Hop til indhold
View in the app

A better way to browse. Learn more.

Hunde-forum.dk

A full-screen app on your home screen with push notifications, badges and more.

To install this app on iOS and iPadOS
  1. Tap the Share icon in Safari
  2. Scroll the menu and tap Add to Home Screen.
  3. Tap Add in the top-right corner.
To install this app on Android
  1. Tap the 3-dot menu (⋮) in the top-right corner of the browser.
  2. Tap Add to Home screen or Install app.
  3. Confirm by tapping Install.

Unormale hunde navne.

Featured Replies

Besvaret

Jeg sad lige og læste en tråd et andet sted, om nogen som skulle finde et navn til den hvalp de fik om 2 uger.

 

De var flere i familien om at bestemme navnet, men kunne ikke rigtig blive enige, i den forbindelse spørger de ind til foreslag, og her kommer der bare de mest "ikke normale hundenavne" foreslag.

 

Og historier som:

Hun råbte Preeeeeebeeeeeeeeen kom så!

Og jeg tænkte at hvis jeg snakkede til min mand sådan, rejste han.

For at indse at det var en lab der lystrede hende.

 

Og jeg har grint og grint og grint af alle de sjove historier folk kan om underlige hundenavne.

 

 

Så nu tænkte jeg at det var lige noget for HF :mrgreen:

 

 

Så kom med foreslag til underlige hundenavne og der må også gerne komme en sjov historie med, hvis i er ejer af sådan en :5up:

 

 

Og den eneste jeg kan, var da en fuld mand kaldte på sin kat som hed Wisky (men nu er det jo ikke en hunde historie :lol: )

  • Svar 95
  • Visninger 39,9k
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Besvaret

Veelveeten - det hedder en af mine på stamtavlen , så vidt jeg har kunnet opsnuse er det hunden i den nordiske mytologi.

Racer - hed det fordi han racede afsted som hvalp og unghund.

Tot & Knold hedder sådan fordi et par airedaleterriere passer meget godt til tegneserien om Knold & Tot . ( og så må jeg jo finde mig i at være fru Vom !!)

Besvaret

Walther og Zeus, er der nok ikke så meget sjov ved. Da vi besluttede os for at få hund, (det var mest mig der gerne ville have en lab:-)) så lavede vi en deal, jeg bestemte racen manden bestemte navnet = Walther. Zeus er hans stambogsnavn og passer meget godt til ham :-)

Men jeg mødte for lang tid siden to pudler - rigtig søde - den ene hed Polly den anden hed Ester, så når damen råbte efter dem var det bare at sige POLYESTER :-):sjov: Der lå jeg altså flad af grin!

Besvaret

Preben er bare det ultimative navn, om det så er til en hund, fisk eller mand:mrgreen:

 

Jeg gik i klasse med en dreng, hvis papfar havde en hund der hed "Dumme" Det var en stor, sort labrador der var den mest glade og hengivne hund.

 

En gammel dame fra min kærestes familie havde en gang en hund, der hed Elisabeth (Taylor). Jeg tror hun bedre kunne lide den hund, end hendes egne børn. Når hun kom på besøg skulle der være dækket op til hunden ved bordet, så sad den der og delte mad med sin mor. Når det lille vidunder havde lavet "bummelum" rendte hun efter den med et lommetørklæde for at tørre den....:slem: Jeg har desværre aldrig selv mødt hende, men det er altså en god historie, som tit bliver fortalt i familien.

 

Jeg skal have hund her til foråret, og er ved at vælge navn. Min kæreste, som står helt udenfor projektet, mener at den bare skal hedde hund, meeen jeg synes det er lige neutralt nok. Jeg ender nok på Daimi.

Besvaret

Jeg havde det nogle gange sådan lidt underligt når jeg kaldte på min kat "Batman hvor er du?"! Jeg har kendt en hund som også hed Batman så historien må gælde :-D

 

Det var min tanke at Pelle skulle have været en tæve som så skulle have heddet Perle. Set i lyset af den efterfølgende Perlesag hos Politiet var det nok meget godt Pelle blev en han :-D

 

Jeg har tit tænkt det kunne være sjovt at have to hunde med navnene Marci og Pan

 

 

Min søsters omplaceringshund hed Kain (!), nu hedder han Kaj.

 

Nå, Min Rasmus hed jo Rasmus, et fantastisk navn synes jeg, det ligger godt i munden..

