Så er det krøllede får flyttet ind

[Gæst Stella]

Hej Stella- du ved jo godt, at så mange herinde støtter dig og din nye vovse-og vil jer det bedste, så please - kom tilbage og skriv, hvordan det går. Og glem de negative kommentarer, dem kan alle få.

Tror også, det er mere frustrerende for dig selv at holde pause herinde, da du plejer at få god fit back herindefra.

Jeg føler mig som en gammel mor, der ikke kan få kontakt med en datter, jeg ved er i tvivl om, hvad hun skal vælge at gøre.,

Så please - kom på banen, vi er mange der gerne vil høre nyt???????

Kærlig hilsen Ulla fra Hundehuset i Tåstrup.

 

 

Søde søde Ulla :hjerte:

[Gæst Stella]

Ulla, -Stella ved det godt. Hun er bare overvældet lige nu, på grund af alle problemerne oveni sorgen.. Hun har brug for timeout en gang imellem..

Så vender hun tilbage, når hun er klar.

 

--Sådan ER det jo med de der voksne børn... Vi KAN ikke følge med i alt, hvad de laver, når de også har deres eget liv;-).. Når de så er klar, så hører vi fra dem igen. Nogle ting er de nødt til at beslutte helt selv... Uden indblanding fra alle mødrene..

 

Men jeg ville osse grumme gerne høre, hvordan det går med Tjaldurs tissemand...

 

 

og søde søde Birgitta :hjerte:

[Gæst Stella]

Hele mit liv lige nu er et kæmpe vivar af 1000 forskellige føleser, men jeg skal prøve at gøre det kort.

 

Jeg er stadig ikke rask, har fået taget blodprøver ved lægen som viste rigtig højt infektionstal, er stadig på antibiotika og nu mener de jeg muligvis har kyssesyge. Min bror havde kyssesyge i slem grad for 3 måneder siden, hvor han var så dårlig at jeg måtte tage hjem til ham og være hos ham. Jeg kan jo være blevet smittet dengang da det jo er en virus.

 

Uanset hvad så svinger det rigtig meget, så min træning med Tjaldur er stadig begrænset. I går havde jeg det så godt at jeg var i fårup sommerland, dog med indelagt hviletime på en bænk med massiv hovedpine, i dag har jeg det så ringe at jeg har sovet næsten hele dagen.

 

Jeg lærer ham at kende mere og mere for hver dag der går, og det er skønt.

 

Dagen i går startede dog utrolig dårlig. Han skulle passes hos en, da det ville være alt for synd for ham at komme med. Han blev rigtig køresyg, så det var synd, men det gik jo over da vi ankom. Mig og min bror går ind og aflevere ham og er der et stykke tid, da han ikke bare skal kastet ind et nyt sted. Desværre sker der det at da jeg går ind af døren og har Tjaldur inde og tager snoren af ham, kommer min bror i tanke om han har glemt noget ude i bilen og åbner døren uden at tænke nærmer over det og jeg når ikke at få fat i Tjaldur og væk er han. Desværre et meget trafikeret sted. Han tæskede rundt, op og ned af vejene, ind i folks haver og snart havde en lille samling af mennesker stillet sig for at glo på og en mand med en gravhund morede sig kostelig. Tjaldur han hygger sig tydeligvis også og han kan godt nok løbe stærkt den bandit. Og at kalde på ham, kan man lige så godt spare sig. Han løber direkte ned mod en trafikret vej og jeg bad til vor herre hele vejen derned, men heldigvis havde manden med gravhunden og to damer stillet sig nede ved vejen og får billisten til at sænke farten og han løber op af en grusvej og så sker der det som er sket de gange han er løbet løs, så er det som om at han pludselig kommer i tanke om at det ikke er så smart, så stivner han fuldkommen, ligger sig helt ned og viser alle dæmpede signaler og kryber, som om jeg ville slå ham, og så kan man gå lige hen og tage ham.

 

Så pyha det endte godt, men noget nervepirrende start.

 

Jeg ved ikke om han er blevet behandlet hårdt før, men når jeg øver indkald med ham i min brors have, så lytter han ikke så godt, for så at komme snigende og stivne og gøre sig total lille, han kan også finde på at bakke og se skræmt ud hvis jeg tager ham i halsbåndet.

 

Hele vejen op til fårup sad jeg og bekymrede mig og tænke om det nu blev en god dag for ham og om han stak af igen osv.

