Ascha

Jeg synes det har alt at sige om ejeren kan læse hvad der foregår. Ofte synes jeg de ejere der har den holdning, som regel også har hunde der ikke hilser pænt. F.eks. har jeg i øjeblikket lidt problemer med to kvinder der til sammen kommer med 4½ hund (den ene er en chi). Shandie bliver mødt af en venlig gårdhundeblanding, men ellers en gøende chi, to små gøende "hår-over-det-hele-hunde" samt en stor spidshundeblandingstæve der kommer fuldstændig stift, hoppende og brummende hen og puffer Shandie i nakken med munden. Det altså, hvis den overhovedet stopper op inden den løber ind i..... mig (for jeg blander mig selvfølgelig). Jeg har, først venligt, men senere med store bogstaver bedt dem holde deres hunde fra min, men det preller fuldstændig af på dem, fordi de siger at min hund jo logrer og ikke er bange. De ser ikke hvordan Shandie ser ud inden flokken har hilst. Og bare fordi jeg har en hund der hurtigt kommer sig over en ubehagelig situation, betyder det jo ikke at hundene har bedst af at klare tingene selv. Det kræver at begge parter ikke slæber rundt med alt for mange sociale unoder/ lig i lasten.

Hvis vi nu ændrede det til at være om lederskab, bliver jeg så lettere at forstå?. At være leder er jo ikke at være streng overfor hunden, selvom det generelt bliver opfattet sådan. Hvis man bare ytrer at man ikke selv er leder overfor ens hund, bliver andre jo kun styrket i at det er sådan begrebet skal forstås. Det tænker jeg også, men hvordan kan det være at folk bare svarer ud fra den generelle opfattelse, når det tilsyneladende irriterer at samfundet har denne gammeldags holdning?. Jeg husker i hvert fald tydeligt en masse tråde om: min familie/ omgangskreds forstår mig ikke.... Jo, men dog en ligeså naturlig adfærd som når katte hopper op på borde osv. Ja, man kan lære dem at lade være, men man kan også lære hunde at lade være med at logre med halerne,.. det kan jo rydde et helt sofabord, så hvorfor er det ikke en unode?. Okay, der er vi så forskellige. Jeg omtaler min hund som den mest utrænede af de hunde jeg har haft, men vil på ingen måde indrømme når mine omgivelser påstår at hun er forkælet.

Annes tråd om unoder har fået mig til at undre mig over en sjov dobbelthed jeg synes der findes herinde. Hvis en bruger ytrer at vedkommende har hund på en måde som f.eks. Jan Fennell anbefaler, skorter det ikke på modstand og advarsler, men spørger man folk om hvilke uvaner deres egne hunde har, svarer mange at deres hunde færdes i møbler/ seng, tigger, får lov til at bestemme forskellige ting osv.. Jeg vil gerne vide om folk ikke er tro mod deres egne holdninger og egentlig synes det de selv prædiker ikke holder vand, eller om de bare svarer på hvad "man" opfatter som dårlig opdragelse. Umiddelbart vil jeg tro det sidste, men hvordan kan det være at folk vælger at ligge under for disse "gammeldags" opfattelser som jeg formoder man ikke tror på?. Jeg tænker bare at hvis erfarne og vidende hundefolk til stadighed giver udtryk for at der egentlig er noget galt i at en hund får lov til at opholde sig i seng og møbler, får lov til at tigge, at tage initiativ og ikke bare reagere som om alt der ikke er givet tilladelse til er forbudt,.. hvordan skal indstillingen så nogensinde kunne forandres?.

