Hop til indhold

En ulykke kommer sjældent alene.. langt!


luckyluna
 Share

Recommended Posts

Ja, hvor uheldig har en hund lov at være?

 

Hvis man hedder Sheila åbenbart meget:???:

 

Vores dyrlæge eventyr starter tilbage midt i maj, hvor mysla må til dyrlægen med analsækbetændelse. Det er hvad det er, det er da til at klare med noget penicillin.

 

Få dage senere finder jeg så en knude i Sheilas ene mælkekirtel og som nogen måske kan huske er hun blevet opereret for dette før, faktisk 3 gange, så ikke ligefrem opløftende at finde knuder der væskede på en 12 år gammel hund:cry:

Det var den 18 maj.

 

Jeg ringer til dyrlægen den 21 efter pinsen og vi aftaler tjek dagen efter.

 

Fordi man kunne presse væske ud af hendes kirtel (gennem patten) ville han være sikker på at det ikke bare var betændelse, så hun røg i første omgang på antibiotika i 10 dage og han tog en prøve at væsken.

 

MEN inden de 10 dage er gået halter Sille pludselig en aften på et bagben..Jeg mærker efter og hun har en stor hævelse bag på låret på størrelse med en knyttet hånd, helt spændt og hård.

 

Jeg er meget bange for at det er en lymfekirtel der er hævet op, hvilket ville være noget rigtig møj, men får da ringet til dyrlægen som kan berolige mig med at det næppe har noget med hendes knuder at gøre, da de er det andet ben og at lymfeknuden som ganske rigtigt sidder der, ikke dræner den vej fra.

D. 3/6 er hun så ved dyrlægen igen og får scannet både ben og knuder og benet tyder på en blødning i en muskel, der helst langsomt selv skal gå væk og knuderne viser tegn på mest at være væskefyldte og dermed mere cyster en knuder. Pyh, så langt så godt! Dog er jeg slet ikke rolig ved det endnu. Knuderne (nu er der tre) generer hende, så hun slikker meget og jeg synes ikke der sker noget med hævelsen i benet.

 

Men for at det ikke er nok, så bliver Sheila den 9/6 pludseligt bange for mig mens vi træner lidt tricks i haven! Jeg har siden sjusset mig frem til at hun muligvis har sat sig i en hveps samtidig med at jeg var ved at sætte en godbid på hendes næse..

 

Hun sprang op og flygtede indenfor og var det efterfølgende døgn angst ved synet af mig:cry:

 

Helt skrækkeligt at se hende sådan! Tydeligvis en tilbagevenden af et tidligere chok hun fik for to år siden af et el hegn - fuldstændig samme reaktion, dengang var hun bare ikke bange for mig, men alt andet i verden. Hun vil dog gerne gå tur med mig, så dagen efter kommer jeg langsomt ind på livet af hende igen via en lang skov tur og anxicalm. Hun er efter 2 dage ved at være så afstresset at hun kan sove ordentligt igen og derfra går det stille og roligt fremad indtil hun halvanden uge efter det skete pludselig, vupti, var helt sig selv igen:) Bortset fra meget større lydsensitivitet, suk.

 

Alt imens har vi jo holdt øje med benet og med knuderne og har også snakket med dyrlægen en enkelt gang om dette.

 

Men nej, det er heller ikke uheld nok..

Igår sprang hun sørme da lige en bøjesene i poten!

Det gjorde hun også tilbage i januar, men nu også tåen ved siden af, så nu har hun 2 droptæer ved siden af hinanden, suk.

Denne gang halter hun så og er lidt hævet, så mig fat i min søde dyrlæge igen, som vist også synes det var lidt utroligt som hende Sheila kan være uheldig på een gang. Heldigvis behøvede vi ikke besøg, da jeg allerede havde gjort hvad han også kunne gøre for hende, nemlig smertestillende og ro, hvilket så skal fortsætte i 10 dage..

