Så er det krøllede får flyttet ind

[Ninjamor]

Det lyder mærkelig, de har været en kæmpe succes hos Flips, der er markant forskel når han får dem og når han ikke får dem, har lige foræret de sidste væk til en lille springer spaniel med ocd-lignende adfærd og så vidt jeg har hørt så virker de også på hende...

Men det skal jo ikke stå alene, vovsen skal ha' bearbejdet stressen samtidig jo, min erfaring med flips er bare at han er noget nemmere at komme i kontak når han får nogle af de L-tryptofan - holdige tilskud

 

Det kan godt være det lyder sært, men hvis jeg da ellers har lært noget af et langt liv med hunde, er det, at der ikke findes nogen facitliste, at det der fungerer perfekt for nogle hunde ikke virker overhovedet for andre. Ligesom nogle hvalpe bare kan forlades og intet problem har med at være alene lige fra start af, hvor andre skal bruge måneder på at acceptere at være alene en time.

 

Inden jeg afprøvede de forskelllige varianter "godbidder" på mine egne tre hunde havde jeg en god lang snak med Rebecca om hvordan og hvorfor og alt det der. Hun virkede rigtig dygtig og inde i sagerne, så det var med stor fortrøstning jeg afprøvede f.eks. godbidderne mod stress på min Stjerne. Ingen effekt overhovedet.

Stjerne var en latent tikkende stressbombe og trods 2 år med intens adfærdsbehandling, jeg er jo selv adfærdsbehandler, og diverse andre tiltag, hjalp intet.

 

Så det jeg siger er at baggrunden for adfærden/tilstanden kan overskygge virkningen af et hjælperemedie, så remediet ikke har nogen eller kun ringe effekt.

 

Hvis en hund f.eks. som min Stjerne stresser over almindelige, daglige input og denne stress ligger så dybt og er så nemt trigget at hunden stort set virker stresset over "alt", skal der helt anden medicin til for at virke.

 

Det er en selvfølge at ingen adfærds"medicin" må stå alene, som jeg skrev, vil det være dumt at slå sig i hovedet med et bræt og bagefter tage medicin for hovedpinen. Det vil virke langt bedre på langt sigt, at undlade at slå sig med brættet

[Ninjamor]

Ville lige kort fortælle at det går godt med Tjaldur, han får Chamomilla om middagen og Go`nat hver morgen og aften og så har jeg haft ham hos en healer og jeg massere hans hoved og nakke hver aften og jeg har på kort tid fået en hel anden hund. Hans gøen er meget meget reduceret. Han har kunnet hilse på et par hunde, snuse til dem og hilse pænt. Men kun nogle og det er tydeligt når hans stress topper, så kan han ikke.

Han spiser normalt nu og hans pusten er stoppet og han hviller langt mere i sig selv,han har hilst på mange fremmed uden at gøre noget og han hopper ikke længere på ad folk.

Men det er tydelig han har mange lig i lasten som af og til dukker op til overfladen.

Men hans stress er reduceret og det er det vigtigste.

 

Det lyder godt, held og lykke med det

[sonja77]

Ville lige kort fortælle at det går godt med Tjaldur, han får Chamomilla om middagen og Go`nat hver morgen og aften og så har jeg haft ham hos en healer og jeg massere hans hoved og nakke hver aften og jeg har på kort tid fået en hel anden hund. Hans gøen er meget meget reduceret. Han har kunnet hilse på et par hunde, snuse til dem og hilse pænt. Men kun nogle og det er tydeligt når hans stress topper, så kan han ikke.

Han spiser normalt nu og hans pusten er stoppet og han hviller langt mere i sig selv,han har hilst på mange fremmed uden at gøre noget og han hopper ikke længere på ad folk.

Men det er tydelig han har mange lig i lasten som af og til dukker op til overfladen.

Men hans stress er reduceret og det er det vigtigste.

 

Det lyder som om, at det går rigtig godt fremad, hvor er det dejligt at høre.

[Ulla H]

Hej Stella

Det glæder mig at hans stress er på vej ned. Husk nu at her i starten er fremgang så dejligt, men ofte går det igen tilbage og så frem igen. Så tab ikke modet, hvis I får tilbagegang. Husk - det er kun en overgang til noget bedre, som oftest da.

Jeg har netop købt en flexline med flad snor, 8 meter og til max 50 kg ´s hund.Skal bruge den til træning.

