Tæver kontra hanner... Hvad er jeres oplevelse?

[Louisen]

Insp. af debatten om hvalpeudvælgelse, der nu er endt i snak om køn. Hvordan opfatter I så GENERELT tæver og hanhunde, hvilke tanker gjorde I jer og hvilken (hvis nogen) indflydelse havde det på jeres valg af hvalp?

 

 

Jeg kan selv byde ind med, at selvom jeg i min opvækst fik at vide, at hanhunde kunne være dominerende og nogle gerne gerne ville brydes og provokere andre intakte hanner, så har jeg aldrig følt at jeg havde temperament til en tæves humørsvingninger som jeg har observeret på en del hunde efterhånden. Jeg synes, at hanhunde er ret forudsigelige ift. tæver og jeg synes da også oftere at opleve, at hvis en tæve er ude med riven er hendes ejere helt shokerede og havde "aldrig set det komme", hvor hanhunde ejere er mere sådan "Jaja Rollo, tys tys, slap lige af kammerat". Af samme grund har jeg set flere tæveslagsmål som var mere voldsomme, simpelthen fordi ejerne var totalt uforberedte, hvor en del hanhundeejere jeg har mødt, altid lige har et vågent øje på deres han og dennes signaler, fordi de er klar over risikoen for at nogen råber røv og så har vi balladen.

 

En intakt hanhund kan godt være kulret pga. damer, men det er ikke noget systematisk som med løbetider, der virkelig kan have en indflydelse på diverse tævers humør, energiniveau osv.

Tænk hvis vi havde en tæve som kom i løbetid samtidig med mig! Det ville sleeeet ikke gå...

 

 

 

Jeg søger ikke nogen objektiv sandhed, jeg er interesseret i deres subjektive vurderinger, tanker og oplevelser.

[Louisen]

Hov, jeg tilføjer lige at jeg er begyndt at bløde lidt op overfor tæver, fordi jeg har mødt så mange søde der ikke var "emsige"...

[søster lagkage]

min subjektive og sikkert helt urimelige vurdering er, at tæver er lidt tøsede, lidt klæbende, lidt ... sådan mere bløde og fimsede i det, samt ofte lidt skrappe og uinteresserede i leg over for andre hunde, når de bliver voksne. mens hanhunde er lidt mere ligeudadlandevejen, friskfyrs-agtige, festlige og ukomplicerede. det bygger udelukkende på de hunde jeg kender, og sjovt nok kender vi virkelig ikke særligt mange tæver, så det er sikkert i virkeligheden helt hen i vejret. jeg foretrækker hanhunde og har vist aldrig været i tvivl om, at jeg helst ville have han, men jeg kan faktisk ikke rigtigt huske hvorfor jeg havde præferencen til at starte med :hmm: måske i virkeligheden noget lavpraktisk som at jeg gerne ville have så stor en löwchen som muligt.

[Drentsche]

Jeg kigger ikke på køn, har flere af hver, der er fordele og ulemper ved begge slags, jeg er ikke tilhænger af at hanhunde og tæver sættes i bås, mht deres køn. Selvfølgelig kan nogle racer nok have deres køns særpræg, men jeg ser dem mere som "en hund" uanset køn. Svor på et tidspunkt at jeg aldrig skulle have hanhunde, pga fordommene om at de skulle dominere og altid lave ballade, men det kan ligesågodt være tæverne der er sådan, kan jeg sige, men nu har jeg flere hanner og flere tæver og for mig er de "hunde". Der skal jo tages hensyn ved løbetider, og det er det. Så jeg er nok ret neutral, med hvilket køn der er "bedst".

[Shii]

Jeg har aldrig ejet en tæve selv.. På trods af at jeg siger at jeg ikke lader kønnet have indflydelse er det jo sjovt at tænke på!

 

Jeg vælger altid uden at tage hensyn til om det er han eller hun, og det bliver den næste også valgt udfra...

[Petrine]

Jeg foretrækker klart hanhunde, synes de er nemmere, hvor tæverne er mere 'lumske', sådan forstået at de kan have bagtanker, hvor en hanhund er mere ligetil. Tæverne er også skarpere, synes jeg.

[AnneMangetal]

Jeg har altid kun haft handyr (katte og heste) og min første hund var en hanhund. Malde var intakt, og kunne ikke rigtig med andre hanhunde. Med tiden kunne han heller ikke med tæver. Han var ret meget fremme i skoene, og lagde gerne op til slagsmål. Og det var faktisk pga. hans opførsel at vi valgte en tæve bagefter.

