Hop til indhold

Hvilke skader har du fået af hunde?


AnneMangetal
 Share

Recommended Posts

Ja, hvilke skader har du fået af hunde? Altså, som er direkte påført af hunde (ikke at du snubler mens du løber efter en hund eller lignende).

 

Selv er jeg vist nådigt sluppet:-) I en alder af 34 år, og hundeejer i 7 år, er jeg aldrig kommet alvorligt til skade. Eller jo, da jeg var 5-6 år, blev jeg bidt i struben af en gravhund. Og da jeg var lidt større, legede jeg pind med en hund, og holdt tomlen langs pinden. Hunden kom så til at tygge mig i tomlen, og jeg måtte et smut omkring skadestuen.

 

En forstrækning i hele den ene arm/skulder, efter Bella og nullermanden Milo rykkede mig rundt da de løb efter en kat. Var lidt nervøs for om det skulle blive ved med at drille, men her en lille uges tid efter, er det stort set væk:-)

 

Derudover har jeg bare fået lidt blå mærker af bodyslams og rifter og skrammer på hænder, arme og ben efter at have blandet mig i hundeslagsmål. Og så selvfølgelig tusindvis af hvalpebidemærker:lun:

 

Nå ja, og selvfølgelig et brændemærke i hånden efter en flexline:stupid:

 

Hvad med jer? Nogle vilde skader?

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 67
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Min første skade var vist da jeg fik den geniale ide at stikke knæet i munden på en hund, der angreb min Bo. Jeg har arret endnu. Bo fik et par huller i ørerne.

 

Chili gav mig et seriøst tilfælde af rope burn, da jeg uheldigvis havde fået et nylonreb, hun var bundet med, viklet om anklen.

Det var også Chili, der stak tungen så langt ned i øret på mig, at det gjorde ondt i flere dage efter...

 

Af Vinnie har jeg fået en tallerkenneger-underlæbe, inden jeg fandt ud af at hun var for ukoordineret til at lære "gi' pote".

 

Flækket underlæbe fik jeg også af Leroy, der mente at belønningen for veludført søg skulle være at hoppe op og slikke mig i ansigtet. I stedet stødte hans jernknold ind i min læbe så blodet flød.

 

Oluf har mærkeligt nok ikke kvæstet mig endnu, men har et par andre ting på samvittigheden, bl.a. min mors knæskaller.

 

Men min søn har faktisk haft flere skader end jeg. Han har af en eller anden grund altid fået lange sår af hundekløer. En gang havde han tre af Vinnies trukket ned over det ene øje, så han lignede en pirat fra en særlig blodig film.

Og så var der selvfølgelig dengang han blev bidt i armen af Bo, da Vinnie og Bo kom op og slås over et stykke franskbrød.

Oluf har også haft kløerne i ham. Kan huske at han her i foråret havde en lang rød stribe på armen. Ret fantastisk egentlig, for Oluf har super korte kløer :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Måtte for små tre år siden hentes med ambulance fra træningspladsen da mit knæ røg sig en tur... men da det skete under agility, så tæller det vist ikke helt(også selvom der på journal står at skaden er hunderelateret).

 

Men har tit blå mærker fordi min hund ikke helt har forstået at alle fire ben skal blive på jorden og som elsker at komme løbende for fulde fart og hoppe op og give en mavepuster :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har en del ar på armene, efter at have stoppet et par af mine hanhunde der var oppe at slås, (jeg har ikke, den ene af dem mere, efter at de sloges, hver gang de var sammen ) + 2 kæmpe blå øjne/halvdelen af ansigtet.

Den ene gang, var jeg på vej ud af døren med hunden i snor, en fasan larmede, og jeg var 1 sek langsommere end hende, så hun fik hevet mig direkte ind, i den halvåbne dør, en del år senere lavede hendes søn også et blåt øje på mig, jeg bukkede mig ned for at tage støvler på, og han sprang op i sin iver, og bum, endnu en gang 3 uger med halvdelen af ansigtet blåt. Er et par gange blevet fælde,t af løbende hunde, men ingen skader, andet end øm og blå mærker.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis vi ser bort fra 2 brændemærker på benet efter en flexline og diverse hvalpebidemærker, så har jeg "kun" to skader efter hunde, men de har til gengæld også kostet rigeligt i både sygemelding og smerter.