Sådan een burde du kunne holde ham i, uden den springer.

Er fra Alt til hund og kat og kostede 279 kr.

Jeg har ikke prøvet min endnu.

Mht godbidder- noget må kunne findes i starten her, måske ikke for salte flæskesvær???, hvis han kan lide ting der knaser, eller mini frikadeller.

Og så lige- jeg ville aldrig stole på, at mine cocker ikke pludselig nakkede en kanin, hvis den pludselig bevægede sig hurtigt. Forvent ikke for meget mht samvær mellem dem..

[tantemaier]

Det er dejligt at høre at det går fremad. Jeg har tænkt på jer :5up:

Har han spændinger i nakken?

[luckyluna]

DEt lyder godt Han slapper mere af og at det påvirker en masse anden adfærd!

[KarinaO]

Kom sådan til at tænke på dig, da jeg så dette billede forleden, Stella.

[Gæst Stella]

Ja det er sku ikke engang løgn, det er cirka sådan det er at gå med en lille jagthund

[Gæst Stella]

Nårh Tjaldur er bare faldet så godt til. Han klarer gåturene langt lettere, og kan nu hilse på tævehunde. Han har endda leget med en labrador tæve. Men hanhunde kan han ikke tåle synet af. Hellere ikke på lang afstand. Men tæver kan han hilse på nu, selvom han har en lidt voldsom hilsen, han gør og springer frem, men når han så får lov at hilse, slikker han dem i ørene og mundvigene og underkaster sig eller går i legebuk.

 

Har fået Britt til at tale med ham, han fortalte 9 A4 sider og det har hjulpet ham så meget, og mig så meget, at jeg nu kender til hans fortid og ved hvad der er svært for ham og ikke mindst HVORFOR. Nu er det 10 gange lettere at hjælpe ham. Han hviler mere i sig selv efter han har fået lov at tale og selvom jeg græd meget, fordi det er så barsk det han har været udsat for, så giver det bare mening og det har hjulpet ham så meget.

[Gæst Sitto]

Nårh Tjaldur er bare faldet så godt til. Han klarer gåturene langt lettere, og kan nu hilse på tævehunde. Han har endda leget med en labrador tæve. Men hanhunde kan han ikke tåle synet af. Hellere ikke på lang afstand. Men tæver kan han hilse på nu, selvom han har en lidt voldsom hilsen, han gør og springer frem, men når han så får lov at hilse, slikker han dem i ørene og mundvigene og underkaster sig eller går i legebuk.

 

Har fået Britt til at tale med ham, han fortalte 9 A4 sider og det har hjulpet ham så meget, og mig så meget, at jeg nu kender til hans fortid og ved hvad der er svært for ham og ikke mindst HVORFOR. Nu er det 10 gange lettere at hjælpe ham. Han hviler mere i sig selv efter han har fået lov at tale og selvom jeg græd meget, fordi det er så barsk det han har været udsat for, så giver det bare mening og det har hjulpet ham så meget.

 

Hvor er det bare dejligt for jer at han er faldet mere til og det går den rigtige vej det fortjener I!

Har du lyst til at fortælle os hvad Tjaldur fortalte dig?

[sonja77]

Nårh Tjaldur er bare faldet så godt til. Han klarer gåturene langt lettere, og kan nu hilse på tævehunde. Han har endda leget med en labrador tæve. Men hanhunde kan han ikke tåle synet af. Hellere ikke på lang afstand. Men tæver kan han hilse på nu, selvom han har en lidt voldsom hilsen, han gør og springer frem, men når han så får lov at hilse, slikker han dem i ørene og mundvigene og underkaster sig eller går i legebuk.

 

Har fået Britt til at tale med ham, han fortalte 9 A4 sider og det har hjulpet ham så meget, og mig så meget, at jeg nu kender til hans fortid og ved hvad der er svært for ham og ikke mindst HVORFOR. Nu er det 10 gange lettere at hjælpe ham. Han hviler mere i sig selv efter han har fået lov at tale og selvom jeg græd meget, fordi det er så barsk det han har været udsat for, så giver det bare mening og det har hjulpet ham så meget.

 

 

Jeg vil også gerne høre om, hvad Tjaldur fortalte, hvis du har lyst til at dele det.

