AnjaCS

fester statede i 7. da jeg var teenager, for 100 år siden. er der ikke noget med at de bliver yngre og yngre?

Vi kan jo lige skrive nærmere sammen hvis det er Skal snart i sommerhus i to uger men derudover er jeg jo studerende og har sommerferie frem til midt august

ok, tak for svar. hun lyder jo som en sød pige, endda med helbredet i orden efter op. min veninde og jeg har flere gange talt om hende. venindens tæve er er jo ikke aggressiv eller noget, men skarp i den forstand at hun letter ben og markerer og gerne brummer ved første møde osv.. og hun har svært ved tæver med samme type personlighed.

Hvordan er hun med fremmede hunde? Især de lidt specielle? Jeg tænker på om hun glider af/dæmper overfor skarpe hunde eller om hun mere svarer igen?

det kribler i mine fingre men ja.. han.. og også mest at jeg er bange for at gøre noget overilet..

hun lyder skøn, jeg kan slet ikke forestille mig at det skulle blive et problem at finde et hjem til hende!

man-skal-nok-også-ære-indstillet-på-at-his-interessen-holder-ed-så-ER-det-arnets-hund. så-når-arnet-flytter,-flytter-hunden.

Jeg gik til træning med en pige på ti år, da basse var hvalp. Hun havde en mops som hun troligt trænede med. Hun arbejdede flittigt og det var tydeligt at hun også brugte tid derhjemme. Forældrene kørte hende og så på, men det var hende der kørte showet. Hvis man er indforstået med at barnet måske mister interessen når puberteten slår ind, tænker jeg at ti år +/- er en fin alder

Hvorhenne ser I det?

Må hellere få abonneret på denne tråd!

Min tidligere venindes mops er af natur en begejstret hund. hvis hun fortalte den af jeg og Basse ville komme på besøg, ville den køre helt op og spejde efter os i en uendelighed, indtil vi endelig indfandt os. Når vi tog hjem derfra, hyyylede hun altid og græd ret meget. Også hvis jeg lod Basse blive der til pasning, men blot selv tog hjem. Både Basse og jeg havde et ret godt bånd til den lille hund, som virkelig viste begejstring overfor os. ooooog, den tissede altid lidt når jeg kom. Som hvalp havde den gjort det ved de fleste, men som voksen var det kun ved ganske få, og altså altid overfor mig Jeg er ret blød overfor hunde, og kan på ingen måde forestille mig at noget i mit kropssprog og min omgang med hunde, skulle give anledning til at udvise dæmpende signaler ved hvert et møde, så jeg tolker det udelukkende som ren glæde og deraf manglende blærekontrol

dengang min eks og jeg havde vores første hund, en lille hvalp blandet af amstaff og ambull, havde vores nabopar en kuldsøster. De var omkring 11 uger, og naboerne var i tyrkiet mens vi passede hund. En dag havde de været alene hjemme med min daværende kæreste, og han var faldet i søvn og hundene havde holdt fest. de spiste bla. en pose med små tobleroner, alle pakket ind i folie. Da jeg kom hjem havde naboens hund kastet op, men vores så ud til at have det fint nok. Da jeg vågnede næste morgen, efter at have sovet i ske med begge hunde, havde Ita dog også kastet op og mit hår var smurt ind i bræk og folie....

Hun gør det ikke når du er indenfor synsvidde? jeg er ude i noget med at lægge en fælde, således at du kan tage hende på fersk gerning og stoppe hende, evt med en mærkbar skideballe. Man forcerer altså ikke hegn, det er totalt no-go.

Farvel og sov sødt Sadie. Det lyder som om du har gjort det absolut bedste for din kære pige, Dober. Den vigtigste beslutning vi som hundeejere kan træffe, er at sige farvel i rette tid. Det er vores fornemste opgave at give de firbenede en værdig og tryg afsked. nu løber Sadie omkring regnbuebroen sammen med sine "brødre" og "søstre" og venter på sin mor

Jeg har ikke fået den! men jeg bruger selvfølgelig heller aldrig min gamle mail længere....

Det ene udelukker vel ikke det andet? Man kan vel godt få pulsen op, og påvirke sin kondition, selvom man får lidt hjælp fra en motor til at tage toppen?

Man cykler jo stadig med en elcykel. man cykler bare det samme så at sige. Man kan indstille så den man f.eks ikke oplever at køre op af bakken, men blot at cykle. jeg ville rigtig gerne have en el-cykel. Har 17 km til skole, inklusiv et smut forbi vuggestuen, og jeg gad rigtig rigtig gerne cykle den vej. Men under ingen omstændigheder på en almindelig cykel, det kan jeg altså ikk!