 

 

I oktober 2008 skulle jeg skille Rosie og Mollie ad i et slagsmål, hvilket resulterede i, at Mollie satte gebisset helt i min højre underarm. Hendes hjørnetænder var helt i bund i armen og iflg. lægerne skal jeg prise mig lykkelig for, at hun ikke havde tendens til at ruske - havde hun rusket, så havde hun flået sener og nerver over i underarmen og det ville have krævet operation.

I stedet var det 14 dages sygemelding og et halvt års smerter i underarmen jeg fik, men jeg er sluppet uden mén af det.

 

I marts 2011 skulle jeg skille Mollie og Jessie ad efter Mollie havde angrebet Jessie, der havde forsøgt alt inden da for at undgå konflikten.

Både Mollie og Jessie fik fat i min venstre hånd og flåede i hver deres retning (av for h...... skal jeg lige tilføje).

 

Hånden endte med adskellige dybe sår, der jo ligesom blev meget større end hvis de bare havde bidt sammen.

Den kostede 3 ugers sygemelding og flere besøg på Hvidovre Sårambulatorium, da jeg er penicillinallergiker og den antibiotika de gav mig var meget lang tid om at virke, så infektionen fik tid til at brede sig opad mod håndleddet.

Jeg har mén af den skade i dag, da det gik hårdt udover ringfinger og langemand og jeg har føleforstyrrelser i de to fingre. På en normal dag føles det som om de sover, hvis man rører ved dem og på de dårlige dage er de sammentrukne og meget ømme.

Til alt held undgik jeg at få permanente skader i forhold til brug af fingrene og hånden.

 

Ved første bidskade i armen gjorde det slet ikke ondt og det blødte ikke før 1½ time senere, da jeg stod hos dyrlægen, men så tog det også revanche og hendes konsultationsværelse lignede et slagterum, da jeg/vi gik ud derfra og kørte på skadestuen efter hun havde bundet den lidt ind.

På skadestuen blev jeg placeret i venteværelset i godt 3 timer før flere servietter og forbindningen var blødt igennem og så kunne de lige pludselig godt presse mig ind - det var lige en smutter i deres vurdering af min skade og de var meget kede af, at jeg var blevet nedprioteret, men til deres forsvar begyndte jeg først at tude, da sygeplejersken skulle give mig en stivkrampe (jeg er hysterisk bange for indsprøjtninger eller nåle generelt, men jeg har lært at overkomme blodprøver) og ved ankomst til skadestuen var den bundet ind af dyrlægen og blødte ikke igennem på det tidspunkt.

 

Ved bidskaden i hånden gjorde det både afsindigt ondt og blødte helt vildt fra første tand ramte og der er stadig blod på mursten og fliser, der ikke vil komme af hos min mormor og jeg tror jeg sad 15 minutter på skadestuen og så blev jeg udsat for mishandling i mine øjne :-) De både rensede det og satte et enkelt sting, da det ene sår var så dybt og gabte alt for meget (det sår har forårsaget føleforstyrrelserne i de to fingre), men jeg slap for stivkrampe, da den jo ikke var så gammel.

 

Jeg har haft hund siden marts 2004 og jeg har, til sammenligning, redet hele mit liv (stoppede i juli 2007) og har aldrig været sendt på skadestuen af hestene, selvom jeg da er blevet sparket, bidt og smidt af :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Nå ja, jeg fik vist også verdens største blå mærke da jeg i vinters stillede mig på en 20 meters line for at stoppe Bella fra at skride i fuld fart. Jeg stod så bare ikke på linen, men havde fået den viklet rundt om benet:stupid:

 

Og måske har jeg et lille bitte stykke brusk der er brækket af kæben efter en gigantisk skalle da Bella var hvalp:lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er et af de tilfælde der burde være sindssyg bange for hunde - men ja.