 

Nu er hævelsen i bagbenet dog faldet, hvilket jeg kunne fortælle dyrlægen, men knuderne er de samme, så vi skal stadig snakke sammen inden længe og når hun så forhåbentlig snart ikke har issues andre steder, så skal jeg tage stilling til evt operation af knuder.

 

Men bortset fra alle de fysiske handicaps, så er hun frisk og ved godt humør og meget fjollet og legesyg:hjerte:

 

Omend langt var dette den korte version, men tak til jer der gad læse i bund, skrev det vist mest ned for min egen skyld, da jeg så bedre kan huske forløbet hvis jeg får brug for det.

 

ps: jeg HAR fortalt Sheila at hun ikke via eget eksempel behøver lære mig ligeså meget om sygdomme hos hunde, som hun har lært mig om adfærd, men det virker lidt som om det er det hun har gang i!

Link til indlæg
Del på andre sites

Når kroppen når sidste salgsdato begynder tingene pludselig at ske i hurtig rækkefølge, desværre. Sådan er det også med mennesker - er jeg netop nu ved at opdage :???:

Men jeg håber at Sheila kommer over de forskellige problemer, og lever lykkeligt videre i lang lang tid! Det gjorde næsten mest ondt at læse om hendes angst-episode. Har selv oplevet hvor hurtigt en hund kan forandre sig fra glad og fuld af selvtillid til rystende nervevrag, men så lige nøjagtigt at få angst for sin kærlige ejer, det er da sort uheld :cry:

Link til indlæg
Del på andre sites

Når kroppen når sidste salgsdato begynder tingene pludselig at ske i hurtig rækkefølge, desværre. Sådan er det også med mennesker - er jeg netop nu ved at opdage :???:

Men jeg håber at Sheila kommer over de forskellige problemer, og lever lykkeligt videre i lang lang tid! Det gjorde næsten mest ondt at læse om hendes angst-episode. Har selv oplevet hvor hurtigt en hund kan forandre sig fra glad og fuld af selvtillid til rystende nervevrag, men så lige nøjagtigt at få angst for sin kærlige ejer, det er da sort uheld :cry:

 

Ja, det er ligesom det med at hun begynder at trænge til nye reservedele.. Og angst anfald var helt forfærdeligt for hende (og mig) .. Sjældent har jeg set en hund vise så mange dæmpende signaler! For hun forsøgte jo at opsøge mig, da hun jo helt sikkert var totalt splittet mellem at ville søge hjælp som hun plejer hos mig, når hun er utryg og at ville undgå mig. Så hun sneg sig hen til mig med sænket krop og halen mellem benene og blinkede så kraftigt med øjnene at hun næsten ikke kunne holde dem åbne:(

Men heldigvis er det gået over, men det var et tydeligt bevis på at hunde virkelig kan kople de underligste ting sammen og dermed blive bange for noget helt andet end det der forårsagede ubehaget!

Link til indlæg
Del på andre sites

Hold da op en omgang! Jeg anede ikke at hunde kunne sprænge bøjesenerne.

 

Men enig med Korvis - hun må bestemt have opbrugt sin kvote af uheld. God bedring, Sheila!

 

Tak og jo det fandt jeg så ud af i januar at de godt kan.. Dyrlægen sagde at det oftest skete for jagthunde eller andre meget aktive hunde, som fik lavet en vild bevægelse. Som regel uden gene for hunden. Sheila gjorde det i januar under vild leg med hundeven, men denne gang gik hun stille rundt da det pludselig gjorde av i poten og tåen var slap. Hun havde så dog været tossevild dagen før..

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 4 weeks later...

Så er Sheila hjemvendt fra en vellykket operation og har fået fjernet to mælkekirtler mere med knuder i. De var blevet større, så det var nok meget godt.. Nu venter vi på resultatet af knude testen.

