Hop til indhold

Så er det vitterligt


PBC
 Share

Recommended Posts

En lidt mere rolig nat - og en ualmindelig smuk morgen.

 

Der var luftning kl 2.30 og herefter lidt klynk men ellers sov vi sødeligt kl 6.00 da jeg valgte at afbryde morgensøvnen og vægge Maggie med ros og nusseri før hun gav lyd i transportboxen.

 

En lille tissetår på plænen og så kom Maggie på armen med ud og hente Mille og Bonnie. Jeg bar hende de 100 m ned til marken, hvor Mille og Bonnie plejer at nyde at strække ud og gøre sig rene. Solen skinnede, græsset var grønt og vådt og Maggie fik ordnet både det ene og det andet. Mille og Bonnie nyder ikke ligefrem at dette kræ render med dem, men acchpterer det. Men da je ikke vil have Maggie mere end få meter væk må jeg jo stoppe de andre for Maggie vil løbe med dem. Det endte med at Maggie kom lidt op så de gamle kunne få Deres frikvarter.

 

Hjemad gik de alle tre dog løs, men tæt på mig. Det gik fint, men jeg skal nok have gang i linen snart, så Mille og Bonnie ikke skal blive for begrænsede af kræet.

 

Nu har vi alle spist. Det går iøvrigt forrygende. Hun apper 40 g opblødt i varmt vand en time 3 gange dagligt - og det forsvinder i et ruf og udhn ophold. Hun er passende mæt for godbidderne bliver ikke "revet væk".

 

Så er der kaffe til mig og morgen slummer til Hundene zzzzzzzzzzzzzzzzzzzz

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 215
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

er hun helt ok i øjnene? Det ser ud som om det tredje øjenløg er lidt fremskudt?

 

som omtalt tidligere var der jo dyrlæge og chippe hvalpene i sidste uge og hun mente øjnene på alle hvalpe er helt normale. Så det var jo dejligt. Dyrlægen lavede ikke "helbredsundersøgelse" og hvalpene er heller ikke vacineret endnu, så jeg har bestildt tid hos vores egen dyrlæge imorgen. Ikke at jeg tror der er noget at komme efter, men jeg kan godt lide at min egen dyrlæge checker det hele.

 

Hun er tydeligvis vant til at tisse og skide på græs, så indtil nu er der kun gået 2 tissetåre inde på måtten ved døren. Man skal være lynhurtig for at konkurere med blæren på en 8 ugers hvalp :roll:

 

Ellers er hun kvik, blød, nuttet, opvakt, klog og meget meget charmerende:hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Så var vi forbi dyrlægen. Checket gik fint uden anmærkninger og hun sov mens hun blev vacineret. Det har jeg aldrig prøvet før, men jeg stod og nussede hende men vi talte med Søren (dyrlægen) og så faldt hun i søvn.

 

Søren lagde et på godbider foran hendes snude og gav hende sprøjten.. Hun våpgnede lidt efter og gnaskede godbidderne. Jeg tror ikke hun overhovedet registrerede at hun blev vacineret..

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...

Det er lidt for nemt det her.

 

Maggie er simpelthen så nem så jeg ikke tør tro på det. Hun går til de gamle hunde (nu kun Bonnie) med respekt, men er også villig til at tage en chance. Hun er hurtig til at vise underkastelse - og lige så hurtig til at være fræk et øjeblik efter. Bonnie har sat hende på plads en enkelt gang, men det er det hele indtil nu.

 

Hun er aktiv i afgrænsede perioder på 1-2 timer, hvor vi går i haven, går en lille tur og spiser. Måske træner vi en smule . Og når hun sover, sover hun. Mange timer og godt, bare hun ligger indenfor 4 m fra mig. Dog kan jag godt hente en kop kaffe i køkkenet uden hun letter sig, men er jeg væk mere end 2 minutter, kommer hun trissende. Herligt!