Jeg har svært ved at svare på tråden for hvad er en unode?. Jeg havde f.eks. engang en chef der syntes at min hund var frygtelig uopdragen fordi den snuste ned i den taske hun lige var kommet på arbejde med og havde placeret på gulvet i åben tilstand. Jeg burde have opdaget det og standset min hund, men det kan godt blive lidt op ad bakke hvis man skal lære sin hund at lade være med alle de ting, andre kan tænkes ikke at bryde sig om. Jeg går kun til træning på hobbyplan, men gør til gengæld rigtig meget ud af at vænne min hund til at omgås andre, både hunde og mennesker, så hun ikke skræmmer eller generer nogen. Kommer der fremmede mennesker i mit hjem, holder jeg hunden i snor indtil hun er faldet lidt ned, og slipper først hvis folk giver udtryk for at det er okay at hunden måske springer op. Shandie kommer i mine møbler og i min seng, men det vil jeg ikke kalde en unode, for det har jeg jo bestemt at hun godt må. Selvfølgelig er der nogle ting der er og bliver unoder, uanset hvem man er. F.eks. har vi en leg hvor Shandie trækker mine sokker af og her ville jeg så gerne at legen stoppede,.. altså inden de blev tygget hul i (det går pænt stærkt) men der kommer nok en dag hvor hun lærer at det altså ikke er meningen. Jo, og så spiser hun kattelort. Det kan jeg simpelthen ikke klare og kan få lyst til at slå hende når hun kommer gumlende tilbage til mig.

Heller ikke jeg, hvis det var meget vigtigt at kunne bruge hunden til noget. Tilgengæld ville det være den hvalp jeg ville vælge hvis den i fremtiden skulle være alene hjemme i 8-9 timer.

Den tanke kan jeg sagtens følge og vi har også levet så roligt som muligt siden vi flyttede for 1½ måned siden. Jeg kører f.eks. ud hvor vi boede og går tur og hun har endnu ikke været alene hjemme i vores nye hus, netop for at gøre flytningen så let som muligt for hende. For det stresser selvfølelig også en hund at flytte.

Men når folk der har ambitioner i den retning skal vælge hund, tror du så de tager en brun med det ry de har?. Nej vel. Og så havner de brune jo hos folk der ikke går specielt meget op i jagttræning= hunde der ikke når toppen.

Interessant men alligevel siger det ikke så meget, for hvad kom først: hønen eller ægget?. Lidt som når folk skal vælge hund til f.eks. lydighed, hvor de ser mange bordere have succes,.. jamen så har folk med ambitioner en tendens til at vælge borderen og på den måde bliver det selvforstærkende.

Hmm, synes jeg kan huske at det var noget fusk ved det. Men man kan selvfølgelig altid afprøve det, det kan i hvert fald ikke skade...

Ja, det regnede jeg egentlig også med. Skrev kun sådan for at få det frem i tråden. Mht. personlig erfaring kan jeg ikke lige bidrage med noget men vil da gerne ønske god bedring til lille Johna.

Jeg synes ellers at min hund får meget lødig kost. Kører dels på højkvalitetsfoder (f.eks. Orijen, Acana, Totw) samt lidt hjemmelavet og giver kun "rene" godbidder, som f.eks. tørret kød. Alligevel havde min hund et udbrud af hårsækmider i sommer, hun fik raget kennelhoste til sig for 2 mdr. siden og har haft en infektion i kroppen i over 3 uger, som dyrlægen ikke har kunnet finde ud af hvad var. Feberen er væk og hun kan ikke længere provokeres til at hoste men øjnene producerer stadig enorme mængder af gråt flåd, hendes slimhinder er røde og lymfekitlerne er meget store. Jeg fandt en knude som viste sig kun at indeholde lymfevæske, så det tyder på at hendes immunforsvar har været på hårdt overarbejde igennem noget tid. Shandie fik taget afføringsprøve og blodprøver (også for flåtbårne sygdomme) der intet viste, andet end at nogle af hendes nyretal var en lille smule forhøjede og at det var noget man kun så hos hunde der havde tabt sig så hurtigt eller meget (kan ikke helt huske det) at de var begyndt at tære på muskelvævet. Dyrlægen havde ingen forklaring på hvorfor de tal var skæve, jeg mødte dog en tandlæge der talte noget om at sukkersyge kunne være en årsag, men jeg har ikke spurgt dyrlægen endnu (hun virkede ikke særlig bekymret over det). Jeg købte nogle Kanavit vitaminpiller, hvilket var det eneste dyrhandlen lå inde med, men jeg tænker om der er nogen der har erfaring med produkter der decideret går ind og styrker immunforsvaret og indeholder vitaminer/ mineraler som hunden reelt optager (det ved jeg der er forskel på).

Okay, det vidste jeg ikke. Tror nok jeg ville søge råd hos en fys og ikke på internettet hvis jeg havde en hund med slags problemer. I mine ører lyder det for farligt at teste ting,.. ikke for at lyde nedladende eller noget....

Jeg synes ikke det er synd at hunden lærer at snoren ikke er lig at gå tur, hvis prisen er at han oplever at blive overfaldet hvis han løber ud. Ja, det er muligt at du har brug for at han lærer det, men behøver det at være lige nu hvor han er så sårbar?. Hvis jeg var dig ville jeg vælge mine kampe med omhu og undgå situationer som kan virke skræmmende for din lille nye hund, indtil I har fået etableret et rimeligt tillidsforhold.

Gode svar der er kommet, så jeg vil blot tilføje at I med fordel kan opbygge noget tillid ved at træne nogle sjove øvelser med jeres nye hund, så han får opfattelsen af at I kan tale til ham uden at det medfører en begrænsning eller en irettesættelse. Jeg siger ikke at det er sådan hos jer, men det kan meget hurtigt opfattes sådan set fra en usikker hunds synsvinkel, og da kan det være godt at oversvømme ham med sjove aktiviteter som I deltager aktivt i. Marie Hansson har udgivet en bog (for snart mange år siden) der hedder "min bedste ven" og den er fuld af øvelser man kan lave, hvis man har brug for lidt inspiration.

Æv, det lyder ikke sjovt. Og dobbelt ærgerligt når man gerne vil gå til noget bestemt og så hunden ikke kan/ bør. Vi gik til gymnastik hos en fysioterapeut i foråret og da lavede vi øvelser hvor ejeren skulle skubbe forsigtigt (bare så hunden kom lidt ud af balance). Først kun bagfra, så forfra, og til sidst fra en side ad gangen. Så skulle vi skubbe fra tilfældige retninger, først langsomt og senere ca. 2-3 gange pr. sekund. Samtidig lærte hundene at gå over forskellige underlag, såsom luftmadrasser, hårde og bløde madrasser og hynder, sækkestole osv. og tilsidst lærte de at stå på et balance bræt. Da de var blevet fortrolige med de forskellige underlag skulle vi lave skubbeøvelserne på de forskellige underlag. Det styrker hundens muskulatur og giver den en bedre fornemmelse af at den har en hel krop og ikke blot en forende. Desuden giver det mere selvtillid og jeg som ejer, lærte en hel del jeg tror jeg kan bruge i fremtiden. Måske kunne du finde en fysioterapeut i nærheden der tilbyder sådanne kurser, for jeg ved ikke helt om man bare selv skal springe ud i det uden instruktion.

He he, det har min hund, men hun ville nok nødigt have at jeg hev den af med en pincet.

Tror det er hvad bumser bliver til når de ikke er lukket inde i huden.

Problemet er jo bare at meget selvsikre (kald dem bare dominante, hvis det får os til at være på samme side i bogen) ikke har brug for at vise at de er stærke og selvsikre, for det lyser ud af dem og er derfor ikke vanskelligt for andre hunde at se. Som regel er den slags hunde en magnet for usikre hunde, der gerne søger deres selskab. Dem der skaber problemer rundt omkring hvor hunde færdes frit imellem hinanden, er de hunde der har fået lov til at lære at de kan tromle andre og derved gøre nogle utrygge. Personligt er jeg ved at kaste op over at folk stadig tror at hunde der render rundt og leger skovens konge, bare lige vil sikre sig at alle ved at det er den der bestemmer,.. sådan noget kræver et hierarki og det tager dage at etablere. Det man ser er hunde der forsøger afgøre om kemien passer til evt. leg eller anden social aktivitet, der er så bare de hunde der ikke har lært hvordan man gør sådan noget i fred og fordragelighed = ejers manglende opdragelse.

