Dina

Det kan jeg altså ikke få til at harmonere med politiets nye opgaver efter indførelsen af den nye hundelov, der tydeligt siger: "Såfremt en hund, uanset race, uretmæssigt skambider et menneske eller anden hund, SKAL Politiet lade hunden aflive." Såfremt den politimand, der får overdraget sagen, ikke kan tyde ovennævnte sætning, så må ejeren af den skambidte hund jo gå videre i systemet. For ingen tvivl om, at disse to hunde er uønskede i et civiliseret samfund, uanset om man er for eller imod den nye hundelov eller.....?

Den, der står registreret som ejer i Dansk Hunderegister, er ejer af hunden. Det er et farligt råd, du giver, for i vejledningen til hundeloven står der netop: Hunden må ikke overlades i så lang tid, at der reelt er tale om en overdragelse. Det bedste at gøre er jo nok at skrive til DKK, så man får et skriftligt svar tilbage.

Samme følelse har jeg, når jeg lægger spor. Og alligevel er det ikke vildt sjældent, at Sofus rejser en hare eller to, når vi så går sporet. Undertiden har vi også haft fornøjelsen af at møde en fasan. Så dyrene ér der....vi mennesker er bare blinde på tuden.

Jeg ved det faktisk ikke. Jeg ved kun, at jeg en sjælden gang er lidt uheldig, når jeg trimmer Sofus' kinder og så kan der komme en lille hotspot. Så er det bare at trimme håret helt (sådan da) væk, fucidin på og så holde øje med, om han klør sig. Gør han, får han prednisolon i nogle dage. Om det er helt reglementeret, ved jeg ikke, men det har jeg så praktiseret i over 20 år på hele 3 airedales og hver gang er spotten forsvundet. Men der kom et godt forslag fra Umulia, som du måske kunne prøve - eller diskutere med din dyrlæge?

Prøv om du kan få din dyrlæge til at give dig fucidin (salve) og pednisolon (kløstillende piller), så du har i nødstilfælde. Salven holder længe i køleskabet. Sådanne hotspots kan nemlig blive megastore på ingen tid.

Samme for airedales.

Jeg har allernådigst og efter mange høflige henvendelser fået lov til at gå spor på den nærmeste mark, når der er høstet. Men bondens forklaring på, hvorfor han ellers altid siger nej, er, at hvis hundeejere ser andre lufte hund på marken, så spurter de også derhen og måske beholder de vanen, så de også går der, efter at der er pløjet og klar til vintersæden.

Som alle andre siger, så er privat grund altså privat grund og man må have tilladelse af ejeren til at færdes der. Der må heller ikke være alt for skægt at fare rundt med sin hund og så pludselig stå over for en harmfuld bonde. For år tilbage hørte jeg, at hvis det ikke var kornmark, men derimod brakmark, så blev der givet tilskud fra EU og derfor måtte man godt gå der uden tilladelse. Personligt har jeg nu aldrig troet på den forklaring. Men prøv på teknisk forvaltning om ikke de kender ejeren af "din" mark. Eller kør ind på den nærmeste gård og spørg dér. På landet kender alle hinanden og hinandens marker.

Hvis det kan være en trøst, så har din hund altså ikke "bidt" dit barn, for så havde hun haft dybe, blødende sår. Han har markeret, hvilket var en forskrækkelse for din mand, der overværede det, men straks at tænke "hunden må omplaceres" er noget overilet, når man tænker på hundens alder og hvor fint det hidtil er gået med ham i hjemmet i al den tid. Børn og hunde hører bestemt sammen, men ikke uden, at der er en voksen tilstede, som er meget opmærksom på hundens signaler. Og kødben er nok ikke den bedste ting, jeres barn kan lege med sammen med hunden. Hvis I giver plads til, at både barn og hund kan finde ud af en samværsform, så bliver din mand nok tryg ved sin hund igen.

