dårlig kemi?

[lilleraev]

åååååh ha :damn:

 

Jeg er simpelthen så ked af det og frustreret...

For to måneder siden fik jeg jo en dejlig hvalp, Marley, som er en grand danois han. Han var 8 uger da jeg hentede ham.

I forvejen bor jeg med en veninde, der har en tæve, Emma, på 2,5 år. Hun er en blanding af papillion, DSG og Jack Russel terrier.

 

Emma er en meget opmærksomhedsglad hund, som er dygtig til agility, super til klikkertræning og generelt bare rigtig sød. Hun er velopdragen, men kan også være stædig og fræk.

Hun er god med alle andre hunde, og hvis der er nogen, hun ikke gider, så går hun bare. Intet galt dér..

 

Derimod har vi altså problemer herhjemme. Emma startede med at vogte over sin mad når Marley var i nærheden. Hun knurrede af ham og forsøgte at hyrde ham væk. I starten tænkte vi bare, at de selv skulle have lov til at finde ud af det, men intensiteten tog til, og hun kunne nu finde på at snappe ud efter ham, bare han stod i samme rum. Så vi begyndte at træne at hun fik ros når hun kunne opføre sig pænt, og fik sagt fra til den dårlige opførsel ved at sige nej når hun knurrede.

Det blev bedre, og nu kan de godt spise i samme rum. Men så blev hendes 'hidsighed' bare ført videre til andre ting. Det kunne være ben.

Igen blev det værre så nu var det ikke kun det bed hun lå med, men også det andet ben, som lå i den anden ende af rummet.

Og derfra endnu videre. Han må ikke komme ind på min venindes værelse, fordi Emma synes det er hendes rum.

Selvom vi nu er begyndt at blande os i deres kontroverser (læs: stopper dem, før det går galt. Har haft fjernet alle ben/legeting/osv.), bliver det bare værre og værre. Flere gange har Emma gået til angreb på Marley. Han har pebet, skældt ud og trukket sig væk, men hun er ligeglad og løber efter ham mens hun bider ham og han hyler.

Den adfærd syntes jeg IKKE er ok, så den har jeg fuldstændig stoppet, og er derfor begyndt at blive en smule irriteret så snart Emma bare begynder at snerre.

Det er svært at forklare, men hun tolererer bare intet han gør. Han er hvalpet, ja, men bestemt ikke hverken overgearet, belastende eller slem i forhold til andre hvalpe.

De har haft 1 uge, hvor alt bare gik rigtig godt, men det er 3 uger siden, og Emma ligner slet ikke sig selv længere. Hun har konstant ørerne tilbage, og klistrer rigtig meget til os mennesker. Jeg synes også hendes øjne ser større/mærkelige ud. Hun har ikke ondt nogen steder, og fungerer helt fint - når bare han ikke er i nærheden.

Vi prøvede at tage en uge hvor vi holdt dem fra hinanden, så Emma og Tine tog til Jylland, og der blev Emma ligesom sig selv igen, men nu efter hun er kommet tilbage, ser hun igen underlig ud. Hun viser absolut ingen interesse for Marley. End ikke ved første møde efter den uge de har været væk fra hinanden var nok til at hun blev glad for at se ham.

Han derimod fatter ikke, at hun ikke kan lide ham. Han forguder hende....

 

Hvad kan vi gøre??

Vi havde sådan glædet os til at de bare skulle have så meget ud af hinanden men det går bare rigtig trælst. Hvad gør vi hvis de bare ikke begynder at kunne lide hinanden??

[Gæst Greyhounds]

Jeg har set Victoria Stillwell håndtere et tilsvarende problem. Hun brugte belønning til "problembarnet" altså Emma for at ignorere, når den anden hund kom i nærheden - du skriver at Emma er god til klikkertræning, så det er måske en vej at forsøge. Altså klik når hun ikke udviser negativ adfærd overfor Marley, om det så blot er i korte øjeblikket. Endvidere fælles positive oplevelser - hver for sig men i samme rum/område, så det bliver forbundet med en god oplevelse at den anden hund er der og at Marley er lig med ros, klap og godbidder til Emma. Fælles fodersøg, fælles gåture, hjemmebrygget agility i stuen eller hvad I nu kan finde på.

 

Jeg håber det lykkes så I kan få harmoni i hjemmet.

