Therese

Nja... Altså, selvfølgelig kan hunde godt se forskel på om der er et menneske eller en hund, der prøver at tage dens mad, men den kan jo godt føle sig lige truet af et menneske som den kan af en hund. Det er egentligt bare det jeg mener med at de ikke skelner En hund med ressourceforsvar stopper nok ikke op og vurderer situationen og ser på hvem der kommer for tæt på madskålen, inden den knurrer. Men ja, det er nok så enige vi bliver :blink:

Det er jeg virkelig ked af at læse, havde sådan håbet det ville gå den anden vej Rigtig mange tanker til jer :bighug: R.I.P Victor :hjerte:

Hver morgen for tiden, når han opdager en kæmpe vandpyt på gåturen. Det er lige meget den også var der i går og i forgårs. Han spurter altid igennem den, plasker og sprøjter til den helt store guldmedalje, mens han "griner" over hele hovedet som om det er første gang han ser vandpytten

Jeg kan altså ikke lade være med at tænke, at han måske kan være understimuleret. Hvad laver I med ham i hverdagen?

Men det er stadig ikke alle hunde der gør det

Jamen, du må selvfølgelig også godt være uenig og holde fast i, at hunde skelner. Min oplevelse er bare en anden, men jeg tager det selvfølgelig til efterretning, at der er forskel på hvordan hunde reagerer. Men derfor tror jeg nu stadig ikke, at alle hunde kan finde ud af at skelne mellem hunde og mennesker. Min mors Charlie kunne jo f.eks. ikke og jeg tænker ikke, at han var/er et enkeltstående tilfælde.

Ja, sådan er Bobo da også og det tror jeg også er en meget almindelig reaktion, men nu sluttede jeg jo også sætningen af med at skrive, at jeg talte om hunde med ressoureforsvar. Med det mente jeg ikke helt almindeligt forsvar af sin mad, hvis andre kommer for tæt på, men ressourceforsvar, hvor hunden er virkelig utryg og nervøs for om andre tager dens mad og hvor det derfor kammer lidt over. Det er to lidt forskellige ting og det er nu min erfaring, at hunde med voldsomt ressourceforsvar ikke skelner mellem hvem der kommer for tæt på.

Ja, det gjorde jeg nu ikke lige :blink:

Det er et lidt andet scenarie end det jeg debattere, men helt generelt må hunde da gerne pive og hyle i bilen, men jeg kan også sagtens se en pointe i at lære sin hund,at den ikke får noget ud af at sidde og larme.

Arh... Det er vist en sandhed med modifikationer

:bighug:

Nogle hunde sidder altså bare og gøer, fordi de er ivrige efter at komme ud Det er jo forståeligt nok, hvis de ved, at der skal ske noget spændende, men ja... De kører nogle gange sig selv lidt op. Jeg har haft en hund med ressourceforsvar og jeg kan forsikre dig om, at det på ingen måde var nemt at vænne ham af med. Det er faktisk virkelig hårdt arbejde, som kan tage rigtig lang tid, hvis hunden allerede igen og igen er blevet bekræftet i, at den ikke kan have maden i fred. Og derfor synes jeg, det er en rigtig dårlig ide at tage maden fra hunden endnu engang. Og det er ikke min erfaring, at han skelnede mellem hunde eller mennesker. Dem, der kom for tæt på hans mad, var en trussel, som han måtte prøve at fjerne. Min nuværende hund er heldigvis helt cool med det ift. mennesker og reagerer helt fornuftigt på andre dyr, der kommer for tæt på hans mad og hvis jeg følte det var nødvendigt at arbejde med det lille ressourceforsvar han har, så ville det være ret uproblematisk. Men at han knurrer, kan jeg sagtens leve med. Det er min fejl, ikke hans. Han reagerer på den eneste måde han kan, når han føler sine grænser overskredet og det må jeg jo så tage til efterretning og arbejde med.

Det skriftlige sprog er en svær en :blink: Og ja, det kan nemlig gøre det lidt mere interessant at spise, når han i forvejen ikke er super glad for det

Men hvis nu vi ikke arbejder i sådan nogle voldsomme scenarier, som kan have så voldsomme konsekvenser, men blot holder os til almindelige dagligdagshændelser, så synes jeg personligt ikke, at nogen har mere ret til at være her end andre. Alle skal have lov til at kunne spise i fred. I øvrigt tror jeg ikke, hunden skelner mellem om det er en anden hund, et menneske eller en kat, som forsøger at tage dens mad. Den registrerer bare, at der er nogen, der vil tage dens mad og vil forsvare en ret værdifuld ressource. Så at forlange at hunden lige stopper op og overvejer hvem det nu er, synes jeg er for meget at forlange. Forudsat at hunden allerede har et ressourceforsvar, selvfølgelig.

Det er ikke meningen, at han skal have selve osten, men du kan lægge hans tørfoder i en lukket pose med et par skiver ost i. Så kommer tørfoderet til at smage/dufte af ost og det kan gøre det mere spændende Men hvis det fungerer med de godbidder du laver, er det selvfølgelig også helt fint :5up:

God nyhed :5up:

Det tænkte jeg heller ikke det var, forestiller mig bare, at det er det, der fik folk lidt op af stolene

Og et eller andet er det måske også misforstået at tale om rangorden som sådan en fast form, som man på ingen måde kan afvige fra? Mon ikke det er en mere dynamisk form for rangorden, hvor man påtager sig "chef-rollen" i situationer, hvor man har nogle specielle forcer? Det giver i hvert fald mere mening ift. at udnytte alle de ressourcer man har i stedet for at skulle kunne finde en alpha, som var god til det hele. Det sker nok stort set aldrig og derfor må det være mest optimalt, at ansvaret bliver delt lidt ud mellem de forskellige flokmedlemmer.

Her er ost også på listen over de mange madvarer, jeg ikke kan have for mig selv

Så er det i dag, der skal krydses fingre! :

Jeg tror, folk reagerer på mad-delen, fordi du skriver, at du græmmes over det, når folk giver deres hund mad før dem selv og at du synes, det er sindsforladt. Det virker som en ret voldsom reaktion på noget, som af de fleste herinde (inkl. mig selv) betragtes som totalt ligegyldigt og fuldstændig uden betydning for relationen mellem hund og ejer.

Håber virkelig også det virker

Det hjælper også at sige "århjamensåkomdadingamleged" og virke meget, meget glad - det kan han aldrig modstå og så kommer han susende

Krydser for at de har de allerbedste nyheder til dig i morgen!

Nå ja, det kan godt være det er det, der er Bobos problem; at benene simpelthen holder op med at fungere, hvis jeg går den "forkerte" vej