 

Som lille pige fald jeg ned på en schæfer (sad på skød af min mor og hunden stod ved siden af, min mor troede jeg ville på det andet ben men jeg ville ned og bum så fald jeg ned). Schæferen bliver desværre så forskrækket at den vender sig om og bider mig i ansigtet.

 

Nogle år sener bor vi et stor herskabshus hvor vi lejer øverste etage ud til en kvinde der har en schæfer blanding fra et internat. En dag hvor jeg er sammen med min veninde ud i haven og lege kommer hunden pludselig stormende og bider mig i hånden :megaked: (det blev aflivet nogle uger sener, da den valgte at prøve at bide min bror på knap 2 efter min mor havde råbt af den (ikke slået eller noget, bare råbt) fordi den prøvede at kom ind til de høns og kaniner vi havde)

 

Da jeg så er omkring de 10 er jeg hjemme hos en veninde som har en langhåret gravhund. Jeg havde snakket med hunden mange gange og synes det var virkelig sød. Men et eller andet går galt den dag og pludselig har jeg hunden hængende i læben. Jeg er den dag i dag godt klar over jeg nok har bøjet mig over hunden og han følt sig truet.

Men øv jeg er så bange for gravhunde :oops:

 

I mens jeg har haft Maya er jeg ikke kommet alvorligt til skade. Nogle ordenlige blå mærker og et meget hævet tommelfinger-led , når hun har haft taget fejl af min hånd og sin meget højt elskede bold som man kun må lege fælles med under træning.

Nå ja også er der de "brandsår" man har fået at de dumme sporliner. Har både haft brand hele den ene håndflade (fordi jeg ikke gav slip i linen) også et par gange om anklerne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er et af de tilfælde der burde være sindssyg bange for hunde - men ja.

 

Som lille pige fald jeg ned på en schæfer (sad på skød af min mor og hunden stod ved siden af, min mor troede jeg ville på det andet ben men jeg ville ned og bum så fald jeg ned). Schæferen bliver desværre så forskrækket at den vender sig om og bider mig i ansigtet.

 

Nogle år sener bor vi et stor herskabshus hvor vi lejer øverste etage ud til en kvinde der har en schæfer blanding fra et internat. En dag hvor jeg er sammen med min veninde ud i haven og lege kommer hunden pludselig stormende og bider mig i hånden :megaked: (det blev aflivet nogle uger sener, da den valgte at prøve at bide min bror på knap 2 efter min mor havde råbt af den (ikke slået eller noget, bare råbt) fordi den prøvede at kom ind til de høns og kaniner vi havde)

 

Da jeg så er omkring de 10 er jeg hjemme hos en veninde som har en langhåret gravhund. Jeg havde snakket med hunden mange gange og synes det var virkelig sød. Men et eller andet går galt den dag og pludselig har jeg hunden hængende i læben. Jeg er den dag i dag godt klar over jeg nok har bøjet mig over hunden og han følt sig truet.

Men øv jeg er så bange for gravhunde :oops:

 

I mens jeg har haft Maya er jeg ikke kommet alvorligt til skade. Nogle ordenlige blå mærker og et meget hævet tommelfinger-led , når hun har haft taget fejl af min hånd og sin meget højt elskede bold som man kun må lege fælles med under træning.

Nå ja også er der de "brandsår" man har fået at de dumme sporliner. Har både haft brand hele den ene håndflade (fordi jeg ikke gav slip i linen) også et par gange om anklerne.

 

Det var også en gravhund der bed mig i struben:hmm: Dengang aflivede man jo heldigvis ikke hunde "bare" fordi de bed lidt, og der er jo nok ingen tvivl om, hvem der i mit tilfælde var skyld i det bid.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack

Jeg er blevet bidt i hånden af en schæfer som var ved at angribe min dengang 4 måneder gamle dalmatiner. Jeg gik i mellem og den bed sig fast i hånden på mig - det kostede lige en tur på skadestuen.