[KimC]

Når man får en ny hund i huset, er det vigtigt at den/de hunde der allerede er der bliver forkælet lidt med nye privilegier, og frem for alt ikke mærker at de mister noget. Jeg plejer at give flokkens "gamle" (målt på anciennitet, ikke nødvendigvis alder) mere alene-kvalitetstid som kompensation. Derved lærer nyankomlingen både at de også har ret til at være der, og at skulle undvære min opmærksomhed. Det er jo ellers naturligt nok at en nyankomling får/behøver meget opmærksomhed.

 

Marley bliver en stor hund en dag, og dårlige oplevelser med andre hunde kan skade ham. Den dag han er udvokset kan kan sluge Emma i en mundfuld. De problemer skal løses nu, og det skal mere end nogensinde undgås at der kommer flere episoder mellem de to.

En GD hvalp vokser meget og har god appetit. Det kan sagtens tænkes at Marley har haft "kig" på Emmas madsål, uden direkte at have været i den, hvilket hun har mærket.

Lad dem spise hver for sig. Giv dem gode oplevelser hver for sig, og gode oplevelser sammen, med aktiviteter som kan gennemføres uden problemer.

Og beløn Emma for at ignorere Marley, samt naturligvis også enhver positiv omgang med ham fra hendes side. Og beløn Marley for at lade Emma i fred.

Marley har haft nogen dårlige oplevelser, det er vigtigt at han ikke generaliserer dem, for så får du en dag en 80 kilos hund med aggression over for andre hunde. Lad ham møde andre venlige hunde.

Jeg har lært mine hunde at omgås ressourceforsvar/misundelse ved at tage dem ud på græsplænen hvor der er plads omkring dem, have nogle godbidder med som de kan spise uden at tabe noget (risiko for at en anden snupper) og så laver vi navneopråb. Hver enkelt hunds navn bliver nævt, og den pågældende hund får udleveret en godbid mens de andre ser på. Sådan tager vi turen rundt nogen gange, og starter altid med flokkens ranghøjeste, og derefter i hierakiet nedefter.

[Splinten, mor og mig]

Undskyld.... jeg har altså ondt af Emma i det her! Hun er den voksne hund, der boede i huset i forvejen, men nu virker det som om, hun er hele problemet. Hvis I ønskede hundene skulle have noget ud af hinanden, så ville jeg ikke vælge en Grand Danois som buddy til en voksen meget lille blandingstæve.

 

I er nødt til at give hende plads! Jeg synes det lyder fornuftigt, at hendes "værelse" er HENDES - dvs. der kan hun være i fred for Marley. Derudover skal hun have lov at have hendes madskål, ben osv. i fred - skæld hende ikke ud for at knurre, men sørg for, at hun kan spise eller tygge i fred - f.eks. inde på værelset. Lad Emma selv komme til Marley i stedet for omvendt. Gå gerne ture med dem sammen - nogengange kan det at være sammen om noget udenfor give lidt mere flokfølelse.

 

Ellers har du fået gode råd af Kim ovenfor.

[Amocca]

Man kan ikke tvinge hundene til at komme godt ud af det med hinanden og en GD hvalp er jo en gigant i forhold til denne stakkels lille pige... Karla ville opføre sig på totalt samme måde er jeg sikker på... Hvalp eller ej, hun ville være meget bevidst om hvor stor og voldsom han var - ligegyldigt hvordan han opførte sig.... At møde en anden hund på neutral grund er noget helt helt andet end at dele matrikel... Det kræver meget stor høflighed og kompromisopførsel fra alle parter... især hvis man er en lille hund med stor intimsfære...

 

Jeg er meget enig med SMM! Det er synd for Emma. Jeg ville indkøbe et par børnegitre og lade hende have fred for ham. Lade hende spise uden han er tilstede, tygge, lege osv....

[Ulla H]

Jeg ville nok hellerikke forvente, at lille Emma ville falde i svime over at få påtvunget en hvalp, der ligger så langt fra hendes selv.Hun er sikkert i alarmberedskab, næsten hele tiden.

Og hvalpens naturlige trang til at lege med hende kan hun jo slet ikke opfylde, så hans ønsker om fællesskab bliver jo hellerikke indfriet.

