og konduktøren var også meget begejstret for den bløde pels. Turen til og fra banegården foregik på min ladcykel, det har hun prøvet mange gange før. Endelig en dommer der tør sige noget, ikke bare glor på pelsværket men ser på hvad dyret indeholder. Faktisk var jeg glad for det hun sagde. Der er kun et menneske i verden med det lange navn, så jeg fandt hurtigt hendes mailadresse. Der fortalte jeg hende hele historien om mine projekthunde, med dokumentation som jeg ellers ikke har vist offentligt. Svaret kom ganske hurtigt, jeg burde da melde den person til klubben, og han burde straffes hårdt! Ordvalget tydede på at hun gerne havde deltaget i denne afstraffelse. Jeg har desværre årelang erfaring i at DKK ser anderledes på den sag. Så noget godt kom der da ud af den tur. Her er en video med udpluk fra turen. Er der andre der tør røbe resulater fra den udstilling?

Det betyder vel at du ikke kan komme til den dommer uden en henvisning, og du skal huske sygesikringsbeviset. Rigtige læger rører ikke en finger før de har set et sygesikringsbevis!

Problemet med Zipp er at han er en bangehund. Han har levet det meste af sit liv i en stald, og oplevet uligevægtige mennesker. De små katastrofer han udsætter sig selv for, hvor komiske de i grunden forekommer, fremmer bestemt ikke projektet med at få en hund med mere selvtillid ud af det.

Tak for svaret. Men holder dommerne ikke en pause ved middagstid eller sådan noget?

I dag har jeg fået papirerne til udstillingen. Vi er nr 51 i den ring, forudsat at ale møder. Er der nogen der har sådan et cirkabud på hvor mange hunde der sådan rundt regnet i snit kan bedømmes pr time? Jeg skal jo lade vragene blive alene hjemme, og dem er der ingen der gider passe. Derfor er jeg nødt til at begrænse den tid jeg er i Vejen til det nødvendige.

Her lidt nye billeder fra os. Min lidt verdensfjerne hjortehund, Lille P. Igen med et fjernt blik... Men han er meget kontaktsøgende, meget... Sommetider lidt for meget. Meget mindre kontaktsøgende, ham her... Og klodset. Han kommer galt afsted med alt. Her prøver han en Nina Ottoson, med det resultat at snuden kort tid efter sad fast i tingesten. Det kan faktisk ikke lade sig gøre, og er aldrig sket - for andre end Zipp. Men han er nysgerrig, og har god appetit. Her skal min rygsæk undersøges - med det resultat at staklen fik hovedet ind i bæreremmen, og trådte i vandskålen, og.. Zipp er meget udsat for at starte kædereaktioner der altid ender med at et eller andet vælter ned over hans hoved. Det her kan der da ikke ske nogen katastrofer ved. Jo, det kan der. Zipp ligger altid med forbenene krydset, og så hviler han hovedet på de krydsede ben. Når han så rejser sig, sover forbenene. Så går det ud over det stakkels hoved igen. Malou er anderledes elegant, og vil gerne have det store overblik... Sådan drikker en forfængelig langnæset damehund. Snuden lægges på skålens kant, og presses opad så den ikke bliver våd.

Typisk dyreværnsforening, det første man får smidt i hovedet på deres hjemmeside er kontonummeret.. Men hvis min yndlingshundehandler bliver genoptaget i DKK, hvilket meget tyder på, vil jeg da lade dem se på sagen, og se om opdrætter-opdrætter loyaliteten i DKK kan klare den udfording.

Prøv at undersøge hvilke ben der halter, og hvordan hunden ligger i sofaen. Hvo rlænge halter hunden efter at være komme tpå benene. Det kan være lidt vokseværk endnu i den alder. Jeg var bekymret over en af mine hunde af same grund. Han gik meget mærkeligt på forbenene efter at have rejst sig. Dyrlægen spurgte ud til hvordan han lå når han sov. Han lægger faktisk forbenene over kors, og hviler hovedet på sine korslagte poter. Så tror pokker da at benene sover når han rejser sig op.