Kalle, vores første airedale, levede i 12 år og 23 dage og i al den tid initierede han aldrig et slagsmål. Tæver og hvalpe kunne opføre sig over for ham, som de lystede, men mødte han mødte andre løse hanhunde, så sagen en kende anderledes ud. Var det "pæne hanhunde", der kom roligt hen til ham på en respektfuld måde, så kiggede han nådigt på dem - og drejede så hovedet hovent den anden vej. Audiensen var forbi. Var det derimod "mindre pæne hanhunde", der kom hen til ham på strittende ben, så kunne man se børsten komme op i ham. Han kiggede direkte på dem og meldingen var klar: "Bare kom, du - jeg ér klar!". Heldigvis gad ingen af de mindre pæne tage handsken op og alle kunne gå fredeligt hver til sit. Kun to gange blev han overfaldet, helt ud af det blå. Den ene hanhund (schæferhund) kom godt nok ud af det grønne, for den fræsede gennem en busk og vi så den først, da den kastede sig over Kalle. To hurtige hak fik den til at løbe væk igen. Den anden hanhund (doberman) var løs på et område, hvor der var linepligt. Den røg lige i skallen på Kalle, som besvarede angrebet - med mig for enden af en flexline, ædr. Men også denne gang fik Kalle overbevist den anden om, at det ville være bedst at skilles. Danny, vores anden airedale, levede gr. en svær spondylose kun i 7 år, men han var den mest geniale hund til at afværge konflikter. Hvis en hanhund kom hen til ham med rejste børste eller anden krigspynt, så ignorerede Danny ham totalt. I stedet løftede han hovedet og stirrede direkte op i himlen. Efter en stund kiggede den anden hund også op, men da den tilsyneladende ikke kunne få øje på noget interessant, begyndte den altid at snuse i græsset, inden fortsatte sin vandring et andet sted hen. Vi oplevede det adskillige gange i Dannys liv, så tilfældigt kan det næppe have været. Tilsidst plejede vi at sige til hiinanden: "Nå, nu bliver FN sat ind". Jeg tror næsten, at han kunne have været brugt som del af en fredsbevarende styrke. Han kom aldrig i konflikt med andre hunde og elskede alt, hvad der bevægede sig (lige med undtagelse af katte!). Vores nuværende airedale, Sofus, er lige fyldt to år og har noget mere temperament, muligvis fordi han blev overfaldet hele tre gangen, inden han var 14 måneder. Han minder nok mest om sin "bedstefar" og har som han stor selvkontrol.

Det er jeg rigtig glad for at høre, for det betyder, at du kender den danske statistik over, hvilke racer (el. blandinger), der var på forsiderne gr. overfald med dødelig udgang og dermed var årsag til, at den nye hundelov blev vedtaget. Ved du, hvor man kan finde den statistik? For jeg har ikke selv kunnet finde den og troede faktisk ikke, at forsikringsselskaberne havde opdelt de fatale skader på racer med og uden stamtavle.

Hvis du smider hunden op på et bord, evt. i haven, og bevæbner dig med en kam, en pincet og en lighter, så er du klar til at gennemgå hunden fra top til bund. Flåterne har en tendens til at kravle rundt i op til flere timer, før de finder et godt hug-sted. Når du så får fat i den leeeeede flåt med pincetten, så holder du godt fast og er klar med lighteren til at brænde udyret godt og grundigt ihjel. Du kan også tage flåten med fingrene (det er faktisk ikke spor ulækkert, for den er hammersvær at trykke sammen) og så lægge den på en sten, mens du med en negl eller en anden sten kører livet ud af den. Man kommer naturligvis aldrig i himlen, når man er så ond ved de små dyr, men det er vi en kreds af pæne darmer, der vil sk*de på. :slem:

Vores første airedale fangede og åd masser af mus på marken. Jeg lagde mærke til, at han altid indtog dem med hovedet forrest, således at halen et kort øjeblik hang ud af munden på ham. Det var umanerligt ækelt, men han tog ingen skade af det.

Det var tanken, at vi skulle finde frem til noget, som kunne erstatte den nuværende hundelov, og så er man jo nødt til at tænke på alle hunde. Og så tror jeg, at der gik lidt dyrevelfærd i den, måske.

Sorry, det var en smutter. Der skulle have stået om måneden, ikke om ugen.

:5up:

Medmindre du tænker på folk, der behøver hunden i deres arbejde, så tror jeg egentlig, at vi alle holder hund af samme årsag, nemlig at vi elsker hunde. Så simpelt tror jeg faktisk, at det er. Om dit forslag om en autoriseret opdrættereksamen kan være en god idé - tjah, hvorfor ikke. Viden har aldrig skadet nogen, og der ér virkelig hårrejsende eksempler på opdrættere, der aldrig skulle have haft lov til at opdrætte.

Det lyder godt nok noget overvældende med syn af små 20.000 hunde om ugen året igennem. Gad vide, hvor mange mandetimer, der skulle sættes af - også til behandling af de utvivlsomt mange sager, hvor hundeejerne af forskellige grunde må udskyde et "syn".