 

Lige da vi kom ind i fårup fik jeg dog noget andet at tænke på, for ved indgangen står der en dame med en trækvogn og hvad ligger der i trækvognen ? Den sødeste lille cocker spaniel hvalp, helt samme farve som Teitur. Jeg tænker straks 4 år tilbage, der var Teitur som hvalp med i fårup sommerland og sad i samme type trækvogn. Dengang alt var så lykkelig og dengang han var en lille klumpet hvalp der var SÅ glad og spændt på hvad livet bød ham, hvor han blev så træt at han måtte bæres og til sidst sove trygt med sit tæppe i trækvognen det meste af eftermiddagen.

Det fik tårene til at vælte frem.

Om aften kørte vi ud til vesterhavet og her kunne jeg hellere ikke holde tårene tilbage, det var det sted Teitur første gang var i vandet og ved stranden. Har billeder hvor jeg sidder med ham derude og hvor han er lidt betuttet, han var jo også kun 14 uger.

 

Det gode var så at jeg blev glad ved tanken om at Tjaldur ventede på mig hjemme. og jeg kunne næsten ikke vente med at hente ham igen. Han blev til min glæde overlykkelig over at se mig igen da jeg hentede ham, og han havde ikke spist noget hele dagen, og hans madskål var fyldt, men da han havde hilst på mig, sprang han hen til madskålen og spiste med logrende hale alt sit mad rub og stub. Han sov i bilen hele vejen hjem.

 

De sidste nætter har vi sovet i telt i have n og jeg var spændt på hvordan han ville tage det, men der har ingenting været. Han har bare sovet så sødt og roligt og lagt i sin sovepose op af mig.

 

 

De første mange dage ville han helst ligge ude i køkkenet eller gangen, men nu kommer han mere og mere ind til mig og har faktisk lagt og sovet hos mig i min seng hele dagen i dag. Dejligt.

 

 

Mine kaniner har gået i græsningbur ude i haven, så har taget Tjaldur med i snor derud flere gange og prøvet at lære ham at kaniner ikke skal spises. Det går så godt nu, at jeg kan tage ham derud i snor, gå tæt på, stoppe ham i at gø og lave jagteadfærd. Han stresser stadig over dem og ville gerne jagte dem, men gør ikke længere og jeg kan via kraftig " NEJ" få ham til at bakke og sidde på ca en meters afstand og tie stille. Hvis jeg så begynder at rose ham, kaster han sig frem og gør igen, så jeg nøjes med at tænke at her skal rosens i sig selv være at jeg ikke siger NEJ, men blot er der.

 

 

Her i eftermiddag var jeg desværre nød til at fodre alle hønsene hos min mor igen, og der er jo langt over 300, så det tager en evighed. Jeg tænkte at jeg ville tage med ham derover og se hvordan han reagerede og så hvis det blev for voldsomt, måtte jeg jo tage tilbage med ham.

 

Denne her gang bandt jeg ham solidt til et træ og satte ham sådan at han bedre kunne se mig når jeg gik ind i volierene.

 

Til min store overraskelse, gøede han kun når jeg gik rundt inde i selve voliere og han ikke kunne se mig, så snart jeg gik ude foran og ordene vand og foder, var der ingenting, så lagde han sig bare ned og kiggede på.

 

 

Generelt kan han ikke lide at jeg går fra ham og han er bundet. Og nu lyder det som om jeg konstant binder ham og går fra ham, men det gør jeg altså ikke.

 

Han har lært at man sidder stille på sin bagdel indtil døren bliver åbnet. I starten hoppede han som en gummibold og skrabede på døren og gøede. Men nu kan jeg nøjes med at sige sit, og så straks åbne, venter jeg begynder han at gø og der er ingen grund til at skabe gøkoncert.Men det kommer nok.

 

 

Desværre er han slet ikke motiveret for godbidder eller mad eller legetøj. Alt legetøj splitter han ad og godbidder spytter han ud, uanset hvad det er. Han er ligesom Teitur verdens mester i at stresse sig selv.

 

Han virker ikke som om han nogensinde er blevet stoppet i den adfærd at gø, for hvis man ignorer hans gøen bliver det endnu værre, det er meget selvforstærkende. Jeg er nød til at røre ham, altså feks tage fast i hans halsbånd og bestemt sige NEJ eller SLUT. Han virker hellere ikke som om han nogensinde er blevet stoppet i at stresse sig selv. Feks ved Teitur tvang jeg ham til at gøre noget, feks at dække og blive, da det kunne nedbringe hans stress rigtig meget. Men Tjaldur har ikke lært simple kommadoer, men jeg har lært ham at dække og sitte og øver ihærdig at lærer ham i at vente og blive, men det er jo svært og tager lang tid, men rom blev ikke bygget på en dag, de bygger vel endnu.