 

Bella er en rigtig pige. Hun er meget prinsesse-agtig i sin opførsel, undtagen når hun skal lege vildt med andre. Hun er blid og blød, og på kanten til det usikre. Men hun elsker andre dyr, og kunne aldrig finde på at provokere til slagsmål.

 

Generelt er de hanhunde jeg kender mere fremme i skoene. Tæverne finder sig i mindre (og er nok også udsat for mere fra hormonelle hanhunde), men jeg synes generelt tæverne er flinkere til at sige fra på en pæn måde.

 

Jeg har endnu ikke besluttet mig for kønnet på den næste hund, men der er også et par år til. Der er så mange fordele og ulemper ved begge. Malde var på sin måde den perfekte hund, og Bella er på sin måde den perfekte hund:hjerte:

[Gæst Iben B]

Et af mine generelle indtryk er at hanner godt kan have deres uoverensstemmelser og så 'drikke en bajer' sammen bagefter. Hvorimod tæver der først har set sig sure på hinanden, ville slås til døden hvis man lod dem gøre det. Lidt ligesom med mennesker faktisk

 

Det er en meget generaliserende betragtning fyld med undtagelser (både hvad angår hunde og mennesker )

 

Jeg synes også det er raceafhængigt. Hos nogle racer er tæverne blide på grænsen til det selvudslettende, hos andre er de nogle værre, ja, bitches. Og igen er der racer hvor der nærmest ikke er forskel.

[Gryn]

Jeg er vokset op med hunhunde og har altid selv haft hunhunde. Min mand er vokset om med hanhunde, men fik ham overtalt til en hunhund da vi skulle have den første. Vi vil ikke have andet, tænkte en overgang i en hanhund, men after at have passet en gik jeg fra det igen.

Hunhunde kommer i løbetid, men synes ikke det et problem, hanhunde er nærmest i "løbetid" året rundt.

[Therese]

Jeg har altid kun haft hanhunde, men jeg foretrækker ikke det ene køn frem for det andet. Jeg foretrækker et bestemt temperament frem for et andet. Jeg har både oplevet tæver, som er rigtig blide og "skrøbelige," grænsende til det nervøse og usikre. Der skal ikke ret meget til, før de bliver utrygge og/eller nervøse.

Og jeg orker bare ikke en hund, der skal tages kæmpe hensyn til i hverdagen, fordi den går rundt og er nervøs for en hel masse. Og det mindes jeg ikke at have oplevet med hanhunde :hmm:

 

Jeg skal have en hund, der hviler i sig selv og er selvsikker nok eller stoler nok på sig selv og mig til ikke at gå helt i spåner, fordi der lige sker et eller andet uforudset eller noget der er lidt skræmmende. Det kan fx. være græsslåmaskinen, der starter inde ved siden af, som får hunden til at styrte ind. Eller at den får en bold i hovedet, som gør at den bliver bange for bolde efterfølgende. Eller i hvert fald nervøse over dem. Sådan noget pyller kan jeg slet ikke have

 

Men jeg er også klar over, at det kan være vidt forskelligt alt efter omstændighederne, og jeg kender da også nogle ret psykisk robuste tæver, så jeg kan ikke sige, at jeg foretrækker det ene køn frem for det andet.

[cs-dumle]

Har siddet og tænkt og tænkt... og hvad er forskellen på tævehunde og hanhunde og... når nej, det kunne også være raceforskelle, nåm jeg kender jo flere tævehunde og hanhunde... og jeg ved faktisk ikke hvad jeg syntes er bedst!

Der er fordele og ulemper ved begge. Hanhundene kan få problemer med andre hanhunde, men det er ikke sikkert og tæverne kan også få problemer med andre hunde... hanhundene har deres "teenage"periode, men tæverne har løbetider...

 

Dumle har haft sine perioder med andre hanhunde og er kommet op at toppes flere gange. Det har hver gang lydt som om de tog livet af hinanden, men begge hunde er hver gang villigt gået hver til sit når vi har skilt dem og der har kun været savl at se. Absolut ingen skader og som regel intet bagefter.

 

Nova har været efter en anden tæve en gang. De var ikke villige til at gå fra hinanden og har ikke kunnet tåle synet af hinanden siden.