[Splinten, mor og mig]

I øvrigt kom jeg til at tænke.... ofte går det jo godt, når vi selv kommer hjem med en hvalp. Højst sandsynligt fordi vi, som de seje mennesker med tommelfingre, har accepteret hvalpen. Tænker om din bofælle er lidt mere.... tilbageholdende i forhold til Marley? Det ville jeg være, hvis Emma var min hund, og jeg så, at hun forandrede sig. Jeg ville simpelthen ikke kunne lade være med at give Marley "skylden" uanset, hvor sød en hvalp han ellers er.... og det ville påvirke mine hunde

[skipper-odense]

nu var det ikke samboende hunde, men da skipper var hvalp havde vi store problemer med 3/4 af familiens hunde, fordi det er små selskabshunde og han var større end dem allerede 8 uger gammel. Vi var nok for længe om at acceptere at de små ikke ville hvalpen og det har i den grad givet bagslag specielt min svigerfars westie var meget hård ved skipper og selvom de ikke har set hinanden i over 1 år så går skipper fuldstændig amok hver gang han ser en westie

 

jeg synes du har fået nogle rigtig gode råd længere oppe, jeg ville i hvert fald ønske at vi havde været mere konsekvente og beskyttet de små så de ikke følte de var tvungne til at sige kraftigt fra.

 

I dag besøger vi kun svigerfar uden hund, og han tager heller ikke sine 2 med til os. Det er ikke realistisk når i bor sammen det ved jeg godt. Men fx min søsters coton der går det nogenlunde med skipper. Vi sørger for at de kun ses steder hvor der er god plads så den lille kan få helle og så holder vi skipper, evt i snor, hvis han bliver for voldsom. Så accepterer de hinanden, men venner det bliver de aldrig, desværre

[Ascha]

Er enig med de andre men forstår ikke helt at du ikke bare skriver videre i den tråd du startede for en måned siden, så havde der måske været et bedre overblik.

 

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/32026-hvornar-ma-man-blande-sig.html

 

Har I afprøvet de råd du fik dengang?.

[Gæst Buddha]

Det er bare ikke alle voksne hunde som kan lide hundehvalpe, desværre. Jeg synes det er synd for begge parter, er jo heller ikke sådan Marley skal opdrages :ae:

 

Har i ikke mulighed for at have dem hver for sig? Alt de kan komme op at skændes over, det synes jeg i skal få af vejen, de ting må de have i jeres soveværelser. Og så skal der tonsvis af godbidder på bordet som begge får, når de ignorerer hinanden.

[Birgitta]

...Jeg prøver at forestille mig hvordan det ville være, hvis jeg blev tvunget til at leve sammen med en baby på f.eks. 1 år, som bare lige var 3 gange så stor som mig selv? Og som blev større for hver dag?

Uanset hvor glad jeg er for børn, så ville jeg jo konstant være i faretruende situationer, hvis baby kom til at sætte sig på mig, eller hev fat i mig for at ruske-ryste-smide med mig.. Jeg ville være nødt til HELE TIDEN at være på vagt og forsøge at forudse, hvad ungen nu kunne finde på i næste øjeblik.. Og jeg ville være nødt til, --på trods af alle min pædagogiske erfaringer og viden-- at råbe advarende i tide og utide. Og faktisk skælde ud i angst og frustration over at jeg ikke på nogen måde ville kunne styre babyen så jeg selv kunne være i sikkerhed...

 

Hvad har I dog tænkt jer:shock:??

 

En ganske lille hund. Og så en GD hvalp?

 

Det er sørme jeres ansvar at sørge for at Emma ikke behøver at forsvare sig selv hele tiden. At Emma ALDRIG behøver forsvare sig selv. Det er Marley, der skal lære at holde snuden væk fra Emma. Og indtil han har lært DET, så skal de kun være sammen i kort tid af gangen. Og kun med begge ejere til stede.

 

Det er da muligt, at de kan blive fine venner med tiden, når Marley er blevet voksen.

 

Men inden da skal Emma have masser af tryghed. Og Marley have masser af opdragelse.

[PMJ]

Det er så frusterende når hundene ikke opfører sig som man forventer.

Ikke alle hunde er interesseret i at dele deres familie med en anden hund. Jeg synes at du beskriver de forskellige situationer udemærket.

 

Som jeg ser det har I to muligheder.

