Hop til indhold

Kan det være mellemørsbetændelse


Gæst Krøllebølle
 Share

Recommended Posts

Gæst Krøllebølle

Der er noget galt med min hund :cry: For en uge siden synes jeg at han lugtede ud af munden, sådan en sær anderledes lugt, kiggede hans tænder efter og umiddelbart ser alt fint ud. Det er også kun 2 måneder siden han fik ordnet tænder hos dyrlægen.

 

I forgårs var vi i haven da han pludselig går helt sidelæns og farer rundt og ryster voldsomt på hovedet, han går helt skævt og jeg tænker straks at han er blevet stukket på øret, ligesom dengang han blev stukket inde i øret. I løbet af aften er der et eller andet med læben også, så jeg formoder at han måske også er blevet stukket der. Dog virker han ikke øm og da han blev stukket sidst, sprang han jo rundt og skreg. Men alligevel lignede det meget det, altså at han var blevet stukket igen, kunne dog ikke se nogen stik denne her gang.

 

Hele dagen i går savlede han meget slemt og det var tydeligt læben hang. Vaskede med klorhexidin og tørrede ham flere gange om mulen. Min mor som jeg var ved, sagde at han virkede underlig og så skæv ud i hovedet.

 

Han har ikke spist noget i dag og jeg ringede til dyrlægen. De mente det kunne være en tandbyld når han lugtede ud af munden. Da jeg desværre ikke havde mulighed for at tage til dyrlægen i dag, fik jeg en tid på mandag og så tager jeg selvfølgelig til dyrlæge i weekenden hvis det bliver værre.

 

Pt ligner han en der har hold i nakken, han går skævt med hovedet, hans ene læbe hænger lidt, hans ryster sig af og til voldsomt på hovedet og hans har hele tiden savl i den ene side af læben. Derudover er der noget med hans ene øje, som om en hinde blinker ind foran hele tiden.

 

 

Jeg ved godt det lyder slemt, men grunden til at jeg først rigtig er blevet bekymret i dag, er at han i går spiste fint og var utrolig frisk, vi var afsted på skovtur i halvanden time og trods lidt hovedrysten og savl, var der intet at mærke på ham.

 

 

Alle symptomerne kan jeg læse er til stede ved alvorlig mellemøresbetændelse. Der er kun en ting der ikke passer. Han lugter slet ikke ud af ørene, han virker ikke øm i ørene og ville gerne have ørenusning og øremassage som han plejer. Han er ikke rød eller hævet inde i ørene.

 

Kan det være længere inde i øret det er galt, uden at jeg kan se eller lugte det ??

 

Kan det voldsomme bistik han fik i øregangen for ca 14 dage siden, have givet ham mellemørsbetændelse ? Dengang var vi ved dyrlæge akut hvor han fik både antihistamin og binyrebarhormon.

 

Nogen der har prøvet at have en hund med ørebetændelse og hvad var symptomerne ?

 

http://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/m/mellemoerebetaendelse.aspx

Link til indlæg
Del på andre sites

Undskyld, men jeg kan slet ikke forstå hvorfor du ikke tog til dyrlæge med ham idag - han lyder da til at have temmelig ondt :( så burde man, i mine øjne, altid at kunne finde tid/mulighed for at komme til dyrlæge!

 

Hvis det er en tandbyld, som dyrlægen tror, så er det altså virkelig smertefuldt og at gå rundt en weekend med det er LANG tid. :(

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle

Jeg forstår udemækret at du undre dig. Men det er vitterlig først her sidst på dagen at det sådan er ved at gå en sammenhæng op for mig. Det har ikke været sådan akut akut og han har virket frisk og spist normalt. Derudover har jeg hele tiden troet at det var pga eventuelt bistik at hans læbe måske hævede op og at han derfor savlede. Da jeg ringede til dyrlægen var jeg i århus hos min mor, og der var en halv time til klinikken lukkede og det er på djursland og ingen kunne køre mig. Grunden til at jeg ikke ringede før på dagen var som sagt fordi jeg slet ikke havde alvorlige ting i tankerne, kun eventuelt bistik eller skævhed i nakken.

 

Nu er der ligesom gået en sammenhæng op for mig og det er bla at da han blev stukket inde i øret for 14 dage siden, sagde dyrlægen at jeg skulle være obs på en byld i øret, at der var risiko for at der kunne opstå betændelse. Hvilket så igen pludselig slår mig at det er derfor at han ikke har synlig ting i øret.

 

Bare inden for den sidste time er han blevet mere skidt tilpas. Så pt sidder jeg og overvejer om jeg må ty til en vagtdyrlæge i århus med en taxa, eller om jeg skal vente til dyrlægevagt i morgen tidligt. Desværre er problemet PENGE. Kan slet ikke betale 2-3000 kr nu, og har INGEN jeg kan låne af. Bankerne har lukket og jeg ved af erfaring at århus dyrhospital slet ikke er til at snakke med omkring senere betaling, selvom han er forsikret.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hmm nu vil jeg ikke male fanden på væggen, og gøre dig unødigt nervøs, men jeg kan ikke lide at han savler, og holder hovedet på skrå. Har set hunde med sådanne symptomer to gange, og de var alvorlige og behandlingskrævende. Den ene gang var det en slem ørebetændelse, som påvirkede hundens balancenerver, og krævede lang medicinsk behandling.

 

Så jeg ville bestemt ikke vente med at tage ham til dr. Dyr til mandag - alternativt få dyrlægen på hjemmebesøg hvis det er helt umuligt for dig at komme frem.

 

Edit: Kan se du ikke længere er i tvivl om at i skal afsted her i weekenden, så god bedring til den lille sorte :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle

Jeg føler mig som en idiot hunde ejer :damn::megaked:

 

Jeg tør bestemt ikke vente til mandag. Han har lige fået en af sine morfin smertestillende piller, som han af og til får akut til sin ryg. Nu har han lige fået sådan en og så er vi de første der kimer dyrlægen ned i morgen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle

Nej jeg har ikke taget hans tempratur, det er fuldkommen umuligt, både med og uden tvang. Men han virker feberslatten og har røde øjne.

 

Skal til dyrlæge kl 12. det hjalp heldigvis meget tydelig med en smertestillende i går aftes.

Link til indlæg
Del på andre sites

Husk lige at disse symptomer også findes ved alvorlige ting som hjerneblødning f. eks.

Min venindes hund , en 11 årig fik noget ala det samme som din, han havde så også voldssomme balanceproblemer. Hendes dyrlæge mente hjerneblødning, så hun tog videre til det store Karlslunde, hvor de har scannere og han havde så en øreinfektion i indre øre. Få også lige tjekket for læbefoldsinfektion, der kan gøre meget ondt. Det er klassisk for cockere at få , her i varmen, og med ofte våde læber.

Håber de finder grunden!!!!

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej jeg har ikke taget hans tempratur, det er fuldkommen umuligt, både med og uden tvang. Men han virker feberslatten og har røde øjne.

 

Skal til dyrlæge kl 12. det hjalp heldigvis meget tydelig med en smertestillende i går aftes.

 

Krydser fingre for jer! Og for at det "bare" er en ørebetændelse.

 

Og uh jeg kender den der følelse af ikke og vide om man skal afsted eller se tiden an... Det hjælper ikke at slå sig selv oven i hovedet over det, man kan ikke reagere før man selv ser, og kan vurdere symptomerne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Husk lige at disse symptomer også findes ved alvorlige ting som hjerneblødning f. eks.

Min venindes hund , en 11 årig fik noget ala det samme som din, han havde så også voldssomme balanceproblemer. Hendes dyrlæge mente hjerneblødning, så hun tog videre til det store Karlslunde, hvor de har scannere og han havde så en øreinfektion i indre øre. Få også lige tjekket for læbefoldsinfektion, der kan gøre meget ondt. Det er klassisk for cockere at få , her i varmen, og med ofte våde læber.

Håber de finder grunden!!!!

 

Hund nr to som havde disse symptomer, havde netop fået en hjerneblødning. Og det jeg husker som den store forskel var st selvom han dinglede rundt med hovedet på skrå, så viste han ikke tegn på smerter. Han var iøvrigt 17 år gammel og fik fred samme dag.:megaked:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle

Så er vi hjemvendt fra dyrlæge. Tjaldur havde en hjerneblødning :megaked: Men dyrlægen var optimistisk pga Tjaldurs glæde og bevægelser. Han blev meget grundig undersøgt. Han var lammet i venstre side af ansigtet og derfor at det hænger. Men dyrlægen var 90 % sikker på at han nok skulle komme sig. Han fik binyrebarkhormon indsprøjtning og skal have binyrebarkhormon i en måned. Så skal han undersøges igen om 14 dage, for at se hvordan han reagere på bevægelser. Hans øje der hænger skal jeg rense og være obs på.

 

Jeg er chokeret og ked af det, men håber selvfølgelig på det bedste og at det er første og sidste hjerneblødning. Men som vi talte om, kronisk stressede dyr har kronisk forhøjet blodtryk, som kan øge risikoen for sådan ting.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle
Åhh nej da :( :ae: Håber virkelig han kommer sig alligevel, selvom det lyder alvorligt med en hjerneblødning :shock:

 

Rigtig god bedring med ham :bighug:

 

Tak ja det håber jeg også rigtig meget, men har mine bange anelser :megaked: Dog er det en mindre hjerneblødning og i følge dyrlægen var der god chance for at han kom sig, hvis ikke helt, så rigtig meget, men øjet og læben kan godt komme til at hænge lidt, uden det dog betyder noget for ham fysisk. Jeg er straks mere bange for ham psykisk, om han kan kapere det og så det at jeg ikke VED om han har ondt. Har han slem hovedpine ?? Dyrlægen mente at det var helt smertefrit. Men alligevel er jeg bekymret. Og også for at der kommer en ny eller større. Man må tage en ting ad gangen og håbe på det bedste.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ejjj Krøllebølle, du er søreme også uheldig med dine hunde... :cry: Kunne virkelig godt unde dig en rask og problemfri hund, så du kunne nyde det at ha' hund, i stedet for alle de bekymringer, dyrlægeregninger og andre knoklerier. Krydser alle fingre for at han snart er ok igen. :x: Og jeg har aldrig hørt om nogen der har haft smerter i forbindelse med en hjerneblødning, så du kan sikkert roligt stole på dyrlægens ord mht. det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle

Tusind tak for jeres søde ord, det varmer :bighug:. Bare tanken om at skulle igennem en sorgproces igen, er umenneskelig, har stadig dage jeg slet ikke kan tænke på Teitur eller se billeder af ham uden at gå helt ned. Men igen, så ved i også, at skulle det være det eneste rigtige for Tjaldur, at få lov at sove, så skal han have lov. Men pt klamre jeg mig til dyrlægens ord. Ligesom jeg glæder mig over at se ham her til aften. Han er kvikket op, har leget med sin bamse, rendt stolt rundt med den, gøet af fuglene og lagt på skødet og fået hundemassage og jeg tænker vi går ned til vandet ved 22 tiden. Han har også spist både hundemad og pate. Jeg har fået lov at klippet ham lidt omkring munden og på ørene, da han pga savl har snasket øre. Men han har heldigvis ikke noget i mod at få tørret mule. Han har også spist et tyggeben uden de store problemer, selvom det er tydeligt at se at hans øje, læbe og øre hænger. Han virker blot lidt mere træt og lidt forvirret over det hele, men synes det er bedre her til aften.

 

 

Er jo lidt ked af at han skal på birnyrebarkhormon igen, uha, udover han bliver hyper og rastløs, så håber jeg at han kan tåle det i en måned. Men så ved man jo hvad det er og hvorfor han reagere som han gør og at når der er gået en måned er det forhåbneligt, 7-9-13 og ekstremt massiv egetræsbord, meget bedre.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...