 

Dumle havde sin "teenage"periode, hvor han var ukoncentreret, pludselig pustede sig op overfor andre hanhunde, var for voldsom overfor hvalpe og ville humpe hver eneste tævehund... og den periode var lang! men nu hvor han er blevet voksen er han det sødeste og mest tålmodige overfor hvalpe, ved præcis hvor grænsen går ved tævehunde, er en hund der bare har lyst til at blive ved og ved med at træne med mig i uendelighed og overvejer hvilke hanhunde han gider puste sig op overfor.

 

Nova har løbetider og ser hun sig først sur på en tæve er det med ikke at slippe hende mens den er i nærheden. Til gengæld er det de færreste hun bliver sur på. Hun er ikke nær så tålmodig med hvalpe som Dumle. Hun bliver ikke ukoncentreret ved tævedufte, men har til gengæld bare dage hvor hun ikke gider træne med mig og har hun noget at rende efter så gør hun det, så er jeg egentlig ligemeget.

 

Dumle har ressourceforsvar overfor mennesker, men nøjes med at sige fra overfor andre hunde. Nova springer på andre hunde og stopper ikke igen hvis de nærmer sig hendes mad, men mennesker må tage alt fra hende.

 

Alt dette kan skyldes at det er hanhund og tæve, men ligeså vel at det er cocker og cairn terrier. Hvad der lige er "bedst" af hanhund og tæve det ved jeg ikke og hvad jeg ville vælge en anden gang det er jeg heller ikke sikker på.

[korvis]

Jeg foretrækker klart hanhunde, synes de er nemmere, hvor tæverne er mere 'lumske', sådan forstået at de kan have bagtanker, hvor en hanhund er mere ligetil.

 

Træningsmæssigt, så er jeg ret enig med Petrine i det hun skriver her - jeg foretrækker bare tæverne.. Tæverne kan være nogle værre udspekulerede luskefise, hvor hannerne er mere simple (ligesom med mennesker... ). Jeg har kun haft tæver selv, men har jo et ret indgående kendskab til søsters hunde, som altid har været hanner. Jeg synes at mine hunde flere gange har taget røven på mig (og andre!), hvor søsters hanner er nemmere at gennemskue. Til gengæld har hannerne større behov for at vise sig, blandt andre hunde, hvor tæverne oftere bare går væk.

 

Løbetider var et problem med min første hund, hun blev simpelthen så ked af det med årene... Hun blev steriliseret, og så var hun en glad hund igen. De andre to har fungeret helt som de plejer, har aldrig kunnet mærke på dem at de var i løb. Så det er givetvis meget forskelligt fra tæve til tæve.

 

Søster har så vidt jeg kan huske aldrig haft de store problemer med sine hanner, mht. løbske tæver. Hun skal være lidt mere obs. på hannernes indbyrdes forhold når der er løbetæver i nærheden, men det har mest været ved nogle få af hundene. Tror kun hun har haft maks. en håndfuld "situationer", i løbet af 20 år. Én af dem flyttede dog ud i haven når naboens tæve var i løb, og holdt op med at spise, han havde det lidt hårdt... Til træning/stævner er der ikke noget. De to hun har nu er lidt for tætte i alder, og af to racer der ikke kører skide godt sammen. Og der har der været lidt flere problemer end ellers, sådan generelt. Den lille er kastreret nu, og det har vist hjulpet rigtig meget på det.

[Umulia]

Jeg har selv haft dobbelt så mange hanner som tæver, og må sige - baseret på egne og de hunde jeg kender godt - at jeg helt klart foretrækker hannerne.

De kan være lidt anstrengende indtil den værste pubertet er overstået, men ellers er de stabile og nogenlunde forudsigelige af sind. Jeg synes de knytter sig mere til deres ejer end tæverne - generelt - i hvert fald til mig

 

Humørsvinger har jeg svært ved at tolerere, både hos mennesker og dyr, så det er helt klart et minus hos tæverne.

[Gæst Miss_menelli]

Om der er en decideret og dokumenteret forskel ved jeg ikke - Som andre er inde på, er der nok forskel fra race til race.

 

Men man kommer jo ikke uden om, at tæver kommer i løbetid og efter at have haft en tæve vi måtte sterilisere pga. slemme humørsvingninger ved løbetider, så kommer det i hvertfald an på hvad jeg skal bruge hunden til, om jeg ønsker en tæve igen.