[Gæst Stella]

Hvor er det bare dejligt for jer at han er faldet mere til og det går den rigtige vej det fortjener I!

Har du lyst til at fortælle os hvad Tjaldur fortalte dig?

 

Både og, ved det var svært for Tjaldur at fortælle, han havde jo aldrig prøvet sådan noget før, at snakke med nogen der kunne hører ham. Det han har oplevet var også svært, særlig noget af det. Jeg ville gerne skrive om det, men ikke i åbnet forum, der er desværre for mange der ikke behandler det med respekt, men kan skrive privat til dig hvis det er.

[Gæst Sitto]

Både og, ved det var svært for Tjaldur at fortælle, han havde jo aldrig prøvet sådan noget før, at snakke med nogen der kunne hører ham. Det han har oplevet var også svært, særlig noget af det. Jeg ville gerne skrive om det, men ikke i åbnet forum, der er desværre for mange der ikke behandler det med respekt, men kan skrive privat til dig hvis det er.

Kun hvis du har tid og lyst - men så kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre det for jeg overvejer selv stadig at gøre det med min afdøde Sitto, men indtil videre tør jeg ikke - fordi jeg måske er bange for at kende sandheden for hvad hun virkelig var igennem inden jeg fik hende, som jo var skyld i at hun kun blev 6½ år gammel, så ødelagt var hun og jeg er endnu ikke helt afklaret med hvorvidt jeg vil kende sandheden, eller være foruden..

[Gæst Stella]

Kan skrive sådan lidt overordnet.

 

Tjaldur reagerede voldsomt på flere ting som jeg kun kunne gætte mig til hvorfor og derfor var det så rart at høre ham fortælle.

 

Bla er han jo fuldkommen panisk for vand hvilket er underligt, da cocker jo normalt elsker vand.

 

Han er bange for mænd.

For mørke, for små rum, for at blive indeklemt.

 

Han hopper op og snapper efter fremmed mænd, han bliver bange ved høje råb og skrig ( ikke at jeg går og råber og skriger, men feks min bror og jeg pjattede da vi var hjemme ved ham og min bror kilede mig og jeg hylede op, og Tjaldur kom farende og sprang op efter min bror og ville bide ham ) hvis nogen krammer mig, også kvinder, snerre han og bliver bange på samme tid. Hvis man tager ham i halsbåndet farer han sammen, hvis man snakker meget højt bliver han bange, hvis røre ved ham, feks hvis jeg skal børste ham, fjerne tæger, dryppe ham i nakken osv, så knurre og panikker han.

 

I går gik vi en tur da en kvinde og en mand står og pjatter ved et busstoppe sted. Manden klasker kvinden med en sporttaske i sjov, og Tjaldur ser det, og først skriger han og farer ned mod jorden og derefter springer han op og snapper efter manden. Og jeg holder ham selvfølelig tæt ind til mig.

 

Når han laver stort kan han bestemt ikke lide jeg kigger på ham og i starten ville han slet ikke lave når han var i snor.

[Gæst Stella]

Jeg ville ikke lige fortælle i detaljer, bare overordet, men Tjaldur fortalte helt præcise episoder og detaljer han kunne huske.

 

Men det første sted, han kom hen som hvalp, blev han sat i små rum i total mørke når familien tog hjemmefra en hel dag. Han kunne ikke holde sig og når familien kom hjem, tog manden ham i nakken og smed ham ud i mørket, så sov han derude på trappen hele natten. Manden var meget voldsom, og kvinden som tog sig af ham var bange for ham. Men Tjaldur husker også gode oplevelser med kvinden.

 

Han husker han er blevet holdt under en kold bruser i lang tid, mens han blev holdt i halsbåndet, han troede han skulle drukne.

 

Han er blevet råbt og skreget af og taget mange gange i nakken og sat ind i det mørke rum som straf for alt muligt, mens han var en lille hvalp.

 

Han elsker børn, for børnene var altid søde ved ham. Han husker særlig en lille pige som legede meget med ham og listede ud til ham på trappen når manden sov på sofaen, og snakkede med ham.

 

Det næste hjem husker han at han var populær i starten, men snart gad børnene ikke lege med ham og han blev sat i en gård hele dagen og lå i gangen hele natten. Han var meget ensom og alene. Tit glemte de at give ham mad og vand.

