Passer din hund / race til dig?

[PBC]

Man siger jo altid at det er vigtigt at finde en race som type mæssigt passer til ens person og ens livsvilkår, så den kan passe ind.

 

Jeg har FT Springer og den passer rigtig godt til mine behov for en brugshund. Jeg er dog somme tider i tvivl, om den også er det optimale udfra et træningsmæssige synspunkt. Jeg arbejder meget med selv at bevæge mig roligt og håndtere hundene roligt og uden stres, men det er grundlæggende lidt imod min natur. Af natur er jeg pågående, utålmodig, har hurtige bevægelser og taler meget.

 

Det kan forplante sig til hunden. Og det er måske det lidt modsatte der er brug for til en race og en hundetype, som står højt i tændingen. Jeg oplever det nok mere med Maggie (min unghund på snart 2 år) fordi hun har endnu mere drift og står endnu højere i tænding end de tidligere, som nok stod højt, men ikke så højt.

 

Jeg ser mange succesfulde FT Spaniel trænere, som virker meget rolige, langsomme og kontrollerede.

 

Nogen gange tænker jeg, om jeg min måde at træne på faktisk ville passe bedre til fx en Tysk Langhår eller en Labrador af jagtlinjer.

 

Hvordan passer du til den hund du har? Og hvad tænker du om at være lidt modsat hunden - altså en livlig race til en rolig person og omvendt?

[Drentsche]

Altså, jeg har jo stadig en münsterlænder sammen med mine spaniels, og det er jo 2 typer hunde der er vidt forskellige, jeg elsker den ro min münster lændere har haft, rent træningsmæssigt, de har været meget rolige og afventende på de signaler jeg sender, alle som én har jeg kunnet dirigere stille med rolige håndbevægelser, rundt i terrænet, hvorimod mine spaniels, der kommer min tålmodighed på prøve, de nærmest ved på forhånd (tror de) hvad der skal laves og hvordan, men de har et skønt og livligt temperament som jeg elsker.

Men temperaments mæssigt, må jeg nok indrømme, at jeg har en anden ro når jeg træner de stående. 2 sider af min personlighed, der bliver tilgodeset ved hver sin type hund.

[Kirsten H]

Ja, jeg har i mine whipper den race, som er den ultimative for mig, jeg har ikke med tidligere racer oplevet så megen glæde og så lidt frustration i forhold til mine ønsker og krav til hundene, men havde jeg fået racen for 30 år siden, ville jeg nok ikke skrive det samme, dengang havde jeg en ft. cocker, en ft. springer og et par gravhunde.

 

Mine interesser og livsvilkår har ændret sig meget siden dengang og dermed også mine krav til race, dengang var jeg "træningsnarkoman" og single, i dag har jeg familie og mine hunde er rene "nydehunde".

 

Ingen træning udover hvalpetræning, men masser af samvær, gåture og leg.

 

Jeg elsker deres selvstændige, men meget blide væsen, deres evne til at tænde på et splitsekund og deres tilpasningsevne. Det er en hund som er nem at have med rundt både i dagligdagen, på ferier og for mit vedkommende også på arbejde (med fysisk handicappede).

 

Jeg ville ikke kunne trives med en traditionel selskabshund, her ville jeg mangle whippernes drift og jagtinstinkt og jeg er ikke til "klæbende" hunde.

 

At jeg så også finder racen uendelig smuk, mit øje bliver aldrig træt af at iagttage hurtigløberne i aktion er afgjort også en væsentlig faktor, når hundene ikke har andet formål end at være hunde

 

Har man brug for en hund til et specifikt formål, tror jeg ikke nødvendigvis det gør noget, at temperamenterne ikke stemmer helt overens mellem hund og fører, så længe man er bevidst omkring dette og accepterer, at man er nødt til, i visse situationer at ændre på egen adfærd.

[Gæst DorteDK]

Jeg har kun haft de to labber jeg har nu, Walther 10 år (den "gammeldaws" lab) er meget rolig, stille og passer faktisk til mig - jeg er rolig, stille og har faktisk en del tålmodighed.

 

Derfor da jeg begyndte at ævle om jeg gerne ville have en formel 1 - sagde en kollega at det kunne jeg slet ikke magte - jeg var alt for stille, rolig og ikke konsekvent nok. Jeg overvejede det meget (i flere år) men mit ønske var højere end at jeg ville høre på gode råd og ja så fik vi jo en formel 1, Zeus, som nu er 3½ år. Og tak for kaffe et drive og hurtighed, kloghed og adræthed sådan en har i forhold til den anden model

 

Jeg går ikke på jagt, men træner lidt jagt hundetræning helt på begynder niveau, uden at skulle konkurrere eller nogensinde skulle gå på jagt - så helt ærlig passer en formel 1 nok ikke til os. Min mand er bare sådan en der hygger med hunde, træning siger ham intet. Så der passer racen heller ikke.

Men Zeus er bare sådan en god hund og så til en nybegynder som mig indenfor jagttræning, og han er rolig indenfor og arbejder på højtryk når vi træner, i forhold til Walther som stort set aldrig har gidet at hente noget man kaster jeg havde dog inden læst meget om formel 1 hvad sådan en behøver - så det kom kun lidt bag på mig hvor meget mere drive sådan en har

 

Er enig med Kirsten H. omkring specifikt formål og temperament ikke behøver hænge sammen, så længe man er bevidst om det.

[Isabelle]

Da jeg skulle finde en race, der passede til mig for 11-12 år siden, var jeg lun på borderen. Men efter at have læst om racen, kunne jeg ret let se, at jeg var for doven til denne lækre hund. Så fandt min datter eurasieren til mig, og for sørme hvor er det et perfekt match.

Jeg elsker selvstændigheden hos racen - og at de samtidigt er hurtigt opfattende med, hvad jeg gerne vil have dem til af væsentlige kommandoer med indkald som det vigtigste. Jeg lever med, når de glemmer det

Jeg elsker, at mine hunde hverken er klæbende eller pleasende.

Jeg elsker, at de elsker at bruge snuderne på musemarken - har det oprindelige finde-føde instinkt.

Jeg elsker selvrådigheden hos dem - og mit yndlingseksempel:

Hundene må ikke gå på kørebanen men skal blive på fortovet. Lina (løs som altid) sætter en pote på vejen. Hun får besked om, at dette er no go. Resten af turen i villakvarteret går Lina på KANTSTENEN, for jeg skal ikke bilde mig ind, at jeg sådan HELT KAN bestemme. He he.

 

Sagt kortere: Jeg var så heldig at finde det helt perfekte match

[sonja77]

Jeg tænker ikke nødvendigvis, at man skal være modsat hunden, som TS skriver i startindlægget. Jeg kan selv godt lide, når tingene går tjept, og jeg bevæger mig, tænker og taler hurtigt - og det ville slet ikke passe til mig at træne med langsom/meget rolig hund. Jeg er f.eks. super imponeret over en russisk freestyler, der er nået helt til tops med sin newfoundlænder, hunden er vildt dygtig og arbejder godt - men alle dens bevægelser er såååå langsomme, jeg får helt kriller ved tanken om at skulle arbejde med så langsom en hund.

 

Jeg vil gerne have højt drive og intensitet, og selvfølgelig er det delvis noget, man selv lægger i hunden, og jeg lægger stor vægt på at træne motivation - men jeg ville være træt af en hund, som jeg hele tiden skulle "trække op" for at få den intensitet, jeg gerne vil have i træningen. Eller som måske simpelthen aldrig nåede helt til det intensitetsniveau, jeg gerne vil have, fordi det bare ikke ligger til racen/individet.

[Sille12]

Hej

 

Nu har jeg jo to forskellige racer omend hyrdehunde begge to.

 

Belært af erfaring passer jeg meget bedre sammen med min aussie end min berner, da jeg simpelthen ikke gider "diskutere" alting

 

Så aldrig mere en selvstændig race til mig

 

V. H. Sille

[NickiA]

Jeg har jo Cavalier King Charles Spaniel, men har tidligere erfaring med træning af labrador, amstaff og golden.

Aya er min første egen hund, og derved den første jeg har stået hundrede pct. alene med i forhold til træning. Jeg elsker! at arbejde med hende. Jeg elsker hendes glæde ved at arbejde, hvor hurtigt hun opfanger mine kommandoer, og den selvstændighed hun også har i sit arbejde. Hvis jeg kludrer i det, så får jeg en usynlig "fuck dig" sendt min vej, og det kan jeg egentlig godt li, for det gør kun at jeg er opmærksom på at forbedre mig hele tiden.

Men om Cavalier er den optimale race for mig generelt, det tror jeg ikke. Mit problem med de retrievere jeg har arbejdet med (standart) har været at de er en smule sløve i betrækket. Hvis jeg siger sit skal jeg ikke kunne nå at tælle til fem inden bagdelen er i jorden. Det har jeg slet ikke tålmodighed til. Det samme gælder mange cavaliers. Jeg synes simpelthen at de er lidt langsomme, og så ryger min tålmodighed af H til.

 

Rent træningsmæssigt er mit største problem ved Aya er at hendes energi desværre ikke kan følge med min. Især i forhold til agility, så er jeg hele tiden opmærksom på hvor meget hun kan holde til. Der ville jeg gerne have en hund der havde noget mere drift og energi.

Af natur er jeg egentlig meget go go selv. Snakker meget, og er rimelig meget på. Jeg synes dog selv at jeg er en meget tålmodig hundetræner, men også meget konsekvent. Jeg er ikke hård i min træning overhovedet, og træner udelukkende efter positive metoder. Men jeg vil heller ikke sige tingene 2 gange og ligger enorm vægt på at grundtræningen skal sidde lige i skabet.

 

Generelt så har jeg brug for en anden race næste gang. Jeg vil have en hund der kan holde energien, og som kan arbejde selvstændigt. Men også en hund der er mere robust af sind og sundhed, og har en lidt mere "her kommer jeg" attitude, hvor Aya er meget skrøbelig af natur. Næste hund bliver en FT' cocker hvis alt går vel, det glæder jeg mig til. Planen er agility, lydighed, og eventuelt noget jagt træning hvis jeg kan finde en ordentlig klub i omegnen. Jeg har altid været af den holdning at har jeg en race der er avlet specifikt imod en form for arbejde, så skal den også have lov til at lave det.

[PBC]

@NickiA - du kan jo tage ud og se træningen i Brændekilde Bellinge jagtforening og se om det er noget du kan lide - 90 % af hundene der er FT Spaniels incl flere Cockere og en af trænerne Martin Grøndval er super god, synes jeg har har lidt opdræt også vest for Odense.

 

Det er vist Onsdage, men tag et kig på hjemmesiden

 

http://bbjagt.dk/hundetr%C3%A6ning.html

 

jeg har trænet der i flere år - det er ret ok

[Niels M]

Fik min første rotte i 90'erne som tjenestehund. Jeg og rotten passer perfekt. Lige dovne, egenrådige og selvstændige. (Og godmodige indtil en vis grænse). :blink: Og når det er påkrævet tilpas høj intensitet. Har også haft schæfer, dober og amstaff, dejlige hunde, men rotten hviler i sig selv på en anden måde. Undtagen den ene hysteriske tæve jeg har haft af racen, men det var vist et spørgsmål om linierne hun kom fra.

[NickiA]

@NickiA - du kan jo tage ud og se træningen i Brændekilde Bellinge jagtforening og se om det er noget du kan lide - 90 % af hundene der er FT Spaniels incl flere Cockere og en af trænerne Martin Grøndval er super god, synes jeg har har lidt opdræt også vest for Odense.

 

Det er vist Onsdage, men tag et kig på hjemmesiden

 

http://bbjagt.dk/hundetr%C3%A6ning.html

 

jeg har trænet der i flere år - det er ret ok

 

Tak det vil jeg da bestemt kigge på. Har kigget på siden før, men lige nu er onsdage ikke aktuelle for mig, da jeg selv underviser hvalpehold der. Men der går jo også lidt tid før jeg skal tænke de tanker. Først skal jeg finde ud af om der overhovedet kommer en tævehvalp til mig hos opdrætter.

[Beaglepack]

Der har været flere hunde i mit liv gennem årerne og helt ærlig har jeg aldrig spekuleret over hvilken type hund det var og hvad de var lavet til. Træning og aktivering ligger ikke lige for for mit vedkommende - forstået sådan at jeg og min familie selvfølgelig gør noget med vores hunde.

 

Af de hunde jeg har haft mellem hænderne er beaglen klart min soulmate. Jeg har aldrig haft nemmere, venligere og samarbejdsvillige hunde mellem hænderne end dem. Om jeg får beagle eller hund igen - det svar blæser i vinden og har del i en masse personlige ting som jeg ikke vil komme ind på her.

Indtil da nyder jeg livet med mine beagler.