Mht. ben/ikke ben, kunne det være en ide at lære hunden kun at spise benet et sted. F.eks i et åbentstående stofbur, eller i en kurv. Så er der en tydelig grænse som både hunden og barnet (og evt. børnegæster) kan se og forstå, og de vil ikke komme på tværs af hinanden. Min hund spiste aldrig ben andre steder end i kurven/buret, da jeg syntes det var noget gris. Jeg havde lært hende det som hvalp, ved at sige nej og tage benet når hun havde det andre steder, og derefter lægge det hen i kurven/buret og sige værsgo i et lyst og glad toneleje. Men den metode ville jeg ikke bruge på en hund med ressourceforsvar, måske nogle af de kloge kan komme med bedre metoder? jeg synes i hvert fald ikke du skal aflive på den her konto. Jeg forstår godt at både du og sønnike har fået et chok, men jeg tror ikke det var din hunds intention at skade din søn. Den har sagt fra og markeret, og når man markerer på noget der bevæger sig kan det give huller. Som andre er inde på, er din søn så stor at I kan snakke om reglerne med ham, og også forklare ham hvorfor hunden gjorde som den gjorde. At knurre betyder altid nej, og skal altid respekteres, og så må han kalde på jer. En ide kunne måske også være at i lærte jeres dreng, at kalde hunden ned fra sengen/møblerne og belønne med en kiks. Således at hunden altid forventer en belønning når den reagerer på jeres drengs kommando og i øvrigt har en forventning om at han kommer med noget godt til den.

Jeg plejede at parkere i skyggen og lade alle vinduer stå 10-15 cm åben.

Op i røven med dem!

for nogle år siden var der mange på HG som brugte sådan en lille dims, en metalplade, til at sætte i halsbåndet. Den kostede ingenting og skulle være ret effektiv?

Nej, præcis. flirten er f.eks vokset op i et hjem med dyr, han er opvokset på landet og havde endda en kæleged som helt lille. Men for ham er dyr bare ting, og det har de altid været. Han har ingen følelsesmæssig tilknytning til dem, og kan slet ikke fordrage min kat, og var heller ikke begejstret da Bertram var her. Han er opvokset med at de var ting, som ikke havde nogen reel betydning, udover den værdi da havde i form af føde eller hvad de ellers blev til. og hans empatiske side kunne HELT KLART godt være mere veludviklet..

De lærer meget de der små børn. Henriettes hunde skal bare overveje at nærme sig bordet, mens vi spiser, så råber Vito omgående DÆK mens han laver håndtegnet for afdækning.. Jow jow, de samler en del op de små børn. Jeg tror altid det er gavnligt for børn at lære at være en del af et ansvar. At være med til at passe, pleje, træne og hygge med et dyr, og drage omsorg for det, og se dets behov samt at lære at samarbejde med det (hvis det er et dyr man kan samarbejde med). Jeg tror ikke det er så vigtigt om det er en hund eller slange, jeg tror det er vigtigere at barnet passer det, og lærer at se og imødekomme dets behov. Jeg er 100% overbevist om at børn bør vokse op med dyr, og får vi ikke en hund inden for en rimelig tidshorisont herhjemme, så starter vi med gnavere. Jeg vil helst ikke at min søn vokser op uden dyr.. (og katten er ikke nok, for den vil aldrig sætte pris på kontakt med ham)

Jeg har altså intet imod at indvandrere ikke kan lide hunde, jeg har rigtig stor respekt for det. Af samme årsag blev Basse altid lukket væk bag et gitter, INDEN jeg overhovedet åbnede hoveddøren, og ligeledes går vi ud og venter foran huset hos min veninde, hvor pizzamændene sikkert slår sten-saks-papir for at slippe for huset med rottweilerne. jeg synes det er synd for dem som er helt paniske, at de ikke kan omgåes hunde lidt bedre, når nu de bor i et land hvor hunde er så almindelige, men at de ikke ønsker at snakke med eller røre hunde synes jeg er helt i orden. jeg har ofte mødt unge fyre som har været nysgerrige og spurgt ind til Basse, og selvom jeg forklarede at hun hoppede op ville de gerne hilse. Alligevel blev de ofte rigtig bange og meget skræmte når det skete. Da hun var lille hvalp og vi boede på FRB., stod vi foran en cafe mens gæsterne snakkede og klappede med hende. En tjener spurgte om hun måtte få noget, og senere kom han ud med bacon. Men ak, han var typen som blev liiiidt bange og så holdt baconen høøøjt op af refleks, hvilket fik hende til at hoppe op det endte dog med at vi begge satte os på hug mens jeg havde fat i halsbåndet og så lykkedes det

smart!!