snapper efter børn

[Shii]

 

Til jer andre vil jeg gerne spørge:

1. Stoler I altid 100% på at jeres hund ikke ville snappe efter et mennesker eller en hund hvis den står bundet udenfor? Er det overhovedet muligt mener I?

2. Mener I at det er hundens skyld hvis fremmede børn går hen og krammer den mens den står alene, og den så vælger at sige fra med en markering?

3. Mener I at en hund ikke må sige fra hvis den føler sine grænser overskredet? Og hvis den må - Hvordan må den så? Eller skal den bare finde sig i alt fordi det er en 10 årig der gør det?

 

1. Jeg ville aldrig sætte min hund i den situation, netop derfor mener jeg ikke man bør.

 

2. Nej, jeg mener det er ejerens skyld, at ejeren har sat hunden i en situation, som tvang hunden til at sige fra, uden at kunne få hjælp af sin ejer; Netop derfor mener jeg ikke man bør sætte sin hund i den situation.

 

3. Mine hunde må siger fra, og jeg vil altid være der, eller en jeg ved kender dem godt nok til at kende deres første signaler, til at hjælpe den, når den siger fra. Mine hunde må f.eks. gerne knurre, vise tænder, dreje hoveet væk, bakke væk, tage halen imellem benene, misse med øjnene, smaske og sende alle de dæmpende signaler, som enhver hund med et godt sprog ofte sender før den føler jeg nødsaget til at bide eller snappe.

 

Og til dine ps'er, vil jeg sige; Du skal ikke hæve stemmen, du skal simpelthen lade være at tage hunden hen til de børn, eller gå hen til børnene, uden hund, og forklare at din hund er farlig, og de ikke skal komme i nærheden af den.

 

Jeg er dog meget uforstående overfor aggressive bordere der træner, jeg har lige brugt en hel udstilling ved siden af en agility bane fyldt op med meget højlydte og stressede bordere, og de var allesammen løse, og ikke en eneste gang var der en der udviste aggresivitet (Jeg så dog mange Australian shepherds der gjorde, det var som at se Penny, det stak lidt i hjertet!)

[pivpiv]

Hvordan i alverden vil du træne adfærden væk så? :hmm: Zazu har snappet og kan stadig finde på det, men derfor er hun sørme med ude blandt andre folk alligevel - ellers bliver det da aldrig bedre. Jeg må jo bare holde hende i snor og være lidt ekstra opmærksom - netop så jeg undgår et barn der kommer springende hen til hende eller en voksen for den sags skyld. Hvis ikke hun får lov til at have positive møder med fremmede mennesker, så kommer vi aldrig adfærden til livs - og hvis hun så aldrig må komme med ud blandt folk, så bliver det godt nok hurtigt et halv trist hundeliv...

Jeg ville aldrig tage hende med på en legeplads når det var sådan.

Så må det være træning i en periode hvor der er få med folk og lige så stille se om man kan stige i mængden af folk.

[KimJ]

TS: Jamen du har MIN fulde opbakning! Det ER da p.... irriterende at folk, og især børn ikke forstår grænserne omkring fremmede hunde, og jeg vil aldrig bebrejde min egen hund, hvis den en dag bliver lige lovlig kontant over for en alt for påtrængende person.

 

Når det er sagt, tror jeg at de kommentarer du har fået her, i store træk er skrevet ud fra bevidstheden om, at uanset skyldsspørgsmål, står din hund til aflivning, hvis den en dag punkterer en af de irriterende unger. Det er med andre ord for at beskytte din hund, at de skriver som de gør.

 

M.h.t. at vurdere hvor meget eller lidt du er med på beatet, så kan man jo ikke gøre andet end at læse det du selv har skrevet.

[Sitto]

Jeg ville aldrig tage hende med på en legeplads når det var sådan.

Så må det være træning i en periode hvor der er få med folk og lige så stille se om man kan stige i mængden af folk.

Nej ok, jeg tager selvfølgelig heller ikke Zazu med på en legeplads. Så hvis det er sådan du mener, så forstår jeg - i dit andet indlæg lød det bare til at du ville lade vær med at tage hunden med ud hvor man møder andre mennesker.

[pivpiv]

Nej ok, jeg tager selvfølgelig heller ikke Zazu med på en legeplads. Så hvis det er sådan du mener, så forstår jeg - i dit andet indlæg lød det bare til at du ville lade vær med at tage hunden med ud hvor man møder andre mennesker.

Til at starte med ville jeg ikke, der skulle først lidt træning med fokus på mig fremfor en masse andet. Så jeg ville lade det tage LANG tid.

[AnneMangetal]

Er bordere der arbejder aggressive? Det har jeg aldrig hørt før, men ok har også kun mødt et par håndfulde og de mener alle at de kan være i en bukselomme og de bobler helt over af kærlighed.

 

Du spørger om ikke hunde må sige fra - mine skal ikke knurre, så kan de vælge at gå væk fra det de ikke kan lide og herhjemme er deres kurv fristed og INGEN kommer der og det fatter både børn og efterhånden også voksne.

Hvis min hund snapper efter en der kommer bag på dem, så ville jeg stoppe med at tage hunden ud blandt folk, det er SLET ikke ok.

Her er det ikke ok at hunden snapper, men det er også som ejer min opgave at beskytte hundene fra unger hvis ikke hunden bryder sig om dem eller cykler eller hvad nu de kan være bange for.

Vores den gamle gør meget, det vil jeg ikke have, så vi arbejder MEGET på at holde fokus på mig og det virker - selv en gammel hund kan lære nyt

 

Hvis du nu har begge hunde med ude og den voksne snapper. Frygter du så ikke de "smitter" på den lille? Altså den der ophidselse/frygt eller hvad nu det er? Tænker det ville netop være godt at have hvalpen alene afsted så den også lærer at slappe af (Det kan også være du allerede har, det er bare en tanke)

 

 

Jeg er tæt på at være lodret uenig med dig:lol:

 

Mht. det sidste - tja, Bella HADER børn! Dorit elsker dem mest i hele verden. Bellas had (frygt) har ihvertfald ikke smittet.

[pivpiv]

Jeg er tæt på at være lodret uenig med dig:lol:

 

Mht. det sidste - tja, Bella HADER børn! Dorit elsker dem mest i hele verden. Bellas had (frygt) har ihvertfald ikke smittet.

 

Det var så også et spørgsmål Jeg har ikke nogle hunde der hader børn og jeg spørger bare om ikke det kan risikere at "smitte"

[Sitto]

Til at starte med ville jeg ikke, der skulle først lidt træning med fokus på mig fremfor en masse andet. Så jeg ville lade det tage LANG tid.

Ok, det er jeg så stadig ikke enig i, men det behøver jeg jo heller ikke være. Det er ikke mere end et par uger siden at jeg fik placeret Zazu i en uheldig situation hvor hun snappede - eller hun bed faktisk i et bukseben, men heldigvis ikke andet end det. Det var naturligvis 100% min egen skyld, og absolut ikke Zazus. Vi har siden da gået vores vanlige ture, og måske endda opsøgt steder med andre mennesker lidt ekstra - ikke hvor hun skal være tæt på dem, men bare på afstand. Hun kommer stadig til rally træning hvor der er andre mennesker, hun er stadig med på besøg, der må stadig komme gæster på besøg osv.

 

Fordi hun reagerede uheldigt i en situation, som jeg kunne og burde have undgået, så betyder det jo ikke at hun generelt går og snapper ud efter alle hun møder. Jeg kender hende og ved hvordan jeg skal hjælpe hende hvis hun får brug for det. Hun snapper ikke bare folk, hun gjorde det kun fordi hun var for meget på egen pote og ikke havde mig til at støtte sig op af. Jeg er forfærdelig ked af at situationen opstod, at jeg ikke tænkte mig om - men jeg ved hvordan jeg skal undgå det fremover, så det gør jeg selvfølgelig. Så med visse forholdsregler og mig der altid er ved hendes side, så kan hun sagtens komme med rundt omkring uden at det er et problem for hverken hende eller andre.

[pivpiv]

Ok, det er jeg så stadig ikke enig i, men det behøver jeg jo heller ikke være. Det er ikke mere end et par uger siden at jeg fik placeret Zazu i en uheldig situation hvor hun snappede - eller hun bed faktisk i et bukseben, men heldigvis ikke andet end det. Det var naturligvis 100% min egen skyld, og absolut ikke Zazus. Vi har siden da gået vores vanlige ture, og måske endda opsøgt steder med andre mennesker lidt ekstra - ikke hvor hun skal være tæt på dem, men bare på afstand. Hun kommer stadig til rally træning hvor der er andre mennesker, hun er stadig med på besøg, der må stadig komme gæster på besøg osv.

 

Fordi hun reagerede uheldigt i en situation, som jeg kunne og burde have undgået, så betyder det jo ikke at hun generelt går og snapper ud efter alle hun møder. Jeg kender hende og ved hvordan jeg skal hjælpe hende hvis hun får brug for det. Hun snapper ikke bare folk, hun gjorde det kun fordi hun var for meget på egen pote og ikke havde mig til at støtte sig op af. Jeg er forfærdelig ked af at situationen opstod, at jeg ikke tænkte mig om - men jeg ved hvordan jeg skal undgå det fremover, så det gør jeg selvfølgelig. Så med visse forholdsregler og mig der altid er ved hendes side, så kan hun sagtens komme med rundt omkring uden at det er et problem for hverken hende eller andre.

 

Nej heldigvis er der ingen krav om at være enige og vi har jo også alle vores hunde på hver vores måde

Jeg ved at hvis min snapper, så har hun en størrelse hvor folk hurtigt vil råbe højt og jeg vil frygte at de kræver aflivning.

 

Men igen du tager også hensyn til hunden og jeg læste som trådstarter slap sin hund på en legeplads og det tænkte/skrev jeg ud fra.

[Lenschow]

TS: Du er nødt til at ændre din opfattelse, hvis du vil have succes med at træne dette og undgå skader og uheldige episoder fremover. Derfor skriver folk, som de gør. Det er og bliver dit ansvar, uanset hvilken hund man vælger at eje og bringe med sig ud i verden, så er det ikke en ret man har som menneske. Det er et valg. Hør det fra en, der ejer og har ejet sin portion hunde, der både kunne og ville bide mennesker og andre hunde, hvis de fik chancen. Det ansvar skal man være sig 110 % bevidst. Ellers må man gå steder uden mennesker eller undlade at eje en hund med de tendenser.

 

Det kan du så være vred over men det ændre ikke ved, at sådan er det for alle med sådan en hund.

Jeg har haft en før, jeg har en nu. Det er et valg, jeg har taget. Og det er mit ansvar alene at sikre, at ingen andre skades af mit valg

 

Jeg vil i øvrigt anbefale dig at træne det. man kan nå ufatteligt langt og tit faktisk "helbrede" adfærden helt via målrettet træning.

 

Omkring ejers indstilling - den betyder ufattelig meget mere end mange tror. Når jeg har en rådgivning, så går jeg efter at ændre ejerens indstilling, før jeg går fra hjemmet. Når det lykkes er omkring 60 % af et problem løst, når jeg går og før vi overhovedet er begyndt at træne adfærden væk. I dit tilfælde ville jeg efterlade dig med en indstilling der hed

 

"Fra nu af kommer min hund aldrig mere i en situation, hvor den tvinges til at sige fra. Aldrig mere. Det sker aldrig mere"

 

Og så ville jeg klæde dig på så din adfærd matchede den indstilling - både så du 110 % ved, hvad du skal gøre, hvis det sker, hvis det er ved at ske og endelig hvordan du træner direkte med problemet uden fare for andre, så adfærden mindskes eller forsvinder.

 

Herefter ville du stå enormt sikkert som ejer med sådan en hund.

 

Enhver rådgiver, der er uddannet korrekt, kan klæde dig sådan på. Hvis jeg var dig, ville jeg kontakte en. Jeg har selv haft en på min hund fornyligt pga stress. Det er utroligt givende for hele relationen. Og selvom jeg arbejder med dette selv, hvad tror du så det første jeg fik at vide var omkring Aslan og hans vælten hele huset omkring dørene? DU SKAL ÆNDRE DIN INDSTILLING HELLE... Det kan vi jo lige grine lidt af, hvilket jeg har gjort For hold da op, hvor var det rigtigt. Og ganske rigtigt... 60 % af problemet var løst, da hun gik.... hun havde ikke svinget en tryllestav. Hun havde knap trænet min hund.....

 

Hun havde trænet mig

 

[Lenschow]

Nej heldigvis er der ingen krav om at være enige og vi har jo også alle vores hunde på hver vores måde

Jeg ved at hvis min snapper, så har hun en størrelse hvor folk hurtigt vil råbe højt og jeg vil frygte at de kræver aflivning.

 

Men igen du tager også hensyn til hunden og jeg læste som trådstarter slap sin hund på en legeplads og det tænkte/skrev jeg ud fra.

 

Og I kan begge have ret. Ikke to hunde er helt ens. Nogle må gerne presses lidt, andre må slet ikke. Jeg plejer at lytte til ejeren for M/K kender sin hund bedst på det punkt, og der tager ejeren simpelthen yderst sjældent fejl. Jeg vil derfor tro I begge gør det korrekt.

[Gæst DorteDK]

I går aftes da jeg luftede Zeus kom der en lille dreng rendende ud fra en have, jeg fik Zeus tæt på mig, drengen rendte lige ind i hovedet på Zeus og tog sine små hænder om hans kinder, modigt synes jeg - Zeus synes det var herligt, men en anden hund ville måske have snappet efter drengen for det skete så pludseligt at jeg ikke nåede at reagere, her kom jeg tanke om denne tråd, tænk lige engang hvis Zeus havde snappet i den situation?

 

Jeg forklarede så drengen at næste gang så kommer han stille og rolig hen og så spørger han lige om han må ae hunden inden han gør noget. Det kunne jo være Zeus var opereret eller havde en dårlig dag mv.

 

Nu er Zeus stille og rolig men Walther ville ha hoppet frem og så tror jeg drengen var faldet bagover.

 

Drengen har selv 2 store Sankt Bernhards hunde hjemme i haven, så han tænkte sig nok ikke lige om - men tror jeg fik sat nogle tanker i hovedet på ham

[Sille12]

Hej

 

Hmm det var mange spg/overvejelser . Jeg tror ikke at du skal tage folks kommentarer for nært. Tror vi alle har læst dit indlæg næsten ens og at svarene derfor ligner hinanden.

 

 

 

Det der ofte slår mig mest er, at der er seriøse hundefolk på hf og så er der resten af danmarks befolkning(meget groft sagt )

 

"Almindelige" mennesker kender ikke nødvendigvis til de uskrevne regler og ser de en sød hund, ja så må der klappes.

Derfor synes jeg ofte at det er op til os hunde ejere at være på forkant.

 

Mine hunde skulle presses ekstremt meget før de ville markere/snappe. Min berner ville finde sig i meget, min aussie i betydeligt mindre, men han gøer og trækker sig. Stod han i snor eller lignende ville han knurre, men den situation ville han så aldrig komme i, da jeg kender ham .

 

På bundlinien er det altid mit ansvar ikke at sætte min hund i en situation, hvor han ville blive nødt til at sige fra.

Skulle det alligevel ske ville det i min verden ikke være ok at han snappede eller markerede overfor et menneske. Det tror jeg nu også atde begge skulle presses meget for at gøre.

 

Jeg kan godt forstå din situation og som ejer til to meget forskellige hunde temperamentsmæssigt ved jeg godt, hvor besværligt det kan være

 

Derfor er jeg ekstra varsom med hvem han er sammen med og her i huset klapoer folk kun den store hund med mindre jeg har givet lov til andet.

 

Ha en god søndag

 

V. H. Sille

[Lenschow]

I går aftes da jeg luftede Zeus kom der en lille dreng rendende ud fra en have, jeg fik Zeus tæt på mig, drengen rendte lige ind i hovedet på Zeus og tog sine små hænder om hans kinder, modigt synes jeg - Zeus synes det var herligt, men en anden hund ville måske have snappet efter drengen for det skete så pludseligt at jeg ikke nåede at reagere, her kom jeg tanke om denne tråd, tænk lige engang hvis Zeus havde snappet i den situation?

 

Jeg forklarede så drengen at næste gang så kommer han stille og rolig hen og så spørger han lige om han må ae hunden inden han gør noget. Det kunne jo være Zeus var opereret eller havde en dårlig dag mv.

 

Nu er Zeus stille og rolig men Walther ville ha hoppet frem og så tror jeg drengen var faldet bagover.

 

Drengen har selv 2 store Sankt Bernhards hunde hjemme i haven, så han tænkte sig nok ikke lige om - men tror jeg fik sat nogle tanker i hovedet på ham

 

Jeg har jo en meget territorial race/individ i Aslan. Meget af det ligger jo i designet som vogtende gårdhund. I haven har vi et højt hegn og hæk men jeg har ogå været ude og snakke roligt med nogle børn om at hænge ind over hegnet og ville nusse ham. Hunden krøb knurrende rundt om sig sig på plænen, for han ELSKER børn, men han er på SIN grund. Jeg så det fra vinduet og hjertet sad helt oppe i halsen, da jeg gik ud. Men jeg gik helt roligt ud og forklarede, at selvom de tit snakkede med Aslan på gåture, så dur det ikke at snakke med ham i haven uden at ringe på døren og jeg er med. Det forstod de. Deres far kom heldigvis også gående og sagde tingene lidt mere hårdt end mig - han kunne godt se det. Jeg sagde også til ham efterfølgende, at det jo også handler om, at hvis de gør det ved en tredje hund en dag, så bider den måske, mens Aslan og deres egen hund jo bare drejer rundt om sig selv. Og det kunne han sagtens se fornuften i at lære dem generelt

 

Det er meget svært med børn. De her børn kender jo Aslan uden for haven/matriklen. Og der er han verdens største børneven. Men jeg har ikke set dem på hegnet siden.

 

Det er derfor selv, når man tager alle forholdsregler, meget svært at undgå situationer, der kan være farlige. Men når han er med ude, så er han altså 200 % MIT ansvar. I haven er det til gengæld svært, hvis folk lige frem kaster sig over hegnet selvom hunden gør og ryger mod hegnet. At nogle gør det, forstår jeg slet ikke de tør... Jeg ville ikke gå ind til min egen hund, hvis jeg ikke kendte ham. Jeg synes han er meget tydelig - men børn.... de ser jo bare ASLAN - og HEY han plejer vi at nusse med.. Så ja den er svær... Men man kan godt forklare børn meget, synes jeg, bare man siger det rigtigt.

 

Nu tror de, at han er en vagthund. Det er han ikke Men ok, hvis det virker, så er det fint med mig. Bare de aldrig hænger ind i haven til ham igen, for den situation er godt nok den værste jeg har set med mine hunde til dato. Det var så mit hjerte stoppede, da jeg kiggede ud af vinduet

[Hailey]

Jeg kan mærke at jeg bliver en smule irriteret over flere af jeres kommentarer - Det lyder som om I tror jeg er helt idiot. Min hund står selvfølgelig ikke bundet foran Netto længere og jeg sender den ikke hen mellem en masse børn. Derfor er kommentarerne om at jeg skal lade være med at risikere hundens liv og om jeg ikke kender hundeloven mv. helt hen i vejret.

 

Jeg har en hund som er vant til at komme med alle steder altid. Hun er ikke utryg ved børn (eller andre hunde for den sags skyld). Hun gider dem bare ikke. Hun er border af hele sit hjerne og sind og en udpræget arbejdshund. Derfor accepterer hun ikke forstyrrelser.

 

Jeg bor i en by med masser af mennesker. Det kan ikke undgås at der kommer børn i nærheden af hunden. Især ikke fordi mine egne børn ofte er med på tur og deres legekammerater kommer hen for at hilse eller lege. Det samme hjemme. Hjemme er hunden selvfølgelig lukket ude, men det hænder at et barn åbner døren og lukker hende ud (vi bor meget småt og uden mulighed for at låse hunden inde i et værelse langt væk).

 

Jeg kunne vælge at lade min hund blive hjemme og kun tage den nye hvalp med på alle ture, men jeg kan ikke se andet end at det ville gøre det hele MEGET værre. Min border ville blive småskør af det og hendes tolerancetærskel nedsat voldsomt.

 

Jeg ved ikke hvad jeg havde håbet på af svar, men måske nogen med lidt kendskab til racen havde haft ideer til at mindste arbejdsiverens manglende match med tolerance.

 

Til jer andre vil jeg gerne spørge:

1. Stoler I altid 100% på at jeres hund ikke ville snappe efter et mennesker eller en hund hvis den står bundet udenfor? Er det overhovedet muligt mener I?

2. Mener I at det er hundens skyld hvis fremmede børn går hen og krammer den mens den står alene, og den så vælger at sige fra med en markering?

3. Mener I at en hund ikke må sige fra hvis den føler sine grænser overskredet? Og hvis den må - Hvordan må den så? Eller skal den bare finde sig i alt fordi det er en 10 årig der gør det?

 

Mine børn har altid lært at de ikke må nærme sig en fremmed hund uden at spørge om lov. Og hvis de får lov og hunden knurrer eller snapper, så siger jeg straks til dem at den ikke vil snakke. Jeg ville aldrig give ejeren eller hunden skylden, for i mine øjne er det i orden at sige fra. Uanset hvad hundeloven siger. Jeg tror næppe at folk ville sende deres børn ind på marken for at klappe en tyr eller ae en fremmed hest. Jeg tror heller ikke at folk ignorerer det hvis deres små børn er på vej ud over en skrænt på Møns klint. Jeg ville holde et pænt vågent øje med mit lille barn, hvis der var fremmede tigere, katte, løver, elefanter eller tyre i nærheden. Det samme burde vel gælde hunde. Det er dyr og de har instinkter og de har ret til at være sig selv og blive respekteret.

 

Sagt på en anden måde; Jeg er overrasket over at der ikke er flere af jer der harmes over at et fremmed barn pludselig går hen og holder fast om halsen på min hund og dermed ødelægger dens sidste del af tolerance for måske altid. Burde en hund virkelig aflives for at blive udsat for en så stærkt grænseoverskridende situation?

 

Jeg undrer mig også over at I ikke synes det er ok at min hund siger fra overfor en dreng, der pludselig rækker hånden ud for at klappe hunden på hovedet mens drengen løber forbi os. Min hund var ikke i nærheden af at bide, men den snappede ud i luften præcis som den ville gøre overfor en fremmed hund der kom for tæt på (og det gør hun faktisk ikke engang, for der prøver hun i stedet at gemme sig bag mig og søge min beskyttelse, men forskellen er at hun netop ikke er utryg ved børn, men behandler dem som hun behandler vores hundehvalp: Mildt men med tydelige grænser og i perioder er hun altså lidt mindre overskudsagtig end i andre (løbetid)).

 

Ps: Hvad tænker I jeg skal gøre med de børn som kender hende og er glade for at lege pind eller lignende med hende? Vil det hele ikke blive meget værre hvis jeg skælder børnene ud for at komme hen til hunden eller omvendt? (Husk at der er tale om en meget følsom hund der ikke tåler hævelse af stemmen).

 

Pps: Til agility og hyrdetræning er der jo mange bordere. Jeg ville aldrig turde lade mine egne børn eller min hund komme i nærheden af dem mens de trænede. De er ekstremt aggressive (min hund er den absolut mildeste på banen. De eksperter som kender hende synes hun er meget mild og god og da børn ikke generelt er et problem er det svært at træne noget specifikt i den retning). Det er de samme eksperter som jeg har spurgt til råds om hendes adfærd overfor børn. Eksperterne kan ikke se hvor de skulle sætte ind.

 

Ved ikke hvad jeg vil med mit indlæg (ved godt at det blev lidt surt). men jeg synes virkelig det var ubehageligt at I antog at jeg med vilje placerede hunden midt imellem en masse børn hun så kunne bide efter. Langt ude tanke. Jeg havde nok håbet på lidt opbakning, lignende historier eller et par ideer, snarere end reprimander.

 

Du vil høre fra folk med erfaring med bordere. Du vil nok ikke blive særlig glad for dette indlæg, men her er MIN mening.

 

Den generalisering at en border i arbejde er aggressiv, den er helt ude i hampen! Af mine bordere, nuværende og tidligere, er der kun 1 der ikke har kunnet tolerere forstyrrelser.

Mine bordere er allesammen virkelige glade for børn, og modtager gerne et kram, MEN ingen af dem får lov til at være fri sammen med børn uden jeg er der.

 

Jeg er rørende enig med flertallet at din hund ALDRIG burde blive bundet af ved en butik. Skulle der være et barn der krammer hunden og bliver bidt, så betaler hunden ALTID prisen, så hvorfor sætte hunden i en situation du ikke kan styre?

 

At lade hunden gå uden snor ind på en legeplads med børn, er totalt uansvarligt, når du er bekendt med hendes utryghed overfor børn!

[Lenschow]

Jeg undrer mig også over det med borderne... har aldrig set en eneste, der var aggressiv under arbejde. Intense ja. Men aldrig en aggressiv - til gengæld har jeg oplevet dem som meget svære at aflede fra deres "job" fordi de er så fokuseret på deres fører/opgave.

 

Min gamle hund arbejder fuld tid som hyrde i dag. Han havde voldsomme problemer med andre hunde. Når han er på job, kan du gå forbi med en DKK-udstilling - han er stadig på job. Jeg har derfor svært ved helt at forstå den del om den race. Du skriver din hund er en blanding - hvad mere er der blandet i?

[PBC]

Min fantastiske borderblanding er som bordere nu engang er; super aktiv og i gang hele dagen. Hun er glad for familiens egne børn og markerer hjemme med en svag knurren, hvis hun gerne vil være i fred. Børnene respekterer det altid.

Men hun har aldrig været tryg ved fremmede børn. Da hun var ung handlede det mest om en utryg stirren og halen mellem benene. Ingen børn har fået lov til at komme hende nær uden at jeg sad sammen med dem og så var det ok.

Men sidste år 'bed' min hund en større pige. Vi ved ikke hvad der skete, for Hunden stod udenfor Netto. Pigen havde ifølge øjenvidner gået hen til hunden og krammet den. Min hund havde ikke lavet et bid, men en flænge bag pigens øre, som om en hjørnetand havde ramt og ridset kraftigt.

 

Siden denne oplevelse har jeg været ekstra opmærksom på min hund. Jeg trænede i en lang periode med masser af godbidder, som børnene kunne give, men hun har ikke virket utryg overfor de større børn. Hun vil ofte gerne lege med dem og opsøger dem gerne med en pind eller bold. Jeg har kun oplevet problemer i forbindelse med børn der er bange for hunde og derfor kommer snigende med hånden fremme for at kæle, men Jodie plejer at knurre og advare. Jeg oplever også problemer med børn som nærmer sig hende mens hun står bundet. Hun knurrer eller advarer med bjæf og skub med snuden (aner ikke hvorfor folk tror man kan gå hen til en fremmed hund).

 

I går var vi på den sædvanlige aftentur og en masse børn løb og legede på legepladsen som vi gik forbi. Jodie valgte selv at løbe ind mellem dem adskillige gange (Hun er en meget aktiv hund når vi er ude og står aldrig stille) En stor dreng var særligt glad for Jodie, men da han rakte hånden frem for at ae hende hapsede hun ud efter ham sammen med et lille markeringsvuf.

Jeg har aldrig set hende reagere sådan overfor et barn. Og da slet ikke et barn som tydeligvis er vant til hunde. Hvordan ville I andre tænke om sådan en situation?

 

Jodie er som sagt meget aktiv og er derfor på tur mellem 3 og 5 gange om dagen. Hun er normalt med til det meste af det vi laver. Vi træner agility og lydighed og hun er kendt som byens mest velopdragne hund, der altid har usynlig snor på. Vi vandrer og rider meget, så hun er næsten hver dag med på ture der strækker sig over 10-40 km. Hjemme er hun en fuldstændig afslappet hund, som ikke tåler at man hæver stemmen det mindste.

 

Forandringer den seneste tid: Ny hundehvalp som hun er meget glad for.

 

 

• For mig lyder det som en hund jeg aldrig ville lade være fri blandt fremmede børn.
  
• For mig lyder det som om du har ladet den løbe fri blandt fremmede børn selvom du ved den ikke er tryg ved dem
  
• For mig lyder det som om, at selvom du vidste at hunden ikke er tryg ved fremmede børn, har du ladet den stå bundet udenfor en butik
  
• For mig lyder det som en hund, der bevæger sig på en mental grænse mellem at være arbejdsivrig, pleasende og så, lidt for hurtigt, går i forsvarsposition, bliver en smule nervøs og reagerer ved at advare - og er parat til at føre trudslen ud i livet, hvis ikke advarslen respekteres.
  

 

Jeg har FT Springer Spaniels og visse af dem kører også på en høj tænding, er meget arbejdsivrige og kan reagere skarpt i visse situationer - og mange mennesker, bliver overraskede over dette, netop fordi de ellers er meget indsmigrende, venlige og kælne. Jeg tror at når man laver (avler) hunde, som skal være meget pleasende og samarbejdende, med meget stor drift/arbejdsvilje og pågående/modige i visse situationer, kommer man avlsmæssigt til at bevæge sig på en knivsæg - vi kalder det lidt kærligt Spooky, når det er spaniels, men personligt ville jeg sortere disse hunde fra og acceptere lidt mindre arbejdsevne/pågåenhed. Af de 5 FT Springere jeg har ejet er Bonnie sådan en hund og hun holdes derefter og jeg avler ikke på hende.

 

Det er meget muligt at jeg overfortolker dit indlæg, men det var altså hvad jeg forstod, så jeg står ved mit første indlæg:

 

Jeg tror ikke der er andet at gøre end at holde hunden væk fra andre folks børn. Det er simpelthen for risikabelt at lade den færdes frit blandt dem - og var det min hund, blev den heller ikke efterladt i snor udenfor butikker.

 

Du har fået flere advarsler, så du risikerer hundens liv, hvis ikke du fjerner risikoen nu.

 

Og når jeg skriver at du risikerer hundens liv er det fordi at hvis den virkelig bider et barn, er det jo ikke nødvendigvis helt og kun din beslutning om hunden skal aflives. Jeg ville passe rigtig godt på den, hvis det var min, for den er sikkert skøn at have og arbejde med, som min Bonnie også er. Det er mit og dit ansvar at disse hunde så ikke kommer til at gøre noget "forkert".

[soegaard]

 

 

 

Til jer andre vil jeg gerne spørge:

1. Stoler I altid 100% på at jeres hund ikke ville snappe efter et mennesker eller en hund hvis den står bundet udenfor? Er det overhovedet muligt mener I?

2. Mener I at det er hundens skyld hvis fremmede børn går hen og krammer den mens den står alene, og den så vælger at sige fra med en markering?

3. Mener I at en hund ikke må sige fra hvis den føler sine grænser overskredet? Og hvis den må - Hvordan må den så? Eller skal den bare finde sig i alt fordi det er en 10 årig der gør det?

 

1. nej stoler ikke på ham (ofg slet ikke på andre mennesker) hvor han kun yderst sjældent, hvis jeg kan se ham, og i MEGET kort tid står bundet af

2. nej, det er ikke hundens skyld, det er børnenes (eller forældrenes) men hvis der sker noget er det dig og dn hund der betaler prisen

3. nej, den må gerne sige fra, det er i min verden helt forståeligt. Men den skal ikke sættes i en situation, og slet ikke med børn, hvor den bliver nødt til at sige fra!

 

Så herfra er meldingen klar, hunden skal hjælpes og ikke sættes i en situation hvor det bliver nødvendigt for den at knurre/snappe/bide!

[soegaard]

Jeg undrer mig også over det med borderne... har aldrig set en eneste, der var aggressiv under arbejde. Intense ja. Men aldrig en aggressiv - til gengæld har jeg oplevet dem som meget svære at aflede fra deres "job" fordi de er så fokuseret på deres fører/opgave.

 

Min gamle hund arbejder fuld tid som hyrde i dag. Han havde voldsomme problemer med andre hunde. Når han er på job, kan du gå forbi med en DKK-udstilling - han er stadig på job. Jeg har derfor svært ved helt at forstå den del om den race. Du skriver din hund er en blanding - hvad mere er der blandet i?

 

Træner AG med ret så mange bordere.....der er godt nok mange aggressive stress-bomber der slet ikke kan kapere andre hunde omkring sig før, under eller efter de har lavet noget der ligner arbejde/træning......

[BassilBerner]

Til jer andre vil jeg gerne spørge:

1. Stoler I altid 100% på at jeres hund ikke ville snappe efter et mennesker eller en hund hvis den står bundet udenfor? Er det overhovedet muligt mener I?

2. Mener I at det er hundens skyld hvis fremmede børn går hen og krammer den mens den står alene, og den så vælger at sige fra med en markering?

3. Mener I at en hund ikke må sige fra hvis den føler sine grænser overskredet? Og hvis den må - Hvordan må den så? Eller skal den bare finde sig i alt fordi det er en 10 årig der gør det?

 

1. Ikke en hujende fis om jeg stoler på min hund!

2. Nej - men ikke en hujende fis om jeg stoler på andres børn

3. Jo - den må sige fra - men i min optik siger man fra ved at knurre - ikke ved at snappe? - I hvert fald ikke som første advarsel? Hvis hunden går direkte til at bruge tandsættet, har ejeren enten overset alle andre signaler eller også har hunden 'lært' at det er der man starter med at advare

[Siri]

Træner AG med ret så mange bordere.....der er godt nok mange aggressive stress-bomber der slet ikke kan kapere andre hunde omkring sig før, under eller efter de har lavet noget der ligner arbejde/træning......

 

Det ser jeg også. Skræmmende for det er virkelig langt fra hvad en border bør være!!

[Ascha]

Træner AG med ret så mange bordere.....der er godt nok mange aggressive stress-bomber der slet ikke kan kapere andre hunde omkring sig før, under eller efter de har lavet noget der ligner arbejde/træning......

De behøver såmænd ikke være sat til at lave noget før den adfærd bliver synlig. En pind eller en sten de prøver at få mennesker til at kaste, eller en lomme med godbidder er nok til at mange border collier ikke kan tåle andre hunde omkring sig.

[soegaard]

TS; Så lige at du også har en Aussie-hvalp, så hvis ikke du er opmærksom, kan du ende med at stå med 2 hunde der snapper efter børn og ikke tolererer dem.....

 

Sørg for hurtigst mulig, at få givet hvalpen en masse gode, positive oplevelser med børn - på hvalpen (og børnenes) præmisser.

 

Aussien kan jo, som du jo nok ved, være både vogtende og skeptisk overfor fremmede. Og denne cocktail sammen med, at aussien ofte er mere "hård" en BC'erne kan blive farlig!

 

Vores 3årige hanhund er super sød, tålmodig og venlig ved lang de fleste. Han gøer når der bliver ringet på, men hilser glad når vi lukker gæster ind og er afslappede. Jeg er dog ikke i tvivl om, at han, hvis presset ville forsvare, beskytte os og evt. bide.

 

Vi bruger meget, roligt og bestemt at sige til ham at vi har styr på det, og så forventer vi at han lader os styre situationen. Men det er en melding han har fået fra lille.