Helt så galt er det da heldigvis ikke. Jeg ved ikke rigtigt mht genindførelse af hundeskat....jeg synes, at det er en kedelig tendens med, at alt skal ses med brugerbetalings-øjne. Og jeg er ikke helt vild med, at et årligt beløb skal få folk til at "tænke over" at få hund. Der ville jeg nok foretrække en slags hundekørekort (hvis bare kravene til det kunne udformes fornuftigt). De fleste hundeejere kan naturligvis sagtens betale en tusse om året for at have fornøjelsen ved at have en hund i huset, men det kan være en dum udgift for folk med få penge. De ville nok foretrække at spare beløbet til evt. sygdom hos hunden. Så så jeg langt hellere, at man prøvede at give folk viden om hunde og deres behov. Et fornuftigt sammensat (skønt guderne må vide af hvad?) hundekørekort, der udover foredrag og undervisning måske også indeholdt en periode på en hundeinternat, hvor kommende hundeejere kunne gøre gavn og samtidig lære noget praktisk omkring hunde. Har man ikke tid til det, har man vel næppe heller tid til at have en hund. Men det er måske også at gøre lidt vel meget ud af det, for det er jo kun fæhovederne, der skal oplyses. Heldigvis er alle vi på denne liste udmærket i stand til at holde hund på forsvarlig vis. :banan: Mht til, hvem der checker, om en hund er omfattet af en ansvarsforsikring, så er dette i DK overladt til træningsstederne, der ved træningsstart forlanger at se policen, medmindre forstås, at hunden er omfattet af træningsstedets samlede ansvarsforsikring. Omsorgen for ens næste kan måske også overdrives? Det lyder da godt nok lidt voldsomt, når man tænker på, at der jo ikke er tale om vanrøgt. Men hvordan hindres de "ustyrlige" hunde så i blot at henlægge deres overfald til de større og bedre faciliteter, hvor alle kan løbe frit? Kommer der en anmeldelse om vanrøgt, så skal den efterprøves og helst omgående for hundens skyld. Er der hold i anmeldelsen, skal hunden omgående fjernes fra den stupide ejer, der udover en stor bøde også fortjener et ordentligt løs i r*ven. Men generelt at blande generelt sig i, hvordan en hund bor eller opdrages, det må vel aldrig ske. Men det er nok heller ikke det, du mener? Du er i hvert fald kommet med flere idéer, og jeg er helt enig med dig i, at en positiv debat, hvor alle idéer vendes, kun kan være af det gode. Og et evt. gangbart forslag ville være flot af os.

Jeg er nok selv noget mistroisk over for tanken om et hundekørekort, skønt selve idéen med et sådant jo er fin. Men det springende punkt for mig er netop, hvem der i givet fald skulle beslutte, hvad en kommende hundeejer skal vide/kunne? Det skal jo nok under ingen omstændigheder være "dine" DcH-trænere. :slem: Jeg er enig med dig i, at et af de vigtigste punkter i kørekortet må være, at ejer har kontakt til sin hund. Uden den kontakt er alt dømt til at være overladt til - hunden.

Nys hjemkommet sidder jeg allerede og småfortryder, at jeg oprettede tråden, alene af den grund at jeg faktisk selv savner gode idéer til, hvordan "begge sider" kunne mødes over en fornuftig afløser for den nye hundelov. Jeg er enig med dig i, at man også skal kigge på ejeren og jeg har set, at nogen har foreslået, at ejeren faktisk skal tage en slags udvidet kørekort til hund (min tolkning). Det kan jeg ikke være uenig i. Til gengæld har jeg måske lidt svært ved helt at forestille mig, hvordan et sådant kørekort skulle udformes. For hvis det skal respekteres, så kan vel ikke alle bestå? Og hvem skulle i givet fald beslutte, hvad en kommende hundeejer skal vide/kunne? Her kommer strømeren nok lidt op i mig. En hund, der er til fare for andre .... har man en aggressiv hund .... her mener jeg, at hunden må aflives. Godt nok skal man være sikker på, at hunden virkelig ér til fare for andre, før man griber til så drastiske midler, men er man sikker, så må hunden permanent fjernes. Alt andet er født til at gå galt. Jeg ville nok personligt foretrække, at det slet ikke sorterede under politiet, men under en form for "hundenævn", måske under DKK? (Hmmmm) Men spild af skatteydernes penge er den nye hundelov vel ikke i dit område? Hvis der slet ikke er brug for den i Kolding-området, så spiser den jo heller ikke brød.

Det var dog en forfærdelig historie!!!!! Enhver hundeejers mareridt. Godt, at Troels bevarede roen - skønt han blev bidt. :5up:

Det er desværre et skidt tidspunkt at starte en ny tråd, nu hvor jeg står med det ene ben ude af døren på vej til nogle dage ved vores allesammens pragtfulde Vesterhav, men hvis jeg venter, til jeg kommer hjem, så er jeg måske for senil til at huske mit initiativ. Og jeg synes, at det må være på tide at prøve at nå til en bedre forståelse parterne imellem. Vi er alle hundeejere og holder pr. definition derfor af hunden som væsen. Altså - formålet med tråden er at prøve at finde sammen om noget fornuftigt, der kunne erstatte den nye hundelov. Forslag skal frit kunne debatteres og vendes og drejes, men kritikken skal udelukkende gå på forslaget og dets muligheder/umuligheder, men ikke på forslagsstillerens åndelige habitus. Derudover skal der hos forslagsstilleren være en vis formodning om, at et forslag skal have en chance for at være nogenlunde spiselig for "begge sider". Dermed mener jeg, at det er "forbudt" at sige: Vi skal da bare beholde/af med den nye hundelov. Ville det være en idé?

Så vidt jeg ved, ér chi'erne vagthunde. Deres job er imidlertid ikke at bide, men at alarmere, derfor havde man adskillige gående sammen.

Det var nu ikke for sammenligne små/store hunde, men mest for at vise, at strøtanker er sjove, men ikke altid lige gennemtænkte. :slem: