Hvorfor ikke bruge de rette ord?

[Trei]

Er helt med jer der kan finde på at sige piger, tøser osv om mine hundedyr og jeg ved helt sikkert godt de er hunde. Som regel når jeg er blandt ikke hundefolk så prøver jeg at modere mit vildt overdrevne brug af kælenavne til Casino og Ozzie, men det er svært. Jeg er helt forundret over at nogen kan synes det er en uskik. Jeg synes da bare det viser at man er rigtig glad for dem. Jeg kan også sagtens følge at det kan lyde sjovt med de mere kreative kælenavne.

 

Af andre kælenavne til hundene herhjemme siger vi fx til Casino: baby, musling, mussepige. Ozzie: vaps-babs (meget populær blandt fremmede), snack-pack (don't ask ), snapsedyr, snudebille osv osv. Begge hundene får også at vide at de er "mors hunde" også. Og ja, jeg er stadig klar over at de er hunde. :blink: I øvrigt så lystrer hundene på flere af kælenavnene og vores kommando når Ozzie skal apportere noget fx er "Mor få'een?" HELT normalt, basta!

[luckyluna]

enig, men hvorfor? :slem: Når de har mødt Bonnie, Maggie og jeg ved de hvad en tæve er.

Fordi det er nemmere. Jeg gør det samme med hesten. Altså siger det er en dreng. Og jeg kaster mig ikke ud I en forklaring til en femarig o. Athan er kastreret og det derfor hedder en vallak.

[luckyluna]

Ja, men så er vi jo også oppe i middelalderen, hvor alting generelt var ren elendighed.Det tror jeg da også er et udmærket liv.Igen er vi indenfor de få hundrede år hvor vores forhold til dyr har bygget på religiøs dogmatik og myter. Du bekræfter stort set bare hvad jeg skrev før :vedikke:Jeg har også engang mødt en hundeejer, der sagde at hendes hund havde "menstruation" Men hun var altså temmelig ung og ikke ret klog. Jeg tvivler på at det kommer til at gå over i almindeligt sprogbrug, lige som jeg heller ikke regner med at det kommer til at hedde "hundekvinde" i stedet for tæve :lol:Jeg må dog indrømme at jeg bruger næse lige så tit som snude. Og jeg siger også at Oluf har arme - og kyllingelår. Fordi hans forben ligner arme og hans bagben kyllingelår - det kan jeg da ikke gøre for :engel:Vinnies forben ligner forben, så det hedder de. Men poterne er lige så tit "fusser" - er det egentlig mere forkert når man siger det til en hund end når man siger det til et barn? :hmm:

Godt spørgsmålDet med menstruation har jeg altså primært hørt fra mænd. . Der skulle købe løbetid bukser.Jeg tror simpelthen ikke de vidste hvad det hedder.

[Umulia]

vores kommando når Ozzie skal apportere noget fx er "Mor få'een?" HELT normalt, basta!

 

Det siger jeg også - bare mindre jysk

 

Fordi det er nemmere. Jeg gør det samme med hesten. Altså siger det er en dreng. Og jeg kaster mig ikke ud I en forklaring til en femarig o. Athan er kastreret og det derfor hedder en vallak.

 

Det tror jeg også der skal fagfolk til - eller i det mindste forældre

Når det er sagt, så tog min morfar mig med op til naboens stutteri for at se en hingst blive kastreret, da jeg var 8 - 9 år. Det gode ved det var, at jeg aldrig har haft brug for at spørge om noget

[PBC]

Fordi det er nemmere. Jeg gør det samme med hesten. Altså siger det er en dreng. Og jeg kaster mig ikke ud I en forklaring til en femarig o. Athan er kastreret og det derfor hedder en vallak.

 

Jeg elsker børn, når de overraskes over at man gider at tale med dem om hunde og hvad de er og hvad de hedder, kan, hvor gamle de er ifht. Dem selv og så videre. Jeg oplever at børnnene bliver intereseret når man gider tale rigtigt med dem.

 

Jeg oplevede det sidst da jeg lavede opvisning til Nyborg kultur nat. Børnene skal vide om hundene forstår alt hvad jeg siger. Om de kan svømme fra starten eller skal lære det osv. Mine hunde er ikke bare hunde men Jagt Spaniels, som har været avlet og opdrættet til jagt i mange 100 år. Næsten lige så længe som Nyborg slot har stået i Nyborg osv. Børnene elsker det og det største problem er at køen til at få lov at kaste dummy til hundene vokser.

[Sitto]

Jeg elsker børn, når de overraskes over at man gider at tale med dem om hunde og hvad de er og hvad de hedder, kan, hvor gamle de er ifht. Dem selv og så videre. Jeg oplever at børnnene bliver intereseret når man gider tale rigtigt med dem.

 

Jeg oplevede det sidst da jeg lavede opvisning til Nyborg kultur nat. Børnene skal vide om hundene forstår alt hvad jeg siger. Om de kan svømme fra starten eller skal lære det osv. Mine hunde er ikke bare hunde men Jagt Spaniels, som har været avlet og opdrættet til jagt i mange 100 år. Næsten lige så længe som Nyborg slot har stået i Nyborg osv. Børnene elsker det og det største problem er at køen til at få lov at kaste dummy til hundene vokser.

Sidst jeg rent faktisk stoppede op og talte med de børn der var interesseret i hundene (det kan ikke lade sig gøre når Zazu er med, så der får børn aldrig lov til hverken at hilse eller bare komme over!), der fortrød jeg det noget så grusomt shiiiit de tre 8-10 årige piger havde en million-milliard spørgsmål. Da jeg 15-20 minutter senere endelig så mit snit til at smutte videre, der nåede vi at gå i 10 minutters tid, så mødte vi dem igen - så skulle de liiiige høre igen hvem der var hvem af hundene, hvor gamle osv. Og så mødte jeg dem sørme en gang mere næsten hjemme - der spurgte de om ikke de måtte komme med hjem, jeg sagde at det duede ikke og nu skulle jeg hjem og lave mad. "Vi går bare med, så kan vi lige se hvor du bor. Så kan vi bare komme over efter aftensmaden?" Neeeeeeeeeej!!!

 

Altså det er jo meget sødt at de syntes hundene var så søde, men nøj de havde mange spørgsmål, haha. Og at komme med hjem er helt udelukket, Zazu kan virkelig ikke lide børn.

[PBC]

Sidst jeg rent faktisk stoppede op og talte med de børn der var interesseret i hundene (det kan ikke lade sig gøre når Zazu er med, så der får børn aldrig lov til hverken at hilse eller bare komme over!), der fortrød jeg det noget så grusomt shiiiit de tre 8-10 årige piger havde en million-milliard spørgsmål. Da jeg 15-20 minutter senere endelig så mit snit til at smutte videre, der nåede vi at gå i 10 minutters tid, så mødte vi dem igen - så skulle de liiiige høre igen hvem der var hvem af hundene, hvor gamle osv. Og så mødte jeg dem sørme en gang mere næsten hjemme - der spurgte de om ikke de måtte komme med hjem, jeg sagde at det duede ikke og nu skulle jeg hjem og lave mad. "Vi går bare med, så kan vi lige se hvor du bor. Så kan vi bare komme over efter aftensmaden?" Neeeeeeeeeej!!!

 

Altså det er jo meget sødt at de syntes hundene var så søde, men nøj de havde mange spørgsmål, haha. Og at komme med hjem er helt udelukket, Zazu kan virkelig ikke lide børn.

 

Jeg taler altid med børn jeg møder,mnår hundene er med. Det er bare så fantastisk at de er interesserede. Er der mulighed for de lov at kaste en dummy eller bold for en af hundene. Der var også et par lidt større piger som fik lov at cykle med ud til åen og se hundene arbejde i vand. Vi måtte så lige spørge forældrene først, men det var ok.

 

Jeg synes vi hunde folk skylder børnene at vise hvad en hund er og kan og hvordan den skal håndteres og evt. ikke håndteres.

[luckyluna]

Nu tænker jeg mest på de børn jeg bare lige møder. Taler jeg længere med dem, forklarer jeg gerne noget mere.Det dummeste spørgsmål jeg har fået var ikke fra et barn, men fra en voksen dame der i ramme alvor spurgte om min hest slet ikke spiste kød. . Så skal man altså tage sig sammen for ikke at grine.

[luckyluna]

For nylig blev jeg faktisk stoppet af en lidt større pigeHun spurgte meget ind til hunden, men viste sig at være bange for dem. Så turde ikke komme tæt på. Men så viste jeg hende hvad mysla kunne af tricks og det synes hun jo var rigtig spændende.

[Ninjamor]

Jeg tror det følger sproget og den position hundene har fået i vores liv

 

Til voksne sige jeg at jeg har hun hunde eller tæver. Nogle gange damer. Det er kun tilandre hunde ejere der i en fart skal vide om det skulle være hanhunde jeg har. Jeg ved ikke hvorfor jeg siger damer og ikke tæver.

 

Til børn der spørger siger jeg at det er piger. De forstår ikke det andet.

 

Hjemme hedder de også her enten hundene eller pigerne. Til fremmede hedder de hundene.

 

Ellers holder jeg også på at det er bedst til kan og bruger de rigtige betegnelser

At det hedder bag poten og ikke foden. Klør og ikke negle. Løbetid og ikke menstruation. Det har jeg faktisk hørt en del hunde ejere sige.

 

Snude og ikke næse og sådan kan vi blive ved.

 

Snudearbejde så?

[Sitto]

Jeg taler altid med børn jeg møder,mnår hundene er med. Det er bare så fantastisk at de er interesserede. Er der mulighed for de lov at kaste en dummy eller bold for en af hundene. Der var også et par lidt større piger som fik lov at cykle med ud til åen og se hundene arbejde i vand. Vi måtte så lige spørge forældrene først, men det var ok.

 

Jeg synes vi hunde folk skylder børnene at vise hvad en hund er og kan og hvordan den skal håndteres og evt. ikke håndteres.

Det gjorde jeg også gerne hvis ikke jeg havde Zazu - men så længe jeg ved der er en risiko for at hun vil snappe dem ved en forkert bevægelse, så vil jeg på alle måder mene det er både i hundens og børnenes bedste interesse at bede dem holde afstand :blink:

 

Derfor må Zazu kun hilse på børn jeg kender, og som jeg ved er opdraget ordentlig ifht hunde - men så må de til gengæld også hælde næsten spandevis af godbidder i hende, hvilket oftest er til stor glæde for både barn og hund

[Umulia]

Snudearbejde så?

 

Touché!

[luckyluna]

Snudearbejde så?

 

Ja det burde det vel hedde. Eller faktisk burde det hedde søge arbejde.

[Gæst DorteDK]

Jeg mødte en ung pige i dag på min tur med hundene, 15 år, hun var for første gang afsted alene med deres 1 årige sorte labbe han, øj han var smuk. Vi fik et hold snak. Hun havde sele på ham, Freddy som han hedder. Jeg spurgte om han ikke var stærk om hun kan holde ham, jo man skal holde godt fast lige nu grinte hun mens vi snakkede. Hun fortalte stolt at hendes søster ikke kunne gå med ham hun er 13. Men han gik ganske pænt med hende, dog var han noget vild da vi kom gående.

Det fedeste var at Zeus ikke gjorde udfald. Han spiste bare græs mens Walther snakkede med ham Freddy

 

Pigen spurgte meget interesseret om forskellen på mine to, hun kunne se hvad Walther var, han var en gammeldags men hvad med Zeus? Er han bare en hvalp spurgte hun, eller er han bare for tynd se så måtte jeg jo lige til at fortælle om forskellen hun var meget interesseret. Meget sød og høflig pige det var bare så hyggeligt. Hun fik hele forklaringen Med de rette ord

 

Havde det nu været en der ikke var interesset så havde de bare fået den ultra korte version

[Miss_M]

Tager det virkelig fuldstændig oppe fra og ned, det der med korrekte termer.

 

Min tæve er en tæve, Bamse er en kastrat og Yoda en hanhund.

De betegnelser bruger jeg hvor jeg finder det relevant og hvor det falder naturligt - Hos dyrlægen, hvis voksne spørger til køn osv.

 

Skal jeg til træning med Bamse og Yoda, siger jeg til min træningsparter, at jeg har drengene med. Skal Kaia med, så er det trunten.

Det fatter hun godt.

 

Min familie ved godt at de har forskellige "menneskelige" kælenavne og ved hvad de betyder.

Mine hunde har 117 kælenavne, bliver omtalt på alverdens forskellige kærlige måder og det afspejler meget godt, at de er en del af familien.

 

For mig handler med menneskeliggørelse ikke om ord.

Jeg har sørme set meget menneskeliggørelse af hunde, som bliver omtalt "den".

 

For mig handler det om hvad man viser.

Jeg tror de fleste der har mødt mig og mine hunde, er helt klar over, at hundene er hunde og bliver opfattet som sådan.

De bliver behandlet som hunde og deres velfærd tilgodeser jeg ud fra de er dyr og ikke mennesker.

 

Det fatter folk temmelig hurtigt og tror ikke én eneste der har set min omgang i træningen og i hverdagen med mine hunde, kan være i tvivl om at de for mig er netop - Hunde.

Familiemedlemmer ja! Men hunde!

 

Det til trods for, at drengene, tøsen, fimsen og gammelnok er helt almindelige ord i min omtale af mine tosser.

 

Så tænker virkelig, at korrekte betegnelser er meget lidt vigtige ifht. det vi rent faktisk viser og det budskab vi fortæller.

Nogle gange kan de her "forkerte" betegnelser endda være med til at skabe en mere klar forståelse - Det oplever jeg ofte når jeg underviser i indlæringsteori og forskellige adfærdsmæssige emner.

Når man sætter noget mere forståeligt og let genkendeligt sprogbrug på (alt med måde) som folk kender fra dagligdagen med andre mennesker, så er det nogle gange meget nemmere for dem at relatere til hvordan det foregår i hunde-sammenhæng.

[Umulia]

 

For mig handler med menneskeliggørelse ikke om ord.

Jeg har sørme set meget menneskeliggørelse af hunde, som bliver omtalt "den".

 

For mig handler det om hvad man viser.

Jeg tror de fleste der har mødt mig og mine hunde, er helt klar over, at hundene er hunde og bliver opfattet som sådan.

De bliver behandlet som hunde og deres velfærd tilgodeser jeg ud fra de er dyr og ikke mennesker.

 

...

 

Så tænker virkelig, at korrekte betegnelser er meget lidt vigtige ifht. det vi rent faktisk viser og det budskab vi fortæller.

Nogle gange kan de her "forkerte" betegnelser endda være med til at skabe en mere klar forståelse - Det oplever jeg ofte når jeg underviser i indlæringsteori og forskellige adfærdsmæssige emner.

Når man sætter noget mere forståeligt og let genkendeligt sprogbrug på (alt med måde) som folk kender fra dagligdagen med andre mennesker, så er det nogle gange meget nemmere for dem at relatere til hvordan det foregår i hunde-sammenhæng.

 

Super indlæg og et par rigtig gode pointer :5up:

[Buddha]

Jeg bruger både næse og snude - næse er ved næseborene. Altså, han fik noget i næsen - ikke, han fik noget i snuden. Snuden er sådan hele ... næsen.

[Lenschow]

Forsøger at tilpasse mit sprogbrug efter målgruppe. En positiv forstærkning kalder jeg normalt en godbid når jeg står foran en ejer osv. Der er dog enkelte engelske begreber, som ikke rigtig kan oversættes så de giver samme gode mening. Boldness og management er to af dem. Når jeg taler med forskere bruger jeg fagtermerne

 

Mine egne dyr omtaler jeg som jeg vil - det går jeg ikke og tænker over. Jeg menneskeliggør ikke mine dyr

[PBC]

Interessant debat. Ikke mange tror åbenbart på en ubevidst kobling mellem de ord vi bruger og den forståelse (ubevidste og bevidste opfattelse) vi så har af hundene.

 

Hvis man taler med markedsføringsfolk og psykologer er det mit indtryk at de mener den ubevidste kobling er langt stærkere end de fleste tror. Altså at selvom man mener man er upåvirket er man det ikke. Manipulationen sker gradvist og over mange år, man menneskeliggør hundene. Giver den menneske navne - altså "Jensen" ikke "Trofast". Man omtaler dem som piger og drenge. De spiser deres mad (dyr æder). De bliver gravide og får børn. Osv.

 

Når man så bruger denne termonologi ifht. børn får de naturligvis også den opfattelse af hundene er en slags børn. Ja, barnløse - eller mennesker som jeg selv, hvor børnene er flyttet hjemmefra, omtaler hundene som "deres børn".

 

Man kan diskutere om det er ok -eller skidt, men jeg tror det er den vej det går. Hundene bliver af mange mere og mere betragtet som børn - eller som en slags mellemting mellem et dyr og et menneske. Alene det at man betragter hunden som et fuldgyldigt familiemedlem, siger jo noget.

 

Jeg mener det er skidt for hundene for det ender med at man ikke behandler den godt - som hunde, men som mennesker - og det kan være ret skidt - for hunde.

 

Nu tror jeg godt debattørene her på forum kan styre det, men jeg synes jeg ser en del "almindelige hundeejere" som ikke helt forstår at hunde har andre behov end mennesker og derfor egentlig ikke behandler hundene godt.

 

Derudover er der så den rent sproglige side af sagen, nemlig at de rigtige ord og begreber forsvinder - børn tror at en tæve - er en kvinde som ikke opfører sig særlig pænt:hmm:Og at en hund der bliver bedækket er inde under et tæppe

[Ulla H]

For 4 år siden havde jeg 4 hanhvalpe, der skulle vaccineres, chippes og have sundhedsbog med henblik på salg. Man er så altid lidt stresset over at skulle styre sådan en lille flok banditter , og ræd for, at Dr dyr finder fejl og mangler, som man selv eller andre opdrættere har overset.

Så ryger det ud af munden på mig," IH, jeg er så spændt på om nosserne er på plads, for jeg har så meget gigt i hænderne, at jeg ikke tør føle efter". Min dyrlæge svarede, ja- det kalder vi dem jo ikke.

Det var da pinligt, og ikke noget han havde forventet af en ældre kvinde på 65 år. Og det overraskede også mig selv i den grad.

[KimJ]

Bare af nysgerrighed; Hvilken "menneskeliggørelse" af hundene, fører helt præcis til at man behandler dem dårligt? I de kredse jeg færdes, er normen en skønsom blanding af "korrekte" og "forkerte" termer, men jeg ser ingen kobling mellem dette, og en dårlig behandling af hundene.

 

Personligt betragter jeg helt klart Luffe som en del af vores lille familie (ikke som et barn, han er ikke nær så belastende) og en rigtig god kammerat, som jeg deler mange gode timer og oplevelser med. Det ændrer ikke på, at jeg er helt klar på de begrænsninger han har, og de forventninger jeg kan have til at han svarer når jeg taler til ham...

[Ascha]

Interessant debat. Ikke mange tror åbenbart på en ubevidst kobling mellem de ord vi bruger og den forståelse (ubevidste og bevidste opfattelse) vi så har af hundene.

 

Hvis man taler med markedsføringsfolk og psykologer er det mit indtryk at de mener den ubevidste kobling er langt stærkere end de fleste tror. Altså at selvom man mener man er upåvirket er man det ikke. Manipulationen sker gradvist og over mange år, man menneskeliggør hundene. Giver den menneske navne - altså "Jensen" ikke "Trofast". Man omtaler dem som piger og drenge. De spiser deres mad (dyr æder). De bliver gravide og får børn. Osv.

Jeg tror da på at ens sprogbrug har overordentligt meget at sige og at man kan tillægge og fratage ord og begreber deres værdi/ betydning ved at bruge dem forkert. Bare se på sådan noget som forkølelse. Det er blevet en rigtig sjælden sygdom fordi alle er begyndt at få influenza i stedet. Folk er holdt op med at have travlt, for nu bliver man stresset. Og sådan er der mange eksempler. Jeg kan bare kun se at det er et kvantespring fremad for hundenes velfærd at blive behandlet som menneskebabyer fremfor som undersåtter/ slaver der skal kues for at kunne kontrolleres, som det har været tendensen tidligere (hvis nu folk ikke kan finde ud af at tilegne sig ordentlig viden).

 

Desuden er menneskelliggørelse noget underligt noget, for respekterer man ikke at hunde sover i flok, eller det der er endnu værre for folk at respektere,.. at hunde ikke anser små børn for at have en plads i rangordningen, så er det vel (med hundens øjne) mere forkert/ respektløst end at klæde dem i kostumer og kalde dem babyer.

 

Alene det at man betragter hunden som et fuldgyldigt familiemedlem, siger jo noget.

Her synes jeg bare du må bøje dig i støvet og anerkende at sådan er det bare. Hvis mødet med dyrebørn af andre arter ikke havde kunne få menneskets yngelplejeinstinkt igang, var hunden aldrig blevet domesticeret.

 

Nu tror jeg godt debattørene her på forum kan styre det, men jeg synes jeg ser en del "almindelige hundeejere" som ikke helt forstår at hunde har andre behov end mennesker og derfor egentlig ikke behandler hundene godt.

Men hvorfor er nogle af hundens behov vigtigere at opfylde end andre. Som sagt er hunde flokdyr, men det skider folk da på når de går på arbejde,... det kalder man bare ikke menneskeliggørelse.

 

 

For 4 år siden havde jeg 4 hanhvalpe, der skulle vaccineres, chippes og have sundhedsbog med henblik på salg. Man er så altid lidt stresset over at skulle styre sådan en lille flok banditter , og ræd for, at Dr dyr finder fejl og mangler, som man selv eller andre opdrættere har overset.

Så ryger det ud af munden på mig," IH, jeg er så spændt på om nosserne er på plads, for jeg har så meget gigt i hænderne, at jeg ikke tør føle efter". Min dyrlæge svarede, ja- det kalder vi dem jo ikke.

Det var da pinligt, og ikke noget han havde forventet af en ældre kvinde på 65 år. Og det overraskede også mig selv i den grad.

[PBC]

Bare af nysgerrighed; Hvilken "menneskeliggørelse" af hundene, fører helt præcis til at man behandler dem dårligt?

 

Det første der falder mig ind er overfede hunde der fodres forkert og får kager når mor og far får kager og is når mor og far får is, men listen er lang. Det kunne man nok lave en hel tråd om.

[pivpiv]

For 4 år siden havde jeg 4 hanhvalpe, der skulle vaccineres, chippes og have sundhedsbog med henblik på salg. Man er så altid lidt stresset over at skulle styre sådan en lille flok banditter , og ræd for, at Dr dyr finder fejl og mangler, som man selv eller andre opdrættere har overset.

Så ryger det ud af munden på mig," IH, jeg er så spændt på om nosserne er på plads, for jeg har så meget gigt i hænderne, at jeg ikke tør føle efter". Min dyrlæge svarede, ja- det kalder vi dem jo ikke.

Det var da pinligt, og ikke noget han havde forventet af en ældre kvinde på 65 år. Og det overraskede også mig selv i den grad.

ha ha ha ha :5up:

[Sitto]

Jeg kan godt se at man hos visse mennesker menneskeliggøre hunden mere end hvad godt er: dem som lader deres hunde blive smælderfede fordi "det er synd hvis den ikke får noget ved bordet", som iklæder dem alverdens tøj (for sjov) som de nok ikke synes er særlig spændende osv. men jeg vil nu nok mene at i det store hele så er "menneskeliggørelse" af hundene til gavn for dem, modsat de vilkår de levede under tidligere.

 

Jeg vil mene det er en positiv ting at flere og flere opfatter hunden som et gyldigt familiemedlem, at folk interessere sig så meget for dem og vil bruge så meget tid på dem, at man idag går op i hvor længe hunden er alene, at den skal lære at være alene, hvad den får at spise osv. osv. Men selvfølgelig vil der altid være folk der har misforstået konceptet fuldstændig, og det er uanset om det er i forbindelse med "menneskeliggørelse" af hunden eller den stik modsatte vej fx at have en brugshund (denne kan selvfølgelig også lige såvel indgå som et gyldigt familiemedlem!). Der vil altid være nogen der behandler hunden for meget som et barn og slet ikke tilgodeser hundens reelle behov - men der vil også altid være nogen som har købt hunden med øje for at bruge den til noget helt bestemt, og som har misforstået dét at træne og nå målet fuldstændig - som skælder og smælder, slår, sparker mm. indtil hunden makker ret.

 

Jeg er absolut ikke bleg for at indrømme at hundene herhjemme ér "mine børn" - jeg har ikke og skal ikke have børn, så hundene er absolut det tætteste jeg kommer på at have nogen at have et ansvar for og drage omsorg om. Hundene er fuldt ud gyldige familiemedlemmer! De sover i sengen, sidder tit med til bords (de får dog ikke noget), de er overalt herhjemme og hjemmet bærer tydeligt præg af hunde i form af deres bure/huller, tæpper, puder, kurve, legetøj mm. som er overalt. Jeg går meget op i at de ikke er for længe alene og melder gerne afbud til ting for at undgå ekstra alenetid. Vi bruger rigtig mange penge på dem, både i form af legetøj, diverse udstyr, mad, kosttilskud, kiropraktorbehandlinger, dyrlæge osv. osv. Hundene kommer før alt andet og jeg elsker dem himmelhøjt! Jeg bruger tilmed også de forkerte termer i dagligdagstale.

 

Men blot fordi at hundene har så høj en status herhjemme, så er det absolut ikke ensbetydende med at DERES behov tilsidesættes. Tværtimod! Jeg går jo netop meget op i deres ve og vel, og dette inkludere naturligvis også at de bliver aktiveret, fysisk såvel som mentalt. Kommer ud og se noget forskelligt, kommer ud og møder andre osv.

 

Som sagt kan jeg sagtens se for mig de steder hvor hundene behandles med misforstået godhed og der måske går lidt for meget "barn" i den vs hund, men jeg kan også sagtens se de steder hvor hunden bare ér en hund og hvor det overhovedet ikke er positivt! Så jeg tror den går begge veje. Men generelt set vil jeg holde på at "menneskeliggørelse" af hunden/den høje status hundene har fået i familier landet over, er en rigtig positiv ting for hundene