Hop til indhold

Min unghund stak af på tur!

mixpuppy
 Share

Recommended Posts

Hej alle - og glædelig jul :vuf:

Molly er jo en lille bisse, der altid har været ret så selvstændig, og har lige fra hun var helt lille ikke haft problemer med at løbe langt hvis hun så noget mere spændende end mor og far - dog altid indenfor synsvidde. Hendes indkald er super stabilt, så længe der ikke er andre hunde i nærheden.

Forleden dag gik vi vores sædvanlige skovtur, da hun for første gang nogensinde stak RIGTIGT af. Det vil sige, hun satte simpelthen i spurt og drønede af sted, rundt om hjørnet og var væk. Der var ikke umiddelbart nogen udefrakommende faktorer, der fik hende til det. Jeg gik og råbte på hende i 20 minutter før jeg fandt hende (hun havde fundet en hund at lege med), og hun nægtede pure at komme hen til mig! Den efterfølgende dag gik vi i hundeskoven, hvor hun var eksemplarisk omkring indkald. Men igen nægtede hun at komme med videre, når der var en anden hund, så jeg måtte fange hende og sætte hende i snor resten af turen.

I dag tog min kæreste med i hundeskoven, da hun lystrer ham bedre (jeg bliver hurtigere bekymret og tror hun ikke kommer, hvilket hun fornemmer). Og det gik helt super, lige til sidst på turen, hvor hun igen løb ud af syne op til nogle hunde, der gik omkring 300 meter længere fremme. Vi kunne godt kalde hende tilbage, da hun havde hilst, men hun blev ved at pendulere mellem de andre hunde og os (og når hun først sætter i spurt hører hun intet), så igen måtte hun ryge i snor.

Super ærgerligt at hun tager sig denne slags friheder nu, da jeg ellers synes vi var nået langt med hendes lydighed, men stoler ikke på hende mere efter hun stak af første gang - det var virkelig skræmmende at hun pludselig bare løb og IKKE kom tilbage, og jeg selv måtte gå 1 km for at finde hende. Det har jeg ikke oplevet med mine tidligere hunde (men der har nu også været mange "det har jeg aldrig oplevet en hund gøre før" med Molly :lol:), så jeg er bekymret for om det mon kan trænes væk, eller om det er bedst at lade hende være i snor altid? Det ville jeg synes var enormt træls, da hun som sagt er rigtig lydig udendørs, når der ikke lige er hunde i nærheden (og hun har også været meget bedre til det før end hun er pt.). Og det giver hende jo altså en del mere motion.

Link til indlæg
Del på andre sites

Én ting er at en hund stikker af for at stikke af eller render efter et dyr. Her er det højes din egen hund (og evt. den bilist der kører hende ned) som kan komme til skade. Men når hun målbevidst render til andre hunde, risikerer hun dels at forskrække den anden hund (hvis den ikke bryder sig om fremmede hunde), eller at den anden hund gør skade på hende, hvis den anden er agressiv. Det er altså ikke ok!

Snor på ALTID, slip hende KUN i hundeskoven og træn masser af indkald i hundeskoven. Først når I er 99,9% sikre på at hendes indkald også er der når der er andre hunde, kan I slippe hende igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Anne. Tak for svaret. Vi har bestemt også snor på hende nu, hvor hun er blevet så ustabil. Tidligere har vi spurgt forskellige hundeejere på vor vej, om vi måtte "låne" dem til at træne, at hun skulle følge med videre, hvilket har fungeret, og ellers har vi taget hende i snor når der kom andre hunde og hørt om hun må hilse. Så vi gør hvad vi kan. Mit spørgsmål går mere på om man, med den rette træning, kan stole på en hund, der er stukket af én gang. Jeg havde meldt os til agility den næste sæson, men det synes lidt håbløst nu, så er i gang med at lede efter et lydighedshold (vi har gået til lydighed før). Og så er hun meget legetøjs-motiveret, så hun vil faktisk hellere lege med pind med mig end lege med andre hunde, og det tænker jeg vi skal gøre at bruge til vores fordel - men det nager mig virkelig at hun stak af den dag.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej alle - og glædelig jul :vuf:

Molly er jo en lille bisse, der altid har været ret så selvstændig, og har lige fra hun var helt lille ikke haft problemer med at løbe langt hvis hun så noget mere spændende end mor og far - dog altid indenfor synsvidde. Hendes indkald er super stabilt, så længe der ikke er andre hunde i nærheden.

