Hop til indhold

Skal man hilse eller ikke hilse når man kommer hjem - og hvorfor?


Recommended Posts

Gæst DorteDK
Det er godt at det ikke er en labbedelle du har, når der vanker godbidder både ved afsked og hjemkomst:mrgreen:

 

 

 

Jeg tror stadig at jeg har til gode at møde en hund der ikke forstår et "nu har vi altså hilst nok":hmm:

 

Jeg hilser som sagt begejstret på mine, med mindre jeg har 4 poser indkøb med hjem, som jeg lige skal stille i køkkenet først. Men så hilser vi bare bagefter, og det er pigerne helt tilfredse med! De første par sekunder er ret vilde, men når så de skal mavenusses og kysses, så falder der ro på igen. De kan sagtens komme flere gange og bede om nus og kram, hvis de ikke synes vi er færdige med at hilse, men jeg tager det bare som et tegn på at de altid savner mig når jeg er væk, og at de er virkelig glade for at jeg er hjemme igen.

 

Og en sidebemærkning - mine hunde har tidsfornemmelse (det siger man altid at hunde ikke har). De kan godt mærke om jeg har været væk en halv time eller 13 timer, og gensynsglæden er proportionel med tiden man har været væk:lun:

 

Jeg er ret enig i det med at de faktisk har en tidsfornemmelse. Det tror jeg i hvertfald. De ved udmærket at vi kun har været væk to-tre timer ex om lørdagen hvis vi en sjældent gang smutter en tur i byen og kigger, da er hilse ritualet meget mindre. Og de gaber og kan faktisk ikke forstå vi allerede kommer hjem. Men er vi væk de otte timer på job er hilseritualet en fest.

Jeg tror faktisk også at de nogenlunde ved hvornår vi kommer hjem fra job normalt :vedikke:

I dag kørte jeg to timer før hjem fra job, de kom søvndrukken ud og det varede lige lidt før vi havde hilse-festen :-)

Det var som om de ikke lige havde regnet med at jeg kom hjem nu.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hos os hilser jeg efter humør hos både hunde og mig selv :oops:

 

Milo, den gamle på 10 vil gerne lige stille sig op ad os og blive nusset lidt, så fiser han enten ind i sofa/kurv igen eller hen til havedøren og vil ud.

 

Luna, 4 år og finke! hilser hvis hun har lyst. Er ofte ovenpå alene når de er alene hjemme, efter eget valg der er hun glad for at hygge. Nogen dage er hun en lille tasmansk djævel og er umulig at overse :hjerte::mrgreen: Andre dage kommer hun slet ikke ned.... :gab:

 

Mana, 1 år, kommer hun lige hen og hopper og, giver e mys og så stormer hun enten rundt med en bold eller vil ud.

 

De kan alle 3 mærke hvis jeg er meget træt, så hilser de 2 afdæmpet og og roligt, mens Luna, finken, går helt i selvsving... :roll::mrgreen:

 

-----------

 

Under indlæring af alene hjemme, gik jeg til og fra 100 gange om dagen (overdrivelse fremmer forståelsen :engel:) Og der blev ikke hilst, bare rost roligt og så var det det.

 

Som andre er inde på, så kan mine altså godt fornemme om jeg har været væk 1 time eller 6. De er klart mere ivrige jo længere tid de har været alene.

 

Hos os er der intet farvel eller goddag ritual eller guf. Nogen dage får de når vi går andre dage ikke.

Link til indlæg
Del på andre sites

Herhjemme hilser vi i stor stil! Hundene er ellevilde når vi kommer hjem. De hopper og danser rundt. Hopper op af os. Camy finder sko/legetøj m.m. som vi skal se osv. Jeg synes det er vildt hyggeligt at komme hjem til dem og blive modtaget af sådan en velkomstkomité :klap::hjerte:

 

