Dina

Jeps, det er et luksusproblem, så vær du bare glad og yderst tilfreds med, at hun ikke ønsker godbidder for udført job. Men jeg tror ikke, at jeg helt forstår, hvad du mener med, at "det kan blive svært at få ro på når genstandene skal afleveres"? Hun skal jo bare aflevere til hånd og må ikke engang sætte sig ned imens, så mener du, at hun glad hopper lidt foran dig under aflevering? For hvis det er tilfældet, så skråt op med det. Hun er NI måneder....lad dog barnet. Men hvis det betyder, at hun forsøger at beholde genstanden eller at hun smider den i sin iver for at spæne ud i feltet igen, så er det naturligvis en anden sag. Men det er det vel ikke? Så summa summarum - jeg forstår, at vi taler om et luksusproblem, men jeg forstår ikke problemets art? Dog forstår jeg, at du meget let bliver arrig over de svar, du får herinde og sammenligner HF med HG. Jeg kender en meget lille smule til HG og dér kan jeg slet, slet ikke forstå dig?

Det var min holdning med Sofus' to forgængere. Specielt den ene var så madglad, at han hver aften -helt bogstaveligt! - kastede sig brølende mod skabet med hans tørkost, hvis der gik så meget som 5 minutter over "madtid". Denne opførsel har forskrækket mangen en gæst i huset. :scared: Desuden blev han trænet intensivt hver dag, så jeg var nødt til at have lidt kontrol med, hvad og hvornår og hvor meget han spiste. Med Sofus tager jeg det med lidt løsere hånd. Sparker han til sin madskål om morgenen, så hælder jeg en håndfuld Henne i den. Eller lægger en klat yoghurt i en lille skål til fri afbenyttelse. Og spiser han ikke sin aftensmad, når jeg har hældt tørkost (uden vand/olie) i madskålen, så kan det godt stå det til næste morgen - medmindre han har slået et smut ud i køkkenet i løbet af aftenen/natten og tømt skålen. Fodrer jeg derimod råt, sidder han omgående som en klemmelus på madskålen. Så gemmes intet til senere fornøjelse. Men uanset fodringsmåde har vores hunde nu hverken haft problemer med mavedrejninger eller det såkaldte lederskab.

Jeg må give Ninjamor helt ret. Der er absolut ingen grund til at frygte for Groas mentale helbred efter mødet med den lille chi. Hun klarede jo ærterne perfekt selv? Det ved hun bedre end nogen anden. Det skulle da lige være den lille chi, som jo ikke gik til "angreb" igen, efter at Groa - helt korrekt og fint - havde sluppet taget i den, fordi hen hylede op. Gå du hellere ned til chi-ejeren og snak med hende om det uhensigtsmæssige i, at hun har sine ustyrlige hunde løbende løs. Det kan snildt koste dem livet en anden gang, hvis de med den opførsel støder ind i en hund, der ikke er lige så blid som Groa. Det burde ikke være svært at snakke med den ejer, som straks undskyldte, for så er hun jo klar over, at problemet ligger i hendes hunde og ikke i Groa. Men lad være med at fortælle hende, at hun har en hund for meget. Det gavner intet, og vi kan vel trods alt alle godt forstå, at hun må elske begge sine små hidsige kræ. Ikke for at være pedantisk, men der er altså ikke noget, der hedder et "forsvarsbid". Uanset årsagen bliver det altid betragtet som et bid, og det er faktisk lige præcis, hvad det er. Hunden, der leverer det, bider ikke for at forsvare sig, men for at BIDE. En hund er jo ikke specielt filosofisk anlagt.

Han lyder helt uimodståelig!!! Jeg har engang haft en kollega, der spiste som Dirch. Jeg tror, at det er langt sødere og skæggere, når det er en hund.

