Skal vi vente eller ej?

[Hestkjær]

Vi er desværre i den situation, at vi i denne uge måtte sige et uventet farvel til vores ene tæve, og vi er nu lidt i limbo, om hvorvidt vores anden tæve skal forblive ene hund eller om vi inden for nærmere tid skal have ny hvalp. Jeg skriver derfor dette oplæg for at få lidt andre øjne på sagen og input om for/imod.

 

Her er lidt om vores situation:

Husstanden tæller 2 voksne, et barn på 2 år og så nu kun Martha, som fylder 5 til december. Vi mistede i tirsdags Cleo på 3 år. Begge hunde var af racen mastiff, og en evt ny ville også skulle være denne race. Lige nu sørger vi alle over tabet, og derfor skal beslutningen om evt ny ikke træffes lige nu og her.

Martha har tidligere været ene hund, og hviler meget i sig selv og eget selskab - modsat Cleo, som kun havde været en del af en flok og hvis selvtillid hang sammen med samværet af Martha. Jeg tror sagtens, at Martha ville kunne trives som ene hund igen. Lige nu er hun lidt trist og søger meget selskab, men hun har også lige mistet sin bedste ven igennem 3 år. Så den reaktion vi ser pt, tror jeg tiden vil kunne hjælpe på.

Og så alligevel for det sammenspil og sammenhold de to havde sammen, er noget vi aldrig vil kunne erstatte som mennesker. At have to hunde sammen er noget specielt - det har det i hvert fald været for os. Vi er derfor i tvivl, om det bedste for os og Martha er en hund mere eller lade være.

 

Martha er som sagt 5 år, og racen bliver jo ikke 20 år, så hun er nu midtvejs i sit liv ca. Vores opdrætter har pt hvalpe, som ville være klar til at flytte herhjem i slutningen af november (der er de 12 uger - henter altid først hvalpe hjem der). Spørgsmålet er så, skal vi sige ja tak til en hvalp nu eller vente et par år?

 

Vi har selv nogle betænkeligheder, men kan se både fordele og ulemper, så vi er meget i tvivl. Her er lidt bonus info:

1. I midten af december bliver vores familie udvidet med endnu et menneskebarn. Dette er en af vores betænkeligheder for ny hvalp og ny baby nogenlunde samtidig har for mange været en rigtig dårlig cocktail, og som regel noget folk herinde fraråder.

2. I forbindelse med den ny babys ankomst holder min mand 10 ugers ferie/barsel, så i den første tid vil vi være to hjemme, hvorved den ene kan tage sig af hvalpen og den anden baby. Venter vi med at få hvalp, så vil vi til en anden gang nok kun tilbyde max 3 ugers sammenhængende ferie ifbm den blev hentet hjem. Nu her ville vi kunne tilbyde 10 uger med 2 voksne hjemme.

3. Vores datter er til den tid 2,5 år. Hun har kun været vant til store hunde og aldrig en hvalp, så det vil kræve at vi selvfølgelig er obs på hendes håndtering/måde at omgåes hvalpen på. Og vi skal kunne tilbyde hvalpen ro og afskærmning fra hende, så den kan få ro til at sove og ikke blive overgearet. Derudover er en af vores betænkeligheder om en hvalp og baby bliver for stor omvæltning i hendes hverdag.

 

Der er en masse logistiske og økonomiske fordele ved kun at have en hund - specielt af vores størrelse, men dette har hidtil altid været opvejet af den glæde, det har været at have to hunde samtidigt.

 

Ved ikke helt, hvad jeg håber på med denne tråd, andet end få nogle input for, hvad der er for og imod, så vi kan træffe den beste beslutning for alle herhjemme.

[AnjaCS]

I er fornuftige og gode hundeejere. I kan sagtens hvalp og baby samtidig, især når I er to voksne. Og jeres store pige vil hurtigt lære det og den slags hunde bliver jo hurtigt store.

Den lille vil få noget helt særligt ved at vokse op med en hund.

 

 

Det eneste der er, er at I skal mærke efter helt indeni. VIL I have en hund mere, eller er I tilfredse? Alt det praktiske skal nok løse sig.

[Missing]

Jeg ville ikke gøre det, men jeg ville heller ikke kunne overskue spædbarn+hvalp uden at føle, at jeg skulle gå på kompromis med en af dem hele tiden.

 

men, det er ikke mig, og for nogen fungerer det fint.

 

Jeg ville dog også mærke efter, om det er det I virkelig vil. Ikke kun for Martha, men jer alle.