Det afspejler sig absolut ikke på deres alene hjemme adfærd - særligt Ayo jager simpelthen sådan på mig når hun kan se jeg skal på arbejde, hun vil gerne have mig ud af huset så hun kan få sin alene hjemme-snack. De andre sætter sig også lige så pænt til rette på deres puder. Ingen af dem forsøger at gå med mig, de ved godt de skal være alene - og alle de alene hjemme-videoer jeg har optaget af dem viser hunde der sover straks efter jeg er gået. Den eneste aktivitet der er i løbet af sådan en dag, er fordi de skifter soveplads, drejer rundt på ryggen og med alle fire stænger i vejret, går over til hinanden og putter eller Zazu & Camy der lige tumler 2 minutter i sækkestolen. De er fuldstændig ligeglade med at være alene - men er jo stadig glade for at se os når vi kommer hjem igen. Og det synes jeg er helt fint. Det er nok uden tvivl mig der har det hårdest med at de skal være alene. :oops: Og jeg er dælme også glad for at se dem igen når jeg kommer hjem!! :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg siger kort hej, og så bliver de ellers ignoreret indtil jeg har skiftet tøj og fået læsset evt. indkøb af.

Det er absolut ikke fordi jeg er fan af Jan Fennell, men blind høne finder også et korn ;-) Oluf har stadig lidt svært ved at være alene hjemme, og jeg vil helst ikke bekræfte ham i at det skulle være særlig grund til fest at jeg kommer hjem fra arbejde. Også fordi han rent fysisk har tendens til at være meget ukoordineret når han er glad. Så tager vi hellere et mega-glædesflip på et andet tidspunkt af dagen, uden nogen påviselig årsag :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Måske er mine hunde dummere end andre folks børn, men jeg ser ikke den store forskel hos dem på hvorvidt jeg har været væk en halv time eller 8 timer... :vedikke: hvis vi kommer op på 10-15 timer, så har de mere travlt med at skulle tisse, men ellers ingenting...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg lukker aldrig ud med det samme. Her har jeg også erfaret, at det opfattes som en belønning og skaber forventninger som jeg ikke gider indenfor :) Men der er jo heldigvis forskellige hjem, forskellige regler :)

 

Ang om det hænger sammen med alene hjemme problemer, så kommer det jo an på hvorfor en hund ikke kan forlades. Man mener, at 20 % af hundene har problemer alene. nogle viser det ved at ødelægge ting eller sig eller eller hyle, andre ligger anspændte og stresser ind af. Man kan kun vide det ved at filme i en periode nu og da. Nogle hunde hilser ikke, selvom de er utrygge. Har de fx fået skæld ud før, så gemmer de sig måske endda, så jeg mener ikke man kan måle noget på det som sådan.

 

Er årsagen til problemet angst, så kan man ikke gøre hunden mere angst ved at hilse på den. Der er intet i angst som en hund gerne vil beholde - formålet med angst er en advarsel, så det, der skaber truslen forsvinder. Man får altså ikke mere angst af det. Men man kan stadig komme til at lære hunden stress, og da en angst hund altid er stresset (mens en stresset hund ikke altid er angst) så er der ingen grund til det. Samtidig kan man komme til at lære hunden uhensigtsmæssig adfærd såsom at hoppe op osv Det er snarere der forklaringen skal findes ved decideret separationsangst.

 

MEN

 

er årsagen til at hunden ikke kan forlades ikke angst men en anden årsag, så har vi balladen. Jeg har haft en del hunde med alene hjemme problemer i træning og kun fire af dem havde decideret separationsangst. Jeg har lige haft en i røret. Den slags hunde er meget alvorlige tilfælde. De skader ofte sig selv mens de forlades. Bur kan slå dem ihjel - dette har jeg desværre set ske ved en rådgivning, hvor ejer ikke ville lytte til min advarsel, og den hund glemmer jeg bare aldrig :( Så angst er en ting - men alene hjemme problemer kan jo have mange andre årsager.

 

Nogle af dem er stress, kedsomhed, overstimulering, manglende træning/indlæring af det at efterlades/adskilles, lydfobier, smerter, alderdom, overdreven afhængighed af ejer (tillært uden at ville det), opvækst (fx enehvalp kan man se det ved), race (nogle hunderacer ser jeg oftere end andre - men jeg tør ikke sige hvilke, da miljøet spiller for stor en rolle til at jeg kan udlede noget med sikkerhed, men lad os sige nogle spidser ser ud til at kræve lidt mere målretttehed i træningen eller to hunde sammen for virkelig at stortrives alene), chok (der sker noget skræmmende mens hunden er alene og den forbinder chokket med alenehed - dvs medlæring), og så naturligvis flytning, nyt arbejde for ejer, skilsmisse osv osv. Og ved nogle af disse årsager har jeg set voldsomme hilseritualer give bagslag - det er især hos de hunde, der er overdrevent afhængige af ejer naturligvis samt tildels de hunde, der ikke har lært at være alene dvs mangelfuld træning samt ved hunde, der keder sig eller er overstimulerede.