Du er aldeles ikke paranoid. Urin kan give mange oplysninger, så ændret lugt må da betyde....et eller andet. God observation, som en dyrlæge måske kan bruge? Det var egentlig den oplysning, der fik mig til at skrive, for den mindede mig om Sofus' forgænger, der led af en svær spondylose i de bageste ryghvirvler, og han strakte sig ligeledes rigtigt meget, men MODSAT Otto. Det kunne vel pege på et eller andet "i den anden ende"? Men en udvidet blodprøve kan måske være en hjælp. Jeg krydser i hvert fald fingre for, at I snarest finder ud af, hvad der plager den lille mand. :ae: Det er et rent helvede at se og høre, at ens elskede hund pludselig får smerter.

Også fra mig et hej og velkommen til Ascha har også en døv hund. Min egen er kun smådøv ved specielle lejligheder (løbetidstæver), så det gælder vist ikke. :slem:

Der blev senere oprettet dokumenter med kort og telefonnumre, for du har helt ret - det vrimlede med beskeder. Nu er næste levende billede også ENDELIG blevet fundet, lille Lucca sheltie, der forsvandt fra Hillerød juleaftensdag. Så nu mangler vi bare Clint malle, der - måske - løber forvildet rundt (efter en påkørsel) i/omkring Lystrup Skov (ved Gørløse). Han har været væk siden den 17. december!!!! Det er da fandens med alle de grimme historier her i julen, tsk tsk. Man kan jo dårligt nå at nyde livet, før en ny stakkels hund finder på at spæne væk fra sin ejer. Ærgerligt, at gps'er til hunde er så....hundedyre!

Det ødelagde s'gu lidt af julefreden, at man ikke kunne få Andrea ud af hovedet, så det var dejligt, at hun tilsidst blev fundet i god behold. Heldigvis gik det ikke, som alle nok inderst inde frygtede. Pyha! Selvfølgelig må hun være træt i trædepuderne af at spæne non-stop i så lang tid. Det med krydset skyldes sikkert spondylosen, men godt, at hun bliver set ordentligt efter hos en dyrlæge, for er hun decideret blevet rusket, så er der med statsgaranti også gået hul.

Der er oprettet en gruppe på FB (Andrea), hvor man kan holde sig orienteret. Det er en meget, meget grim historie, hvor man kan frygte det værste. En rottweiler-han er ikke til at spøge med - og det var ejeren s'gu godt nok heller ikke. Gid Andrea må blive fundet snart!

Man kan desværre aldrig være sikker nogen steder. Det måtte en spaniel-ejer sande i går, da han gik en fredelig tur med sin hund. En - måske - ambull i seletøj rev sig løs fra sin ejer og dræbte den temmelig meget mindre spaniel. Ikke at det skal være et forsvar for hundeskove, men der er idioter alle steder og er uheldet ude, render man ind i dem. Spørgsmålet er så, om man på forhånd har forberedt sig og ved, hvad man vil gøre.

Okay. Jamen, den holdning deles jo af mange mennesker, der har en hobby. Virker værktøjet ikke, må det udskiftes. Jeg blev bare lidt forvirret, fordi du jo skriver, at dine hunde er dine "allerbedste venner"?

Til gengæld må det klart være at foretrække at få læsset gode oplevelser fra en hundeskov i rygsækken frem for at have en snor på slæb. Sådan kunne perspektivet også se ud. :slem:

Hørte jeg rigtigt i denne glade juletid? Vil du kassere din hund, hvis du ikke længere kan træne med ham? Hvad er det, du træner?

Hvor er det dejligt at høre. :5up:

Hvis det sker på et fortov, er det også ret generende. Heldigvis møder vi kun fremmede hunde på stranden eller i en hundeskov, og der er det jo forventeligt. Men det er det for eksempel ikke på gader og stræder.