[Drentsche]

@NickiA - du kan jo tage ud og se træningen i Brændekilde Bellinge jagtforening og se om det er noget du kan lide - 90 % af hundene der er FT Spaniels incl flere Cockere og en af trænerne Martin Grøndval er super god, synes jeg har har lidt opdræt også vest for Odense.

 

Det er vist Onsdage, men tag et kig på hjemmesiden

 

http://bbjagt.dk/hundetr%C3%A6ning.html

 

jeg har trænet der i flere år - det er ret ok

 

Hvor sjovt, der er jeg startet ved Münsterlænder klubben, der hvor I træner. I dag er jeg forhindret, men ellers er det om onsdagen, sidst var vi på det øvede hold, nede på det "fredede" område forbi kroen, så vi kunne træne vand og slæb.

[tazdiginez]

Aktivitets-mæssigt, passer shibaen og jeg overhovedet ikke sammen.

Temperaments-mæssigt; helt bestemt!

[luckyluna]

Sheila er sjæle ven og vi passer perfekt sammen. Hun har et højt aktivitetsniveau som mig selv, elsker at gå lange ture, bare derudaf. Fjollet og du stort legebarn. Og så har hun den fornødne ro, til ikke at skulle følge med i alt, men kan slappe af når der ikke sker noget .

 

Mysla er på papiret en hund/race der passer godt til mine krav. Men hun er alt for let at stresse og få op at ringe til at det fungerer optimalt med mig. Og så passer en gøende race bare ikke godt sammen med en person der er temmelig lyd følsom og bliver irriteret over larm;-)

[skade]

Jeg ved ikke om det er racen som sådan eller præcist hende, men føler at mig og Tessa passer super godt sammen.

Det er ikke så konkret, men en følelse af at hendes reaktioner er det jeg har brug for, det går ligesom op i en højere enhed, både hverdagen og træningen, ved ikke lige hvordan jeg skal beskrive det.

Jeg føler ikke at jeg skal tænke så meget over hvordan jeg omgås hende, eller tackler det at ha hende med ud i samfundet, for det virker bare, og vi har ligesom brug for det samme i forhold til hinanden, så det kommer ret naturligt.

[sonja77]

Men hun er alt for let at stresse og få op at ringe til at det fungerer optimalt med mig. Og så passer en gøende race bare ikke godt sammen med en person der er temmelig lyd følsom og bliver irriteret over larm;-)

 

Ha ha, tell me about it. Elsker Tyson højt :hjerte: - men det er sidste gang, jeg skal have en hund med så let til stress og gøen.

[PinPoynter]

Jeg har tre meget forskellige hunde :hmm: måske jeg også selv har flere personligheder ? Synes jeg passer med dem hver især, af forskellige grunde. Men må nok indrømme, at Dexter er den der rammer de fleste af mine krav.

[Lykkeliv]

Jeg har tre meget forskellige hunde :hmm: måske jeg også selv har flere personligheder ? Synes jeg passer med dem hver især, af forskellige grunde. Men må nok indrømme, at Dexter er den der rammer de fleste af mine krav.

Jeg har det som PP, bare med to meget forskellige hunde

 

Og så er Asta er bare noget helt helt særligt. Hun aktiv, sjov, kreativ og til tider virkelig irriterende er slet ikke i tvivl om at jeg aldrig får en som hende igen :hjerte:

[vinhou]

Sascha, labrador, passer faktisk ikke rigtig til mig. Jeg mener, energiniveauet er fint og sådan, men jeg sætter pris på en hund, der er opmærksom på mig og gerne en smule klister - som eksempel: en af de første gange Sascha var i hundeskov så jeg hende ikke i tyve minutter fordi hun rendte rundt og legede og var ligeglad med mig.

 

Nellie derimod - hun er min sjælemage. Altid opmærksom på mig. Måske kan andre folk ikke lide hende, men jeg æææælsker hende. Super hurtig til at lære - det tog mig to minutter at lære hende at gø på kommando. Sascha har stadig ikke lært det.

[vinhou]

Men Nellie er jo en blanding af hvem ved hvad, så det bliver svært at finde sådan en igen. Hvilken race er sådan - følsom og tåler ikke hårde ord men fungerer super med blid håndtering, og er meget obs på ejer + børnevenlig + god vagthund?