 

Heldigvis er det langt fra altid angst der styrer alene hjemme problemer. Var det det, var mange hunde ilde stedt. Mange af de andre ting er nemmere at træne end angsten som årsag.

 

Min Aslan har fx ikke angst - hans årsager er overdreven afhængighed af ejer, racetypiske træk samt mangelfuld træning, da han aldrig har haft brug for at lære det pga der var altid nogle hjemme eller andre hunde.

 

Min gamle Hugo havde separatioonsangst. Han kastede sig mod ruden til den knuste, gik du fra ham. Han blødte så febrilsk var han for at komme ud og med. Her var også andre årsager indeover, men har havde det skabt en angst - andre årsager var uvidenhed hos tidligere ejer (de arbejdede tæt på bopælen og gik hen og bankede på ruden ind til hunden, der var alene hver time for at se om den sov. Når de havde vækket ham gik de igen:stupid:) og overdreven afhængighed af ejer. Den sidste ses tit sammen med separationsangst, men den behøver ikke være der.

 

Jeg oplever tit, at mange ejere kun tror hunde, der ikke kan være alene hjemme er bange. Men der er mange årsager.

 

Jeg har lige set en kollegas video af en husky, der ødelægger hjemmet. Den er ikke bange. Den er ikke afhængig af ejer. Den er trænet. Den har bare en fest. Den hiver alt ned, halen kører, den leger. Den går i playbow. Hvad er årsagen? Kedsomhed :slem:

 

Skal man hilse på den hund? Naturligvis. Og så skal den ud og lave noget andet skal den den bandit :-D Vi grinede sådan af den, men hold op ejeren er træt - og man forstår det. Men så skulle man måske have valgt en anden race, for de går kun med den 2 gange 10 minutter dagligt i snor..... I need say no more ved jeg:mrgreen: Den hunds årsag til alene hjemme problemet kunne også kaldes "Intelligent ulydighed", for den er skisme da dygtig til at fortælle, at den ikke får hvad den har krav på som husky:lol:

Link til indlæg
Del på andre sites
Måske er mine hunde dummere end andre folks børn, men jeg ser ikke den store forskel hos dem på hvorvidt jeg har været væk en halv time eller 8 timer... :vedikke: hvis vi kommer op på 10-15 timer, så har de mere travlt med at skulle tisse, men ellers ingenting...

 

Altså jeg tror også at hunde har en vis form for tidsfornemmelse, men jeg må så også sige, at jeg ser heller ingen forskel på mine hundes opførsel, når jeg/vi kommer hjem, uanset om der er gået 1 time eller 10 timer, der er den sammen hoppen, gøen og skrigen og travlhed med at komme til havedøren, så snart vi er kommet ind af døren -eller, gø og skrig starter så snart de høre eller ser at vi kommer hjem :lol: Men som sagt, der er ingen forskel i niveauet af begejstring uanset hvor længe eller kort de har været alene, måske er mine bare heller ikke for kvikke :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites
Altså jeg tror også at hunde har en vis form for tidsfornemmelse, men jeg må så også sige, at jeg ser heller ingen forskel på mine hundes opførsel, når jeg/vi kommer hjem, uanset om der er gået 1 time eller 10 timer, der er den sammen hoppen, gøen og skrigen og travlhed med at komme til havedøren, så snart vi er kommet ind af døren -eller, gø og skrig starter så snart de høre eller ser at vi kommer hjem :lol: Men som sagt, der er ingen forskel i niveauet af begejstring uanset hvor længe eller kort de har været alene, måske er mine bare heller ikke for kvikke :mrgreen:

 

Vi kan melde dem samlet til specialklasse :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror der er forskel på om jeg har været væk 30 minutter eller en hel dag, men jeg tror mest det er noget jeg selv skaber - har skabt over tid.

 

Kommer jeg hjem efter en dag har jeg jo savnet dem og min gensynsglæde smitter vel af - ofte skal vi jo også ud og gå og det nyder vi alle 3 så det er vel også med til at sætte lidt humør i det hele. Har jeg vare været en tur i byen 30-60 minutter er jeg vel meget mere afdæmpet og hilser som om "det er da ikke noget stort gensyn" - og det smitter vel også.

 

Spørgsmålet er så om hundene, efter den "træning" selv er istand til at bedømme om det skal være stor gensynsglæde eller mindre - om de selv kan fornemme om der er gået under fx 2 timer - eller over fx 4 timer? Jeg aner det ikke. der er måske også forskel. Nogen gange har de måske kedet sig andre gange sover godt.

Link til indlæg
Del på andre sites
Jeg tror der er forskel på om jeg har været væk 30 minutter eller en hel dag, men jeg tror mest det er noget jeg selv skaber - har skabt over tid.

 

Kommer jeg hjem efter en dag har jeg jo savnet dem og min gensynsglæde smitter vel af - ofte skal vi jo også ud og gå og det nyder vi alle 3 så det er vel også med til at sætte lidt humør i det hele. Har jeg vare været en tur i byen 30-60 minutter er jeg vel meget mere afdæmpet og hilser som om "det er da ikke noget stort gensyn" - og det smitter vel også.

 

Spørgsmålet er så om hundene, efter den "træning" selv er istand til at bedømme om det skal være stor gensynsglæde eller mindre - om de selv kan fornemme om der er gået under fx 2 timer - eller over fx 4 timer? Jeg aner det ikke. der er måske også forskel. Nogen gange har de måske kedet sig andre gange sover godt.

 

Du har nok en pointe dér, jeg tror også vi hilser lidt mere afdæmpet, hvis jeg bare lige har været væk 1/2 times tid. Men ved nærmere eftertanke er jeg i tvivl om det er mig der har en mere rolig "hej, jeg er hjemme" attitude, eller om Sinus har lært mig det :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg mener da klart at hunde har en tidsfornemmelse. Min barndoms hund begyndte da hver eftermiddag at lytte efter biler, og kendte min fars Saab (tretakter) fra andre med samme motor. Mens jeg boede her, og min mor i sær om sommeren tog herud om dagen, begyndte hundene at side ved havelågen på den tid , jeg kunne forventes hjem. Ellers var de om dagen ved min mor, hvor hun arbejdede i haven.

Når jeg kommer hjem, åbner jeg straks havedøren og de farer ud og gøer vildt. Men dette er nødvendigt, når man har ældre hunde, der er vant til at tisse tit.

Link til indlæg
Del på andre sites
Du har nok en pointe dér, jeg tror også vi hilser lidt mere afdæmpet, hvis jeg bare lige har været væk 1/2 times tid. Men ved nærmere eftertanke er jeg i tvivl om det er mig der har en mere rolig "hej, jeg er hjemme" attitude, eller om Sinus har lært mig det :hmm:

 

hvad kom først - hønen eller ægget?

 

hvis Loui stille kommer gående i "nattøj" og nærmest gnider øjnene fordi jeg har vækket hende, så hilser jeg mere roligt end hvis halen kører som en propel og hun "smiler" over hele femøren - hun har vist opdraget mig godt ;-)

 

hun hopper i øvrigt aldrig op ad mig i det hele taget (meget mærkeligt for det gør hun ved andre, hvis hun kan se sit snit til det), så der er grænser for hvor vildt det bliver

Link til indlæg
Del på andre sites

Hunde er jo gode til at mærke forskel på os, selvom vi synes vi optræder ens, men så kan man jo tage andre hunde som eksempel. Der var stor forskel på hvor glade mine hunde var for at se hinanden alt afhængig af hvor længe de havde været adskilt. Synes også det er tydeligt hvis hunden møder en god ven den ikke har set længe.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mine har tidsfornemmelse, især Voodoo. Er der lange perioder hvor jeg kommer hjem på samme tid, ligger han ved hoveddøren. Havde jeg af en eller anden grund fået tidligere fri, fandt jeg ham ofte bagerst i huset.

 

Motor ligger ved hoveddøren hvis jeg kommer senere hjem end normalt, men normal tid er det forskelligt hvor han er. Han har et virkelig godt sovehjerte, så hvis jeg ikke larmer kan han godt overhøre at jeg kommer, hvis han ikke er færdig med at sove :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.



×
×
  • Tilføj...