 

Så er jeg blevet bidt "alvorligt" af Oscar fordi jeg var ved at lære ham, at han ikke skulle bide/snappe - da han var hvalp. Oscar sad på skødet og jeg "forklarede" belærende at man ikke bed - men Oscar besluttede at det gad han ikke høre på, så han snappede mig i snudeskarftet - hold da kæft det blødte og jeg havde et nydeligt sæt hvalpebisser på hver side af tuden - men det brøl jeg gav fra mig gjorde efterfølgende at Oscar holdt op - så vi lærte begge to noget af det :lol:

 

Ellers har det været små skader som - at en ag hundene hopper op og skubber og specielt de her "vildtklør" har givet lidt kradsemærker og blå mærker. En nylon snor der har brændt hen over knæhaserne - den slags

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har fået et par bidskader efter at have skilt Asta og Stella ad - men ret små og ikke skadestue-krævende.

 

Ellers er vi i småtingsafdelingen - næseblod efter skalle givet af overglad Asta, brændemærke på benet efter flexiline helvede involverende Stella og hendes veninde-hund, hudafskrabning efter at være blevet slæbt efter en Ridgeback det tyvstartede sit indkald og den slags :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har fået et par bidskader efter at have skilt Asta og Stella ad - men ret små og ikke skadestue-krævende.

 

Ellers er vi i småtingsafdelingen - næseblod efter skalle givet af overglad Asta, brændemærke på benet efter flexiline helvede involverende Stella og hendes veninde-hund, hudafskrabning efter at være blevet slæbt efter en Ridgeback det tyvstartede sit indkald og den slags :lol:

 

Uh, den har jeg (Luna) også fået påført en træner :oops:

 

 

Jeg glemte at fortælle træneren at Luna var meget morsyg, så da træneren skulle holde Luna imens jeg løb væk fra hende, så kom det lidt bag på træneren at Luna straks satte i et skrig og sprang efter hendes moar :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

alle de sædvanlige småbid og kradsestriber langt op ad arme og ben, mest fra pensionshundene hvor jeg arbejdede... samt bidskader på begge arme og hænder for 5 år siden, da en ung og meget frustreret ambull synes jeg skulle bruges som ruskeklud. Havde nerveskader i den ene hånd i et år efterfølgende, men mærker ikke rigtig noget til det mere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vito har også haft sådan et sæt negle med over det ene øje efter et lidt for begejstret møde med Franziskas Maya :lol:

Heldigvis tager han ikke den slags så tungt.

 

Har han haft det. :shock: det beklager jeg, men lover at Maya ikke har gjort det i ondt mening og kun fordi hun nogen gange har lidt svært ved at styre sin begejstring for menneske-hvalpe :engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det var også en gravhund der bed mig i struben:hmm: Dengang aflivede man jo heldigvis ikke hunde "bare" fordi de bed lidt, og der er jo nok ingen tvivl om, hvem der i mit tilfælde var skyld i det bid.

 

Nej heldigvis ikke. For ja det var også helt klar min skyld (eller måske i sidste ende dem der ejede hunden) at jeg blev bidt af den gravhund.

Men selvom jeg ved det er jeg bare så bange for dem. (det er blevet bedre og kan da i dag gå forbi dem i nogenlunde tæt afstand - men skal sku ikke nyde noget af at klappe sådan en. :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Uh, den har jeg (Luna) også fået påført en træner :oops:

 

 

Jeg glemte at fortælle træneren at Luna var meget morsyg, så da træneren skulle holde Luna imens jeg løb væk fra hende, så kom det lidt bag på træneren at Luna straks satte i et skrig og sprang efter hendes moar :oops:

Sådan cirka samme historie her... Bortset fra at det her var en meget stor Ridgeback hanhund og han ikke skreg. Han valgte i stedet at lægge al energien i at sætte firhjulstrækket til og spurte afsted. I snevejr. Og jeg glemte vist bare at slippe :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Aslan har givet mig et blåt øje og en hjernerystelse :mrgreen:

En masse blå mærker når han har gået oven på min fod.