 

Og, jeg tør næsten ikke sige det, hun er renlig. Ikke vores fortjeneste. Hun har været det fra dag 1. Når terrasse døren åbnes futter hun over til græsset og tisser. Helt efter bogen, når hun har leget, når hun har sovet, når der er gået mere end en time. 4 uheld har vi haft på 12 dage og kun tis og kun fordi vi ikke har været hurtige nok (leveret på måtten foran terrasse døren). Alt det andet er leveret ude - og hun går selv til døren og markerer med et lille klynk, at nu kunne hun godt tænke sig at komme ud. Ok, vi er der så også hele tiden, men alligevel. Judy (hvalp i 2012) fik samme service og havde tisset inde mindst 3 gange daglig i samme periode - og hun var 9 uger da vi fik hende.

 

Nå, træerne vokser jo ikke ind i himmelen, så tilbagefald må nok forventes, men indtil nu er hun til et 12 tal på alle fronter

 

Hun kommer når man kalder

Hun forstår ja og nej

Hun spiser det vi serverer uden tøven og er livlig bagefter

Hun er som sagt stort set renlig

Hun er fræk, men nem at håndtere og aflede

Hun sov igennem uden pjat eller tis 7 timer i nat (første gang)

Hun kan næsten sitte på fløjt / kommando - hvis hun vil :-)

Hun kan køre bil - 2x 20 minutter uden problemer, når bare man taler lidt med hende

 

Hun kan bestemt ikke gå i snor

Hun kan ikke være alene uden Bonnie

Hun kan heller ikke læse og skrive endnu, men hun har kæmpe charme og potentiale

Link til indlæg
Del på andre sites

En lille opdatering efter de første 2½ uge.

 

Efter den første uge, hvor Maggie bare skulle være her. Lære huset og dets beboere at kende. Snuse lidt til den allernærmeste omverden og finde rytmen omkring spisetider, luftetider osv. er vi nu ved at udforske lidt mere sammen.

 

Vi har kørt lidt bil og det går fint. Hun er omme i hundekassen, som hun i forvejen kendte fordi jeg har ladet bilen stå med åben bagklap og hundebur nogle dage og derfor har kunnet putte hende ind og givet hende godbidder. Bare 2 sekunder og ud igen. Vi taler lidt med hende mens vi kører, men jeg har indtryk af at hun sover efter 5 km, men kan jo ikke se om det passer.

 

Vi var på banegården i Nyborg for at hente min søn i lørdags. Vi tog derned 15 minutter før toget skulle komme så vi i ro og mag kunne sondere terrænet. Især de automatisk døre havde Maggies udelte interesse.

 

Mandag formiddag var vi på besøg på træningspladsen. Der hvor vi skal starte hvalpetræning 4. august. Egentlig et kritisk tidspunkt at starte hvalpetræning, da det samtidig er tiden hvor Maggie går fra socialiseringsfasen (hvor hun er extremt åben for nye ting) til rangordningsfasen, hvor nyt kan være ret farligt. Vi hilste på Erik/instruktøren, som jeg havde lavet en aftale med. Vi viste ham hvad og hvordan vi leget træning og fik også lidt gode tip. Det er sjovt som en erfaren instruktør alligevel altid kan give et par gode tip, selv om man selv synes man har prøvet det før. Dejligt.

 

Tirsdag var en farlig dag. Vi har trænet at Bonnie og Maggie er alene i hunderum og løbegård sammen. Efter morgenluftningen efterlades de med hver sin madskål og jeg befinder mig så ude af syne, men indenfor hørevidde de næste - ca 2 timer er vi oppe på nu. Men tirsdag (i går) havde vi en aftale i banken i Odense kl. 11.00. Så nu skulle Bonnie og Maggie være i hunderum og gård fra 10.15 til 14.00 og uden nogen kunne gribe ind,

 

Hundene var naturligvis helt upåvirkede da vi kom hjem, så det ser ud til at være gået fint, men det er jo lidt svært at vide. Jeg har ikke video overvågning.