[Hofferne]

I er fornuftige og gode hundeejere. I kan sagtens hvalp og baby samtidig, især når I er to voksne. Og jeres store pige vil hurtigt lære det og den slags hunde bliver jo hurtigt store.

Den lille vil få noget helt særligt ved at vokse op med en hund.

 

 

Det eneste der er, er at I skal mærke efter helt indeni. VIL I have en hund mere, eller er I tilfredse? Alt det praktiske skal nok løse sig.

 

Enig her!

 

Og selv om det er mange år siden, så har jeg også fået baby og hvalp samtidig - og det var aldrig et problem. Hvis det er det man vil, så finder man sagtens ud af det.

Mit råd er, føl efter og gør hvad I finder rigtigt, så går resten med lidt planlægning og omtanke

[søster lagkage]

jeg tror, at det ret meget er med hvalpe som med menneskebørn, at man kun fortryder dem, man ikke får. men derfor skal i selvfølgelig stadig have lyst, jeg er dog ikke i tvivl om, at i kan få det til at hænge sammen (og tillykke med menneskebarn, du går da stille med dørene!)

[Gæst DorteDK]

Det er godt nok svært at svare på

Jeg tror ikke personligt jeg kunne overskue både baby og hvalp, jeg har ingen børn, men jeg tror jeg er enig med Missing her

[AnjaCS]

jeg tror, at det ret meget er med hvalpe som med menneskebørn, at man kun fortryder dem, man ikke får. men derfor skal i selvfølgelig stadig have lyst, jeg er dog ikke i tvivl om, at i kan få det til at hænge sammen (og tillykke med menneskebarn, du går da stille med dørene!)

 

Jeg overbeviste mig selv om at jeg bare igen havde glemt en gravid. Men det har været hemmeligt, ja? ?

[Gæst DorteDK]

Jeg overbeviste mig selv om at jeg bare igen havde glemt en gravid. Men det har været hemmeligt, ja? ?

Samme her

[korvis]

Siger som de andre - I ved jo godt hvad både hvalpe og menneskebabyer kræver, og kan nok sætte jer temmelig godt ind i hvad det vil kræve at ha' begge dele samtidigt. Så jeg vil også sige som flere andre: mærk efter indeni.

[Hestkjær]

Lige nu mærkes ingen af delene rigtigt, derfor kan vi heller ikke træffe en beslutning lige nu. Og ja vi ved, hvad begge dele kræver , men vi har været så heldige, at både barn og hvalpe altid har været nemme herhjemme - begge dele har nærmest sovet igennnem fra start. Og hvis jeg vidste, at vi også denne gang ville blive udstyret med dette, ja så var der ingen tvivl. Vi har snakket lidt om, at hvis det føles mest rigtigt med en nu hund, så kunen vi måske vente med at hente den hjem, til den var 16 uger, så vi herhjemme lige kan få installeret menneskebarnet.

 

Menneskebarnet er skam ikke hemmeligt, har nok bare ikke fået det nævnt herinde

[Lenschow]

Lige nu mærkes ingen af delene rigtigt, derfor kan vi heller ikke træffe en beslutning lige nu. Og ja vi ved, hvad begge dele kræver , men vi har været så heldige, at både barn og hvalpe altid har været nemme herhjemme - begge dele har nærmest sovet igennnem fra start. Og hvis jeg vidste, at vi også denne gang ville blive udstyret med dette, ja så var der ingen tvivl. Vi har snakket lidt om, at hvis det føles mest rigtigt med en nu hund, så kunen vi måske vente med at hente den hjem, til den var 16 uger, så vi herhjemme lige kan få installeret menneskebarnet.

 

Menneskebarnet er skam ikke hemmeligt, har nok bare ikke fået det nævnt herinde

 

Tillykke med den kommende ny Og hvor er det dog et sødt profilfoto - Jeg elsker mastiffer

[Hestkjær]

Tillykke med den kommende ny Og hvor er det dog et sødt profilfoto - Jeg elsker mastiffer

 

Profilbilledet er af vores første mastiff Hayly

[Amocca]

Jeg ville nok vente. Det er jo reelt at få to spædbørn i huset på samme tid. Det ene spædbarn er dog bare mobilt, bleløst og udstyret med synåle i kæften

 

men hvad der er rigtigt for mig, gælder ikke nødvendigvis for jer. Jeg er jo alene om alting og det farver nok mit perspektiv. I er jo to om ansvaret....