[NannaSoko]

Jeg har tre meget forskellige hunde og jeg synes de alle tre passer supergodt til mig :blink:

 

Dog får jeg nok ikke lige en whippet igen. Den er lige lidt for doven efter min smag og ikke helt så interesseret i at træne som jeg er.

 

Jeg er lidt splittet og ved ikke helt om jeg er mest til labradog-blanding Simba som eelsker alle andre hunde eller til sindsyg-terrier Soko, som mener alle andre hunde skal dø. Begge dele kan være en smule belastende i længden, så næste gang ønsker jeg mig en let reserveret type, som ikke vil æde andre hunde.

[Doberfan]

Hvilken race er sådan - følsom og tåler ikke hårde ord men fungerer super med blid håndtering, og er meget obs på ejer + børnevenlig + god vagthund?

 

Det er nemt - en Doberman!

[KimJ]

Jeg er nok nem at gøre tilfreds, eller også har jeg været ekstremt heldig. Jeg har valgt Hovawart, udelukkende baseret på at de efter min mening er de mmukkeste hunde der findes, og på den baggrund er det jo egentlig overraskende hvor godt Luffe passer til mig.

 

Jeg nyder at have en hund der siger fra, hvis det vi er i gang med er for åndssvagt, eller træningen er for repetetiv. Det giver mig en undskyldning for at finde på noget nyt på træningsbanen, i stedet for at stå og terpe det samme som de andre, når nu vi allerede har fundet ud af hvad det går ud på

 

Det er også fedt med en hund der er tilpas robust til, både fysisk og psykisk, at tåle at der bliver taget godt fat, uden at knække helt sammen. Omvendt kan det dog også være lidt enerverende, med en hund der opfatter et "NEJ" som en udfordring til at opføre sig endnu mere tumpet, end den allerede var i gang med. Luffe er en hund man godt kan "slå sig på", vi leger lidt voldsomt, og skrammer er ikke ligefrem usædvanlige, men det passer os begge ret fint.

 

Der er selvfølgelig nogle ting som kan give lidt problemer; Som de fleste Hovawarter, er Luffe ikke særlig tilbøjelig til at indordne sig til fremmede hunde, så hvis de hunde vi møder, ikke med det samme erkender at det er Luffe der bestemmer, bliver stemningen let lidt ophedet. Vi har derfor indstillet vores praksis med at hilse på fremmede hunde når vi møder dem på gaden. Ballade er generelt noget der ligger lige under overfladen, og der skal kun en lille provokation til, før den bryder frem, både i sjov og for alvor.

 

Nogle ville måske sige, at det ville være smartere med en mere fredelig/rolig hund, og endda ønske sig et omvalg, men jeg har i stedet valgt at tilpasse vores aktiviteter (og lære at det godt kan gøre lidt ondt at lege med en hund), og kunne ikke forestille mig en bedre hund.

 

Han lever jo så også helt op til grunden til at jeg valgte ham:lun:

[Amocca]

Jeg har tre vidt forskellige hunde. Karla som er lab/cocker/dsg. Johna som er jrt/dsg. Og Wilma som er FT cocker. Af de tre er Karla og jeg uden tvivl det allerbedste match. Jeg tror den optimale type hund til mig ville nok være en jagtlab.

 

terrieren og mig passer meget dårligt sammen, men vi er meget glade for hinanden alligevel jeg skal dig aldrig eje en terrier igen nogensinde! Jeg kan overhovedet ikke arbejde med deres egenhed og at man kun kan gå et lydighedsprogram - hvor hunden kan samtlige øvelser - hvis sol, måne og stjerner står i lige linie

 

Jeg er utålmodig, flagrende, inkonsekvent, larmende og urolig som person. Disse ting former Karla sig efter ig tilpasser sig. Vi kan hidse hinanden op, men ikke til et utåleligt niveau.

wilma derimod kører sindssygt højt i tændingen og ville nok have haft godt af en fører med mere ro i hovedet. Men min lille arbejdsmaskine arbejder nu alligevel fint for mig. Der hvor vi virkelig er rendt ind i problemer, hende og jeg, er med min manglende konsekvens. Jeg er klar over at det 100% skyldes mig, så det arbejder jeg på at blive bedre til.

 

på trods af alt dette, så tror jeg dog stadig ikke, at hun bliver den sidste spaniel i huset og jeg tvivler på, at jeg nogensinde får en jagtlab.