 

Maggie sover stadig inde i transportburet, som hun elsker fordi hun får tørret kallun hver aften til godnat - og det er et hit. Det kan virkelig få hende til at danse. Hun er generelt glad for mad. Æder hurtigt og alt - ca 150 g + masser af godbider hver dag. Og hver 3. dag 20-40 g råkost også. Hendes vægt er gået fra 3400 g til 4100 g i søndags. Det er ikke meget og mindre end de tidligere FT Springere jeg har haft som har været tæt på 5 kg ved 10 uger.

 

I dag og de næste dage skal vi i gågaden, fundet noget vand og måske noget med høje lyde - kunne være et areal ude ved motorvejen og Storebæltsbroen - en ting hver dag. Herudover har jeg også indlagt "trænings-lege-pas" på 5 minutter 2 gange daglig. Indkald sidder fint og sit på fløjt sidder fint. Bliv sidende går fint, når Bonnie sidder ved siden af og jeg ikke er mere en 1 m væk, men ellers leger vi meget apport. Hun synes det er pragtfuldt at løbe ud til apporten og samler op med stor begejstring - og kommer også tilbage, men her stivner hun lidt i kroppen og halen står stille - det er over al måde unaturlig, at aflevere et bytte, men det er herligt at lege med far. Det er et dilemma. Jeg har nu fundet ud af at jeg arbejder med 2 dummyer, så i samme øjeblik jeg siger tak, mens jeg har ved den dummy hun har i munden, smider jeg en ny. Det virker pt fint, så må vi se hvilke ulemper det jeg senere får ud af det. :-)

 

Hun har været helt renlig en hel uge nu...... indtil i går hvor hun tissede 2 gange på måtten foran terrassedøren. Det er os der for tidligt har taget for givet at vi får et lille klynk, når hun vil ud, det var synd for hende. men mon ikke hun klarer den også. Fy far.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor er hun herligt og smuk. og jeg elsker at høre, at man vælger hvalp hos en opdrætter, man har den tillid til, at man ved, at hvalpen er så OK til at skifte hjem. De fleste hvalpe kan rettes op, men det er da ulige sjovere at starte med én, der i forvejen er i balance.

Minder mig om, da jeg købte Molly, der nu er 14 år. Hun var så meget i overskud og alligevel så nem, og som lille hvalp tænkte jeg nogen gange, om hun blev kedelig. Så fik jeg besøg af én elev fra Etologisk Institut, der skulle undersøge cockernes brug af tid, på løsning af nogle problemøvelser. Molly var hurtigste her i huset og også sammenlignet med de fleste undersøgte, også selv hun stadig var for ung mht den udvalgte alder på forsøgshundene.

Tævens liv, hendes medfødte egenskaber og hvad opdrætter gør omkring drægtighed, fødsel og efterfølgende, har så stor betydning for at lave den gode hund.

Så selvfølgelig får I også lidt at sloges med i forbindelse med træning til den perfekte jagthund/familiehund.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...

Maggie havde 12 ugers dag i går. vejer 5,5 kg hvilket stadig et 6-800 g mindre end Mille, Bonnie og Judy i samme alder. Så må vise om hun bliver i Cocker størrelse eller hvad?

 

Det var stille dag i går for i søndags var vores vilde familie fra Brejning på besøg og der fik hun overhovedet ikke lov at sove. Hun var godt nok træt mandag.

 

Men i dag var Maggie og jeg først en tur ved Knudshoved, hvor Maggie lavede fine apporter fra både brakvand og salt vand. Dygtig hund. Ingen billeder, men senere på formiddagen tog jeg så begge hundene og kameraet med på marken.

Først Sit, bliv sidende og kom. Så lidt apportering - ud, samle op og hjem, hjem. hjem - herlig hvalp, hvis jeg skal sige det selv. Og et godt par!

 

Sit og bliv....

 

Maggieogbonnie2_zps0da8c681.jpg

 

Tror du han mener vi bare skal sidde her...

 

Maggieogbonnie1_zps951cf067.jpg

 

Så er det altså meget sjovere at komme på indkald - alene....

 

Maggie3_zps66aa57ca.jpg

 

Eller sammen....

 

Maggieogbonnie6_zpsaa2bdc3e.jpg

 

Bonnie er nu stadig en god del hurtigere.... på trods af alderen...

Maggieogbonnie5_zps46118530.jpg

 

Nu sidder Bonnie og overvåger mens Maggie og jeg træner apport

 

Først hurtigt ud....

 

maggieapportud1_zpsa16f2b49.jpg

 

Så samle op, det er ikke så let, hvis man ikke har stået længe i lære...

 

Maggieapportsamleop2_zps30e2e34a.jpg

 

Maggieapportsamleop3_zps7eb8c9ec.jpg

 

Og så er det med at finde far.... somme tider har han flyttet sig for at gøre sig interessant...

 

Maggieapporthjem3_zpsa3ce0604.jpg

 

Så er det bare hjem i en fart....

 

Maggieapporthjem1_zpsb5998ace.jpg

 

Helt hjem ... eller gider han ikke mere....

 

Maggieapporthjem2_zps6bee50fc.jpg

 

Selvom det er først på dagen er det altså varmt far.... har du glemt vand din tosse?

 

Maggie4_zpsc4d02a89.jpg

 

Ok, men når bare man har nogen at følges med....

 

Maggieogbonnie7_zps84a818e4.jpg

 

er det aldrig for varmt eller for langt. Godt par hvis jeg selv skal sige det!

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 3 weeks later...

Vi havde besøg den anden dag. Bonnie gider jo faktisk ikke lege så meget med Maggie og så er det jo dejligt at der er andre som gider.

 

Det var Bali som kom på besøg. Faktisk en halvsøster til Maggie for de har samme far Beechbrook Drake af Nykilde, men Maggie er 15 uger og Bali kun 14, så der er en smule forskel.

 

Jeg har en aftale med Balis ejer om at vi skal prøve at træne lidt sammen henad vejen + en mere fra det kuld Bali kommer fra, så vi bliver 3.

 

Nå, men så kunne vi jo lige mødes og vise hinanden hvordan vi arbejder med hvalpene og lade dem møde hinanden. Balis ejer har lavet de der "Place Boards" så han træner at sidde på den ene og gå til den anden og sidde og tilbage igen, som indledning, mens jeg træner mere som jeg plejer. Jeg synes Place board er spændende, men lidt kedeligt at skulle træne samme sted hver gang og ret umuligt at bære rundt, hvor jeg vil træne.

 

Jeg træner mens jeg går tur i sessioner a 5 min. Hvis jeg nu vil bruge en halv time på Maggie, så går vi lige ud på marken, hvor jeg står stille mens hvalpen lufter sig, hvis den har behov for det.

 

Så går vi ned ad stien uden snor på. Hun skal naturligvis blive indenfor ca 5-7 m og jeg stopper eller vender om ea. hvis hun er ved at komme længere væk. Det kalder jeg så ikke træning, bare "gode vaner" eller hygge-gå-tur.

 

Men så starter en session: Jeg kalder på hende og hun kommer hjem og sitter. Vi laver måske lidt bliv sidende, bare 30 sek og jeg går måske en meter baglens og tilbage og roser (stille) et par gange. Så holder jeg hende på brystet og smider en lille dummy ind i de 30 cm høje græs. Jeg holder hende lige til hun lisom kigger fokuseret - og så apporterer hun. Hun kommer gerne tilbage, men afleverer ikke gerne. Jeg har prøvet det med at hun kravler op af mig, men det vil hun ikke. Så, som belønning for at komme hen til mig med dummyen og blive kløet bag øret, får hun lov at beholde dummyen mens vi går lidt videre. Efter 30 sek og når hun er på vej væk bakker jeg og kalder hende hjem, så kommer hun sjovt nok og sidder og vil godt aflevere. Stor ros og session slut. Det tog 5 minutter.

 

Vi går videre. Efter 5-8 mimutter kalder jeg hende hjem igen. Nu sætter jeg hende i et lille hvalpesøg i græsset og mod vinden zik zak - lægger en enkelt lille dummy, som hun finder og apporterer spontant og her aflever hun faktisk fint. Belønningen er at hun meget hurtigt sættes i søg igen. Vi slutter efter et minut mere ved at hun kaldes hjem og roses rigtig meget og session 2 er slut. Den tog også 5 minutter. Vi går videre.

