Ascha

Den eneste måde jeg kan se at dit regnestykke giver mening er, hvis jer der vil aftage en hvalp ikke ville have købt hvalp hvis ikke det blev fra det kuld I planlægger. I trækker godt nok 3 hvalpe fra, men lægger jo samtidig hvalpe til (alt efter hvor mange hvalpe der kommer). Generelt fatter jeg ikke den :ihh, min hund er så vidunderlig at jeg bliver nødt til at have en aflægger. Jeg møder ikke flere med forældre/ afkom der fortæller at hundene ligner hinanden end udmeldinger fra ejere af to hunde der ikke er i familie med hinanden. Er overbevist om (især når det drejer sig om blandingshunde) at det bunder i menneskeliggørelse/ disneyfisering af hundene eller en forkert idé om hvordan genetik virker, at så mange synes det kunne være fantastisk at få et afkom efter deres hund. På bundlinien kommer så til at stå det store antal uønskede hvalpe som sprøjtes ud fra alle sider fordi mennesker er egocentriske, ikke tænker sig om eller ikke er oplyste nok. Undskyld at det lyder lidt nedladende, men jeg mener det er alles pligt at modarbejde enhver tanke/ handling der medfører at problemet vokser. Vi har så travlt med at skulle redde/ opdrage hele verden at vi sommetider glemmer at tage os alvorligt af de problemer der ligger lige udenfor vores egen hoveddør. Og selvom nogle harmes over at HF altid buldrer løs i tråde som denne, så skal jeg ærlig talt sige at jeg faktisk er lidt stolt over at der er så mange der bekymrer sig om vores egne "sorte pletter".

Jeg synes du skal spørge dig selv om du har lyst til at medvirke til at der bliver lavet endnu flere hvalpe der ikke er købere til. Og svaret burde være indlysende.

Han tog ellers pænt imod min, da vi var der. :blink:

Man kan klikke på billedet, så bliver det større. Hvor ser de bare glade ud ,.. jeg har desværre ikke mulighed for at have mere end hende bøllen jeg allerede har, men de fortjener da helt sikkert et nyt hjem.

Nej, hvad sker der lige. Undskyld Irene, det er altså ikke med vilje at jeg har hijack'et din tråd.

I behøver jo ikke læse det to gange, så jeg sletter lige gentagelsen. HF når det kører som bedst.

Thailo var den mindste hvalp i et meget stort kuld (der blev født 16, hvoraf 3 døde i løbet af de første uger) og jeg er sikker på at han havde lært at klare sig ved at blive hidsig og gå løs på sine søskende, og den strategi tog han med da han flyttede ind hos Ascha og mig. Jeg magtede ikke opgaven men heldigvis gjorde Ascha (eller rettere sagt følte hun sig nok presset til det) og jeg kan sige dig at han blev opdraget på et par aftener (har aldrig oplevet Ascha true en anden hund så meget og så længe),.. hvorefter han blev anderledes "ydmyg" også overfor mig. Uanset hvordan man vender og drejer den, reagerede Thailo med knurren og bid uden hæmninger hvis nogen f.eks. kom til at skubbe til ham når han var ved et eller andet,... så om man lige kan lide ordet eller ej,... jeg forstår udemærket hvad de mener og det er den unde-fløjte-mig ikke sjovt at få indenfor dørene.

Og ligeså vigtigt, hvad gør man hvis ens hvalp hører til den procentdel, der ikke kommer susende fordi den føler sig forladt når ejeren går fra den, eller har lært at finde ejeren med næsen.

Hvor uhyggeligt med lille Judy, sådan noget er jo forfærdeligt. Det forventer man jo bestemt ikke og jeg kan godt forstå man bliver lidt rystet. Jeg tror det er ret almindeligt at tæver lige skal have et par uger inden de accepterer hvalpen, men hvis de ellers er normalt fungerende, tager en hvalp ikke skade af at blive afvist. Sommetider kan det faktisk være en god ting at de lærer at der er noget der hedder grænser, fra start af, og det giver også ejeren noget tid at danne bånd med hvalpen, der ellers vil søge den voksne hund det meste af tiden.

Det andet indlæg virker fint, så kan du ikke bare slette det første indlæg?. Der er en knap der hedder rediger lige ved siden af besvar knappen. Men dit "rod" har da bevirket at jeg lige har siddet og set en hel masse gode billeder af dine dejlige hunde,... og du ser vel nok rar ud (formoder det er dig).

Næ, det gør han bestemt ikke. Han er vist lykkelig uvidende om sin tilstand og ligner bare en glad dreng.

Da jeg havde Thailo kunne jeg mærke på ham hvis han havde haft en dårlig dag, når vi skulle i seng (f.eks. været hos trimmer eller dyrlæge eller hvis han havde fået skæld ud). Så satte han sig ved min hofte og lagde den ene pote op på min mave og hagen på min brystkasse, og så sad han dér og hang (og skulle kæles med) nogle gange til han gled ned på madrassen fordi han faldt i søvn. På almindelige dage lagde han sig bare til rette med hovedet på sin hovedpude, vendt så han kunne ligge og puste mig ind i hovedet og det ææælskede jeg jo. :damn: Men hva', alt for hunden ikk'? Jeg har hverken ritualer der handler om nattetisseri eller godbider når vi går i seng. Shandie nattisser min. 1 time inden sengetid så hun er ren og tør når vi smutter i kassen. Til gengæld har vi så et lille spil kørende om hvem der skal først i seng. Som regel ender det med at jeg står med tandbørsten i munden og forsøger med hmm mmm- lyde at undgå at hunden går ind i soveværelset (for så er løbet kørt). Lykkes det, er næste udfordring at få børstet sand af lagenet uden at hun hopper op og tilsidst taber jeg altid kampen om at få lagt sig ned først, så jeg alligevel skal til at møve mig ind mod midten (min seng står ind til væggen og vi vil begge to ligge yderst) så jeg i hvert fald får 50 cm at sove på. Faktisk er det ret svært at få flyttet 4 ben samtidig, når hunden nægter at samarbejde og sommetider bliver så hidsig at hun bliver nødt til at bide hård i dynen. Nå, men når vi så endelig ligger stille bliver hun igen min lille, kærlige hund, der skal ligge pande mod pande og lige høre hvor dygtig og dejlig hendes mor synes hun er.