Forleden dag gik vi vores sædvanlige skovtur, da hun for første gang nogensinde stak RIGTIGT af. Det vil sige, hun satte simpelthen i spurt og drønede af sted, rundt om hjørnet og var væk. Der var ikke umiddelbart nogen udefrakommende faktorer, der fik hende til det. Jeg gik og råbte på hende i 20 minutter før jeg fandt hende (hun havde fundet en hund at lege med), og hun nægtede pure at komme hen til mig! Den efterfølgende dag gik vi i hundeskoven, hvor hun var eksemplarisk omkring indkald. Men igen nægtede hun at komme med videre, når der var en anden hund, så jeg måtte fange hende og sætte hende i snor resten af turen.

I dag tog min kæreste med i hundeskoven, da hun lystrer ham bedre (jeg bliver hurtigere bekymret og tror hun ikke kommer, hvilket hun fornemmer). Og det gik helt super, lige til sidst på turen, hvor hun igen løb ud af syne op til nogle hunde, der gik omkring 300 meter længere fremme. Vi kunne godt kalde hende tilbage, da hun havde hilst, men hun blev ved at pendulere mellem de andre hunde og os (og når hun først sætter i spurt hører hun intet), så igen måtte hun ryge i snor.

Super ærgerligt at hun tager sig denne slags friheder nu, da jeg ellers synes vi var nået langt med hendes lydighed, men stoler ikke på hende mere efter hun stak af første gang - det var virkelig skræmmende at hun pludselig bare løb og IKKE kom tilbage, og jeg selv måtte gå 1 km for at finde hende. Det har jeg ikke oplevet med mine tidligere hunde (men der har nu også været mange "det har jeg aldrig oplevet en hund gøre før" med Molly :lol:), så jeg er bekymret for om det mon kan trænes væk, eller om det er bedst at lade hende være i snor altid? Det ville jeg synes var enormt træls, da hun som sagt er rigtig lydig udendørs, når der ikke lige er hunde i nærheden (og hun har også været meget bedre til det før end hun er pt.). Og det giver hende jo altså en del mere motion.

Nej bare rolig, indkald kan sagtens trænes og kan sagtens blive rigtig godt, så hun behøver ikke at skulle gå i snor resten af hendes liv :-D Men det kræver en del træning (især når hun allerede har fundet ud af hvor sjovt det er at smutte) og det kræver, at hun i en periode ikke får mulighed for at stikke af - så i en periode er hun nødt til at have snor på. Evt. en flexline, som kan låses op på steder, hvor I kan se et godt stykke på alle sider, så hun ikke igen får held til at ignorere et indkald og smutte, fordi I bliver overrasket af en anden hund.

Som det allerførste ville jeg finde en belønning, som hun vil hoppe på tungen for i håb om at det kan motivere hende mere til at komme. Det kan f.eks. være en bold eller et stykke legetøj, men det kan også sagtens være lækre godbidder. Det er dog ikke sikkert, det er nok, når det er anden hund hun har øje på.

Når I har fundet ud af det, ville jeg finde på et andet indkaldsord. Det ord I bruger nu har hun lært, at hun bare kan ignorere, så det ville give rigtig god mening at finde et nyt ord, som hun ikke har lært at ignorere. Når I har fundet på et, begynder I at træne det hjemme i stuen. Når det sidder lige i skabet derhjemme (altså når Molly uden tøven og betænkeligheder kommer hen til jer) så flytter I træningen udenfor på steder, hvor der ikke umiddelbart er andre fristelser. Det nytter ikke noget at bruge det nye indkaldsord, hvis hele hendes opmærksomhed er rettet mod en anden hund. Så altså; sæt hende op til succes ved kun at kalde, når I er 100% sikre på, at hun kommer. Og efterhånden som hun bliver bedre og bedre til det, kan I selvfølgelig øge sværhedsgraden ligeså stille.