 

Han ville kun tygge tyggeben hvis jeg holder benet og han sidder op af mig. Underligt.

 

Jeg tager hjem til mig selv på søndag og jeg boer jo i byen, så jeg har besluttet at lærer ham at bære mundkurv, da han reagere kraftig på andre hunde, han laver simpelthen slemt udfald mod dem. Vi har mødt to hunde herude og han går total amok, han er sådan rigtig vred.

 

 

Han klør sig desværre stadig en del. vi er ikke begyndt på binyrebarkhormon endnu, da jeg har en hel æske hjemme ved mig selv, så dyrlægen så ingen grund til at udskrive nye. Så vi starter på søndag, dog undre det mig at binyrebarkhormon skulle tage det ved tissemanden, man burde vel egentlig give antibiotika ? Nå men noget hjælper det jo.

 

 

 

Med internatet har jeg opgivet der er intet at komme efter. Det eneste de ville " hjælpe " med er at tage ham tilbage for 500 kr og så får jeg så ikke mine 2000 kr igen som jeg gav for ham, de ville hellere ikke betale den dyrlæge regning jeg fik for ham den anden dag og det er så det.

 

Så ja de kan rende og hoppe og så må vi klarer os selv, som jeg har gjort så mange gange før. Tjaldur skal blive hos mig, færdig basta bum, han skal under ingen omstændigheder omplaceres igen.

 

Han er sådan en skøn hund, så glad så glad og så kærlig.

[Therese]

Det lyder som om det går rigtig godt Stella.. :5up: Så skal vi bare lige have dig på højkant også :ae:

[Museklik]

Hvor dejligt at høre fra dig. Håber du snart får det bedre.

[Ulla H]

Så dejligt at hører godt nyt fra jer.

I øvrigt kender jeg da godt det med ny hund og voldsom lungebetændelse.

Da jeg var i 30erne og enlig mor, min datter var nok 6 år , blev jeg pludselig så svag, at jeg kun nogle dage om ugen og kunne kun passe mit arbejde.sådan 2 dage på job, 2 i sengen og det går jo ikke. En dag i frokosten på job cyklede jeg ned til lægehuset og ja- dobbelsidig luingehyler. Cyklede tilbage efter mine ting og for at aflevere mit arbejde.Så ringer en kollaga vedr en hund der var med på job, fordi ejer ikke kunne nå hjem efter den inden Dr dyr lukkede. Den var 13-14 mdr, en dværggravhund, langhåret han og han skulle aflives.Jeg hentede hunden og fik en kollega til at køre mig,vovse og cykel hjem. Jeg havde kat, men det gik hurtigt fint med dem.

Så mig og Bamse vi startede også med en sengeliggende tid, hvor vi kun kom ud , når datter skulle afleveres og hentes og så lige i haven.

Bamse var så usocialiset, havde aldrig gået tur , mødt fremmede mennesker, hunde eller trafik.

Det tog over 4 mdr. før han bare logrede lidt med halen, når vi kælede eller jeg kom hjem.Han gemte sig under møblerne når han kunne se vi skulle ud af huset, turde ikke forrette sin nødtørft nye steder, og var så rædmager at jeg var flov over at gå med ham på gaden.

Bamse lærte mig så meget om omsorgssvigtede hunde.Min frygt var , at Dr Dyr jo rigtigt sagde at hvis ikke, han magtede at vise livsglæde efter mindst et halv år hos mig, var det ikke acceptabelt at holde liv i ham..

Vi vandty heldigvis kampen og han blev glad og fik en lillesøster, også langhåret gravbasse.

[Ulla H]

Så dejligt at hører godt nyt fra jer.

I øvrigt kender jeg da godt det med ny hund og voldsom lungebetændelse.

Da jeg var i 30erne og enlig mor, min datter var nok 6 år , blev jeg pludselig så svag, at jeg kun nogle dage om ugen og kunne kun passe mit arbejde.sådan 2 dage på job, 2 i sengen og det går jo ikke. En dag i frokosten på job cyklede jeg ned til lægehuset og ja- dobbelsidig luingehyler. Cyklede tilbage efter mine ting og for at aflevere mit arbejde.Så ringer en kollaga vedr en hund der var med på job, fordi ejer ikke kunne nå hjem efter den inden Dr dyr lukkede. Den var 13-14 mdr, en dværggravhund, langhåret han og han skulle aflives.Jeg hentede hunden og fik en kollega til at køre mig,vovse og cykel hjem. Jeg havde kat, men det gik hurtigt fint med dem.