 

Synes også tit, at når hundene når 3 års alderen, så er hannerne mere stabile ifht. træning og temperament.

Nu har jeg aldrig haft en hanhund, der havde problemer med at koncentrere sig når der var løbetidstæver i nærheden - Men fik jo også Bamse da han var ca, 5 år gammel, så slap jo udenom det der kaldes lømmelalderen og kønsmodningen

 

Men har bare generelt bedre kemi med hanhundene, end jeg har med tæverne.

Synes netop tæverne kan være sådan lidt skrappe-dulle hystader og oplever det selv med Kaia, som jo er en rigtig mild og blid hund.

Men overfor andre tæver - Især hvis de er underdanige - Så kan hun være den ledeste kælling.

Faktisk er han aller, aller bedst med hanhunde og det er ikke ret tit hun fungere super godt med andre tæver - Bla. derfor fik vi en hanhund som nr. 3.

 

Bamse er ret ligeglad med om andre hunde er hanner eller tæver, hvis han har kendt dem fra de var hvalpe, hvor Kaia er stik modsat - Når de bliver kønsmodne, så er en tæve en tæve og så er den som regel ikke hendes kop the længere

[lilleraev]

jeg er 100% en hanhunds ejer.. Hele mit liv.

Jeg kunne godt tænke mig, på et tidspunkt at få en tæve og et kuld hvalpe, men jeg er KLART mest til hannernes temperament. Hunhunde er sgu så klistrede, egne og total irriterende når de er i løbetid...

[Maria84]

Jeg foretrækker hanhunde. Synes de har et mere kærligt og stabilt temperament.

[Missing]

Ja jeg har tilsyneladende ingen præference her. Jeg vælger den hund, der passer mig bedst - uanset køn. Jeg havde en ide om, at jeg skulle have en voksen tæve, og jeg endte med en hanhvalp, fordi han var den rette.

 

 

min subjektive og sikkert helt urimelige vurdering er, at tæver er lidt tøsede, lidt klæbende, lidt ... sådan mere bløde og fimsede i det, samt ofte lidt skrappe og uinteresserede i leg over for andre hunde, når de bliver voksne. mens hanhunde er lidt mere ligeudadlandevejen, friskfyrs-agtige, festlige og ukomplicerede. det bygger udelukkende på de hunde jeg kender, og sjovt nok kender vi virkelig ikke særligt mange tæver, så det er sikkert i virkeligheden helt hen i vejret. jeg foretrækker hanhunde og har vist aldrig været i tvivl om, at jeg helst ville have han, men jeg kan faktisk ikke rigtigt huske hvorfor jeg havde præferencen til at starte med :hmm: måske i virkeligheden noget lavpraktisk som at jeg gerne ville have så stor en löwchen som muligt.

 

Er det ikke Halfdan?

 

Bare en joke :kys:

 

Jeg foretrækker klart hanhunde, synes de er nemmere, hvor tæverne er mere 'lumske', sådan forstået at de kan have bagtanker, hvor en hanhund er mere ligetil. Tæverne er også skarpere, synes jeg.

 

Som mennesker

[søster lagkage]

Er det ikke Halfdan?

 

halfdan er den ultimative maskumand

[Amocca]

Jeg har 2 styks intakte tæver - de er købt fordi jeg ville have tæver.

 

Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved begge køn, men en tæve går i løb 1-2 gange om året - hvorimod der ALTID er en tæve i løb et sted, hvis man har en dameglad hanhund. Jeg synes - sådan helt groft fordomsfuldt og generaliserende - at tæver er mere intelligente, knap så styret af deres drifter og mere fokuserede på fører. Tilgengæld er de også oftere skarpere i temperamentet, mere usociale og mindre legesyge som voksne, og så er der selvfølgelig hormonerne som kan spille ind på humøret...

 

Hanhunde er dummere, men mere lalleglade og ofte mere sociale og legesyge langt op i alderen. Tilgengæld er de mere stabile humørmæssigt men dog styret mere af deres drifter end tæver imo. Ligesom Iben oplever jeg også, at hanhunde kan spille op og slå på tæven og så drikke en bajer med den anden bagefter. Hvor tæver er meget mere "du skal dø!" agtige, når de først har set sig sure på nogen...

 

Jeg foretrækker helt klart tæver!