På et tidspunkt lejede jeg hus af en person som også hed Rasmus. En dag kom udlejer og skulle lave en reparation og det var sommer så døren ud til stod åben. Haven var ikke fuldt indhegnet, men vi boede på en lukket vej langt, langt ude på landet så skidt med det. Rasmus blev altid i haven alligevel. På et tidspunkt kom Rasmus ud af syne og jeg kaldte på ham. Han kom ikke på første kald, hvilket var usædvanligt så jeg blev lidt mere fast i tonen "Rasmus kommer du SÅ!" og rundt om hjørnet kom udlejer spurtende "Ja, ja jeg er på vej!" :sjov: Han ikke så meget som stillede spørgsål ved min ret til at kommandere med ham :shock:

Besvaret

Kommer lige i tanke om at jeg også kender Bodil Kjær, en sød lille mops blanding, der slet ikke ligner en elefant.

Besvaret

Preben er ultimativt! Eller hvis man er fra østjylland, Bent Preben, efter ham politimesteren:sjov: Ellers synes jeg også Kaj og Poul er ret frække navne:blink:

 

Her i kvarteret har vi en Tvebak. Og det passer bare så godt til den store, tålmodige bamse:lun: Og så mødte jeg en flok bassets igår, som alle hed sådan noget i stil med Gerda, Fanny, Dorit osv.

 

Min gamle hund hed Malde. Han var født i år 2000, og dengang hed ALLE drenge Malthe. Manden syntes så at han ville tage lidt pis på det hype, men ændrede måden at stave det på. Kælenavnet var Åge, som jeg i øvrigt synes er helt fantastisk:lol:

Besvaret

I Ølby rendte vi tit ind i en lab, der hedder Poulsen. En tæve.. Jeg synes det er så komisk:lol:

Besvaret

Min pekingeser hedder Volvo på stamtavlen. Det skyldes, at han blev født på bagsædet i opdrætterens Volvo på vej til dyrlægen.

Her hos os, blev han navngivet Thorvald, hvilket er gammeldags og måske lidt kikset....på en sød måde!! Jeg siger til folk, som studser/smiler lidt over navnet, at min hund er opkaldt efter min bedstefar Thorvald, som var en meget rar mand :-D

Min pekingeser har dog af uvisse årsager fået kælenavnene Tubber/Tubs. Han lystrer alle 3 navne, når det passer ham :-D

Besvaret

I kvarteret hvor jeg bor har vi forresten også en jack russel ved navn Anton, en bomuldshund ved navn Ib, en lab ved navn Lukas... :-) nå ja og en golden ved navn Noller ;-)

Besvaret

Jeg har mødt en kooiker, der hed Søren og en flatter, der hed Anders.

 

Nå ja og en dværgpuddel, der hed Punktum.

 

 

 

Jeg kan huske at Flemming Jensen engang havde to hunde, der hed Gin og Tonic :lol:

Besvaret
Jeg havde det nogle gange sådan lidt underligt når jeg kaldte på min kat "Batman hvor er du?"! Jeg har kendt en hund som også hed Batman så historien må gælde :-D

 

Det var min tanke at Pelle skulle have været en tæve som så skulle have heddet Perle. Set i lyset af den efterfølgende Perlesag hos Politiet var det nok meget godt Pelle blev en han :-D

 

Jeg har tit tænkt det kunne være sjovt at have to hunde med navnene Marci og Pan

 

 

Hihi - Kaia hed Perle da vi fik hende :lol:

Det var lige efter perle-sagen og vi boede i en by med en høj procentdel af folk med anden etnisk baggrund... Såååeee....

Vi valgte at finde et andet navn til hende :mrgreen:

 

Træner sammen en en golden der hedder Trine.

Det kan også godt give lidt sjove scenarier, når nu en af hundeførerne også hedder Trine.

 

Og af en eller anden grund synes folk også, at Yoda er et meget mærkeligt hundenavn og jeg kan sjældent nøjes med at nævne hans navn én gang.

Muligvis fordi jeg typisk udtaler det "joooo da"

Men stadig... Der er da en del hunde i DK med samme navn og synes ikke selv det er et specielt navn.

 

Overvejer om den næste skal hedde Neida :engel:

Besvaret

Kender en D/S Gårdhund som hedder Verner.

En Boxerbla. der hedder Dr. Dagmar.

 

Hos os fik min datter lov til at vælge navnet, så vovse hedder Siku. Og han ligner bestemt hverken en isbjørn eller et stk havis! Fjollede mig, forsøgte at få ham til at hedde Namiik(nej på Grl), men det ville min datter ikke acceptere!

Besvaret

Min favorit er stadig min amerikanske bekendtes hund, der hed "Come Here". Og "Princess Paleontologist" (graver efter ben - haha :mrgreen:)

 

 

 

Hjemme hos os er dyrenavne åbenbart bare noget der sker, og jeg har fuldstændig opgivet at have nogen form for kontrol med det. Vores hansnog hedder Fister - alle tror vi har kat... Og hunnen hedder Arnold. Det første kom bare automatisk, det andet er min søns påfund. Vinnie hed Vinnie da hun flyttede ind, så det har jeg ikke noget med at gøre, og mit valg af navn til hund nr. 2 blev bare ignoreret :vedikke: Men jeg har egentlig aldrig tænkt på at jeg kunne risikere at møde en menneske-Vinnie eller -Oluf, så jeg må hellere tale pænt til dem ;-)

Besvaret

Der er en münsterländer opdrætter, der beholdt en tæve fra sit kuld, hun hedder Mettevons på stamtavlen, det synes jeg er ret sjovt, når hun nu skal kalde på hunden.

Besvaret

Nogle gange synes jeg at menneskenavne til hunde skulle forbydes.

 

På et træningshold havde jeg engang en lille hund. Ejeren var en kvinde jeg kendte fra yoga og som lige i forbifarten meldte sig til da vi mødtes i Brugsen. På dagen havde jeg således ikke hundens navn.

Nå, men det var altså manden i forholdet som skulle gå med hunden, viste det sig. Hunden var en utrolig lækker og charmerende gravhvalp (manden var også lækker).

Det gik meget hurtigt denne dag, der var meget at se til og på et tidspunkt gjorde gravhunden noget morsomt som så så sødt ud at det røg ud af mig "Hold op hvor ser Otto kær ud!" Hunden hed så Otto resten af lektionen og først bagefter kom ejeren hen, halvkvalt af grin og sagde, at hun syntes nu også Otto var skøn, men hunden hed altså Tyson. Otto var manden. Der findes ikke en smiley der kan beskrive hvor røde mine kinder blev.

 

Onsdagen efter blev der grinet godt igennem på yogaholdet.

Det behøver sikkert ikke tilføjes at jeg derefter sikrer mig alles navne og forsøger at lære dem udenad før træningen starter.

Besvaret

Ved ikke lige om det er hyle morsomt - men min kollega har to lagottoer der hedder Cirka og Præcis.

 

 

Mine tre første riesen havde idiotiske stamtavlenavne (sådan nogle der ikke kan laves om til et fornuftigt kaldenavn) så de hed Holger, Claus og Laust. Siden skiftede vi stil på opdræt og fik hunde med navne der kan bruges som kaldenavne - Zibyl, Loke og ....ja så gik det galt med Lakridsen. Han hedder Quinsy Jones på papiret men lignede jo bare en lille sort lakrids da han blev født og kom aldrig til at hedde andet.....og så er der det der med mine kælenavne.... Loke bliver jo for så vidt ikke kaldt andet end "lille Bolle" .....

Besvaret

Og nå ja - har jo også de to små der hedder Loppan og Patricia......men i daglig tale: Fisen og P-tærten.....

Besvaret

Tjae.. Boris er jeg ko så vant til nu, såjeg synes ikke det er mærkeligt.. men engang jeg var i hundeskoven, knækkede en mand sammen af grin.. Han fortalte så, at det hed hans bedste (menneske) kammerat.

 

Vi har så den ældre omplacering ved navn Moster. Eelsker at kalde det navn! For af en eller anden grund kigger ikke-hundefolk meget fornærmet på mig, når jeg kalder det.:vedikke:

Rigtige hundefolk synes bare det er neget normalt (vi er jo vant til alle mulige mærkelige navne):lol:

Besvaret

årh jo.. Min barndomshunds far hed Batman. Så selvfølgelig måtte vores hund så hedde Robin. ikke særligt specielt hundenavn, men elsker sammenhængen.:-D

Besvaret

Har (for mange år siden) haft en kæreste hvis hund hed Smukke. Det skabte lidt forvirring under indkald.

 

Går på hold med en DSG ved navn Ole. Har haft en kollega med en sort labradortæve ved navn Walter.

 

_______________

 

Har et marsvin der hedder Mette Vuns og har haft et ved navn Yoda. (bare som sidebemærkning).

Besvaret

Kender en herude der har en Westie der hedder Jensen

 

Den amerikanske præsident Lyndon B Johnson havde 3 beagler - den ene hed Him - den anden hed Her og den 3. Hed Edgar (opkaldt efter hans sekretær)

Besvaret

PS - min bedstefars hund hed Laban - og når han råbte efter den troede folk jo et eller andet :sjov:

Han fik på et tidspunkt en sur nabo som havde det alt andet en godt ved at blive kaldt for Laban - indtil han fandt ud af det var hunden der hed det

Besvaret

Tænker da straks på alle Spilops hunde! De har sjove navne! :lol:

 

Her på Fyn har vi en supercharmerende gravhundetæve der hedder Ole, eller Ole-pigen... :lun:

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.