Så mig og Bamse vi startede også med en sengeliggende tid, hvor vi kun kom ud , når datter skulle afleveres og hentes og så lige i haven.

Bamse var så usocialiset, havde aldrig gået tur , mødt fremmede mennesker, hunde eller trafik.

Det tog over 4 mdr. før han bare logrede lidt med halen, når vi kælede eller jeg kom hjem.Han gemte sig under møblerne når han kunne se vi skulle ud af huset, turde ikke forrette sin nødtørft nye steder, og var så rædmager at jeg var flov over at gå med ham på gaden.

Bamse lærte mig så meget om omsorgssvigtede hunde.Min frygt var , at Dr Dyr jo rigtigt sagde at hvis ikke, han magtede at vise livsglæde efter mindst et halv år hos mig, var det ikke acceptabelt at holde liv i ham..

Vi vandty heldigvis kampen og han blev glad og fik en lillesøster, også langhåret gravbasse.

[tantemaier]

Hold op der er sket meget den sidste uges tid. Jeg har slet ikke være på comp., så nu er der meget at indhente

 

Hvor er det dejligt, at det trods alt går fremad. Det har været en hård start, men man kan aldrig gardere sig imod sygdom.

 

Er han begyndt at spise lidt mere?

 

Hold op hvor er han altså en lækker basse. Han er da blevet rigtig fin efter trimningen :5up:

[Fluffykins]

Sikke da en tråd at komme hjem til - stort tillykke med den lille bølle, han er da bare for lækker . Jeg er sikker på du nok skal få styr på unoderne og få et fantastisk forhold til ham efterhånden som i lærer hinanden lidt bedre at kende.

[Nollike]

Hej igen Stella

 

Dejligt at høre fra dig :5up: Jeg synes at det lyder som om Tjaldur gør nogle rigtig gode fremskridt :klap: Der er selvfølgelig lang vej endnu og første skridt på vejen er at han bliver tryg ved dig og ved at det er dig han hører til og det lyder som om det går hurtigt i den retning. Alt det med træning og alle de andre ting der skal rettes op på kommer jo hen af vejen og på ingen måde fra den ene dag efter den anden, men jeg er sikker på at du hen af vejen vil få mange smil på læben over når han pludselig kan noget nyt, over de fremskridt der helt sikkert vil komme

 

Det er klart at du ikke har den samme samhørighed med Tjaldur som du havde med Teitur. Tjaldur har overhovedet ikke forudsætningerne endnu for at kunne indgå i sådan et fællesskab. Først og fremmest skal han finde ud af at du er kommet for at blive og at du er værd at elske. Der er desværre ingen garanti for at du får samme fællesskab med ham som med Teitur, men så får du noget andet i stedet. Vi som har haft en sjælehund ved godt at det er utroligt svært at få hund efterfølgende, men man elsker den næste for det den er, ikke for hvad den skulle have været :kys: Og du har lige fået ham, du kan overhovedet ikke se hvad han rummer endnu, han skal først have lov til at falde til :kys: Min Futte var lidt af et problembarn da jeg fik ham, jeg lavede mange frustrerede opkald til min veninde om at nu gjorde han det og nu gjorde han det, men efterhånden som jeg lærte ham at kende og vi fik rettet os ind efter hinanden (og han faldt til, det tog ham utrolig lang tid, det var virkelig hårdt for ham at skifte hjem ) så udviklede han sig til at blive min sjælehund som jeg stadig savner helt utrolig meget :hjerte: Så fat mod, det er langt fra den "rigtige" Tjaldur du ser nu :kys: Vær overbærende og arbejd på at han får tillid til dig og finder ud af hvad du forventer af ham stille og roligt, så skal han nok blive en rigtig dejlig hund, han ser utrolig skøn ud Det kan godt være at du har gjort det lidt sværere for dig selv ved at få en ny hund så hurtigt og samtidig en der minder så meget om Teitur, men omvendt så har han allerede gjort dig glad ik'? Og det bliver kun mere og mere efterhånden som tiden går, det er jeg sikker på. Han begynder allerede at vise nogle mere positive sider ved at han ligger og sover sammen med dig i teltet, søger dig mere og mere, spiser når du kommer og træningen ved hønsene også giver nogle små fremskridt, så det skal nok gå alt sammen :kys: Uden at jeg har hverken statistik eller andet at underbygge min påstand med, så har jeg opfattelsen af at hunde som har haft det dårligt førhen bliver helt fantastiske når de kommer et sted hvor de får det godt, kærlige og vel på en eller anden måde taknemmelige, så jeg tror på at I får det rigtig dejligt sammen efterhånden som I lærer hinanden at kende, især fordi du lyder til virkelig at ville det af hele dit hjerte :hjerte: Og ja, så klokker du i den engang imellem, det nemmeste er altid at være bagklog (som med jordspyddet og hønsene), men du lærer af det hver gang og hunde tilgiver og så var det jo heller ikke værre vel? Jeg tror at du skal lede længe for at finde en hundeejer (eller forældre for den sags skyld) som ikke kan hive eksempler op af lommen, hvor de burde have gjort noget anderledes, det er en del af den læringsproces det er at være ansvarlig for et andet levende væsen. Så op med hovedet, du gør det rigtig godt :5up::kys:

 

Og så god bedring i øvrigt!! Hvis det er mononukleose du har, så skal du altså lige passe lidt på med dit aktivitetsniveau :ae: Jeg håber at du snart bliver rask, det vil gøre det hele meget nemmere for dig :ae:

[Gæst Stella]

Hej igen Stella

 

Dejligt at høre fra dig :5up: Jeg synes at det lyder som om Tjaldur gør nogle rigtig gode fremskridt :klap: Der er selvfølgelig lang vej endnu og første skridt på vejen er at han bliver tryg ved dig og ved at det er dig han hører til og det lyder som om det går hurtigt i den retning. Alt det med træning og alle de andre ting der skal rettes op på kommer jo hen af vejen og på ingen måde fra den ene dag efter den anden, men jeg er sikker på at du hen af vejen vil få mange smil på læben over når han pludselig kan noget nyt, over de fremskridt der helt sikkert vil komme

 

Det er klart at du ikke har den samme samhørighed med Tjaldur som du havde med Teitur. Tjaldur har overhovedet ikke forudsætningerne endnu for at kunne indgå i sådan et fællesskab. Først og fremmest skal han finde ud af at du er kommet for at blive og at du er værd at elske. Der er desværre ingen garanti for at du får samme fællesskab med ham som med Teitur, men så får du noget andet i stedet. Vi som har haft en sjælehund ved godt at det er utroligt svært at få hund efterfølgende, men man elsker den næste for det den er, ikke for hvad den skulle have været :kys: Og du har lige fået ham, du kan overhovedet ikke se hvad han rummer endnu, han skal først have lov til at falde til :kys: Min Futte var lidt af et problembarn da jeg fik ham, jeg lavede mange frustrerede opkald til min veninde om at nu gjorde han det og nu gjorde han det, men efterhånden som jeg lærte ham at kende og vi fik rettet os ind efter hinanden (og han faldt til, det tog ham utrolig lang tid, det var virkelig hårdt for ham at skifte hjem ) så udviklede han sig til at blive min sjælehund som jeg stadig savner helt utrolig meget :hjerte: Så fat mod, det er langt fra den "rigtige" Tjaldur du ser nu :kys: Vær overbærende og arbejd på at han får tillid til dig og finder ud af hvad du forventer af ham stille og roligt, så skal han nok blive en rigtig dejlig hund, han ser utrolig skøn ud Det kan godt være at du har gjort det lidt sværere for dig selv ved at få en ny hund så hurtigt og samtidig en der minder så meget om Teitur, men omvendt så har han allerede gjort dig glad ik'? Og det bliver kun mere og mere efterhånden som tiden går, det er jeg sikker på. Han begynder allerede at vise nogle mere positive sider ved at han ligger og sover sammen med dig i teltet, søger dig mere og mere, spiser når du kommer og træningen ved hønsene også giver nogle små fremskridt, så det skal nok gå alt sammen :kys: Uden at jeg har hverken statistik eller andet at underbygge min påstand med, så har jeg opfattelsen af at hunde som har haft det dårligt førhen bliver helt fantastiske når de kommer et sted hvor de får det godt, kærlige og vel på en eller anden måde taknemmelige, så jeg tror på at I får det rigtig dejligt sammen efterhånden som I lærer hinanden at kende, især fordi du lyder til virkelig at ville det af hele dit hjerte :hjerte: Og ja, så klokker du i den engang imellem, det nemmeste er altid at være bagklog (som med jordspyddet og hønsene), men du lærer af det hver gang og hunde tilgiver og så var det jo heller ikke værre vel? Jeg tror at du skal lede længe for at finde en hundeejer (eller forældre for den sags skyld) som ikke kan hive eksempler op af lommen, hvor de burde have gjort noget anderledes, det er en del af den læringsproces det er at være ansvarlig for et andet levende væsen. Så op med hovedet, du gør det rigtig godt :5up::kys:

 

Og så god bedring i øvrigt!! Hvis det er mononukleose du har, så skal du altså lige passe lidt på med dit aktivitetsniveau :ae: Jeg håber at du snart bliver rask, det vil gøre det hele meget nemmere for dig :ae:

 

 

Han har nemlig allerede gjort mig rigtig glad og fået mit til at grine, langt før noget menneske ville have fået mig til det.

 

Jeg var i skoven med ham i formiddags, synes jeg havde det lidt bedre, men fik hurtig rigtig ondt i maven og i min ene lunge. Avs, så turen blev ikke så lang, men han trak næsten ikke, havde bare givet ham en almindelig sele på og så flexlinen og taget antritræk selen med for en sikkerhedsskyld. Men han gik SÅ pænt, har aldrig prøvet at gå tur i en skov med en hund før, uden at blive slæbt rundt, det var en fornøjelse. Han var bare så sød til at vente på mig og gå pænt :hjerte:

 

Da vi så kom hjem, regnede det rigtig meget, så ville ligge mig ud i teltet og sove med ham, havde ikke forventet han gad sove på den tid af dagen. Min bror kom også ud, så sov vi en times tid, så skulle jeg ind og tisse og han sad og pev lidt da jeg gik og lå og ventede ved nettet indtil jeg kom, men da min bror stod op lidt senere fordi han ikke gad sove, fulgte Tjaldur slet ikke med :klap: næ han kom op til mig og ville ligge under min sovepose, og sådan lå han og jeg og puttede i knap 3 timer årh altså lille sveske. Det havde jeg godt nok ikke forventet.

 

 

 

 

Desværre er jeg bekymret for ham, for synes hans kløe tager til, trods han stresser mindre og mindre. Men jeg kan ikke gøre så meget, andet end det jeg gør nu og så se om det ikke bliver bedre.

[tantemaier]

Tak for en dejlig opdatering lige inden jeg skal i seng. Det fik mig til at trække på smilebåndet og tænke, nåååh, hvor er han kær. Jeg tror han er ved at finde ud af at I to hører sammen :hjerte:

[PinPoynter]

Stella, husk på at kronisk stress, som han har været udsat for med ophold i kennel osv, er noget der tager flere uger om at komme ud af kroppen, så selvom han virker roligere nu, kan han sagtens stadig have stress i kroppen.

[Nollike]

Han har nemlig allerede gjort mig rigtig glad og fået mit til at grine, langt før noget menneske ville have fået mig til det.

 

Jeg var i skoven med ham i formiddags, synes jeg havde det lidt bedre, men fik hurtig rigtig ondt i maven og i min ene lunge. Avs, så turen blev ikke så lang, men han trak næsten ikke, havde bare givet ham en almindelig sele på og så flexlinen og taget antritræk selen med for en sikkerhedsskyld. Men han gik SÅ pænt, har aldrig prøvet at gå tur i en skov med en hund før, uden at blive slæbt rundt, det var en fornøjelse. Han var bare så sød til at vente på mig og gå pænt :hjerte:

 

Da vi så kom hjem, regnede det rigtig meget, så ville ligge mig ud i teltet og sove med ham, havde ikke forventet han gad sove på den tid af dagen. Min bror kom også ud, så sov vi en times tid, så skulle jeg ind og tisse og han sad og pev lidt da jeg gik og lå og ventede ved nettet indtil jeg kom, men da min bror stod op lidt senere fordi han ikke gad sove, fulgte Tjaldur slet ikke med :klap: næ han kom op til mig og ville ligge under min sovepose, og sådan lå han og jeg og puttede i knap 3 timer årh altså lille sveske. Det havde jeg godt nok ikke forventet.

 

 

 

 

Desværre er jeg bekymret for ham, for synes hans kløe tager til, trods han stresser mindre og mindre. Men jeg kan ikke gøre så meget, andet end det jeg gør nu og så se om det ikke bliver bedre.