 

På internatet husker han at han græd hver aften, fordi der var mørkt og han klemte sig helt op i hjørnet. Han havde mistet alt håbet og hørt personalet snakkede om aflivning, han prøvede at snakke med de andre hunde derude, men alle havde nok i sit eget. Han var SÅ bange og ked af det og troede ikke han havde fortjent at opleve noget godt. Han har meget dårlig selvtillid.

 

Han har snakket meget med Teitur som har hjulpet ham her i starten hos mig. Han er meget taknemlig, men også forvirret, han tror det er for godt til at være sandt og ville så gerne være en god hund og lærer at begå sig.

 

 

 

 

 

Jeg skrev til internatet for at hører mere om hans baggrund hvilket de ikke rigtig kunne fortælle så meget om, men de kunne oplyse at de var glade for at han kom i nyt hjem for de havde tænkt sig at aflive ham, da han teede sig helt tosset derude. ! What.

[sonja77]

Tak fordi du deler, Stella. Men puha, hvor må det have været hårdt for dig at høre alle de her ting, jeg kan næsten ikke holde ud at læse det, sidder og tuder nu.

[Gæst Stella]

Har ikke skrevet alle detaljerne, men han har bla fortalt noget fra sin hvalpetid der kan få mig til at bryde helt ud i gråd, hvordan man mennesker være så onde.

 

Og så det med at han lå og græd hver aften de 2 måneder han var på internatet, lille lille skat altså har sagt at mor elsker ham og der aldrig skal ske ham noget ondt eller grimt igen.

 

 

Da jeg talte med internatet spurgte de selvføgelig hvordan det gik også sådan noget, jeg fortalte bla at det var tydeligt at Tjaldur gjorde alt for at man kunne lide ham og at det nok var svært at glemme fortiden for ham ( de aner ikke om det Tjaldur har fortalt og skal hellere ikke vide det ) men de sagde at hunde ikke kan huske fortiden og kun lever i nuet. Tsk, ja ja de skulle da bare lige vide.

[sonja77]

de sagde at hunde ikke kan huske fortiden og kun lever i nuet. Tsk, ja ja de skulle da bare lige vide.

 

Dét er jo ren uvidenhed.

[Therese]

Årh pyha... Stakkels lille hund, altså... Det kan jeg næsten ikke rumme.. Sidder helt med tårer i øjnene nu..

[Gæst Stella]

Dét er jo ren uvidenhed.

 

 

Ja men tænkt at man i al almindelighed har den overbevisning. Det modsiger jo også sig selv. Hvis hunde intet kunne huske fra deres fortid ville der jo ikke være nogen hunde med problem adfærd.

[Therese]

Ja men tænkt at man i al almindelighed har den overbevisning. Det modsiger jo også sig selv. Hvis hunde intet kunne huske fra deres fortid ville der jo ikke være nogen hunde med problem adfærd.

Og man kunne da heller ikke lære dem noget?

[PinPoynter]

Ja men tænkt at man i al almindelighed har den overbevisning. Det modsiger jo også sig selv. Hvis hunde intet kunne huske fra deres fortid ville der jo ikke være nogen hunde med problem adfærd.

Jeg tror ikke at hunde som sådan ligger og grubler over deres fortid, men alt de har været udsat for er jo noget der har været med til at forme dem, som de er, præcis som med mennesker? Og måske de kan have mareridt, og drømme og fortiden, men det ved jeg ikke noget om.

Men som Therese siger, hvis de slet ikke kunne huske noget, ville det jo ikke være muligt at træne dem? Så sikke en fjollet udtale.

[Gæst Stella]

Jeg tror hellere ikke hunde ligger og grubler over fortiden som sådan, men deres fortid påvirker dem jo rigtig meget, for det er det som gør dem til de hunde de nu engang er. Men hunde har jo en hel fantastisk evne til at tilgive og få det bedste ud af livet. De bærer ikke nag og er bitter, men de kan jo været forvirret fordi de ikke kan forstå hvad der sker eller forstå hvorfor de har været udsat for det og det. Ligesom de jo kan være bange og kede af det og miste håb og vise glæde osv. Men det ved du jo godt :blink:

[tantemaier]

For søren, stakkels lille Tjaldur Det er næsten ikke til at holde ud. Hvordan kan mennesker være så onde.

Han er bare verdens heldigste hund at han er havnet ved dig.