[Zaz-zaz]

Vi har altid haft hanhunde, men så kom Lille Fugl jo lige pludselig flyvende ind i vores hjem for noget nær et år siden. Hun er den race vi vil have fremover og vi vil også have tæver, hvis det hele kommer til at gå, som vi er til sinds nu.

 

Som jeg ser det, er hanhunde ligefremme, knap så omskiftelige i humør og loyale. Den lille dame vi også er udstyret med nu, kan godt være lidt af en taske (hun ejer alt og bestemmer alt) og så er der dét dér underlige med løbetid. Så kan de godt gå sammen, så er hun muggen på ham, så er hun indladende, så er hun muggen, så er hun trist et par dage og så er hun sig selv igen. Altså, sådan noget er vi bare ikke vant til og det er underligt, men men men vi kender op til flere, der har mellem 4 og 11 tibetanske spaniel tæver gående sammen uden problemer og vi vil gerne have mere end en hund fremover, så altså tæver bliver det...selvom de er sære...og tibber bliver det...

[Lonny]

Og jeg orker bare ikke en hund, der skal tages kæmpe hensyn til i hverdagen, fordi den går rundt og er nervøs for en hel masse. Og det mindes jeg ikke at have oplevet med hanhunde :hmm:

 

Sådan en hund har jeg haft, og det var en hanhund, så jeg tror ikke at dette afhænger af køn

[Lonny]

Jeg har aldrig tænkt på om jeg skulle have tæve eller hanhund, Baldur fik vi anbefalet af opdrætter og Luna blev en tæve fordi at racen kan have tendens til egetkønsaggressioner.

 

Og jeg syntes egentlig ikke jeg sådan har bidt helt mærke i de store forskelle, bortset fra det åbentlyse, nemlig at tæven har bryster, og dem skulle jeg altså lige vænne mig til at "rage" hende på brysterne når hun skulle nusses på maven

 

Det eneste jeg egentlig sådan har tænkt over i det daglige, er gåturerne. Med Baldur var jeg vant til at vi havde god tid, der skulle snuses, der skulle strintes og så skulle der lige snuses igen, og sådan en gåtur kunne tage evigheder.

Med Luna er det bare fremad og fremad, hun kan udemærket godt tage færten fra luften, og behøves absolut ikke stå og falde i staver over en ny duft, og strinte gør hun heller, der bliver tisset én gang og så stæser hun ellers afsted igen.

[Zaz-zaz]

Jeg har aldrig tænkt på om jeg skulle have tæve eller hanhund, Baldur fik vi anbefalet af opdrætter og Luna blev en tæve fordi at racen kan have tendens til egetkønsaggressioner.

 

Og jeg syntes egentlig ikke jeg sådan har bidt helt mærke i de store forskelle, bortset fra det åbentlyse, nemlig at tæven har bryster, og dem skulle jeg altså lige vænne mig til at "rage" hende på brysterne når hun skulle nusses på maven

 

Det eneste jeg egentlig sådan har tænkt over i det daglige, er gåturerne. Med Baldur var jeg vant til at vi havde god tid, der skulle snuses, der skulle strintes og så skulle der lige snuses igen, og sådan en gåtur kunne tage evigheder.

Med Luna er det bare fremad og fremad, hun kan udemærket godt tage færten fra luften, og behøves absolut ikke stå og falde i staver over en ny duft, og strinte gør hun heller, der bliver tisset én gang og så stæser hun ellers afsted igen.

 

Her er det så lige modsat. Store Fugl har forlængst lært kommandoen "Lige vente Lille Fugl". Hun er bare laaaaangsom ! Alt skal der snuses til, alle steder, hvor man kan fange sig nogle insekter skal vi holde pause...amen hallo, jeg troede, det var hannerne, der var langsomme...det tror jeg ikke mere....

[Amocca]

Nå ja, og min voksne tæve markerer ligeså meget som en hanhund og letter ben når hun gør det - så lige der er der ikke forskel

[Therese]

Sådan en hund har jeg haft, og det var en hanhund, så jeg tror ikke at dette afhænger af køn

Jeg tror vist også jeg skrev, at det selvfølgelig ikke udelukkende afhænger af kønnet - der er mange faktorer der spiller ind på sådan noget.. Så det er ikke en endegyldig sandhed, men min helt subjektive oplevelse.. Jeg tænkte i hvert fald på at skrive det, men måske glemte jeg det Og jeg gider sgu ikke gå tilbage og kigge