 

Jamen altså, han er jo SÅ meget på rette vej :klap::hjerte:

 

Det med kløen, så har PinPoynter ret, det kan tage ret lang tid at få ud af kroppen Men hør hvad dyrlægen siger. Noomi har også haft perioder hvor hun har kløet, så blev hun vasket i en eller anden anti-kløe-shampoo og så blev det bedre :5up: Så det behøver såmænd ikke at være så slemt endda :ae:

[Gæst Stella]

Det går bedre og bedre med det lille nus. Desværre ikke med mig skulle have været hjemme ved mig selv i dag, men har stadig rigtig ondt i min ene lunge og i morges følte jeg at jeg skulle besvime og havde slem koldsved og kastede op, det er bare slet ikke sjovt. Sov det meste af dagen, men her i eftermiddags kørte mig og min bror og Tjaldur så ud til skoven da jeg havde fået det lidt bedre. Min bror gik med ham, mens jeg slentrede bagefter og måtte holde pause hele tiden. Men Tjaldur nød det og var så evig glad, så dejligt at se. Efter lidt tid kørte vi hjem igen, og nu ligger han og sover tungt og trygt i min dyne i min seng.

 

Jeg øver hver dag at nulre hans poter, da han ikke kan lide man rører dem.

 

Han spiser desværre stadig stort set ingenting.

 

I går og i dag har han haft " anfald " af omvendt nysen i ret lang tid, ved ikke om det er pga lidt stress, det kommer oftes når han har drukket vand eller er helt ophidset af glæde. Lyder flere gange som om han er ved at brække sig. Teitur kunne også have det nogle gange, men dyrlægen sagde det var pga hans allergi.

 

Håber Tjaldur bare har det lidt pga lidt stress, mange hunde har det jo af og til.

 

Han har ikke kløet sig ret meget i dag :banan: har været sammen med ham hele dagen i dag, og kun i morges bed han sig i poterne og i benene, ellers har der ikke været noget.

[Gæst Stella]

Nårh det går altså bare godt med den sorte nusen.

 

Pga smerter i kroppen er jeg sådan en der flytter soveplads flere gange om natten. Så i nat sov jeg indtil kl 2 i en seng, men kunne ikke længere ligge ned pga smerter, så rejste mig og lagde mig ud i teltet på min luftmadras. Tænkte ikke at Tjaldur ville med, men jo han ville med sin nye moar og hyggesove ude i teltet, så han sov med mig derude. Årh hvor er det altså bare hyggeligt

 

Vi har været i skoven igen i dag, og han nød det i fulde drag.

 

Han har både spist morgenmad og aftensmad i dag :hjerte: og godbidder.

 

Han er begyndt at tage sit legetøj i munden når jeg kommer ind og i dag fik jeg ham overtalt til at lege med en bold, dog gad han ikke så længe.

 

Han er bare så sød

[Gæst Stella]

Men desværre klør han sig igen en del. Opdagede en masse små " knopper " på inderside af øreflapperne, det er en helt masse små sår af at klø sig sådan. Han puster også stadig meget.

[tantemaier]

Det er dejligt at høre at det trods alt går fremad :5up:

Du siger han puster meget. Kan det ikke være fordi han ikke har fået ret meget motion og lige skal vænne sig til det? Så det måske er fordi han er forpustet? Ellers så kør forbi dyrlægen med en prutteprøve.

Har du noget aloe vera du evt kunne smøre med eller det der kløestillende salve du købte (hvis man må bruge det på åbne sår).

[Gæst Stella]

Det er dejligt at høre at det trods alt går fremad :5up:

Du siger han puster meget. Kan det ikke være fordi han ikke har fået ret meget motion og lige skal vænne sig til det? Så det måske er fordi han er forpustet? Ellers så kør forbi dyrlægen med en prutteprøve.

Har du noget aloe vera du evt kunne smøre med eller det der kløestillende salve du købte (hvis man må bruge det på åbne sår).

 

 

Jeg havde ham med ved min egen dyrlæge der lyttede længe på ham, men ikke umiddelbart kunne høre noget unormalt, men indrømmede at det var svært at hører ret meget fordi Tjaldur gøede uafbrudt mens vi var der.

Men han er altså også verdens mester i at hidse sig selv op og stresse sig selv helt vildt op. Tror mere det er det, jo mere jeg lærer ham at kende.