Det kommer selvfølgelig til at kræve noget tid i snor, men det lønner sig altså også bare senere hen, at I kan slippe hende uden at være bekymrede for, om hun stikker af :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Hundrede pct. enig med det Therese siger, og så vil jeg også hoppe med på den der siger at hunden godt kan lære at gå løs selvom den har haft tendens til at gå tur med sig selv. Min hund krævede en del indkalds træning før hun fandt ud af at alle andre steder ikke var sjovere end mig. Men nu er hendes indkald virkelig godt... Det skal nok komme :5up:

Desuden vil jeg lige sige at det er super dejlig at i tager seriøst at det ikke er okay at jeres hund ikke bare må tonse hen og hilse på alle den kan finde. Som ejer af en lille nervøs hund er jeg godt nok træt af alle de hunde der går tur med sig selv, og ejeren der kommer sådan et par minutter bagefter med kommentaren "den vil jo bare lege" :damn:

Link til indlæg
Del på andre sites

Udover generel træning af indkald, så synes jeg I skal overveje, om hun egentlig nogensinde får lov at lege færdig med de andre? Ofte går vi mennesker videre inden hundene har fået hilst/leget tilstrækkeligt. Hvis hun er vant til altid at blive indfanget, når der er allersjovest, så minimerer det nok hendes lyst til at komme. Nogle gange skal der indkaldes for at hun får noget lækkert og så skal hun have lov at løbe ud igen. Ligesom hun skal have lov at lege færdig nogle gange.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Anne. Tak for svaret. Vi har bestemt også snor på hende nu, hvor hun er blevet så ustabil. Tidligere har vi spurgt forskellige hundeejere på vor vej, om vi måtte "låne" dem til at træne, at hun skulle følge med videre, hvilket har fungeret, og ellers har vi taget hende i snor når der kom andre hunde og hørt om hun må hilse. Så vi gør hvad vi kan. Mit spørgsmål går mere på om man, med den rette træning, kan stole på en hund, der er stukket af én gang. Jeg havde meldt os til agility den næste sæson, men det synes lidt håbløst nu, så er i gang med at lede efter et lydighedshold (vi har gået til lydighed før). Og så er hun meget legetøjs-motiveret, så hun vil faktisk hellere lege med pind med mig end lege med andre hunde, og det tænker jeg vi skal gøre at bruge til vores fordel - men det nager mig virkelig at hun stak af den dag.

AG vil være super træning for jer! Det vil give jer redskaberne til at "styre" hende i høj fart og tænding, og I vil finde ud af hvordan I bedst leger med hende.

Og selvfølgelig kan det trænes:-) Hvor gammel er hun nu?

Unghunde har jo deres interessante perioder, men de fleste plejer at få hjernen nogenlunde på plads i 3-4 års alderen. Så tid, træning og tålmodighed:mrgreen:

Agility er fantastisk! Men hunden skal dog kunne blive hos ejer som minimum inden opstart. Det er super farligt med en hund som løber over til de andre hunde som træner på en anden bane/sektion. Taz's søster måtte holde 10 dages ro og til kiropraktor 2 gange efter en border løb over på den sektion som hun trænede på og ind efter hende i entunnel (som borderen kom først ud af :shock:).

Men ofte er der stor forskel på hundenes reaktion og lydighed om de er til træning eller om de er fri. Hvis hun normalt kan trænes uden snor, så burde det ikke blive et problem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu ved jeg ikke hvordan I gør til daglig, men alt for mange hundeejere lader deres hvalpe og unghunde hilse på alle andre hunde de ser (det er jo så vigtigt med den socialisering) og skaber derfor en forventning om at det er dét der kommer til at ske.

Jeg har haft opsøgt steder hvor der ikke har været en kultur der går på, at hundene bare hilser på alle og har også indført et signal på at: "nu må du gerne tage kontakt". Så vænner hunden sig ikke til at det er den der vælger hvem der hilses på. Jeg bruger den for øvrigt også til mennesker, for ellers ville min hund tage kontakt til alle dem hun ser.