 

Hun var klar til at tage hjem fra dyrlægen en times tid efter at hun var vågnet, men lidt mere slap end de andre gange hun er blevet opereret. Alt tegner dog til at hun er lige så hurtigt frisk igen som de andre gange, hun ligger her på sengen ved siden af og sover:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hun var lidt længere tid om at blive frisk end de andre gange hun har være i narkose og hun havde bestemt ikke travlt med at komme op til morgen;) Det gjorde vist lidt av i maven..Så jeg hentede hendes smertestillende piller og gik en tur med mysla og da jeg så kom hjem så var hun meget mere klar i øjnene og hoppede ned fra sengen og så har hun egentlig været frisk siden;)

Selvfølgelig mere træt, men hun var ude en lille tur til aften og prutte, det lettede vist.

 

Hun må dog have skærm på da den lange tunge har meget travlt med at finde ind under hendes bodystocking;)

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...

Så har sheila fået taget stingene, men ligner stadig lidt et krigsoffer, men sådan er det jo. Det bliver jo bedre:)

 

Har også fået svar på prøven og det var en ondartet knude - altså kræft. Heldigvis af en mild form, altså en der ikke er tilbøjelig til at have lavet metastaser og de har fået hele knuden med ud, så der skulle ikke være mere:) På en måde er jeg ret lettet over at den var ondartet, da det jo så ikke var helt forgæves at min gamle pige skulle trækkes igennem en operation, igen.

Det er nu anden gang at hun har reageret på en ondarten knude med at danne væske omkring den- og det er åbenbart usædvanligt, da jeg har talt med flere dyrlæger om det og de ikke har virket til at vide hvorfor dette sker.

Begge gange hun har haft ondartede knuder (med væske) har andre hunde også vist interesse for det - det er jo ret interessant.

 

Hun er også ved at være livet godt op igen, er frisk på tur og traver meget mere end hun gjorde for nogle uger siden. Hendes humør er også 95 % af tiden helt ved det gamle, kun hvis hun hører feks tunede knallerter eller lignende lyde på tur, kan hun blive utryg. Det er mange dage siden hun ikke har villet med ud og gå:) Men jeg tør ikke tage hende af Anxicalm endnu, da hun er blevet utryg igen, de gange jeg har prøvet (ved at glemme en dosis). Men jeg trapper lige så stille ned.

Faktisk er det mest lidt dårligere hørelse der afslører hende som gammel. Hun sover tungt og hvis der er baggrundstøj som tv eller radio, så skal man lige hæve stemmen lidt før hun vågner;) Og så går hun ikke så lange ture mere. Et par km er fint, det er nok den dårlige pote der er skyld i det, så jeg prøver at gå flere små ture om dagen istedet for en alt for lang en:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Træls at det var en ondartet knude, men det er da super at den ikke har lavet metastaser :-D

Hvor er det dejligt at hun gerne vil med ud og gå nogle gode ture :banan:

Nu krydser vi så fingre for at der ikke kommer flere knuder. Faktisk er det da lidt vildt at knuderne med væske er interessant for andre hunde. Gad vide hvordan de ved sådan noget :shock:

Link til indlæg
Del på andre sites

TAk. ja, jeg krydser alle fingre, men mest prøver jeg bare at nyde min gamle hund, uanset denne sygdom ved jeg jo ikke hvor langt hun har igen, selvom hun virker frisk, legesyg og godt tilpas:)

 

Og det med knuderne, det Kan de lugte. faktisk var det hendes hundeven mio der aller først opdagede at der var noget anderledes denne gang. altså inden jeg havde opdaget knuden.

 

DE opdagede også en snigende livmoder betændelse engang. FØr Hun havde udflåd blev der udvist stor interesse af normalt ikke interesset hanhund. SÅ Jeg har lært at lægge mærke til tegnene.

 

DEt er værd at tænke over hvis anden hund pludselig snuser intens til ens hund, hvor man ikke ville forvente det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...