[Gæst Stella]

Den sorte slyngel har det ikke helt nemt med sig selv.

Han " prøver grænser af " eller rettere han prøver at tøjle sine dybe tillagte reaktions mønstre. Hvad fremmed mennesker angår må han desværre ses som utilregnelig, det er 50/50 det er umuligt at forudsige hvordan han reagere. Enten elsker han dem og ville nusses hele tiden eller også farer han lige ud efter dem.

 

Vi kan gå en gåtur hvor der INTET er, han er så sød og gør ikke og opfører sig pænt og så kan vi have 2 gårtur hvor han hiver og springer frem i snoren, gør af alt og alle, hopper efter cykelister, barnevogne, forsøger at snappe folk i hænderne, skabers sig sindsygt når der kommer andre hunde og opføre sig aldeles utilregneligt og faktisk aggersivt.

 

Det er måske 5 gåture ud af 10 der er gode, det er igen 50 / 50 og er er ikke umiddelbart nogen udestående faktore der gør det. Det er ikke sådan en indlysende grund.

 

I sidste uge havde vi været på en times gåtur, han havde hilst på to mænd og to tævehunde, gik glad med hjem ad og vi gik hvor der er færreste mennesker, vi passere jo af og til andre og jeg har ham i helt kort line på min ene side, da han pludselig uden varsel, farer ind foran mig og få fat i en kvindes hånd. Kvinden bliver meget bange og begynder næsten og græde, selv var jeg lige ved at overgive mig til gråden, pga chok og skræk for hvad hun ville gøre. I det han gør det, råber jeg kraftig NEJ og hiver ham tilbage, lige der var det som om han tænkte " å nej det var slet ikke meningen " jeg snakker med kvinden der har fået et par røde streger, overfladiske på hendes hånd og undskylder 1000 gange og vi snakker lidt frem og tilbage og hun kommer over det og efter at have skældt mig lidt ud er hun okay og går videre. Hele vejen hjem ville Tjaldur slet ikke have kontakt med mig og vel hjemme kravlede han ind under sengen og lå derinde i 2 timer og var ikke til at lokke ud. Jeg skulle ud på rideskolen og måtte til sidst tage afsted uden han var kommet ud.

Tror han havde det svært med sig selv. Men det er ubehageligt, besøgte min lillebror i går og Tjaldur var så sød hele tiden, men pludselig mens vi står i køkkenet og laver med, kommer han farende, hopper op og bider faktisk min bror i hånden. Dog igen kun overfladisk, men denne gang var det mere alvorligt end med damen. Synes det er rigtig grimt, for han opfører sig aldeles utilregnligt og jeg ville aldrig turde have ham med andre steder eller kører i offentlig transport med ham feks.

 

Hvis han tror han bliver lukket inde, skriger og gør han i panik. Feks en dag da jeg var ved at tørre stole af og han lå under bordet, der blev han næsten lukket inde, han gik helt i panik. Hvis han er lusket med ud på badeværelset og jeg ikke har set det og lukker døren på klem.

 

 

Han har lidt med det ene forknæ og pote, nogle gange bider han sig voldsomt i poten og humper afsted og så går det over af sig selv. Når jeg tørre poter på ham piver han hver gang jeg tager fat i det ben og trykker jeg lidt hårdt på knæet knurre han af mig. Der er intet at se hverken på huden eller i poten. Andre gange ryster han benet frem og tilbage, og når han har rejst sig fra at ligge, går han langsomt på det ben. Ved ikke om han kan have forstrakt noget ?

 

 

Har opdaget han på nogle af sine bagerest tænder har en tand der er vokset ud over, han har faktisk dobbelt tænder, det ser underligt ud, det har jeg aldrig set før.

Han har taget lidt på, det trængte han også til og han spiser normalt, og er generelt bare så sød og kærlig. Virkelig.

 

Tror desværre jeg er nød til at flytte, Tjaldur stresser frygtelig inde i byen i forhold til når jeg er hos min storebror som bor på landet.

 

Jeg tror ikke jeg nogenside kommer til at kunne tage en bus eller tog med ham, som jeg gjorde med Teitur, derfor er jeg nu afhæning af min bror som bor over en times kørsel fra mig, hvis vi skal noget, det er lidt noget skod. Før tog jeg jo bare bussen eller toget hvis vi skulle til dyrlægen med Teitur eller hjem på besøg.