Link til indlæg
Del på andre sites

...og så vil jeg lige pippe op med, at mine ellers meget lydige agilityhunde, absolut ikke er til at stole på i naturen, så det er altså ikke noget der automatisk overføres til det virkelige liv :lol:

Min ellers lydige Zeus (når vi snakker jagthundetræning) har også ret svært ved bare at blive sluppet løs i moder natur, han er bare jagt hund med stor J, han jager alt og det vil vi ikke have....... så her kan det heller ikke overføres til dagligdagen ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

SUPER svar, altid skøn hjælp der er at hente her på Hundeforum :lun: Mange tak til jer alle. Jeg er hver dag de sidste par dage kørt hen i vores "hundepark", et mindre indhegnet område, hvor jeg leger rigtig meget med pind (her bliver hun hos mig når vi leger - hvis hun leger med de andre hunde, og ser mig samle en pind op, holder hun nok øje med mig til at komme spurtende med det samme :-D). Hver gang, der kommer en ny hund ind i parken under vores leg, stopper jeg legen, kigger på den anden hund og siger "hilse". Det virker faktisk allerede som om, der er sket en forbedring. Hun løber først hen til hunden, når jeg siger hun må. Så skal det bare overføres til andre steder! For i hundeparken er det, som det også blev nævnt i trådens svar, muligt for hende at lege færdigt med hundene uden at blive hevet med videre. Det er en større udfordring når hun er HELT løs og godt selv ved det :roll::mrgreen:

Hun er i øvrigt 1 år :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu ved jeg ikke hvordan I gør til daglig, men alt for mange hundeejere lader deres hvalpe og unghunde hilse på alle andre hunde de ser (det er jo så vigtigt med den socialisering) og skaber derfor en forventning om at det er dét der kommer til at ske.

Jeg har haft opsøgt steder hvor der ikke har været en kultur der går på, at hundene bare hilser på alle og har også indført et signal på at: "nu må du gerne tage kontakt". Så vænner hunden sig ikke til at det er den der vælger hvem der hilses på. Jeg bruger den for øvrigt også til mennesker, for ellers ville min hund tage kontakt til alle dem hun ser.

Åh ja :roll: Her hvor jeg bor er det umuligt at frabede sig hils. Folk kommer hen alligevel, og man bliver fortalt at det ikke er godt for hunden ikke at blive socialiseret :roll: Der er en mark i nærheden, hvor en del hunde kommer forbi. Jeg tænker at sætte mig derned med hende og holde hende i en lang snor, hvor hun så bliver bremset og dermed IKKE får noget ud af at løbe til hundene. Forhåbentlig kan jeg lære hende, at hun først kan hilse på min anvisning, og få brudt vanen med bare at rende af sted selv :-)

Der må man som hundeejer lære at skrue bissen på - jeg har været nødt til det af modsatte årsager end dig, at nogen af vores hunde netop ikke syntes det var sjovt at få en løs hund i hovedet eller generelt at hilse på alt og alle i snor. Jeg har lært at sige fra så folk forstår det - og er de helt tåbelige så plejer jeg at veksle mellem: jeg sparker din hund, min hund(e) bider din eller mine hunde er syge af noget meget smitsomt. Så plejer de at forstå en "pæn" afvisning... :blink: De fleste forstår det dog heldigvis når man meget stramt siger: Din hund skal IKKE hilse på mine! Vær venlig at ta' snor på/ta' den væk nu!

Og hvad angår agility vs hund med ustabilt indkald, så kender jeg rigtig mange sindssygt dygtige agilityhunde, som også har løbet DM flere gange, som heller ikke kan gå løs i naturen hvis fristelserne kommer forbi. :lol: Så dét er heldigvis ingen hindring!

Link til indlæg
Del på andre sites

SUPER svar, altid skøn hjælp der er at hente her på Hundeforum :lun: Mange tak til jer alle. Jeg er hver dag de sidste par dage kørt hen i vores "hundepark", et mindre indhegnet område, hvor jeg leger rigtig meget med pind (her bliver hun hos mig når vi leger - hvis hun leger med de andre hunde, og ser mig samle en pind op, holder hun nok øje med mig til at komme spurtende med det samme :-D). Hver gang, der kommer en ny hund ind i parken under vores leg, stopper jeg legen, kigger på den anden hund og siger "hilse". Det virker faktisk allerede som om, der er sket en forbedring. Hun løber først hen til hunden, når jeg siger hun må. Så skal det bare overføres til andre steder! For i hundeparken er det, som det også blev nævnt i trådens svar, muligt for hende at lege færdigt med hundene uden at blive hevet med videre. Det er en større udfordring når hun er HELT løs og godt selv ved det :roll::mrgreen:

Hun er i øvrigt 1 år :-)

God træning. Prøv at overføre pinde legen til en bestemt bold med snor. Eller andet legetøj der nemt kan komme i lommen. Så har du altid verdens bedste belønning ved hånden og du kan bedre konkurrere med de andre hunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror man skal sondre mellem om hundene er lydige - eller om hundene kender mange kommandoer og kan mange ting.