[Hestkjær]

Jeg ville nok vente. Det er jo reelt at få to spædbørn i huset på samme tid. Det ene spædbarn er dog bare mobilt, bleløst og udstyret med synåle i kæften

 

men hvad der er rigtigt for mig, gælder ikke nødvendigvis for jer. Jeg er jo alene om alting og det farver nok mit perspektiv. I er jo to om ansvaret....

 

Lige hvalpe tænderne kan også bekymre mig lidt ifht vores datter - hun er vant til at blive væltet omkuld og få en hale i ansigtet, og hun har derfor lært at læse dem ret godt. En glad hvalp med en ustyrlig bidetrang kunne godt være en udfordring.

[Doberfan]

Lige nu mærkes ingen af delene rigtigt, derfor kan vi heller ikke træffe en beslutning lige nu. Og ja vi ved, hvad begge dele kræver , men vi har været så heldige, at både barn og hvalpe altid har været nemme herhjemme - begge dele har nærmest sovet igennnem fra start. Og hvis jeg vidste, at vi også denne gang ville blive udstyret med dette, ja så var der ingen tvivl. Vi har snakket lidt om, at hvis det føles mest rigtigt med en nu hund, så kunen vi måske vente med at hente den hjem, til den var 16 uger, så vi herhjemme lige kan få installeret menneskebarnet.

 

Menneskebarnet er skam ikke hemmeligt, har nok bare ikke fået det nævnt herinde

 

Jeg synes det lyder som en god løsning, specielt fordi jeres opdrætter er så sød. De ville garanteret med glæde hjælpe med en masse socialisering, både generelt og omkring menneskebarnet og jer, så indflytningen kunne blive så gnidningsløs som muligt. Og I er begge hjemme i mindst ti uger omkring den tid, det er jeg ikke i tvivl om at I kan klare.

 

Men nu har jeg aldrig haft menneskebarn, så hvad ved jeg?

[Siri]

Jeg ville gøre det! Altså jeg er ikke dronningen af kloge beslutninger - jeg valgte trods alt at få TO hundehvalpe mens jeg var højgravid. Men jeg har bare virkelig syntes at hundehvalpe og barsel er en fantastisk kombi! Det overskud og den tid man har opvejer så rigeligt den lidt manglende søvn og ammehjerne. Og især når I er to derhjemme de første uger. Det lyder også som om I har en virkelig god opdrætter og det ville da være en perfekt løsning at vente til hvalpen er 16 uger. Altså jeg havde slet ikke betænkt mig et sekund!

 

Og stort tillykke med den lille menneskebaby, der er på vej!!

[Ascha]

For det første vil jeg gerne udtrykke min sympati. Man skal ikke miste så ung en hund, det er der jo slet ingen mening i.

 

Dernæst tænker jeg sådan her: En mastiffhvalp er trods alt ikke det vildeste der findes og det er heller ikke alle hvalpe der sætter tænderne i alt hvad der rører sig. Desuden er den godt i gang med tandskifte når de 10 uger er gået. I ved hvad det vil sige at have to hunde og I ved hvad det vil sige at have en baby. Hvis I vil gerne vil have en hund mere (for jeg synes ikke I behøver for Marthas skyld) så er det da nu I skal gøre noget ved det. En mastiff på 7 år kan jo sidestilles med en retriever på 10 år og så er det imo. ved at være for sent. Det er jo ikke nødvendigvis kun selve hvalpetiden hunden skal orke, men måske også hvalpen et par år efter, der bliver voksen (hvis man vælger samme køn).

[Hestkjær]

For det første vil jeg gerne udtrykke min sympati. Man skal ikke miste så ung en hund, det er der jo slet ingen mening i.

 

Dernæst tænker jeg sådan her: En mastiffhvalp er trods alt ikke det vildeste der findes og det er heller ikke alle hvalpe der sætter tænderne i alt hvad der rører sig. Desuden er den godt i gang med tandskifte når de 10 uger er gået. I ved hvad det vil sige at have to hunde og I ved hvad det vil sige at have en baby. Hvis I vil gerne vil have en hund mere (for jeg synes ikke I behøver for Marthas skyld) så er det da nu I skal gøre noget ved det. En mastiff på 7 år kan jo sidestilles med en retriever på 10 år og så er det imo. ved at være for sent. Det er jo ikke nødvendigvis kun selve hvalpetiden hunden skal orke, men måske også hvalpen et par år efter, der bliver voksen (hvis man vælger samme køn).

 

Nej 3 år er desværre alt for tidligt . Til dem som ikke læser med i AOI, så fik Cleo en atypisk akut og meget aggressiv form for leukæmi, og vi valgte derfor at give hende fred i tirsdags fremfor livsforlængende behandling, som ville have begrænset effekt.