Jeg tror, at det er rigtigt, at der engang imellem opstår misforståelser omkring forskellen mellem shaping og free shaping, så det er godt at få præciseret. Lokning er langt mere forståelig, og heldigvis er der intet, der hedder fri lokning. Som de fleste andre snupper jeg lidt hist & pist og tænker ikke over, om det kaldes det ene eller det andet. Jeg bliver inspireret undervejs og virker det, bruger jeg det og ellers snupper jeg noget andet. Og virker intet, smutter jeg glad over til de tossede metoder, som faktisk blot er - tossede. Eller i hvert fald metoder, som nogle ville slå hænderne sammen i forfærdelse over, for "dét der er altså heeeeelt forkert". For eksempel har jeg fået mund-hug for at grave bolde halvt ned på sporet (og naturligvis kaste den nogle meter efter opgravning og så eller i gang med sporet igen), men det kan faktisk godt peppe en hund lidt op. Specielt fordi man jo så er nødt til at sætte den vinkelret på for at opsøge sporet igen = lidt ekstra knæk-træning. Eller en dag til træning, da Sofus' forgænger ved næseprøven et par gange samlede en genstand op og fjollet kastede rundt med den i stedet for at komme artigt ind til mig. Erfarne lp-folk meddelte mig, at det skulle jeg omgående tage fat i, for "han tager pis på dig". Da valgte jeg spontant og uden at tænke videre over det at lægge samtlige genstande ud med to fingre og så blot holde den rigtige i hånden et kort øjeblik. Det gjorde øvelsen lidt skæggere for hunden, for så skulle han anstrenge sig lidt mere for at snuppe den rigtige - og det virkede. Så min fornemmelse af, at han simpelthen kedede sig, var nok mere rigtig end den mere triste "pis"-forklaring. Men det vigtigste ved de tossede metoder er, at øvelsen pludselig bliver uventet og "jagt-agtig" for hunden. Det virker rigtig godt for en airedale, i hvert fald.

Scchhhhyyyyyy - Sofus HAR altså lært at læse og han kan slet ikke TÅLE at læse sådanne ting. Men du er skam ikke alene om at have den holdning. Flere af vores amerikanske venner ser lige sådan på det. Men mig undrer det nu, for hvorfor i alverden skulle en gæv hanhund ikke have lov at beholde pynten, bare fordi han ikke skal indgå i avlen? Jeg har da altid sørget for, at mine intakte hanhunde ikke får hvalpe på gule plader?

Tossede metoder er de skæggeste for både hund og fører, så dem går jeg helhjertet ind for.

Det lyder vildt gammeldags og ganske uudholdeligt. Men kan du ikke snige dig hen til B-holdet og se, hvordan de træner. Hvis du er tilfreds med deres træningsform, så meld dig til C-holdet, gå og træn for dig selv, mød op når du gider og brug arealet privat. Smut til et par konkurrencer og få de to oprykninger og vupti! ..... et godt B-hold venter. Måske, altså. I de gode klubber må man gerne starte på "næste hold" efter sommerferien, såfremt man er i besiddelse af sine oprykninger. Du skal i hvert fald ikke give op, for træningen i DcH er på mange måder sjovere end lp-træning i DKK-regi, fordi der i DcH er de selvstændige øvelser.

Tak for links. Det forekommer mig at være en besynderlig regel, at man ikke må bortfjerne en klo af kosmetiske årsager. Jamen, enhver, der får dette gjort, vil da bare vifte med et stykke papir fra dyrlægen, hvori der står, at det skam ikke er af kosmetiske årsager og vupti!....alt er godt. Hva' dælen har man tænkt på, da man fandt på sådan en regel?

Med fare for at gentage gårsdagens søvnigheder - mener du, at såfremt en hund har fået fjernet en ulveklo (eller en vildt-ditto), så kan den ikke længere deltage i konkurrencer? Altså at en sådan fjernelse rangerer på linie med kuperede haler og ører?

Gu' er det så. Hvad skal det ikke blive til med mig, tsk tsk :nar:

Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det bliver i morgen. -gys-

Riffelskud er mørkere og "blødere" i lyden end nytårskrudt og startpistoler, så det kan man ikke rigtigt sammenligne, synes jeg. Men nu lyder det, som om han i grunden ikke har problemet, så det er jo godt.

Jæs, mange kommuner har deres egen skov.