Træner du også hund med den indstilling?. At gentage det der ikke bliver forstået 17 gange, får man ikke noget ud af. Ærlig talt kan jeg ikke forstå at man ikke bare finder et andet begreb, hvis det passer at tvangsapportering pludselig ikke er spor ubehageligt for hunden. En del hundeførere er stadig ikke rykket et skridt siden første verdenskrig og anvender begrebet tvang,.. så er det da ikke så underligt at det er dét folk tænker når de hører ordet. For at lave en sammenligning er man jo også gået fra at tale om lederskab fordi den generelle opfattelse pludselig blev til at det betød at man skulle ydmyge hunden.

Sådan er folk jo forskellige. Jeg bruger mange lydighedselementer i hverdagen. Lineføring og fri v. fod er bare ikke anvendeligt for mig. Første gang jeg trænede det var på det første brugsprøvehold vi gik på, da min hund var 10 mdr. gammel og det blev pænt lagt på hylden igen indtil vi startede igen, her for nogle uger siden. Jeg klarer mig fint med at hunden kan gå i snor uden at trække og "bliv her", hvis hun ikke har snor på. Der er bare ikke rigtig plads, i de forskellige foreninger, til folk der også træner andre steder. Heller ikke jeg, men sommetider kræves der at du kan dit tyske inden du får lov til at lære spansk. Jeg skal f.eks. kunne gå 100 m lineføring/ fri v. fod for at bestå en prøve så jeg kan komme videre med apporteringstræning. Fordi en nabo rejser sig, burde ikke give hunden traumer. Synes der er forskel på ikke at kunne ligge dæk ved noget der trods alt bare er en forstyrrelse (at naboen rejser sig) i forhold til at blive overfaldet hvor ejeren ikke er til stede. Men hvorfor spilde hundens koncentrationsevne på noget så ligegyldigt?. Det var heldigvis også kun den første gang, nu er der kommet mere variation på.

Man diskuterer vel bare ud fra hvilken form for apportering man selv træner.

Jeg synes lineføring/ fri v. fod er forældede øvelser og voldsomt overvurderet. Den første gang til træning gik vi fandme 45 minutter rundt i cirkel, hvor hundene skulle gå plads (det er så jagtrelateret træning i DRK). Udover at det er skide kedeligt, så fatter jeg ikke behovet for at kunne gå flere kilometer hvor hunden skal koncentrere sig om sin placering i forhold til sin fører. Personligt synes jeg der burde indføres en øvelse der hed gå-pænt-i-snor,.. det er da i det mindste noget alle kan finde anvendelse til. Udover det, så synes jeg hunde der overfalder andre hunde i fællesdæk/ sit burde idømmes 1 års karantæne fra at deltage i konkurrencer.

Nu har jeg gået på to brugsprøvehold og ud af de ca. 30 hunde (8 mdr.- 2 år gamle) har 2-3 stk. kunne aflevere til hånd. På det hold jeg går på nu er 6 af deltagerne erfarne jægere, med hunde af jagtlinjer,.. så lettere er det altså heller ikke. Jeg synes det var en god artikel og jeg bruger selv nogle af elementerne, men tror man skal være lidt forsigtig med at få for meget fart på hundene hvis man har en jagthund. Det jeg ser på det træningshold jeg går på i øjeblikket, er i hvert fald at de hunde med det hurtigste udløb ikke ville kunne bringe en fugl tilbage i hel tilstand. Og så kan det jo være ligegyldigt om hunden løber i imponerende fart ud til dummyen, hvis den kører så højt at den ikke kan sænke farten ved opsamlingen.

Jeg tror det er meget individuelt hvor stor forandring der opstår, men min gamle trimmer fortalte at jo ældre tæven er når indgrebet sker, jo større forandring.

Æv, Guano. Det gør mig virkelig ondt. :ae: til dig og Hjalte. Det er lidt underligt når de "gamle" HF hunde falder bort, som man måske aldrig har mødt, men alligevel føler man kender fordi man har læst om dem i flere år. Og Cujo var bestemt en fantastisk dejlig og smuk dreng. R.I.P Cujo.