 

Jeg ville se om jeg uden at blive flænset og få ødelagt hele mit badeværelse, kan få ham i bad i dag.

[Gæst Stella]

Er endelig kommet hjem til mig selv og Tjaldur er hvert fald ikke vant til at gå inde i byen. Jesus en morgentur, haha. Han sprang rundt ( utrolig så meget man kan hoppe rundt, selvom linen kun er 1 meter ) og han zigzaggede helt vildt, forsøgte at hoppe op af alle de mennesker der var, gik ind i skiltene og ville lette ben op af tøjstativerne og sprang forskrækket tilbage hver gang der kom en cykellist. Arme hund, vores eftermiddags tur forgår nede i parken, så kan han nok slappe lidt af, men hans humør fejler hvert fald ikke noget.

[Ulla H]

Lige nu bliver han da nok overstimuleret af byindtryk.Mine kan da hellerikke lide at gå på hovedgaden i forretningskvarteret. Kun efter en byfest , hvor der ligger alskels spiseligt og flyder, før kommunenen har rydedet op.

[Gæst Stella]

Her er lidt nye billeder af bassen. Jeg prøvede at tage billeder fra hans perspektiv ved at sidde på hug, men det var umuligt, for hver gang kom han hen til mig, så måtte tage dem fra oven i stedet :blink:

 

Han er blevet rigtig dygtig til at lade mine kaniner være i fred i deres bur. Han kan nu sidde og kigge på dem, stå og snuse til dem og slikke på dem gennem tremmerne uden at gø. Har siddet mange gange med ham og sagt " IH HVOR ER DE BARE SØDE " og stopfoderet ham med leverpostejsgodbidder som er det eneste han gider spise.

 

Næste mål er at jeg kan lade dem løbe løs på tagteressen som de plejer. Teitur lå jo bare ude sammen med dem og gik rundt mellem dem. Det forventer jeg ikke Tjaldur kan. Men mit næste mål er at han kan sidde bag den lukkede terrasse dør og se på dem løbe rundt UDEN at han gør og ville jage dem og kradser på ruden.

 

 

Nå her lidt billeder af Tjaldur.

 

[tantemaier]

Hvor er han bare kær og fin :hjerte:

 

Hvordan gik badet?

[Gæst Stella]

Hvor er han bare kær og fin :hjerte:

 

Hvordan gik badet?

 

Tjo tja det gik ikke rigtig, vi forsøger igen i morgen.

 

I dag nåede han da ud på badeværelset og jeg tændte for vandet og han fik sine poter våde og så var festen forbi.

[Gæst Stella]

Nej nej nej det er bare for træls.

En virkelig dårlig morgentur. Vi gik et godt stykke og på vej tilbage skal vi lige gå langs et smalt fortov, og Tjaldur går på min venstre side og da vi passere et par mennesker holder jeg ham i så kort line som muligt. Vi har passeret ca 3 mennesker og der har ingenting været. En dame kommer så forbi med en masse indkøbsposer og uden varsel gør Tjaldur alvorligt udfald og får faktisk fat i hendes indkøbsposer. Jeg kommer til at hamre en fod ind i brystet på ham for at få ham til at stoppe. Det hele varede maks 5 sekunder. Damen tog det helt utrolig pænt, jeg var dybt rystet for han kunne lige så godt have fået fat i hendes hånd, nu gik det " kun" ud over hendes indkøbsposer. Jeg undskyldte selvfølglig mange gange og spurgte om jeg skulle hjælpe hende hjem eller noget, men hun tog det virkelig pænt og sagde hun ikke havde så langt.

 

 

For fanden altså.

 

Var i farmland forleden for at købe en mundkurv, havde ikke Tjaldur med, da der er to hunde inde i butikken der er på arbejde med deres ejer. Så kunne ikke prøve den på. Står med en str 4 og damens fantastiske vejledning siger jeg skal tage nr 3, for nr 4 ville blive ALT for stor. Jeg siger at den da nærmere ser lidt lille ud. Men ih nej en cocker spaniel var str 3. Jeg køber dog en stor 4. Hurra de er alt alt for lille, han skal nok snarer have en nr 5 eller 6. Ved ikke om damen nogensinde har set en cocker spaniel.

 

Nå men bor langt fra farmland så får den ikke lige byttet.

 

Må ned i land og fritid og se om de da ikke har et eller andet, sidst jeg var dernede havde de dog intet. Men tør faktisk ikke gå med ham uden mundkurv efter det her.