Dina

Man kunne også starte med at tænke sig lidt om? Det er fint, når ordene kommer fra hjertet, men de tager nu generelt ikke skade af en tur gennem hovedet på vej ud. Men det er da bestemt underholdende at læse om din holdning, der kommer ud mellem sidebenene omkring katte og ældre menneskers enfoldige liv, så .... tak for grinet. :slem:

Jeps, det er kun dig (I hope?!).

Jamen Petrine dog.... og jeg, som troede, at du var sådan en pæn pige. :banan: Dine forældres hanhund lyder godt nok, som om der har været tungtvejende grunde til at få ham kastreret. Men det må jo ikke sætte normen for alle hanhunde i landet. Langt de fleste kan da sagtens leve et u-aggressivt liv som intakte hanhunde. Jeg er bestemt ikke enig med dig i, at man skal kastrere for at undgå, at hanhunden laver hvalpe. Det er et spørgsmål om at passe på, hvilket er rimeligt let, hvis man kun har én hund i hjemmet. Man forbyder jo heller ikke biler, bare fordi nogen kører hasarderet. :slem: Selvfølgelig bliver normale hanhunde hormonforstyrrede, hvis der hørmer af dejlige damer i kvarteret, men det er en periode, man skal igennem. Jeg kan jo ikke forlange, at tæveejere skal sterilisere deres tæver, blot for at min hanhund ikke bliver forelsket.

Jamen, jeg vil da gerne prøve, selvom jeg hverken har kat eller hest. Med fare for at blive alvorlig korrekset af katteelskere, så vil jeg tro, at hankatte er nogle schwiin indendørs, eftersom alle klager over, at de strinter. Det gør en hanhund ikke. Mine har i hvert fald aldrig gjort det og heller ikke vores venners hanhunde har nogensinde haft den uvane. Jeg tror egentlig ikke, at jeg vil prøve at gøre mig klog på heste. Der må hestefolket vist på banen. Det med videregivelse af evt. dårlige gener er en lidt uigennemtænkt begrundelse, for selvom en hanhund er intakt, så kan den sagtens leve et langt liv uden at få lejlighed til at parre en tæve. Ergo kommer der så heller ingen hvalpe. Min personlige holdning er, at har man valgt at få en hanhund fremfor en tæve, så har man valgt hele pakken. Der kan så senere komme tungtvejende grunde for at kastrere hunden, men generelt er der ingen grund dertil. Men igen - hvad folk vælger, er helt deres egen sag. En kastreret hanhund "mangler" den intakte hanhunds vitalitet og arbejdsudholdenhed, synes jeg ofte. Det kan sikkert være grunden?!

Søde Petrine - det er altså noget gedigent prut (pardon my French). Man kan sagtens undgå, at ens hanhund daldrer rundt i land og by og laver hvalpe bag ens ryg. Det er jo sådan set bare et spørgsmål om at hegne sin have forsvarligt ind. Og på ture, hvor de må være løse, er man som ejer STRAKS klar over, at en laber dulle er i farvandet. Det kan man slet, slet ikke undgå at se på sin hanhund. Og vupti - så kommer han i snor.

Hvis en hanhund kastreres allerede som lille hvalp, bliver det vel lidt i stil med de stakkels drengesangere før i tiden, der blev kastrerede for at bevare den rene drengeklang. De udviklede så aldrig deciderede "mandetræk". Det samme må vel gøre sig gældende for en hanhund? Ikke at det sikkert vil genere hunden, men var det så meningen med at vælge netop en hanhvalp?

Det kunne nok godt tænkes, at der ingen forskel har været på psyken, fordi de først er blevet kastreret i 10-11 års alderen? Jeg har før i tiden trænet sammen med hanhunde, der blev kastrerede og jeg skal da nok lige love for, at man kunne mærke forskel. Pludselig var fx eftersøgninger ikke så spændende mere. Lidt ubelejligt for en redningshund. :slem: Vores hanhunde er aldrig blevet kastrerede og vi har aldrig haft problemer med, at de løb hjemmefra. Muligvis fordi de ikke kunne, hæ. Det skal jeg jo ikke kunne sige. Der kan sagtens være gode grunde til at kastrere, men personligt er jeg imod, at man gør det uden en sådan. Men folk må jo da gøre, som de har lyst til. Det er et frit land.

Nu er det godt nok ikke henvendt til mig, men helt ærligt Therese - hvad forventer du egentlig af svar på sådant et spørgsmål? Jeg sidder og bliver helt nysgerrig.

Tak, men det er nu ikke tilfældet. Jeg får det måske bare til at lyde sådan, hoho. Skråt op med alzheimer-kort. Jeg glemmer dem jo alligevel med det samme.

Ja, det er sgutte nemt at være menneske.

Ja, det opdagede jeg. Jaja, den, der ager med stude, kommer også med....det tager bare en helvedes tid. :banan::banan:

Jeg er jo noget ældre end du og dermed også noget langsommere, så jeg var ikke helt nået til næste situation, men måske i morgen......jeg skal da nok nå det....hæ :banan::banan:

Det vil desværre nok aldrig være tilfældet. Men udviklingen over de seneste 20 år er ikke meget opmuntrende, synes jeg. Heldigvis er de fleste hunde, man møder, da fine nok, men der ser nu alligevel ud til at være langt flere "nervøse" og angste hunde i dag i forhold til dengang. Det er muligvis ikke tilfældet, men det virker nu ofte sådan.

Helt enig. Og også på sæt og vis enig i, at hunde tænker i "størrelse". Blot er det ikke den fysiske størrelse, der er afgørende for, hvem der (til en vis grænse) styrer showet, men derimod den mentale udstråling. Har fx en lille hund en uforfærdet og selvsikker udstråling, kan den slippe afsted med de mest utrolige ting over for en større og fysisk langt stærkere hund. Og er en stor hund selvsikker, er den ofte overbærende et langt stykke af vejen med en lille hidsigprop. Du har ret i, at aggressiv adfærd som regel er knyttet til usikkerhed, for det er meget sjældent, at man møder en hund med medfødt knald i låget. Men desværre er vi mennesker ikke altid lige velegnede som hundeejere.

Tjah, hvad kan jeg sige, andet end at jeg er fuldkommen enig? Jeg har endda fornylig på dette forum citeret Mark Twains berømte ord: It's not the dog in the fight - it's the fight in the dog. Så naturligvis kan en lille hund styre en langt større hund, hvis dens sind er stærkt nok og den store hund fatter budskabet. Det er der intet nyt i. Mht, om Pluto kan provokere en stor hund til at "forsvare sig" - det er sådanne udtalelser jeg slet ikke kan tage alvorligt. En stor selvsikker hund behøver ikke at dræbe Pluto, simpelthen fordi den ved, at den kan - om nødvendigt. Den ved, at den kan nøjes med at lægge Pluto ned med en ildevarslende brølen - og vel at mærke holde Pluto nede, til Pluto kommer til fornuft. En selvsikker hund bruger faktisk aldrig stærkere midler end nødvendigt. Men vi talte helt konkret om et tilfælde, hvor en stor hund rev sig løs (mener jeg da?) og dræbte en lille hund. Her kan jeg slet ikke forstå, at der straks kommer indlæg om, at små hunde også er nogle hidsige nogen, så det må være den lille hunds egen skyld (eller moderens eller den 2-åriges eller.....), fordi den store hund nok er blevet forskrækket. Det kan man vist da godt kalde at bruge stærkere midler end nødvendigt?

Naturligvis gør hunde ikke det. Det gør kun mennesker, og netop derfor kan vi forudse, hvilken hund der umiddelbart kan gøre størst skade på en anden - en chihuahua eller en labrador. For vi kan trods alt vel nok blive enige om, at en lille hund skal være yderst "heldig" for at være i stand til at slå en stor hund ihjel? Og ud fra sådan en til vished grænsende viden er vi - i mine øjne - forpligtet til at tage vores forholdsregler.