(1) I kan beholde begge hunde og dermed påtage jer opgaven at holde dem adskilt. D.v.s. opdele huset i Emmazoner og Marleyzoner. I starten skal der være fysiske barrierere mellem zonerne for at hjælpe både jer og hundene. Måske vil hun så acceptere ham når han er nået over unghundestadiet (1½ - 2 år).

Min gamle (8 år) brugte godt 3 måneder på at acceptere at her nu også boede en hvalp og da de er af samme race burde det være lettere.

 

(2) I kan finde et andet godt hjem til Marley (spørg opdrætteren) og nyde Emmas glæde og arbejdsiver.

[Kaya & Mette]

Æv hvor er det træls Lilleræv! Jeg håber I finder en løsning hvor alle bliver tilgodeset.

 

Jeg ved ikke nok om hundeadfærd til at give gode råd. Men jeg så også det føromtalte afsnit med Victoria Stilwell, og der så det jo ud til at det kan trænes væk hvis man er vedholdende.

 

Hvis jeg stod i samme situation, ville jeg nok kontakte en adfærdsdims

[luckyluna]

Øv hvor er det surt det går så dårligt mellem dem!

 

Nu ved jeg ikke hvordsan i bor, men det bliver nok nødvendigt at dele huset op i emma og marley områder, som andre også har skrevet. Få købet en masse børnelåger og så deler i så det er mest praktisk. På den måse kan i skabe væbnet neutralietet, så emma ikke føler sig truet hele tiden.

 

Jeg er dog lidt opmærksom på det du skriver om at hun har ændres sig..kan hun have ondt? Er hun tjekket af andet end en dyrlæge, kiropraktor feks? Hvis der ikke er noget i kroppen der gør ondt kan hun simpelthen have fået stress af at holde øje med marley og passe på sine ting. Derfor er det vigtigt at hun oplever at hun kan slappe af og marley skal jo heller ikke have flere dårlige oplevelser!

 

tag gerne hundene på gode ture sammen i snor, så emma oplever at der sker noget sjovt når han er med. Ha`ham i stuen i snor, når emma træner tricks og beløn ham for at være rolig og emma for at være positiv omkring ham.

 

Jeg håber nogle uger uden konflikter og med ro kan gøre at det ikke ser så håbløst ud:)

[Retrieveren]

Dch har gratis adfærdsbehandling. Det eneste man skal betale for er kørselspenge men de er vist godt spredt ud over landet. Det vil jeg nok prøve hvis det var mig

[lilleraev]

Tusinde tak for alle jeres svar!

Jeg ved godt jeg havde lavet en anden tråd om nøjagtigt det samme, kunne bare ikke lige huske hvad den hed eller hvor den lå, og jeg havde simpelthen bare sådan brug for at få luftet det.

Det er jo rigtig svært at stå i - jeg har ondt af Emma ligesom I har - men Marley er ikke så opsøgende eller voldsom som I skriver. Han er ikke klodset eller sætter sig på hende (han gjorde det nok de første par uger, hvor de var lige store, men nu er han meget bevidst om hvor hun er henne).

 

Jeg tror måske det bunder i at vi bare ikke har været konsekvente nok den sidste måneds tid pga. eksamen og andre ting. Vi talte hele situationen igennem igår - og har bestemt os for at dele huset op i en Marley fri del og en Emma fri del - så kan de hver især gå ind i hver sit værelse hvis de har brug for en pause.

Legeting, tyggeting osv. er begrænset til de områder - ALTID. Hygge foregår i stuen. Så må man komme derind hvis man vil være med.

Emma skal ikke snerre ad ham. Så vi må prøve at sørge for at stoppe det før det sker. Og træne noget mere målrettet med at rose hende, når hun klarer en situation godt.

 

Og så tror jeg meget at det har at gøre med jeg jeg simpelthen skal holde op med at have dårlig samvittighed. Tine siger at hun først tager ørerne tilbage når jeg kommer hjem, så det må simpelthen være et trick hun laver??

 

Idag har jeg så været alene hjemme med hundene, og Marley opsøger hende kun, når jeg snakker med hende. Hun har stort set ligget under min seng mens han har ligget i den - men de har så heller ikke været uvenner idag..

[lilleraev]

Er der nogen af jer, der ved hvad det afsnit af It's me or the dog hedder? Gad da godt lige se det