Jeg vil gerne spørge inden du begynder at skrive dårlige nyheder i denne tråd, for jeg ved at jeg vil komme til at sidde og overveje hvad jeg skal. Du skrev at du ville bruge tråden til at følge udviklingen, så jeg tænker at for mange indlæg med disse: :ae: måske kan fjerne overblikket lidt. På den anden side vil man vil jo gerne vise at man følger med, men det virker bare så underligt at like et indlæg der ikke er positivt. Kan vi aftale at et like fra mig altså ikke betyder at jeg er glad for at høre dårligt nyt, men at jeg følger med og har jer i mine tanker?. Det kan godt være at nogle synes det er noget åndsvagt noget at spørge om, men jeg ved at jeg ellers skal sidde og tænke: hvad gør jeg nu, hver gang der kommer en update med dårlige nyheder.

Det er jo helt utroligt så hurtigt udviklingen går, så om lidt er det små hunde der hopper omkring og siger en masse lyde,... og dufter fantastisk. Hvordan og hvorledes Anne, skal du selv vælge eller er det opdrætteren der matcher?. Og hvornår ved du hvilken hvalp I skal have?. Og undskyld hvis du har skrevet det før, jeg synes bare ikke jeg er faldet over andet end en hentydning.

Har lige talt med en lokal dyrlæge, der sagde at med mindre jeg tog til Midt-/ eller Sønderjylland og slap min hund løs ude i naturen, så skulle jeg ikke tænke mere over den sag foreløbig. Hun forstod i øvrigt ikke hvorfor vejledningen kun var rettet mod hundeejere, da katte på trods af at de er mindre tilbøjelige til at blive smittede, er i højere risiko for blive udsat for smitte.

Jamen det har du da selv skrevet om herinde, både om Darwin og Oscar. ...... Og jeg er ved at være lidt træt af at man ikke kan kommentere noget du skriver uden at du opfatter det som et personangreb.

Så giv nogle der er så store at hun ikke kan sluge dem.

Men har dine hunde ikke generelt sarte maver?. Jeg tænker at resultatet havde været noget nær det samme, hvis det havde været et fremmed hundefoder han havde nået at skovle i sig.

Du kan få din dyrlæge til at vise dig hvordan man gør, men personligt ville jeg bare give rå ben med jævne mellemrum. Hvis hunden kan tåle det, får den nemlig lidt hård mave og kan så i de fleste tilfælde selv tømme analkirtlerne.

Den er jeg slet ikke med på. Hvorfor skulle det være usundt for en hund at spise kattemad?. Så skulle barf også være usundt. Og hvis man tænker over det er f.eks. den arktiske ulvs diæt så ikke ret lig kattens?, for de lever begge af smådyr og æder byttet med hud, hår og maveindhold.

Jeg tror vi har behov for lidt flere informationer hvis vi skal kunne hjælpe dig. Hvilken af dine hunde drejer det sig om, og har du en fornemmelse af hvorfor hun ikke har så meget lyst til at være ude? (og er det gåture eller bare ude i haven). Hvordan er hendes forhold til dine andre hunde (må vi vide hvad hun hedder)?. Det med at gø ad noget man er bange for er ret almindeligt, navnlig i den alder, og nogle hunde bliver også helt "mundlamme" hvis de oplever andre hunde gøer. Andre hunde udvikler aldrig behovet for at alarmere med mindre noget er helt rivende galt, så jeg forstår ikke helt hvad du mener der er problemer med, lige med hensyn til gøeriet.

Ja og derfor spurgte jeg om det var noget andet du havde læst, for jeg kunne ikke se at jeg havde påstået at sygdommen var harmløs. Ja, det lyder da heller ikke rart, men hvis risikoen for at blive smittet er 1/1000 af f.eks. at dø i et flystyrt, så synes jeg ikke det er relevant at blive ret skræmt på nuværende tidspunkt. Behøver jeg sige fugle- og svineinfluenza,.. kors hvor der også opstod panik,.. og hvad skete der?.

Jeg ved ikke om det du synes ikke lyder så harmløst står under afsnittet Ornitose 2011, men det virker til at være en anden sygdom,.. noget der går i luftvejene.

Har lige googlet lidt, og det ser ud som om smitten sker hvis et dyr spiser en inficeret mus. Hvorfor det så er hundejerne og ikke katteejerne man henvender sig til, begriber jeg ikke. Desuden er det åbenbart mere farligt at komme i kontakt med jord end med hunde og katte, og det eneste dødsfald der har været i DK, var en gammel mand der havde rejst meget i centraleuropa,... så jeg tror bare jeg trækker på skuldrene foreløbig.