En hund, som grundlæggende er lydig, kan have lært meget lidt andet og en hund som overhovedet ikke er lydig, kan have lært mange "numre".

Hvis man vil have en hund, som altid kan gå løs, hvor det ikke er farligt skal den være lydig. Dvs. den skal komme når man kalder, som minimum, men også gerne kunne stoppes hvor den er her og nu og blive der.

Hunde som ikke er lydige (under kontrol) må ikke gå løse. Ikke i hundeskove og heller ikke andre offentlige steder. Så det må man træne færdig hjemme i haven, på træningspladser og andre egnede arealer (private områder fx) og når man mener det er på plads og hunden er lydig, må man jo teste det i hundeskove osv. - men man skal da være nået til, at man mener hunden er lydig, når man lader den løbe løs. Ellers er flexliner jo en nødvendighed.

Jeg går aldrig i hundeskove, for mange hundeejere mener at det er ulydige hundes paradis. Her er det ok at hundene bare render hen og hilser. At de fuldstændig ignorerer enhver kommando fra ejeren og at de opfører sig som gadedrenge, helt uden kontrol. Det duer ikke, hvis man selv ønsker en lydig hund. Jeg er meget glad for hundeskove, for så går folk med ulydige hunde derhen og overlader andre steder til vi andre :-)

Når jeg - fx på stranden, møder nogen som kommer med løse hunde - og mine er løse forventer jeg at mine hunde bliver hos mig. Stopper evt. men aldrig løber frem for at hilse. Når jeg har aftalt med den anden hundeejer, at hundene skal have lov at hilse lader jeg den ene gå frem og hilse - og når det går godt kan den anden jo også få lov.

Hvis andres hunde kommer stormende hen imod os går jeg selv frem og hilser, mens mine hunde er bag mig. Og det løser som oftest problemet for mig - jeg skal jo ikke lære andre hvordan de bør håndtere deres hund, bare sikre, at mine ikke bliver uopdragne eller lider overlast.

Link til indlæg
Del på andre sites

Åh ja :roll: Her hvor jeg bor er det umuligt at frabede sig hils. Folk kommer hen alligevel, og man bliver fortalt at det ikke er godt for hunden ikke at blive socialiseret :roll:

Næ næ, du skal bare lige finde knappen, du skal trykke på. "Min hund smitter" plejer at virke ret godt eller at sige at hun har en skade så hun ikke må hilse osv. osv. af nødløgne.

Jeg har selv brugt "smitte" for at afværge hundemøder eller jeg har råbt at vi træner lige nu.

Andre hundeejere skal ikke bestemme hvorvidt din hund skal være social eller ej, lige som andre mødre heller ikke skulle bestemme om dit barn skulle være social.

Der er desværre en ret udbredt mangel på respekt fra hundeejer til hundeejer og der er det bydende nødvendigt, at du siger fra. Det er dig der skal opdrage din hund og dig som har ansvaret for hvad hun lærer og derfor dur det ikke at overgive kontrollen til andre.

Der er en mark i nærheden, hvor en del hunde kommer forbi. Jeg tænker at sætte mig derned med hende og holde hende i en lang snor, hvor hun så bliver bremset og dermed IKKE får noget ud af at løbe til hundene. Forhåbentlig kan jeg lære hende, at hun først kan hilse på min anvisning, og få brudt vanen med bare at rende af sted selv :-)

Hunde tænker jo ikke på samme måde som vi og du skal være meget opmærksom på, at hvis du bare bremser hende og ikke tilbyder andet i stedet, øger du højst sandsynligt bare hendes motivation for at komme hen til de andre hunde.

Begrænsning må ikke stå alene. Hun skal opleve at hun, ved at blive hos dig, bliver så stærkt belønnet, at hendes motivation vender fra de andre hunde og til dig. Kun da kan du føle dig sikker på, at hun bliver. Hun skal altså vælge dig til og de andre hunde fra.

Som en skrev, kan man være tilbøjelig til at stoppe hundemøderne for tidligt og dette kan opbygge frustration i hundene, så de kun har andre hunde i hovedet, så hellere et langt møde på ½ time+ om ugen end 10 møder af 3 minutter.

Lyder det logisk?

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...