Jeg krydser fingre for, at det ikke bliver for slemt for jer alle. Måske du skulle sætte dyrlægens telefonnummer på speed call? Bare for alle tilfældets skyld. Men det har du nok allerede. Gode tanker. :hjerte:

Prøv lige at læse dit eget indlæg igen. Du beskriver en anspændt listehund, som du slipper i skoven?! Uden at nævne det mindste om en mundkurv. Mon ikke det giver associationer til en, der snildt kunne tænkes ikke at følge loven? Når det er sagt, så vil jeg da gerne beklage, at jeg opfattede dig som en, der brød hundeloven. At du så alligevel slipper hende "i en stor skov, hvor der stort set ingen kommer" kan faktisk ikke genere mig, hvis hun er iført mundkurv. Men det er stadig ikke at følge loven. Og prøv så en anden gang at holde kammertonen. Man beder ikke hinanden om at holde sig væk, blot fordi man ikke kan lidt ordlyden.

Min første airedale slog en fortand løs på mig (voksede heldigvis senere pænt fast igen) + knaldede mit ene brilleglas, altsammen med en begejstret springskalle. Han havde lavet et eller andet flot, og urutineret terrierejer, som jeg var dengang, havde jeg bøjet mod ham for at fortælle ham, at han da godt nok var verdens dejligste hund. SCHMACK, sagde det. Jeg måtte køre hjem fra træning med det ene øje lukket for ikke at forvirre det andet øje, der heldigvis stadig kunne kigge ud gennem brillen. Min anden airedale - man skulle jo tro, at man bliver mere rutineret med årene, men.... - skulle som hvalp lave et feltsøg. Da han havde det med at løbe langt uden for feltet, havde jeg sat min 20 m lange sporline i ham. Desværre havde jeg ikke set, at enden af linen elegant havde snoet sig rundt om min ene støvle. Det resulterede i den smukkeste salto, der garanteret er set på de kanter. Der skete kun skade på min stolthed, så det var da til at overse, og samtidig fik jeg testet, om jeg monstro skulle lide af knogleskørhed. Det gjorde jeg helt sikkert ikke. Sofus har endnu ikke skadet mig.....sådan da. For i går, da vi gik ud af havelågen, sprang han voldsomt fremad for at nakke en uskyldig kat, der havde valgt at passere i det samme. Jeg er lidt stædig og holder altid fast, no matter what, så mit håndled blev smækket ind i stolpen med et smæld. Jeg er nu iført et nydeligt, stort blåt mærke. Men ellers har vi det skam godt allesammen.

Der er en temmelig enkel løsning på jeres problem. Følg loven og hold hende i snor + lad hende bære mundkurv. Så er andre hundeejere også lidt mere trygge, hvis de skulle møde hende i hendes passe-på-humør. Jeg er sikker på, at hun er en dejlig hund - for jer, men personligt ville jeg nødigt møde hende i fri dressur, hvis jeg havde min egen hund med.

Vi er skam helt enige. Små hunde skal heller ikke have lov til at rende rundt og bide. Bestemt ikke.

Sofus er aldrig blevet angrebet af små hunde, men hans to forgængere har flere gange haft et lille tandsæt siddende i låret. Hver og hver eneste gang har min store hund gloet ned på den lille hund, sparket lidt med benet og bums - af røg den lille hund - formentlig også, fordi det var en kende ubehageligt at få et stort grødhoved så tæt på. Nu er der flere, der snakker om små hunde, der angriber store hunde og hvor de store hunde forsvarer sig ved at bide. Jeg begynder da at blive helt bekymret for mine forgængeres temperament. De blev nemlig ikke en skid sure på de små. Eller er det kun airedales, der har så megen overbærenhed og selvsikkerhed, at små hunde overhovedet ikke pisser dem af? :banan::banan: Undskyld, men jeg kan simpelthen ikke tage alvorligt, at små hunde angriber store hunde. Jeg vil da nærmest sammenligne det med en sindsforvirret 7-årig, der angriber en 18-årig. Det er vel stort set det størrelsesforhold, vi taler om. Helt ærligt........

Det ved vi faktisk ikke en snus om. Den kunne principielt lige så godt være hamrende aggressiv og hade andre hunde. Men - det ved vi HELLER intet om.

Så bor det fåtal i Nordsjælland, for hver gang - stort set -, at jeg ser en almindelig schæferhund, så HAR den netop karperyg og mystisk gang.

Næ, men det kan måske blive synd for både Pluto og dig, hvis en eller anden gykkelyk beslutter sig til at bortfjerne ham. Måske det sjældent sker, men skrækken for det ville være nok for mig. Lidt hyler er man vel altid.