 

Efter 5 minutter taber jeg en lille dummy uden Maggie ser det men på sporet. Stopper efter 6-8 m og sender hende tilbage (i medvind) med "back" og tydelig arm - hun apporterer og afleveringen foregår som i første øvelse. Så er tredje session slut. Det tod også højest 5 minutter.

 

Vi går ned til vandet hvor Maggie pjatter i vandkanten, men vi træner ikke mere på den tur. 3 sessioner er max. og vi går hjem efter 5 minutter ved vandet.

 

Det hele tager 30 min - og der var 3x5 minutter træning og 3x5 minutter hygge-gå-tur.

 

Der er forskellige sessioner jeg lægger ind men max 3.

 

På plads

Apportering på tværs af sti eller lille kløft/bæk

Apportering fra vand

Bliv sidende Mens Bonnie apporterer (med det er sjældent og så sidder jeg på hug og holder hende)

 

Men her er lidt billeder fra Bali kom på besøg:

 

MaggieogBali6_zps6efab76e.jpg

 

MaggieogBali13_zps5812721c.jpg

 

MaggieogBali14_zps92b56207.jpg

 

MaggieogBali9_zps6266eaec.jpg

 

MaggieogBali12_zps2f0ae7c3.jpg

 

MaggieogBali5_zps6f5e2140.jpg

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst DorteDK

Hvor er de bare kære :lun:

 

Og dejlig læsning også, det er spændende at høre om hvordan andre gør. Havde selv bøvl med afleveringen af dummy med Zeus brugte samme metode som dig og den sidder nu i skabet ;-) smukke billeder og smukke hvalpe ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

inspirerende læsning - specielt om apporttræning hvor jeg kæmper at Loui ikke så gerne vil aflevere - hun kommer dog gerne hen til mig

 

vil prøve som du at lade hende bære den et lille stykke tid og så bakke

Nu er det godt nok ikke mig du spørger, men hvis Loui gerne kommer hen men ikke vil aflevere,.. har du prøvet at bytte med noget bedre?. Det har virket helt godt på min hund, men det fordrer at man kræver aflevering til hånd inden hunden får det den hellere vil have. Spytter hun apporten ud på jorden sker der ikke noget byt,.. så er det bare ærgerligt, indtil hun samler op igen og kommer hen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er det godt nok ikke mig du spørger, men hvis Loui gerne kommer hen men ikke vil aflevere,.. har du prøvet at bytte med noget bedre?. Det har virket helt godt på min hund, men det fordrer at man kræver aflevering til hånd inden hunden får det den hellere vil have. Spytter hun apporten ud på jorden sker der ikke noget byt,.. så er det bare ærgerligt, indtil hun samler op igen og kommer hen.

 

jeg har brugt en orange dummy hvor hun villigt nok kom hen til mig. derefter har vi haft trækkeleg, hvor hun selvfølgelig vandt hver gang og måtte løbe igen, for så at komme tilbage til mig.

 

 

at aflevere så legen kan starte igen med kast, kan hun altså ikke og at bytte mener instruktøren ikke at man skal - jeg træner i politihundeforeningen. er det almindeligt at bytte i de andre klubber?

Link til indlæg
Del på andre sites

At aflevere til hånd lærer jeg hundene ved at have dem siddende foran mig, give dem dummyen i munden klikke og lade hunden slippe i min hånd og så belønne massivt, når det sidder fast giver jeg dummy i mund, løber et par skridt baglæns og hunden følger med og vil i de fleste tilfælde automatisk sætte sig, så klikker jeg og belønner massivt, senere lader jeg hunden opsamle og bevæge sig ind og sidde og når disse led er på plads kaster jeg dummyen og kæden er nu så stærk at hunden automatisk vil komme ind;)

belønningen kan jo være kast med bold fx:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...