Ninjamor

Velkommen til Skal det forstås sådan at der er ca 2 måneders alderforskel mellem tæverne eller er den yngste nu 4½ måned? Det lyder som frustration og bør, efter min mening, tages seriøst. Når du har en ældre tæve som underkaster sig alt og alle og en frustreret frembrusende tæve på næsten samme alder, skal der nok arbejdes en hel del med begge hunde, hvis samværet skal glide problemfrit. Ud fra din beskrivelse ville jeg ikke tage tøserne ud sammen - eller straks den lille begynder at køre på de ældre, fjerne den lille. Der er muligvis intet problematisk i det, men hellere forebygge end helbrede Den yngste tæve skal ud i verden og opbygge tillid til at der ikke sker noget fælt og det mener jeg hun skal alene, så hun 100% kan opleve og suge til sig uden den store til at "forstyrre" billedet.

Det skal ikke siges hårdt bare som en konstatering af at nu er der ikke mere at hente. Selv bruger jeg det sammen med at jeg viser mine håndflader og laver en "glattende" bevægelse med hænderne, i starten for at vise at der ikke er flere godbidder at komme efter og efterhånden virker det også i andre situationer med kontakt. Er han ellers vant til at blive stoppet/få sat grænser? Hvis min hund gjorde noget virkeligt, virkeligt uønsket, det kunne være at hoppe op og dutte mig på næsen, er jeg ikke bleg for at fortælle så det ikke kan misforstås at det ikke er i orden med mig. Skulle han så stoppe alt og se betuttet ud ville det være OK med mig. En skideballe der ikke gør indtryk er langt værre end en som virker. En hvalp/unghund som irettesættes af en voksen hund bliver også lidt stille i det uden dens verden går i stykker af det Det handler bare om at gøre indtryk ikke om at gøre hunden bange for sig

Hvor er hun dog blevet stor! God bedering til dig

Måden jeg selv gør det på er et mix af indlært forbudsord og ros/belønning for at høre efter og decideret træning af passering og hilse. Hilse, lærer hunde superhurtigt ved at man er to personer, en hunden gerne vil hoppe op ad (figuranten) og en selv med hunden i line. Hovedtræk: Man går imod hinanden og fig. må gerne vise hunden at h*n holder lækre godbidder i navlehøjde. Mens man nærmer sig hinanden siger man "hej" osv. til hinanden. Hunden ignoreres. Stop op på en afstand så hunden kan nå at hoppe op ad fig. i line. Hundens ejer er fra nu af passiv. Hunden hopper op og straks tager fig. hænderne på ryggen og står passivt. Ejer bliver stående på stedet så hunden ikke kan nå om bagved fig. Straks hunden hopper ned belønner fig. og man går videre. Jeg har endnu ikke oplevet at en hund skulle opleve dette mere end 5 - 6 gange (unge hvalpe højst tre gange) før de husker, at det er det at sidde der indbringer belønningen. (Teoretisk vil hunden lære at skulle hoppe op for at kunne hoppe ned, men det er ikke det der sker) Fig. kan evt. lige før hunden kan nå ham, tage hænderne på ryggen, så vil hunden huske at den skal sætte sig for at blive belønnet. Derfra som al anden træning. På et tidspunkt introducerer ejeren signalet "hilse" eller andet signal så hunden lærer at hilse betyder sæt dig så bliver du belønnet. Derfra varieret belønning, derfra belønningen kommer fra ejer og til sidt behøves ingen belønning eller ejer kan give ind imellem.

Det er ligegyldigt hvad din nabo fodrer med. Det der er afgørende er hvordan Mimi har det. Du skal kunne ane hendes ribben under huden når hun drejer kroppen, kan du ikke det trænger hun til at tabe vægt = mindre mad Det lyder som om du går nogle gode ture med hende og det er dejligt at høre, men tænk på om de mus hun fanger og æder (og kan få orm af, sikkert derfor din dyrlæge anbefaler månedlig afmaskning) i mængde ikke dækker hendes daglige foderbehov? det vil sige at hun får foder + mus. Mimis ryg er i fare ved overvægt. Der er øget risiko for diskusprolaps og det vil du ikke ønske, tro det fra en som har stået med en lam Mimi gravhund pgs diskusprolaps. Det vil man gøre alt for at undgå.

HA! Hvor er dyr bare fantastiske! I forgårs opdagede jeg på vores "villavejtur" at naboens hvide mis må have holdt øje med os på vore ture! Da Pelle og jeg havde krydset vejen ca 20 meter efter vores "kantstenssøg" og Pelle var i gang med musesøg på byggegrunden bag naboen, så jeg ud af øjenkrogen en bevægelse. Da jeg så efter var det min nabos hvide kat som strøg over vejen og hen til bunken med kantsten. Der gik den i gang med at søge efter godbidder. Den dag var det kylling jeg havde med. Katten må have holdt øje med Pelle og "undret" sig så meget, at den efterfølgende har haft tjekket stenene og har derved fundet ud af, at når vi har været der, kan det betale sig at tjekke, for sådan en hundesnude er åbenbart ikke altid grundig nok 1 - 0 til hvide mis :5up:

Det er jo det, det er individuelt og bliver hunden beskæftiget nok behøver man ikke inddrge turene. Ros til dig for at gå "hundeture". Det er min erfaring at mange som træner seriøst ikke går ture som bare er hundens tur, men bruger turene til træning.

Skab en situation du har kontrollen over... Når du kommer hem kan du prøve at have lækre guffer i hånden, stikke hånden op i snuden på ham og vise at du triller gufferne på gulvet. Herefter kan du sætte dig på en stol og hilse afdæmpet på ham der. På turen kan du sørge for at han er beskæftiget af andet, så han ikke får tanke. Sideløbende kan du indlære et signal til at han skal stille sig op af dig, med forpoterne så højt han kan. Det ligner "hoppe". Øv hoppe op signalet og indlær en slutning på det. f.eks. ordet "slut", som du derefter kan bruge hvis han forsøger at hoppe op. Det er i det hele taget en god ide at have et slutsignal, om man anvender når noget er overstået f.eks. når en træningslektion er færdig. Dette slutsignal kan bruges til at stoppe anden adfærd også.

1 kun, kun. Pelle labbe på 6½ år i går. Tidligere havde vi altid 3 - 5 hunde, så det er lidt underligt "kun" med Pelle. Pelle nåede at være nr. 2 hund en måned, inden Trille døde

Der er mange veje til Rom Jeg synes det vil være "spild" ikke at gå skridtet videre og få trænet længerevarende afbinding. Al sådan træning styrker vores hunde fordi de opdager at de kan håndtere situationen uden at blive utilfredse eller usikre.

8 - 10 gange træning

Det er fuldt tilstrækkeligt fordi hundens grænse ikke overskrides

Jomen, det er faktisk stort set en kombination af det som Ida har gjort og det PMJ afslutter sit indlæg med, altså sætte hunden op til succes og sørge for at det sker. Jeg går ud fra det er "ungdomslejr" metoden du hentyder til Luciente.. Hunden bindes af et sted hvor den er vant til at være. Gå et par skridt væk, så hunden mærker den er begrænset af linen. Kast lækre godbidder bag hunden. Gå fra h. og kom straks tilbage og kast flere. Gentages nogle gange og træningen afsluttes. Gradvis øges afstanden til hunden og man venter med atgå tilbage til den er færdig med godbidderne. Drys fler godbidder men undlad at kontakte hunden. Sådan fortsættes til hunden afslappet kan stå bundet med ejer synlig på den ønskede afstand. Jeg bruger selv at sige "bliv der" eller "vente" selvom hunden ikke har andre muligheder Herfra er det som med anden træning: Provokationer (som f.eks. fremmed sted) og forstyrrelser i den grad hunden kan håndtere det. Det Du fik gjort Ida var jo at lægge for mange sværhedsgrader på for hurtigt. Tæppemetoden synes jeg også lyder fin ud fra samme regler om øget sværhedsgrad.

Der er det som jeg har beskrevet med at aflede på forhånd og at man straks afbryder den fysiske kontakt og går sin vej ved uønsket adfærd. Man skal være opmærksom på at timeout ikke er den mest optimale læremester for en hund. Fordi timingen som regel ikke fungerer og lige forud for timeouten fik hunden jo det den ville - opmærksomhed. Hvis det skal have størst effekt skal man forud for timeout'en give et signal, advarsel, om man vil, så hunden lærer at hvis den overhører denne advarsel, kommer den i social isolation. Vi kan ikke påvirke en hund som er isoleret, blandt andet derfor går jeg ikke ind for timeout som strategi i opdragelsen. Timeout bør, hvis den skal anvendes, lære hvalpen at straks hun tier får hun kontakt.

Rigtig flot!!! Hvad med den anden udfordring? Den med sokken?

6 koteletter om dagen til en gravhund? Det kunne min lab næsten leve af. Det er dejligt du har fundet noget der virker til Mimi - og så lidt pudsigt, min gravhund hed også Mimi De priser du har fået oplyst på foder stemmer ikke, se her http://www.zooplus.se/ask?q=Hill%27s%20Science%20Plan%20&num=20&form=s%C3%B6k&gclid=CLaK7eDUubMCFVC7zAodxhcALQ Ved køb over 350 kr får du foderet leveret gratis

Jeg har kendt en hanhund som viste stor omsorg for de hvalpe der blev født i huset. han gjorde rent efter dem på gulvet på lige fod med tæverne og han soignerede dem også Ingen af mine hanhunde har vist så udpræget en omsorg, heller ikke for hvalpe født i huset, men generelt har de været langt mere soignerende overfor mig end mine tæver har været.

Pelle kan ikke så meget, men han kan løbe frem og daske (target) på mit balancebræt, så det flyver henad græsset. Han kan hente et bæger der har været f.eks. hønsesalet i, aflevere og få lidt foder i ude i bryggerset og balancere det i munden hen til sin "hyggehynde" hvor han sætter bægeret ned og spiser foderet. Det har han selv fundet på. Så kan han se til siderne, bukke, finde noget jeg gemmer i stuen mens han "tæller til 100" og de andre almindelige tricks såsom, give me 5 osv. Han kan sikkert mere, jeg tænker bare ikke så meget på det han/vi gør. Nåe ja, jeg må lige tilføje at han var ved at lære sig selv at apportere Miss Mille da de begge var små, men jeg blev så forskrækket de gange han gjorde det at jeg stoppede ham. Det synes Mille sikkert er en god ide i dag. Dengang var hun fint tilfreds med det

8 - 10 gange. Det er vigtigt at du kommer videre rimelig hurtigt så hun ikke tror, lågen altid skal være åben

De sætter sikkert hunden i "hund dagis" som har fandtes i Sverige siden 90'erne Det kommer nok an på både undulaterne og hundene man tjekker Hvis vi sammenliger størrelse kontra råderum vinder de fleste hunde. Hunde har behov for at bevæge sig, flytte sig, det er jeg enig i, og undulater har behov for at kunne flyve. Nå, det skal ikke udvikle sig til en undulatdiskussion, så slut for mig - med fugle

Det er to helt forskellige tilvænninger: Tilvænning til bur og tilvænning til at være alene, det er derfor jeg siger det kan tage endnu længere tid at lære en hund at være alene hjemme i bur end bare at være alene hjemme. Jeg kan ikke forestille mig, jeg kommer til at have en alenehjemmehund i bur. Hvis det skal være: Først tilvænning til bur og derefter tilvænning i bur alene hjemme.

Det synes undulaterne næppe..

Det jeg skriver nu plejer at få folk op af stolen: Det kræver stort set lige så meget træning at lære sin hund at være alene hjemme i bur, som det kræver at lære den at være alene uden bur. Nogle gange kan træningen til alene hjemme i bur endda være et større projekt end bare alene hjemme. Her er Pelle under tilvænning til bur Først godbidder til søg i buret, derefter sovepuder og evt. tyggeting. Lågen åben så der ikke er tvang i det. Når hunden selv vælger at være i buret tilvænnes gradvis at lågen lukkes og derefter trappes tiden op.

Jae, jeg ved ikke om jeg helt er med.. Det er ligegyldigt hvad du gør, om du går til den socialiseringsmæssigt eller kun socialiserer et minimun, hvalpen kan lære godt og skidt af begge dele. Udgangspunktet må være den enkelte hvalp og til dels det område man bor i.

Lidt flere