 

Du rammer ret godt nogle af vores tanker! Nemlig Marthas alder. Fem år er ganske ok for nye hvalp, men venter vi nogle år, så er hun ved at være gammel, og så ville det nok være bedre helt at vente til, hun ikke er her mere. Og ja en mastiff hvalp er jo ikke hverken den skarpeste kniv i skuffen, eller meget krævende ifht motion. MEN de kræver stadig, at man har tiden og lysten til at socialisere og træne dem. Som sagt har vi altid haft nemme hunde/hvalpe. Ingen har nogensinde ødelagt noget, og alle har stortset været renlige fra start. Cleo's bidetrang gik faktisk mest ud over Martha fremfor os og vores ting, så man skulle lige være efter hende, for Martha er meget mild på det punkt og tillader måske en hvalp lidt for meget.

[PBC]

Jeg har en lidt anden vinkel på dit spørgsmål Hestkjær.

 

Jeg synes man skal give sig selv chance for og tid til at nyde hver eneste barn og hundehvalp mest muligt - og derfor ikke, med vilje, få begge dele samtidigt.

 

Jeg har selv prøvet, som yngre at have travlt med at få først det ene og så det andet - lidt for meget oveni hinanden. Det kan man godt, men idag ville jeg nok sige, at hvis der går 2-3 år mellem hver "hændelse" af denne art, kan man bedre - og sammen - nyde familieforøgelsen i fulde drag. Så det ville jeg anbefale.

 

Af samme grund prøver jeg selv at trække tiden og først få min næste hvalp når Maggie er 3 år - det er i 2017 - og der er bare længe til

[Ascha]

Nej 3 år er desværre alt for tidligt . Til dem som ikke læser med i AOI, så fik Cleo en atypisk akut og meget aggressiv form for leukæmi, og vi valgte derfor at give hende fred i tirsdags fremfor livsforlængende behandling, som ville have begrænset effekt.

Frygteligt, men det lyder til at være det rette valg I trods alt har truffet.

 

Du rammer ret godt nogle af vores tanker! Nemlig Marthas alder. Fem år er ganske ok for nye hvalp, men venter vi nogle år, så er hun ved at være gammel, og så ville det nok være bedre helt at vente til, hun ikke er her mere. Og ja en mastiff hvalp er jo ikke hverken den skarpeste kniv i skuffen, eller meget krævende ifht motion. MEN de kræver stadig, at man har tiden og lysten til at socialisere og træne dem. Som sagt har vi altid haft nemme hunde/hvalpe. Ingen har nogensinde ødelagt noget, og alle har stortset været renlige fra start. Cleo's bidetrang gik faktisk mest ud over Martha fremfor os og vores ting, så man skulle lige være efter hende, for Martha er meget mild på det punkt og tillader måske en hvalp lidt for meget.

Egentlig tror jeg ikke vi andre kan komme med ret mange gode råd, for du ved jo det du skal vide og har tænkt det du skal tænke. Jeg synes det er en god idé at lave tråden som hjælp til at vende tingene lidt, men jeg tror allerede I ved hvad der det rigtige og at tiden bare skal arbejde lidt for jer alle sammen, før det står klart.

[nr 49]

 

 

Egentlig tror jeg ikke vi andre kan komme med ret mange gode råd, for du ved jo det du skal vide og har tænkt det du skal tænke. Jeg synes det er en god idé at lave tråden som hjælp til at vende tingene lidt, men jeg tror allerede I ved hvad der det rigtige og at tiden bare skal arbejde lidt for jer alle sammen, før det står klart.

 

spot on

[Hestkjær]

Lige i disse dage hælder vi mest til ingen hvalp, og så nøjes med en hund. Martha har det ok, nyder godt af lidt flere gåture og anden forkælelse. Der er nogle ting, som er nemmere med kun en hund, hvilket vi i disse dage kan se fordelen ved i vores kommende situation. Det er ikke ensbetydende med, at det bliver sådan, for alt er jo nyt. Men jeg værdsætter rigtig meget jeres holdning og synspunkter, som alle er gode og hjælper - trods to lejre.

[Carina]

Har ikke læst alle svar, men jeg ville nok vente, hvis det var mig.

Jeg synes ikke 10 uger er voldsomt lang tid. Udover det kan I jo ikke vide hvad I får for et barn, hermed mener jeg, om barnet måske har kolik eller "bare" kræver meget.

 

Det ville jeg i hvert fald have med i mine overvejelser.

 

Men held og lykke med det hele, uanset hvad I vælger at gøre, og stort tillykke med graviditeten