 

Martin er blevet sendt til tælling af Aslans hale et par gange, det samme er min far - tæller det som en skade? :mrgreen:

 

 

Det sjove er at lige så uforsigtig han er ved os, lige så forsigtig er han ved Sofie - der er bare foreskel på lort og lagkage :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

de obligatoriske kradsemærkerne har jeg haft rigeligt af. ellers er

Brækket ankel en fjollet amerikansk bulldog der hev mig ud over en kansten da han ville hilse på et par unger på den anden side af gaden

Forstuvet ankel da min mors gravhund mente at lineføring skulle foregå mellem mine ben

Brækket håndled stor tung sct bernard unghund ikke lige kunne finde bremsen og bragede ind i mig

Div. brændmærker fra flexline en bag på benet fra min egen hund da hun var hvalp og rendte den forkerte vej rundt, ellers flere i hånden fra indfangning af div løse hunde både flex og nylon liner.

Bid 1 gang fra min egen nyhentede hund havde ikke opdaget at han havde fundet et ben fra tidligere hund, 3 gange fra at skille slagsmål af og et enkelt i benet der måtte syes fra en aggressiv hund der kom farende.

 

Så synes efterhånden jeg burde have opbrugt min kvote *GG* men hvor der handles der spildes så mon ikke der kommer flere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Som 31 årig der har været omkring hunde siden 5 års alderen og som har været "selvstændig" hundeejer i noget der ligner sammenlagt 15 år, er det egentligt utroligt at jeg aldrig har haft nogle rigtige skader.. Men jeg har 7-9-13, aldrig været ved læge eller skadestue pga. en hunderelaterede skade :-D

 

Chivas har givet mig et hak i maveflæsket, fordi han var lidt overivrig i en gang trækkelege.

Joya har givet mig et hak i hånden med sylespidse hvalpetænder fordi hun hakkede ud efter en anden hund og jeg havde hånden foran snotten på hende.

Flica har mere end een gang klemt sammen om en finger fordi hun i en alder af 13,5 år, endnu ikke har fattet at man altid skal tage ordenligt når man får en godbid, også de gange det ikke bliver pointeret kraftigt inden man får den.. :stupid:

 

Nå jo, jeg har fået et sæt katteklør revet ned af baglåret, en sommermorgen jeg kommer gående i shorts med min sheltie hvalp og vi skal passere en kat og jeg kan godt se at det kommer ikke til at gå godt, hvalpen er ligeglad med katten, men katten er bestemt ikke ligeglad med hvalpen og den ser ikke ud til at have nogle intentioner om bare at rende sin vej :roll: Så jeg tager hvalpen på armen da jeg går forbi og inkassere så fire rifter næsten hele vejen oppe fra ballen og ned til knæhasen, da katten så vælge at gå på mig i stedet :evil: Men i det mindste skete der ikke min hvalp noget.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hmm.. ingen faktisk. Cookie har altid været sød og rar hehe. Der er da af og til en pote der kommer på afveje, men der er aldrig kommet mærker eller skader.

Manden derimod har en fin klump arvæv over det ene øje efter cookie bed hul fordi han løftede hende op mens en amstaff prøvede at sætte tænderne i hende.

Som jeg altid siger, skadestuen er billigere end dyrlægen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Utroligt få, taget i betragtning at vi altid har haft 3-4 hunde i mit barndomshjem og at jeg aldrig har været særlig elegant eller forsigtig.

 

Da Egon var semi-lille, snuppede han en knogle på gaden og jeg tænkte slet ikke, så stak hånden ind i munden på ham og fik min ene finger mellem hans bagerste tænder (han havde virkelig på ingen måde opdaget hvad jeg lavede) og han var altså i gang med at knase den knogle der. Åååh det gjorde så ondt. Ikke så længe før havde min kat bidt hul også i hånden fordi jeg legede med ham, så stivkrampe vaccine var heldigvis opdateret ;)

 

Og Egon i lykkerus løb også engang lige direkte ind i mine ben, det var også så jeg så stjerner - og jeg fatter stadig ikke, hvordan faen han kunne undgå at se mig.

 

Men oftest er det bare nap i røven :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...